Jeg citerer her en såkaldt spoof-nyhed fra ATS - fra bagsiden af min daglige avis Politiken:
JOURNALIST BESLUTTER IKKE AT SKRIVE KRIMI
En journalist på Politiken afslører nu, at han ikke har planer om at skrive en kriminalroman.
»Jeg har længe gået og tænkt, at det kunne være en god idé at lade være med at skrive en krimi eller en spændingsroman. Og nu har jeg altså taget beslutningen«, siger journalisten, som godt er klar over, at hans valg er kontroversielt.
»Jeg risikerer at blive udstødt på min redaktion, hvor alle de andre har skrevet mindst én krimi om en fraskilt politimand, som opklarer de mest bestialske forbrydelser, selv om han har rod i privatlivet og et galoperende misbrug af alt lige fra Nordsøolie til næsespray. Men jeg er villig til at ofre det gode kollegiale forhold for at opfylde mine ambitioner om ikke at blive krimiforfatter«, tilføjer han.
"Spoof" og "spoofing" kan defineres som det at gøre grin med, lave venlig satire over noget, eller at være en parodi på noget.
Teksten er naturligvis ikke en ægte aprilsnar, men er et glimrende og inspirerende stykke satiretekst, en genrer At Tænke Sig har udviklet til perfektion i de senere år.
Teksten er naturligvis ikke en ægte aprilsnar, men er et glimrende og inspirerende stykke satiretekst, en genrer At Tænke Sig har udviklet til perfektion i de senere år.
Genren har altid eksisteret i ATS-rammen, men er nu næsten altdominerende, og den rammer tit plet så det næsten gør ondt - også på en 'journalist-empatiker 'som mig.
Og det skyldes at satiren her i ATS-teksten om journalisten der ikke skriver krimier primært er har bråd mod kollegerne på avisen selv og på de andre nyhedsorienterede journalistiske medier.
Spoof-nyheder er naturligvis af varierende kvalitet og med større eller mindre dybde-perspektiv, men det er jo som regel journalister der også laver dem, så ofte rammer de plet og er lige i øjet, så hænderne ryster og skaber stavefejl mens ordne dukker op på skærmen hos nogle af fagets rutinerede udøver.
ATS-nyheden om journalister der ikke har planer om at skrive en kriminalroman, blev meget hurtigt citeret af en af mine venner på Facebook - og genlæsningen af den spøjse tekst inspirerede mig så meget at de kreative kilder når de gælder sprog, straks vældede frem, kilder som ellers har været ret så udtørrede et stykke tid. Og jeg fandt på stedet på en hel række spoof-rubrikker til tænkte nyhedartikler til en længere tekst i 'kommentar'-feltet:
ATS-artiklen med tilhørende rubrik hører til samme gruppe kreative nyheder som vi stadig ser frem til og ville ønske stod på forsiden en dag, men som vi inderst inde er sikre på er løgn og forbandet digt:
- Nu kører togene til tiden.
- Nu fungerer rejsekortet.
- Nu behøver du ikke at være bange for at blive indlagt på et sygehus - og dø af det!
- Nu anerkender Københavns kommune at ordblindhed - dysleksi - findes og kan testes fra nulte klasse.
- Nu er vi trygge ved at vores ejendomsskatter er i overensstemmelse med skattelovgivningen, og at SKAT lever op til sit navn, så du - igen -kan betale skat med glæde.
- Pia Kjærsgaards svigerdatter flytter fra sin villa i Gentofte til en 2½ værelses lejlighed i Ishøj.
- Kristian Thulesen Dahl får en andengenerationsindvandrer af tyrkisk afstamning til sviger-.
- Lars Løkke Rasmussen går på anatabus før valgkampen for alvor starter - på anbefaling af sin sidst-ansatte spin-doktor Christian Hüttemeier.
- Folketingets præsidium har vedtaget at for fremtiden skal folketingsmedlemmer der er under uddannelse, færdiggøre deres uddannelse med mindst 7 i gennemsnitskarakter inden de kan få plads i Uddannelses- og Forskningsudvalget.
Der tale om en slags kontrafaktisk nyhedsskrivning der når det fungerer bedst bidrager til at læseren får en aha-oplevelse når de læser rubrikken.
Og tilsyneladende kan jeg producerer uendelige mængder af de her fup-nyhedsrubrikker - helt automatisk - og også selvom det er flere dage siden vi havde første april og skulle være på vagt over for aprilsnarre i aviserne.
Og tilsyneladende kan jeg producerer uendelige mængder af de her fup-nyhedsrubrikker - helt automatisk - og også selvom det er flere dage siden vi havde første april og skulle være på vagt over for aprilsnarre i aviserne.
