Noter om året 2015´s høst af kreative - og mindre kreative - aprilsnarre

Dette indlæg kan læses som et follow up på det foregående fra den 31. marts som indeholdt - blandt andet - en genudgivet opskrift på aprilsnarrens dramaturgi - og nogle personlige erindringer om egne 'gimmicks'.

http://petersudsigt.blogspot.dk/2015/03/aprilsnar-dramaturgi-mocumentary-spoof.html

Når aprilsnarre er af interesse for denne blog - altså mig, så er det selvfølgelig fordi en god aprilsnar er udtryk for kreativ, alternativ og grænseoverskridende tænkning hos afsenderen - og for en kreativ aha-oplevelse med uventet perspektiv for modtagerne. Og for at man i en aprilsnar nødvendigvis må blende sandt og falskt, virkelighed og fantasi, fakta og fiktion.

   Faktion.

Her er en annonce i min avis som jeg læste - og for en kort stund hoppede på:

Her en oversigt med links til hvad der faktisk kom ud af dette i år i danske medier:

http://www.b.dk/nationalt/blev-du-snydt-her-er-aarets-aprilsnar-historier

Dem jer har nydt mest er den med Prins Henriks contrafej som Dronning Margrethe skulle have ønsket at få afbilledet på en 20-krone:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/kong-henrik-paa-20-kronemoent/5504043

Og den om at en kvindelig landstræner for herrefodbold-landsholdet skulle være afløser for Morten Olsen:

http://www.b.dk/sport/kvindelig-toptraener-afloeser-olsen

En af de mest bemærkelsesværdige udviklinger inden for genren i de senere år, er at private firmaer er begyndt at offentliggøre aprilsnar-annoncer. For 10 år siden ville det være - næsten - uhørt. Men internettet og de sociale midler har ført til at firmaerne mere og mere prioriterer muligheden for at en god aprilsnar-annonce vil "gå viralt" og dermed give en masse gratis reklaeme, frem for den risiko det er at kunder føler sig snydt og at firmaets får ridser i troværdigheden

   Her en liste over "The best corporate April Fools' Day pranks of 2015"

http://www.cnbc.com/id/102552987/page/2

Bemærkelsesværdigt er også at seriøse og veldædige institutioner og organisationer i de senere år er begyndt at slå sig løs med forskellige muntre aprilsnarre:

http://www.konfirmationsportalen.dk/ekstra-konfirmationsundervisning-pga-for-meget-larm.php

http://roskildestift.dk/fast-indhold/nyhed/article/roskilde-faar-ny-domkirke/

http://fysio.dk/praksis/Nyheder/Kop--Kande-vil-salge-fysioterapi/#.VR0dR_msWSo

http://www.gigtforeningen.dk/nyheder?newsid=20738

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2015/04/din-vejrudsigt-skifter-fra-dansk-till-svenska/

Mange medier laver metasider om aprilsnarre hvor folk kan stemme om de(n) bedste og de(n) dårligste:

http://www.telegraph.co.uk/technology/technology-topics/11506865/April-Fools-Day-the-best-and-worst-tech-pranks-of-2015.html

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/den-bedste-og-daarligste-aprilsnar-afgiv-din-stemme-her/5505518

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/ekstra-bladets-laesere-har-stemt-her-er-den-bedste-aprilsnar/5506064

Vinderen blev den her med FDM som afsender:

 

http://www.fdm.dk/nyheder/fdm-koeber-reklameplads-paa-politiets-nye-fotovogne

Nummer 2 på Ekstrabladets liste, blev deres egen med "Kong Henrik på 20-kronen". Og nummer tre  blev en historie fra Aalborgbibibliotekerne.dk. På deres hjemmeside skrev de, at de tilbagekaldte alle udgaver af Fifty Shades of Grey udlånt i marts måned, "da laboratorietest har påvist klamydiabakterier over grænseværdien på bøgerne".

Et af de mere ikke så sjove aspekter ved en aprilsnar er at den kan være så overbevisende at den kan være svær at stoppe og dementere når den først går viralt, som denne her om Linse Kessler 

http://localeyes.dk/a08274-1234-linse-kessler-afsloerer-det-er-en-aprilsnar/

Men journalister og fotografer beklagede sig ikke over også at skulle demenentere historien.

Emigræne og grænseværn

At tænke i metaforer, at blende konceptuelle rum, at overskride mentale grænser, at integrere, at producere faktion, at udvikle hybride tv-formater, collage- og montage-former - alt sammen er det udtryk for kreativ tænkning.

   Jeg samler så også på ord og begreber for det modsatte af "blending".

   Jeg høstede ordet "mixofobi" for et stykke tid siden: angsten for at blande noget sammen som ellers er adskilt. 

   Regeringens afskaffels af gruppeeksamen på universiteterne var et klart udtryk for "mixofobi", ligesom modviljen mod "rundkredspædagogikken".

I Politiken idag endnu et ord der refererer til det samme fænomen, modstanden mod at have åbne grænser: "emigræne".

   Peter Wivel havde en klumme med rubrikken: "Danmark ramt af ny emigræne". Han sammenfatter dermed den mentale sygdom som flertallet i Folketinget og en pæn stor del af befolkningen har lidt af siden 2001. En sygdom hvis sidste feberanfald udgøres af er den lovgivning der skal genindføre grænsekontrollen i forhold til de andre EU-lande: Det såkaldte "grænseværn".

   Peter Wivel skriver:

Loven om grænseværn er et nyt symptom på den frygtede og smitsomme designersygdom emigræne.

Ja, det er lysende klart. Og et godt ord til metaforisk at frame den poltiske og kulturelle tænkning som er grænsedragende destruktiv.

KREATIV TÆNKNING er BIOLOGISK BEFRUGTNING - kreative miljøer er som ursuppen

Jeg har tidligere i et indlæg noteret den formmæssige lighed - isomorfi - der er mellem det skema for konceptuel blending som fremgår af bogen 'The Way We Think', og så en grafisk model af kønnet befrugtning: to kønsceller der smelter sammen og producerer en tredje, som er et helt nyt indvid med en blanding af egenskaber fra de to forældre-celler (se indlæg 20/09/10).

   Den isomorfi gør det altså muligt at se og forstå den mere abstrakte kognitive tankeproces blending, gennem forestillingen om den mere konkrete og velbeskrevne biologiske befrugtningsproces.

   KREATIV TÆNKNING er BIOLOGISK BEFRUGTNING - en masse sproglige udtryk viser at det er præcis den grundmetafor vi "trækker på" i en lang række sproglige udsagn når vi skal formulere os om  kreativ tankevirksomhed:

• Vi havde et frugtbart samarbejde
• Tanken om demokrati gærede rundt omkring i samfundet
• Ideerne blomstrede 
• En ny tanke spirede frem
• Bogen såede et frø til en nyskabende opfindelse
• Heri lå kimen til en revolutionerende teori 
• Det moderne begreb om tyngdekraften blev født 1687
• Niels Bohr var atomteoriens far
• Problemet skulle have en vis inkubationstid før løsningen dukkede op

Som jeg nævnte i det foregående blogindlæg, så arbejder Steven Johnson i sin bog 'Where Good Ideas Come From' ud fra en gennemgående generativ grundmetafor eller analogi:

  

KREATIVE MILJØER er som den LIVGIVENDE URSUPPE 

Pointen er at han derudfra finder analogier og isomorfier på mange planer mellem natur og kultur. Han anfører:

Wether you´re looking at the original innoventions of carbon-based life, or the explosion of new software toools on the Web, the same shapes keep turning up. When life gets creativt, it has at tendency to graviate toward certain recurring paterns, whether those patterns ar emergent and self-organizing, og wether they ar eliberately crafted by human agents. 

Til at grafisk at visualiserer sin helhedstanke i bogen bruger han metaforen et timeglas og dette at man i den model kan zoome ind og ud - både når det gælder naturfænomener (over stregen) og naturfænomener (under stregen):

global evolution

ecosystems

species

brains

cells 

----

ideas

workspaces

organizations

settlements

information networks

Hans ide (opdagelse?) er at det er de samme innovations-mønstre der findes på alle planer - uanset skellet natur-kultur, og at man altså mentalt set kan zoome ud og ind i forhold til de forskellige niveauer:

As you descend toward the center of teh glass, the biological scales contract: from the global, deep time of evolution to the microsocopi exchanes of neurons og DNA. At the center of the glass, the perspecitive shifts from nature to culture, ande the scales widen: from indvidual thought  and private workspaces to imennese cities and global information networks. When we look at the history of innovation from the vantage point  of the long zoom, what we find is that unusually generative environments display similar patterns of creativity at multiple scales simultaneously.

Steven Johnson er en storforbruger af metaforer. Og fraktalen er den metafor han sammenfatter hele sin tænkning gennem: Det at de samme "innovation patterns" kan genfindes når man mentalt set zoomer ud og ind og går på tværas af planer og faglige domænder i timeglasset. Han argumenterer med at - i stedet for  at anskue hvert plan gennem sin isolerede faglige optik (min metafor) - så bliver "new insigths visible by approaching the problem in this fractal (min fremhævning), cross-disciplinary way." Og senere:

You can´t explain the biodiversity and the coral reef by simply studying the genetics of the coral itself. The reef generates and sustains so many different forms of life because of patterns that recur on the scales of cells, organisms, and the wider ecosystems itself. The sources of innovation in the city and the Web are equally fractal (min fremhævning). In this sense, seeing the problem of innovation from the long-zoom perspective does not just give us new metafors. It gives us new facts.

Det Steven Johnson understreger her er en speciel udforskningsmetode, hvor han bruger en gennemgående metafor som en kognitiv søgemaskine på tværs af domæner og fagområder, til at genererer ny indsigt ud fra "recurring patterns" inden for ellers adskilte mentale territorier der sådan set er velbeskrevet og forstået hver for sig.

   Jeg fremhæver dette fordi jeg synes det er beslægtet med det jeg i det små også forsøger at gøre med skriverierne på denne blog. Ligesom i bogen 'I is an Other' af James Geary synes jeg i Steven Johnsons bog at hav fundet noget af en soul-mate.

Kreativ tv-journalistik (1) - Sarah Pagh Kofoeds brug af metafor og analogi i et journalistisk plot

Kreativ tv-journalistik er sværere at skrive om i denne blog end skreven journalistik. For at kunne dokumentere og beskrive på samme måde, skulle man man automatisk optage alt det man ser, og derefter  bruge tid på at genafspille og gennemse, og så notere speak, interview-citater eller særlige billedsekvenser ned etc. Og i tv-nyheder får man sjældent lige noteret hvem journalisten er.
   Umanerligt besværligt og tidskrævende.
   Og det er lidt ærgerligt for mit udgangspunkt for overhovedet for alvor at interesserer mig for kreativitet var oprindelig min oplevelser og erfaringer med at undervise i og skrive om tv- og film-dramaturgi.
   Så nu tager jeg lidt revance her og i næste indlæg.

Jeg vender jo jævnligt tilbage til de to særlige udtryks- og fortælleformer som teorien om konceptuel blending har specielt fokus på: kontrafaktiske udsagn og metaforiske udsagn.
   Og de eksempler jeg har givet i tidligere indlæg, er hovedsagelig hentet fra avislæsning. Det er nemlig (jfr. ovenfor) det nemmeste. Avisen bliver liggende i bunken med kryds på forsiden til dagene efter, så jeg kan tage den frem når jeg skal skrive, og så er alle oplysninger og citater jeg skal bruge der, de står der bare.
   Her følger nu analyser af den kreative tænkning i og bag om to forskellige eksempler fra tv. De er flere uger gamle, men jeg fik noteret dem ned på en gul post-it-seddel, som jeg lige genfandt i dag.

Det ene var en regulær tv-nyhed - ikke en af de hårde - den lå, som jeg husker det, hen i mod slutningen af 18.30-eren. Ifølge DR.dk blev den udsendt i Tv-Avisens 18.30-udgave 04/03/11.
   Selve historien var sådan set også en journalistisk klassiker: "En undersøgelse viser at verden ser anderledes ud end vi troede, eller end vi ønsker."
   Her havde DR.dk den under rubrikken. "Mange går aldrig til lægen". Men nyheden var reelt vinklet på at det specielt var mænd der "aldrig går til lægen": Hver femte dansker, og fortrinsvis yngre mænd som har job, men kun en kort uddannelse, belaster kun systemet med 1,2% af lægebesøgene. Til web-nyheden var der en case som der var interviewcitater fra.
   Og pointen i historie er så at eksperter siger at det i virkeligheden er samfundøkonomisk en dårlig ide at undlade  at gå regelmæssigt til lægetjek af helbreddet. Nyheden fortæller at casen prøver en lungefunktionsmåler som viser at han efter fem hiv har svært ved at få vejret.

Men nu til tv-indslaget som var det der røg ind på lystavlen hos mig - frem for alle de andre tv-nyheder den dag. Og jeg tager forbehold for eventuelle erindringsforskydninger:
   Journalisten var, ser det ud til fra nethistorien: Sarah Pagh Kofoed. Her havde hun fået casen til at køre hen på et værksted og få lavet et af de faste periodiske eftersyn på sin ret nye bil, og det var der på værkstede vi som seere så ham få tjekket sin bil og så også prøve lungefunktionsmåleren som viste at hans lunger fungerede dårligt fordi han røg så meget.
  Journalisten interviewede så den yngre mand on location om hvorfor han med faste intervaller havde sin bil til eftersyn på værkstedet og betalte det dyrt, men til gengælde var helt ligeglad med at få tjekket sin egen krops funktionsduelighed som han kunne få gjort gratis - ikke mindst i lyset af at det nu viste sig at kroppen havde det dårligt, mens bilen var teknisk i topform.

Analyse af den kreative tænkning bag det plottede tv-indslag:
    Journalisten har fået en god ide inde i hovedet til en dobbeltbundet historie - med afsæt i nyhedsvinklen: Unge mænd skader sig selv og koster samfundet kassen ved ikke fast at gå til helbredstjek hos lægen.
   Det journalistiske greb er så at konstruere et godt plot til historien, dvs. her at udnytte muligheden for at iscenesætte en visuel metafor eller analogi: "fast lægtjek af kroppen" ("target") skal ses og forstås gennem det billede som "fast mekanikereftersyn af bilen" ("source") leverer optik til.
   Og den bagvedliggende frame og grundmetafor som  ideen udspringer er: KROPPEN er EN MASKINE - det som i lægesammenhæng lidt negativt kaldes "apparatfejlmoddellen", og som sygeplejesker har det dårligt med og ønsker erstattet eller suppleret med framen: DEN SYGE er ET MENNESKE. Et godt stykke kreativ tænkning i hovedet på Sara.
   Hvis nogen vil indvende at ideen til tv-nyhedens plot er plat og banal, så har de måske ret, men det virker måske ekstra godt netop af den grund. Jeg er i øvrigt helt uenig. Historien fik et ironisk twist og en dobbeltbundethed som er de samme mekanismer god litteratur lever af, blot her integreret og komprimeret til et 2 minutters "blend".
  Indslaget var i hvert fald den eneste tv-nyhed jeg huskede fra aftenen før også næste dag.

Den anden kreative udnyttelse af blending i tv jeg vil fremhæve, var en fup-dokumentar med titlen i følge DR.dk: "Hvad nu hvis... Danmark var kommunistisk". Den skriver jeg om i næste blog.

                                                (fortsættelse følger)

"The King´s Speach" - en god film - et godt plot - og "based on at true story"

Jeg var i forgårs nede i vores lokale biograf i Vordingborg og se en "snigpremiere" på en film, som vel så snart kommer op i Dagmar eller Grand i København. Titlen er "The King´s Speach", og Wikipedia fortæller:

The King's Speech is a 2010 British historical drama film directed by Tom Hooper and written by David Seidler. The film won the 2010 Toronto International Film Festival People's Choice Award and was nominated for fourteen BAFTAs, of which it won seven; twelve Academy Awards; and seven Golden Globes, with Colin Firth winning for Best Actor. Firth plays King George VI, who, to overcome his stutter, is introduced to Lionel Logue, an unorthodox speech therapist played by Geoffrey Rush. The two men become friends as they work together, and after his brother abdicates, the King relies on Logue to help him make a radio broadcast at the beginning of World War II.

Manuskriptforfatteren David Seidler har selv lidt af den samme taleforstyrrelse - at stamme - som kongen, fremgår det. Så han har en personlig aktie i historien og har på den baggrund kunnet bruge sin på egen erfaring baseret fantasi til at give plottet et realistisk twist, til karaktertegningen af kongens lidelser med sin taleblokering og til beskrivelsen af dynamikken mellem hovedkarakteren og hjælper-/mentor-figuren.
   Filmen respekterer langt hen ad vejen de historiske kendsgerninger, men afviger også på en række væsentlige punkter. Primært begrundet i hensynet til dramaturgien.
   Om kongen får vi at vide at han i sin barndom blev tvunget til at skrive med højre hånd selvom han var venstrehåndet, og at han fik "rettet" sine kalveknæ med metalskinner. Det synes at være dokumenteret.
   Og det er korrekt at han havde store problemer med sin stammen som barn og ung. Åbningsscenen i filmen hvor han som prins skal holde en tale på Wembly 1926, men næsten ikke kan få et ord over sine stammen læber, er også veldokumenteret.
   Men mødet med talepædagogen foregår meget tidligere i den historiske virkelighede end i filmenens og han bliver også hjulpet til at komme over sine taleblokeringer meget hurtigere i virkeligheden end i filmen. Her er han stadig plaget af stammen da han modvilligt må overtage tronen efter sin abdicerende storebror. Denne modviljen synes også at være historisk dokumenteret.
  I øvrigt fortæller Wikipedia at talepædagogens notesbøger med notater fra taleøvelserne med prinsen/kongen, var blevet fundet, og en række citater herfra blev indkorporeret i dialogen mellem den kongelige klient/patient og taleterapeuten, hvad der jo var med til at øge dens autenticitet.

Der er altså i filmens univers og fremstilling tale om genremæssig blending, både i forhold til manuskriptforfatterens egne erfaringer med stammen, og hvordan man kan hjælpes til at komme over den, og i forhold til den historisk virkelighed.
   Filmen er et produkt af kreativ tænkning og udgør en integreret audiovisuel blanding af virkelighed og fiktion, der så er blevet underlagt Hollywood-dramaturgiens krav til komprimering af tid, sted og handling - og til udformning af plot, dialog og karaktertegning.

I kreativitetssammenhæng synes jeg også at den teknik som pædagogen i filmen anvender til at få den kongelige klient til at overkomme sin stammen, er særedeles interessant og relevant.
   Det viser sig i filmen at hovedpersonen under bestemte omstændigheder ikke stammer når han siger noget:

• når han skal fortælle sin døtre som han elsker højt, "skæve" eventyr hvor han påtager sig en særlig "fortæller rolle" 
• når han bliver stiktosset og rasende
• hvis han synger de ord han skulle sige
• hvis han danser mens han skal sige det han vil sige
• hvis han undervejs i talen jævnligt bander og siger frække ord

Det udnytter terapeuten så i sine taleterapeutiske øvelser.

På mange måder er det jo parallelt med de vilkår som fremmer kreativ tænkning, og som muliggør at man "omgår" de mentale blokeringer for kreativ udvikling: Man defokuserer og afleder opmærksomheden i forhold til problemet - ved f.eks. at meditere eller ved at udføre noget kropsligt krævende. 

   Det minder også om den tænkning som Tim Gallway med "The Inner Game"-bøgerne om coaching gør sig til talsmand for hvis man skal performe optimalt som sportsmand eller leder. Ikke mindst hans skelnen mellem "self 1" og "self 2" ligner det vi filmen ser hos den kongelige stammer, hvor "self 1" der fokuserer på angst og stress ved oplevede forventninger og krav fra omverdenen, blokerer for at "self 2" kan udvikle og udfolde sig frit - en blokering der så kommer til udtryk som stammen.

   Det taleterapeuten "lærer" den royale klient, er at få indsigt i at han rent faktisk har et "self 1" der kan tale og udtrykke sig uden at stamme. Og at det er muligt ved hjælp af forskellige teknikker at snyde "self 2".

God film, god blanding, fin oplevelse plus indsigt.

Lene Espersen svarer kreativt på et hypotetisk spørgsmål

I dagens Politiken i PS-sektionen bliver Lene Espersen interviewet på baggrund af kritikken af at hun har prioriteret en familieferie på Mallorca fremfår et arktisk udenrigsministermøde i Canada.

   Journalisten Peter Schiøler stiller hende et såkaldt hypotetisk spørgsmål, som altid er farlige at stille fordi de så nemt kan afvises som netopr "hypotetiske", dvs. spørgsmål som kræver at man tænker og forestiller sig noget som ikke eksisterer.

I det her tilfælde er spørgsmålet ikke bare hypotetisk, men også den særlige variant som er kontrafaktisk:

Hvis du havde vidst, at beslutningen om ikke at deltage i det arktiske topmøde ville medføre så hård kritik, havde du så truffet et andet valg?

  "Det er svært at svare på, der jo så mange teorier. Men jeg vil i hvert fald sige, at hvis jeg havde været udenrigsminister i december måned, og det var der jeg havde fået invitationen frem for Per Stig Møller, så havde jeg jo valgt at tilrettelægge min ferie på en anden måde."

Det fremgår klar af hendes svar at hun - modstræbende ("svært at svare på", "mange teorier") - går ind i journalistens fiktion om den kontrafaktiske virkelighed, et rum og en verden hvor hun kunne have valgt anderledes hvis hun - i det univers - havde være "synsk", og altså havde kunnet forudse det som hun først ved nu, nemlig at hendes prioritering førte til hård kritik. Og denne magiske "synskhed" behøvede så ikke at være magisk, nemlig Per Stig Møller og ikke hun havde været udenrigsminister med kendskab til den udenrigsministerielle rejsekalender.

Der er virkelige tale om tankemæssige kreative spilfægterier, en duel mellem journalist og minister i et fantasiunivers om hvordan dette rum skal se ud.

Det interessante er især at Lene Espersen i sit svar så selv opstiller en yderligere tænkt kontrafaktisk forudsætning i parallel-universet, nemlig at hun allerede i december måned havde været udenrigsminister. Med den supplerende blending-operation, lykkes det hende dels at få sagt "undskyld", men kun for at hun ikke havde synske evner da hun besluttede at tage ferie, og samtidig får hun indirekte beskyldt sin foregænger Per Stig Møller for ikke at have briefet hende ordentligt da hun overtog jobbet.

Journalisten spørger så opfølgende hvorfor? - og Lene Espersen svarer:

"Ja, fordi så havde jeg fået en invitation, og så var det blevet lagt ind i kalenderen, og så havde jeg rejst på ferie senere. (...)

Hun udviser altså fin kreativ tænkning her. Dermed fastholder hun nemlig et billede af sig selv som rimelig og rationel - i en forestillet verden hvor hun havde afløst Per Stig Møller tidligere. At hun har så let ved den tankeoperation kan måske forklares ved at der i lang tid inden regeringsrokaden rent faktisk blev spekuleret i at hun ville overtage hans post.

Verdensbilledlegatet - en kreativ ide der inviterer til kreative ideer og kreative produkter

Jeg sidder og læser 145 ansøgninger fra studerende fra alle mulige uddannelser og studier rundt omkring i hele Danmark. Ansøgningerne indeholder korte ideoplæg til små dokumentarfilm (ca. 12 minutter) om historier der foregår i ulandene.

  Det er nogen gange kedeligt og søvndyssende læsning, og så indimellem - faktisk i årets bunke ret tit - sjovt, spændende og interessant. Der er faktisk en række gode og kreative ideer, hvor man ved læsningen bare siger: "Den kunne det være sjovt at se hvad de kunne få ud ud af. Det har jeg da vist ikke set eller hørt om før - lige fra den vinkel og med den historie."

Jeg har nu i 9 år været aktivt med i et projekt som jeg oplever som noget af en hjertesag fordi det i den grad stimulerer til kreativ tænkning: Verdensbilledlegatet. Det er et Danida-financieret filmstøtteprojek, som ligger i regi af Danidas Informationsudvalg. Det er dem der bevilger den million kroner som det koster pr. år.

  Jeg sidder i juryen på 6-7 mennesker, der årligt udvælger de ti grupper der får tildelt legatet på baggrund af skriftlige ansøgninger. Legatet er på 50.000 kr. til hver af de ti grupper. Ansøgningerne skal hvert år forholde sig til et nyt tema som Informationsudvalget beslutter. I år er temaet DILEMMA. Forrige år var det VAND, sidste år var det GENERATIONER.

Til efteråret skal vi i juryen så gennemse og sammen diskutere de ti film der er kommet ud af det i 2010. Og vi skal til sidst vælge - ved afstemning - en vinder, og nummer 2 og 3. De får så nogle graduerede pengepræmier: 10.000 kr. til vindergruppen.

Ideen var og er genial og kreativ i al sin enkelhed.

Danidas Informationsudvalg ønskede at få fat i en målgruppe som det ellers er rigtig svært at få tag i - når det drejer sig oplysning og formidling om ulandende: unge studerende. Informationsudvalget ønskede at få lavet nogle relativt korte dokumentariske film der var velegnet til undervisningsbrug. Og hvor vinklen skulle være ny og anderledes end den sædvanlige fordomsfulde om ulande i de traditionelle medier: at der er tale om lande beboet stakkels ofre for alskens elendighed som det er synd for og som vi af medlidenhed skal hjælpe. Målet var og er altså at bryde danske og vestlige stereotyper og klichetænkning om u-landene gennem en anden optik.

Man ville udnytte at teknikken med digitale kameraer og digital redigering nu omkring årtusindskiftet var blevet så relativt billig og overkommelig og af en teknisk kvalitet at selv unge mennesker der ikke havde særlige forudsætninger i forhold til film og video, ville kunne "lande på benene" med en seværdig film hvis bare ideen var god nok.

Første år 2002 kom der over 1000 ansøgninger med ideer og forslag til film. Mange havde sendt 5 forslag ind. Siden er det årlige antal faldet til et mere passende og overkommeligt tal: 130-180.

Nu ligger der på nettet, til fornøjelse for alle interesserede og til brug for lærere og elever, omkring 70 minidokumentarer på ca. 12 minutter pr. stk. - dækkende næsten alle de ulande som i teorien kan modtage dansk ulandshjælp, og med et bredt spektrum af fortællinger om menneskers liv i en mangfoldighed af virkeligheder som man ellers aldrig får indtryk af via de store nyhedsjournalistisk dominerede medier.

Den oprindelig ide var i sig selv udtryk for kreativ tænkning i forhold til at vække interesse for ulandene i en ny målgruppe, konceptet stimulerer til kreativ tænkning hos en masse studerende, og ud i den anden ende kommer der mange rigtig kreative film og historier om vigtige emner Hvis det at noget er grænseoverskridende, er udtryk for kreativitet in action, så har vi med Verdensbilledlegatet noget der ud fra mange forskellige vinkler i den grad lever op til prædikatet.

Og så har jeg glemt at sige at det ligger i ideen, at de 10 legatvindende grupper, når deres film er produceret og bedømt, har forpligtet sig på en plan for hvordan de kommer ud og viser deres film med ledsagende foredrag - på skoler, højskoler, filmfestivaler, lokale tv-stationer, mv.

De fleste år er der i øvrigt en eller to grupper som får sig sådan et kick af at være med, at de fortsætter ad den bane - med at producere film fra og om ulandene, deres kultur og deres mennesker.

Ansøgningsmuligheden er slut for i år. Men vil du vide mere, kan du på nettet gå ind på adressen: hhtp://www.3world.dk/ - og hvis du vil se nogle af filmene, gå ind på: hhtp://verdensbilledlegat.emu.dk/

Ikke alle film er naturligvis lige gode. Men se f.eks. "Kampuchea", "Gartneren og hans 21 blomster" fra sidste år; "Gypsies of the Sulu Sea" og "En fløjtespiller fortæller om fem fjender" fra 2008; "Fangernes børn", "Outdong Dreams" og "Mr. Banda and the Lady Detectives" fra 2007; "Mit andet navn" og "Balletdrømme i slummen" fra 2006; "Open Court", "Den gamle mand og søen" fra 2005; "The Killing Fields", "China Lunch Hour", "Floden Dzachu" fra 2004; "Min onkels Porche" fra 2003; "Warsaai Salaam", "Ladies Compartment", "De dødes by" 2002

God fornøjelse!