Jeg er ikke i tvivl om at når disse kreative kilder der tilsyneladende kan producerer spoof-rubrikker på samlebånd - kilder som idag næsten ikke har været til at stoppe - så skyldes det at jeg et par dage omkring 1. april systematisk har researchet på aprilsnarre i medierne - både de danske og de internationale.
Se de to foregående indlæg via disse links:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2015/03/aprilsnar-dramaturgi-mocumentary-spoof.html
http://petersudsigt.blogspot.dk/2015/04/noter-om-aret-2015s-hst-af-kreative-og.html
Og man sidder - eller jeg gjorde - hele tiden og småkluklo over hvad de mest kreative journalister havde fundet på rundt omkring.
Og humor udløser tilsyneladende nogle særlige signalstoffer - såkaldt endorfiner - i hjernen som gør at det er nemmere at få hul igennem mellem ellers adskilte hjerne-halvdeles mange selvstændigt arbejdende specialiserede hjerne-moduler.
"Man Bites Dog" er den engelske titel på en fransk mockumentary-film fra 1992. Og enhver uddannet journalist over hele verden vil fra titlen få associationer til da han/hun var journalistelev.
På alle introkurser til journalistik og i alle lærebøger der introducerer til journalistik og til de journalistiske nyhedskriterier, der underviser man nemlig de nye blåøjede journalistspirer i hvad en nyhed egentlig er, ved et anekdotisk eksempel på en spoof-nyhedsrubrik:
Og humor udløser tilsyneladende nogle særlige signalstoffer - såkaldt endorfiner - i hjernen som gør at det er nemmere at få hul igennem mellem ellers adskilte hjerne-halvdeles mange selvstændigt arbejdende specialiserede hjerne-moduler.
"Man Bites Dog" er den engelske titel på en fransk mockumentary-film fra 1992. Og enhver uddannet journalist over hele verden vil fra titlen få associationer til da han/hun var journalistelev.
På alle introkurser til journalistik og i alle lærebøger der introducerer til journalistik og til de journalistiske nyhedskriterier, der underviser man nemlig de nye blåøjede journalistspirer i hvad en nyhed egentlig er, ved et anekdotisk eksempel på en spoof-nyhedsrubrik:
Mand bider hund ...
... er en nyhed. Hvorimod ...
Hund bider mand ...
... ikke er en nyhed.
Jeg har så altid tilføjet at hvis postbude havde deres egen avis, så ville varianten af ikke-nyheden i offentligheden: "Hund bider mand", også være en nyhed - hvis vel at mærke antallet af hundebidte postbude i flere år havde været næsten nul.
Men det er den ikke, hvad der fremgår af en artikel i et nettidsskrift for hundelskere "Gipote.dk" (ja, det hedder det faktisk) - en artikel med rubrikken:
Hunden er ikke postens bedste ven
Og underrubrikken:
Store summer bliver brugt på at komme hunde-bid til livs ved postvæsnet.
Det faktuelle grundlag for historien er overraskende for mig - som ikke har hund - men kat - et dyr som ikke bidder postbude - med mindre de måske forsøger at fange den og løfte den op med de bare hænder.
I følge artiklen i Gipote.dk blev 335 postbude sidste år angrebet og bidt af hunde. Det førte til 45 sygemeldinger, heraf var 18 postbude sygemeldte i mere end tre dage.
I samme tidsrum. brugte de danske postbude samlet knap 3000 kasser hundekiks, svarende til over 25 ton kiks, til 'hundebestikkelse'. Omkostningerne for Post Danmark er små 400.000,- kr. om året.
I følge artiklen i Gipote.dk blev 335 postbude sidste år angrebet og bidt af hunde. Det førte til 45 sygemeldinger, heraf var 18 postbude sygemeldte i mere end tre dage.
I samme tidsrum. brugte de danske postbude samlet knap 3000 kasser hundekiks, svarende til over 25 ton kiks, til 'hundebestikkelse'. Omkostningerne for Post Danmark er små 400.000,- kr. om året.
I Kattens Værns magasin "Kattevenner" ville den følgende fup-overskrift nok være et godt grundlag for at udvikle en aprilsnar:
Norsk skovkat bider postbud
Jeg er skovkatteejer - men slet ikke hundhader - og vil nemt kunne finde på en tekst der ville gå rent hjem hos læserne af "Kattevenner" til næste år.
En spoof-nyhed som nok virkelig ville blive læst for sin nyhedsværdi i det tidligere nævnte tænkte blad for postbude, ville fx have rubrikken:
Postbud bider hund
Og den ville med garanti blive citeret i alle landets aviser dagen efter - hvis den var bevidnet sand af tre af hinanden uafhængige kilder.
Det er så et spørgsmål om en nyhedsrubrik som den følgende i "Shanghai News". overhovedet ville interesserer andre en forhærdede moderne kinesiske dyreværns folk (de findes også, ja, alt findes faktisk i Kina):
Postbud spiser hund
Spoof-nyhedens manchet-tekst kunne lyde:
En bidsk hun blev i går aflivet ved skud, og postbuddet ønskede, som erstatning for svie og smerte efter dens angreb, at få udleveret den døde hund så hans fattige familie med kone og fire børn kunne få ordentlig kød til deres ris i en hel uge.
Spoof-nyhedsteksten i telegramform kunne så fx se sådan ud:
"En stor hund, som angreb et internet-pakke-postbud i havegangen op til en rigmandsvilla i en forstad til Shanghai, er blevet aflivet og vil siden blive spist af af det overfaldne postbud og hans forarmede familie.
Postbuddet (hvis navn og adresse er redaktionen bekendt) havde forsøgt at berolige hunden med sovepiller indpakket i en "Whiskas Godbid".
Men pillen gjorde tilsyneladende den store, men også stærkt overvægtige rottweiler Sing-Fang-Cacao-ping (navnet er opdigtet af hensyn til hunden) ekstra aggressiv. Så den gik til angreb på postbuddet og bed ham hårdt i buksebagen.
Til alt held var postmandens bukser af hans kone (hvis navn er redaktionen bekendt) forstærket med et hønsenet af beskyttende ståltråd som hun havde til overs fra indretningen af en mindre andegård i baghaven.
Postbud går til modangreb
Postbuddet havde både peberspray og en paintball-pistol med på sine pakkepot-runder, og han forsvarede sig så godt han kunne.
Så det bidske angreb endte med at at Sing-Fang-Cacao-ping løb hylende bort med halen mellem benene - med øjne og snude der løb i vand og med blå paintball-plamager overalt på pelsen i ørene.
Rigmandsfamilien (navnet og adressen er stadig redaktionen bekendt) undskyldte meget og meget høfligt, og for at undgå indblanding fra 'Kommunistpartiets etiske kontrolkomite mod hundemishandling ved slagtning' tilbød rigmanden postbuddet en mindre sum penge for ikke at anmelde angrebet til myndighederne. Og han lovede straks af aflive Sing-Fang-Cacao-ping med en jagtriffel som han havde hængende på væggen blandt sine udstoppede bøffeltrofæer fra jagtrejser til Kenyas nationalparker.
Postbud får aflivet huund i erstatning
Postbuddet afslog den tilbudte pengesum som erstatning for svie og smerte, men bad i stedet om at få kroppen af den aflivede hun med hjem til familien, så de for første gang i flere måneder kunne få kød til deres ris.
Det kunne den kinesiske rigmand godt se fornuften i. Hunden blev skudt, og kadaveret fik pakkepostbuddet med hjem til en sulten, men glad familie.
Hans kone (hvis navne er redaktionen bekendt) der havde en uddannelse i Nordiske litteratur fra Shanghai Universitet, afdelingen for europæiske studier, udtalte de for danskere så kendte ord: "Hvad fatter gør er altid det rigtige."
På det tidspunkt var den ældste af børnene (hvis navn er redaktionen bekendt) i fuld gang med at skære hundkroppen op i forskellig udskæringer og komme i fryseposer som kunne opbevares i naboens ellers tomme kummefryser."
Faktaboks om den historiske baggrund for "Mand-bidder-hund-nyheder":
The phrase 'man bites dog' is a shortened version of an aphorism in journalism which describes how an unusual, infrequent event is more likely to be reported as news than an ordinary, everyday occurrence with similar consequences, such as a dog biting a person ("dog bites man"). An event is usually considered more newsworthy if there is something unusual about it; a commonplace event is less likely to be seen as newsworthy, even if the consequences of both events have objectively similar outcomes. The result is that rarer events more often appear as news stories, while more common events appear less often, thus distorting the perceptions of news consumers of what constitutes "normal" rates of occurrence.The phenomenon is also described in the journalistic saying, "You never read about a plane that did not crash".[1]The phrase was coined by Alfred Harmsworth (1865–1922), a British newspaper magnate, but is also attributed to New York Sun editor John B. Bogart (1848–1921): "When a dog bites a man, that is not news, because it happens so often. But if a man bites a dog, that is news."[2][3] The quote is also attributed to Charles Anderson Dana (1819–1897).[4]
NB! I artiklen er brugt "nyt komma" - som stort set er identisk med de anbefalede retningslinjer for brug af 'pauskommaet' fra Retskriningsordborgen 1955.
I Wikipedia-artiklen om "man bites dog (journalism)" er der også citeret en række eksempler på internationale nyheder med "mand bidder hund"-rubrikker. Linket er her:
Link til kort over Kenyas Nationalparker er her:
