Sider

tirsdag den 29. maj 2018

Akvarelmaleriets mysterier (77) - mere om skildpadder i virkeligheden og i mytologien - og noget om blødskjoldskildpadder og andre faktuelle skildpaddehistorier

Serendipitet igen.
   Der går år og dag mellem at der er avisnyheder om skildpadder. Så derfor er det helt (u)logisk - et heldigt tilfælde - at netop i disse dage hvor jeg skriver om skildpadder og maler nogle af dem i akvarel, så er der en nyhed i MetroXpress der lyder: 
Den Blå Planet har fået havskildpadder
Som det første akvarie har Den blå planet fået havskildpadder. Akvariet har fået fire i alt - to som er avlet i fangenskab og to som er reddet fra naturen fordi de er syge. 
 Nyheden fremgår af denne video på YouTube:


Det fremgår ikke hvilken art de to syge havskildpadder tilhører, men de raske som vi ser i videon, kaldes "Falsk Caretta" eller "Loggerhead" skildpadden:
The loggerhead sea turtle is the world's largest hard-shelled turtle, slightly larger at average and maximum mature weights than the green sea turtle and the Galapagos tortoise. It is also the world's second largest extant turtle after the leatherback sea turtle.
I den forbindelse kan jeg så afslører hvilke to af mine skildpadde-akvareller som min rekvirent helst ville have. Det var de her to:

Egen akvarel: Haskildpadde
Egen akvarel: Havskildpadde

Af farver og form er det ikke til entydigt at afgøre arten. Det kunne være "loggerhead   havskildpadden" eller det kunne være "den grønne havskildpadde" (farvebetegnelsen referer til køddet ikke til udseendet).

Så vender vi os fra havets skildpadder til skildpadder i kulturen.
   Nogle af mine bedste - svenske - venner har flere gange arbejdet i Vietnam, og de kan fortælle at i Vietnam, dyrker man også skildpadder som et helligt dyr og at også der er skildpadden som symbol en vigtig del af den vietnamesiske mytologiske historie:


Ligesom da jeg skrev om egne ugleakvareller og uglens betydning i forskellige kulturer, så er jeg sikker på at der ligger ur-gammel animisme-religiøse forestillinger bag ved dyrkelsen af skildpadder i Vietnam.
   Animismen er en religion uden et kæmpe gude-galleri som i Grækenland, Rom og den nordisks mytologi. Det er en folkelig grundreligion som har rødder helt tilbage til stenalderen, og som er kendtegnet ved troen på at en masse naturfænomener i den nære og lidt fjernere omverden er besjælede: altså at udvalgte bjerge, klipper, dyr, fugle, træer, pladser har et indre liv og en indre bevidstbevidsthed og besidder magiske kræfter som man kan få hjælp af ved at dyrke dem, eller møde modstand fra hvis man ikke respekterer dem.
The primary or basic religion of Vietnam seems to be that of Animism. Animism is the religious faith of nearly all the tribes-people, or as the French called them, Montagnards. Traces of Animism are found also in most of the other major religious faiths in Vietnam today.
   Animism, currently called "People's Religion" by some, is a belief "in spirits." These spirits may be those of deceased persons or inanimate objects such as stones, rivers, mountains, trees, etc.
   The basic core of Animism is the belief that spirits by appeasement can be used to create good, or pleased so that they will not create harm, danger and trouble. Moreover, each person has a spirit without which sickness and death would soon occur. This spirit continues to exist even after death has claimed its possessor.
   The death of the person creates a demand for the provision of the needs and desires of the on-going spirit. Unattended or dissatisfied spirits may become angry, bitter, or revengeful. They may seek to re-enter the present life which will create havoc and harm in numerous ways.
Skildpadde-figuren indtager i hvert fald en også vigtig rolle i den vietnamesiske lidt nyere historie som det fremgår af dette citat:
The turtle has a special place in Vietnamese culture and history. It symbolises longevity, strength and intelligence and is also closely related to the independence of Vietnam in the 15th century.
   Legend has it that Lê Lời, who led the Vietnamese to fight against the Chinese invaders in the 15th century, borrowed a sword from the dragon king. After he defeated the Chinese, he returned the sacred sword to the king via the latter’s disciple, a turtle which lived in a jade water lake.
   The Vietnamese, especially the Hanoians, believe that this lake is the Hoàn Kiếm Lake (Returned or Restored Sword Lake) in the middle of the city.
   Until recently, there was a highly revered resident, an old soft-shell turtle, named locally as Cụ Rùa (Grandfather Turtle) living in the lake.
    Cụ Rùa, who was actually female, was one of only four turtles of this breed known to survive in the world and it was believed that she was over a hundred years old.
   Sadly, on 19th January 2016, her lifeless body was found floating in the lake. The cause of her death is unknown and some Vietnamese have interpreted it as an inauspicious omen.
Cụ Rùa, død

Den hellige og elskede døde kæmpeskildpadde tilhørte familien af det der på dansk kaldes 'blødskjoldskildpadder" (sommetider bliver de også kaldt "pandekageskildpadder"). Og denne kæmpeudgave er altså nær ved at uddø.
   Efter Cu Ruas død er der kun tre tilbage af arten, så vidt man ved, og de befinder sig i Kina.

Blødskjoldskildpadder er kendetegnet ved deres forholdsvis flade bløde skjold, der er dækket med læderagtig hud, i stedet for de hårde sammenvoksede benplader, andre skildpadder har som skjold.
   Endvidere er de kendetegnet ved en uforholdsmæssig lang hals og en snorkelagtige næsebor og en snude der nærmest er udformet som en tryne. Det sætter dem i stand til indånde overfladeluft mens kroppen forbliver dykket ned i bundens mudder ellesand 30-35 cm under vandoverfladen.

Blødskjoldskildpadde, unge.
Smooth softshell turtle, Illinois
Kinesisk blødskjoldskildpadde, i vand
Kinesisk blodskjoldskildpadde, nær af hoved

Nogen skønhedsåbenbaring er blødskjoldskildpadderne ikke (og frister i hvert fald ikke en akvarelmaler til at kaste sig ud i at male den).
   Men de smager fremragende, og i både Kina, Japan og Vietnam er de i mange år blevet jaget og slagtet i stort antal - på grund af deres velsmagende kød.
   Flere arter har imidlertid undgået en truende udryddelse fordi man i de senere år forskellige steder i Sydøstasien har oprettet regulære skildpaddefarmer hvor disse særlige blødskjoldskildpadder produceres så store mængder at efterspørgslen efter de vilde arter er faldet kraftig. Hovedlandet for den produktion er Kina, men også Vietnam og Japan opdrætter blødskjoldskildpadder til gourmetkøkkener.

I Litteraturens Tempel (Văn Miếu) i Hanoi finder man 82 sten-skulpturer  med skildpadder bærende på steler der gennem inskriptioner mindes et tilsvarende antal berømte modtager af doktor-titler. 
This was a mark of honour for those who achieved the highest degree of education in traditional Vietnamese society during the Lê dynasty. It also signified the importance of education in the society. 

Jeg har altid (i hvert fald siden midten af 60-erne) drømt om at komme til Vietnam. Ikke så meget på grund af vietnamesernes dyrkelse af magien omkring skildpadder, men fordi min første og eneste kæreste under mit et års ophold i USA 1961-62 som foreign exchange student, var en jævnaldrende vietnamesisk pige som også var kommet til landet og som boede hos en anden værtsfamilie i New York det år.

Nga, 1962

Tilbage til skildpadderne. Nu et mere generelt faktuelt overblik:
   Det man kunne kalde skildpaddernes grundmodel er omkring 230 millioner år gammel. De udskiller sig som en særlig overordnet gren af krybdyr fra en gruppe krybdyr der på det tidspunkt også omfattede krokodiller, dinosaurer og fugle.
   Her ses en rekonstruktion af en meget tidlig forfader til skildpadderne som er 260 millioner år gammel:

Eunotosaurus. Rekonstruktion
Eunotosaurus. Rekonstruktion

   Fælles for alle skildpaddearter er ifølge en meget pædagogisk beskrivelse: 
Skjoldet er ikke oprindelig udviklet til beskyttelse mod rovdyrangreb, men til at gøre det nemmere hurtigt at grave sig ned i løst grus eller jord. Undersiden af skjoldet er omformede ribben, oversiden af skjoldet er omformede rygradsknogler. Og så er underskjold og overskjold efter nogle millioner år vokset sammen.
   Den unikke hals med den bløde hud der gør det muligt for skildpadder lynhurtigt at trække hovedet ind under skjoldet i ly af de skællede forben, bliver først færdigudviklet 30 millioner år senere. Og fagfolk mener at heller ikke denne unikke egenskab i dyreverdenen oprindelig var beregnet til beskyttelse, men til udfarende lynangreb med det knivskarpe næb på mindre fødedyr, altså samme teknik som mange slanger bruger.
   I øvrigt findes der to hovedgrupper af skildpadder der adskiller sig netop ved måden de kan trække hovedet ind under skjoldet på: side neck turtles og hidden neck turtles.

Side neck skildpadde:: Eastern long neck turtle
Side neck skildpadde: Parker's snake neck turtle

Den her familie af skildpadder - side neck - har typisk meget lange slangelignende halse som altså foldes ind og ud når hovedet skal beskyttes eller skildpadden går til angreb.
   Den anden gruppe - hidden neck - trække hovedet lige frem og tilbage - og halsen folde sig ligesom ind i sig selv når hovedet skal beskyttes:

Hidden neck skildpadde: Cantor's giant softshell turtle
Hidden neck skildpadde: Ung galopagos skildpadde

Man regner med at der i dag findes ca. 365 arter af skildpadder, mange af dem truede, og nogle af dem så truede at de nok inden for få år vil være uddøde.
   Det gælder fx den ovenfor viste Cantor´s giant softshell turtle, som er beslægtet med den næsten uddøde art som de tre vietnamesiske avisartikler fortæller om. 

Der findes i alt 25 arter af disse store ferskvandskildpadder i Nordamerika, Afrika og Asien. Rygskjoldet mangler hårde hornplader og er kun dækket af hud. Snuden er snabelagtigt forlænget.

Skildpadderne er vekselvarme ligesom de fleste andre krybdyr, dvs. deres blods temperatur er den samme som omgivelserne (untagelse: læderskildpadden).
   Jo varmere temperatur i luft, vand eller jord, jo livligere og energiske er en skildpadde - når det fx drejer sig om at finde føde, eller finde en mage, eller slås med konkurrenter.
   I den her sammenhæng er læderskildpadden en undtagelse, idet den kan opretholde en meget højere temperatur end omgivelserne har.
   
Er skildpadder sociale og ønsker de at være i et fast forhold til andre skildpadder af samme art? Svaret er nej. De er i den grad enegængere:
The truth is: (except for a few species like redfoot torts, aldabras, or pancake torts), most tortoises are loners in the wild. They roam several acres, and only occasionally encounter other tortoises. If a tortoise encounters another, they will fight, mate, or both. Then they wander apart again (or one is chased away by the other).

Skildpadde, skildpadde der på vejen.
Hvis er du? Hvis er du?
Jeg er sgu min egen.

mandag den 28. maj 2018

Akvarelmaleriets mysterier (76) - endnu flere skildpadde-akvareller - vil det dog ingen ende tage? Nu om alligator snapskildpadden og læderskildpadden

Dette er det tredje indlæg i serien om skildpadder som motiv for mit akvarelmaleri - og andre skildpadde-historier som research og erindringer kaster af sig.

De to foregående indlæg finder du her:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2018/04/akvarelmaleriets-mysterier-73-om-at.html
http://petersudsigt.blogspot.dk/2018/05/akvarelmaleriets-mysterier-75-flere-og.html

Egentlig troede jeg jeg var færdig med motiv-temaet 'skildpadder' da jeg klimaksede serien med  akvarellen af en kæmpe Gallopagos-skildpadde som spiste et orange græskar. Den her:

Egen akvarel: Galopagos skildpadde spiser græskar

Men når jeg bladrede gennem mappen på min laptop med fotos af de mange forskellige skildpadder som jeg i tidens løb har downloaded fra nettet, var der to meget specielle arter der pressede sig på i den del af min højre hjernehalvdel som på en god dag tænder på de mest besværlige motiver. 
  Begge arter var  særligt udfordrende at male - netop fordi de begge hver for sig var så lidet indbydende at se på.
  - Alligator snapskildpadden som i den grad er ubehagelig og fantasy-agtig af udseende på, og som i den grad ikke indbyder eller frister til akvarel-gengivelse.
   - Læderskildpadden som jeg viste et foto af i starten af det foregående indlæg i serien, og som sidste gang blev fundet strandet og død på en kyst i Danmark 2015. Den er glat blåsort og uden dekorative skjold og skæl, men ser ud som om den har hvide mæslinger.

Her kommer så mit eneste og endelige forsøg på i akvarel at male en alligator snapskildpadde:

Egen akvarel: Alligator snapskildpadde

Undervejs var jeg sikker på den ville mislykkes. Men det er jeg tit, selv om udfaldet bliver OK.
   
Det er sådan med de her alligator-snapskildpadder at der kan være ret store farvevariationer fra location til location - afhængigt af de særlige omgivelse den skal kamuflere sig i: brunlige, grønlige, grålige. 
   
Jeg valgte den farvekombination der var mest muligt spræl i: gråblåt hoved og ben, rødviolet hud på halsen, og et blågrønt skjold.
   Alle de hvid pigge forberedte jeg med små pletter af afmaskningsgummi - inden jeg begyndte at male.
   Og så ellers næsen (blå)sorte skygge der hvor der skulle være nærmest slagskygge når sollyset kom næsten lodret oven fra ned gennem vandet. 
   Bingo: Da jeg gned afmaskningsgummiet af, så var den der bare. Og meget flottere end jeg havde turdet forestille mig.

Alligator snapskildpadder fortæller National Geographic om:
The prehistoric-looking alligator snapping turtle is the largest freshwater turtle in North America and among the largest in the world. With its spiked shell, beaklike jaws, and thick, scaled tail, this species is often referred to as the "dinosaur of the turtle world."   
Dens naturlige habitat er floder, kanaler, sumpe og søer i det sydøstlige USA, og den kan blive op til 100 år gamle - eller mere.

Den lægger sig - kamufleret - i mudderet eller sandet i bunden af det ferskvandsområde den holder til i,  og så åbner den gabet. 
   På tungen har den en rød ormelignende udvækst som den kan vifte med. Og det er tillokkende for mange fisk der ved synet tænker: "Den snupper jeg lige". Og SNAP - så bliver den fristede fisk selv snappet og ædt af uhyret her. 


Snip, snap, snude, så er den historie ude.
   
Og ud fra et akvarelsynspunkt: en rigtig god historie at slutte dette indlæg med.
   Så jeg havde egentlig lyst til at slutte akvarelfesten her - med denne ret vellykkede akvarel af et afskyeligt dinosaurlignende monster af en alligator snapskildpadde som det sidste motiv i serien.
   
Men så tog jeg mig sammen. Mentalt havde jeg sådan set forpligtet mig til at gøre et forsøg på at male en akvarel med den blåsorte læderskildpadde som motiv. 
   Så jeg tog nogle valg: 
   De tidligere akvareller af fritsvømmende dekorativt mønstrede havskildpadder havde alle haft det omgivende turkisblå havvand som naturkontekst. 
   Nu skulle læderskildpadden ses oppe på land hvor den er klumpet og kun bevæger sig med stort besvær, nemlig på en sandstrand  som den er på vej op ad for at lægge æg.
   Det kom der den her akvarel ud af:

Egen akvarel: Læderskildpadde. 1.udgave
Der findes mange fotos på nettet med havskildpadder der kravler på land på en strand for at lægge deres æg i det varme sand. Også af læderskildpadder.
   Så derfor valgte jeg af fremstille den situation her.
   Men først da jeg så billede af akvarellen på computerskærmen, blev jeg klar over at der manglede noget: nemlig de spor i sandet bag læderskildpadden - som bliver afsat af skjoldet og lufferne når den slæber sit tunge korpus op over strandbredden.
   Så på den igen. Frem med penslen og igang med den violette farve - i en meget fortyndet version.
   Sporene i sandet af 'transporten' fra vandet og op over stranden skal med i billedet:

Egen akvarel: Læder(hav)skildpadde. 2. udgave
Faktisk endte jeg med at være ret tilfreds.
   Og jeg fik lige markeret at også en læderskildpadde har en hale som stikker ud og sætter spor i sandet når den bevæger sig fremad.
   Men jeg kunne ønske mig at jeg havde øvet mig mere på akvarelformlen: spor i sandet. For helt tilfreds er jeg ikke med den del af billedet.

Men det minder mig om en af de to skildpaddeakvareller som jeg tidligere malede på Kap Verde efter et fotografi - kun et halvt år efter mit første Bardur Jakupsson-akvarelkursus. 
   Den akvarel viste netop et tilsvarende motiv - men med en lokal rød havskildpadde set bagfra på vej til havet - efter æglægning:

Egen akvarel: Havskildpadde, Kap Verde.

Tilbage til læderskildpadden.
   Den er det fjerdestørste moderne krybdyr. Det er den af alle havskildpadde-arter der svømmer længst omkring i verdenshavene, og det er den der kan dykke dybest af dem alle.
   Læderskildpadden kan let skelnes fra de øvrige på grund af dens mangel på et ydre skjold af sammenvoksede benplader. I stedet er dens ryg dækket af en læderagtig tyk hud trukket hen over noget fedtet kød, noget som giver den en særlig hydrodynamisk form hvis effekt forstærkes af selv dråbeformen af kroppen.
   Så læderskildpadden kan også svømme meget hurtigere end de andre havskildpadder. 
   Læderskildpadden findes både i tropiske og tempererede have i hele verden, og er (som den eneste havskildpadde) også truffet få gange i Danmark (jfr. foregående indlæg).
   
Som selvstændig art udskiller den sig fra familien af havskildpadder for omkring 110 millioner år siden.
   Den lever hovedsagelig af - ja, det var en overraskelse for mig - af gobler: vandmænd og brandmænd. Og da der ikke er alverden 'kød' på dem, så går der rigtig mange på et måltid. Så den er meget nyttige led i havet fødekæde.
   Den lægger æg i et selvgravet hul i sandet på en sandstrand ligesom de andre havskildpadder. Og når ungerne klækkes af det varme sand, så må de selv klare turen ned over stranden til havet.
   Selv om læderskildpadden som alle andre krybdyr, er vekselvarm og kropstemperaturen altså svinger med omgivelsernes, så er den speciel ved på grund af en helt særlig fysiologi, at kunne opretholde en kropstemperatur på op til 18 grader celsius over den omgivende vandtemperatur.
   Wikipedia:
Coupled with their countercurrent heat exchangers, insulating fat covering, and large size, leatherbacks are able to maintain high temperature differentials compared to the surrounding water. Adult leatherbacks have been found with core body temperatures that were 18 °C (32 °F) above the water in which they were swimming.
Det er sikkert en afgørende forklaring på at læderskildpadden er så udbredt over hele verden, og også har klaret sig godt i tempererede farvande. 
   Se dette kort der viser udbredelsen:

Læderskildpadde, udbredelse: gule cirkler repræsenter mindre 'rede-strande', røde
cirkler repræsenterer strande hvor de lægger æg og unger i meget stort tal

Ikke desto mindre er også læderskildpadden en truet art på langt de fleste kendte locations, små som store.
   Se her hvordan man i Californien forsøger at bevare den og udbrede den på trods - i denne annonce fra Santa Cruz hvor man opfordrer til at fejre "Leatherback Turtle Day":


http://www.santacruz.com/events/leatherback-turtle-day-and-talk-at-monterey-bay-sanctuary-exploration-center-oct-14th-2017-10-00am

                                                (fortsættelse følger)

onsdag den 16. maj 2018

Akvarelmaleriets mysterier (75) - flere og bedre akvarel-skildpadder - og noget om skildpaddens betydning i mytologi og kulturhistorie.


Den 10. august. 2015, kl. 18.40 kunne man på DR.dk læse en skildpadde-nyhed med overskriften og manchet-tekst som følger - og illustreret med fotoet oven for:
Sjælden læderskildpadde er skyllet på land i Danmark
Danske havbiologer er begejstrede for fundet af sjælden og meget tung læderskildpadde, der er skyllet op på Langeland.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/sjaelden-laederskildpadde-er-skyllet-paa-land-i-danmark
I øvrigt er dette indlæg om skildpadde-akvareller en fortsættelse af et tidligere indlæg - det første i serien - som jeg linker til her:
https://petersudsigt.blogspot.dk/2018/04/akvarelmaleriets-mysterier-73-om-at.html
En læderskildpadde har jeg ikke malet - endnu.
   
Det startede ellers igen med en bestillingsopgave:
   Jeg spurgte som det er blevet min vane: Kunne du tænke dig en akvarel? Vedkommende havde i forvejen bestilt og fået leveret flere af mine akvareller med dompapper, og hun havde nu gjort mig en stor tjeneste hvor hun havde trukket stærkt på sin egen medfødte kreativitet.
    Så jeg tilbød at hun kunne bladre igennem min "skuffe" med ikke-afsatte akvareller, og vælge og vrage.
   Men nej til at bladre igennem af gamle akvareller, og ja, til at bestille en frisk en - med en skildpadde som motiv.

Jeg har tidligere under en ferie på Kap Verde malet et par skildpadde-akvareller som jeg viste  i det tidligere indlæg.
   Og så har jeg et helt særligt forhold til skildpadder, fordi min far i min barndom og ungdom i familien havde indført en græsk landskildpadde som vi havde gående i lejligheden og i haven i mange år. Navnet var Maren.
   Min søster søgt familiealbummerne igennem, men fandt ikke noget foto af Maren, som så ca. sådan her ud:


Søster fortæller hvad hun husker om den:
Den elskede radisseblade, og jeg husker den ofte lå under de store radiatorer i stuerne. Engang fandt vi den på ryggen hvor den havde lagt et æg som lå ved siden af med lidt slim og blod ved. Jeg måtte straks lægge mig, Og min drøm om at blive dyrlæge sluttede der, efter hvad jeg husker.
At skildpaddemotivet har interesseret mig også i min egen ungdom, demonstrerer den her tusch-tegning med motivet: en skildpadde med en fugl siddende på skjoldet; og fuglen har så en jordklode i næbbet.

Egen produktion. Ca. 1963

Dette motiv har jeg så henlagt til et forenklet jugend-stil-landskab som jeg dyrkede meget i den periode.
   Jeg har tegnet -skildpadde-fugl-jordklode'-billedet omkring 1963, gætter jeg på.
   Og det som tegningen dokumenterer, er at jeg den gang må have læst om skildpaddens centrale symbolske betydning i en lang række gamle kultures mytologier og skabelsesberetninger.
    Wikipedia skriver om dette:
The tortoise is a symbol of wisdom and knowledge, and is able to defend itself on its own. It personifies water, the moon, the Earth, time, immortality, and fertility. Creation is associated with the tortoise and it is also believed that the tortoise bears the burden of the whole world.[     The turtle has a prominent position as a symbol of steadfastness and tranquility in religion, mythology, and folklore from around the world.     A tortoise's longevity is suggested by its long lifespan and its shell, which was thought to protect it from any foe.
   In the cosmological myths of several cultures a World Turtle carries the world upon its back or supports the heavens. The mytheme of a World Tortoise, along with that of a world-bearing elephant, was discussed comparatively by Edward Burnett Tylor (1878:341).
A bas-relief from Angkor Wat, Cambodia, shows
Samudra manthan-Vishnu in the center
and his turtle Avatar Kurma below
bixi holding Kangxi Emperor's stele
near 
Marco Polo Bridge in BeijingChina

Turtle "Shetyw", "Shetw", "Sheta", "shtyw" was common in Ancient Egyptian Art (especially Predynastic and Old Kingdom art). Turtle fossils are the most common reptiles found in the Fayoum, including Gigantochersina ammon, a tortoise as large as those living on the Galapagos Islands today. Charles Andrews was the first to write in the West about these tortoises in the early 20th century.
   Predynastic slate palettes (i. e. skiffer-plader) represent freshwater (soft carapace, Trionyx triunguis) turtles as does the hieroglyph for "turtle" in which the chelonian is always represented from above. Zoomorphic palettes were commonly made in the shapes of turtles.
Egyptisk zoormorfisk skiferplade der forstiller en Nilskilpadde,
også kaldet afrikansk blødskilpadde

Jeg har det med at købe små modeller af lokale dyr - levende eller mytologiske - som souvenir når jeg har været på rejser til Langbortistan.
   I en af rejserne til Egypten købte jeg den her lille figur i lufthavnen på vej ud af landet, en figur som er lavet af metal som så er blevet udsmykket med en dekorativ tynd emalje i forskellige farver og former:

Skildpadde-souvenir fra Egypten.

Skjoldet kan tages af og skiftes ud:


Jeg researcher også på "skildpadder i Japan", et land og en kultur som jo - ikke helt overraskende for denne blogs læsere - igen blev et omdrejningspunkt i serien af indlæg om akvarelmalede ugler.
    Når man søger på engelsk skal man være klar over at 'turtle' både er overbegreb for alle arter af skildpadder, men samtidig - mere specifikt også er betegnelsen for havskildpadder. I så fald er 'tortoise' betegnelsen for landskildpadder, og 'terrapin' betegnelsen for sump-/brakvands- og flodskildpadder.
   Såvidt jeg kan læse mig til, så tilhører de indfødte skildpadde-arter i Japan alle terrapin-gruppen:
Turtles are common sites in ponds at parks, shrines, temples and gardens. They are commonly seen sunning themselves on rocks and logs. Natives species include the grass turtle (kusagame), which is found mostly in muddy ponds, lakes and canals, and stone turtles (ishigame), which prefer clear water in streams and rivers. The grass turtles are identifiable by yellow-green, scribble-like makings on the sides of their heads. Their shells have three ridges.
Af havskildpadder er der fire arter som lægger æg til at udklækkes på japanske strande: Hawksbill Sea Turtele (blåligt skjold), Green Sea Turtle, Loggerhead Sea turtle, Olive Ridley Sea Turtel. 
   I de japanske farvande svømmer også mange Leather Back Sea Turtle rundt - uden dog at lægge æg på japanske strandbredder.
   Når jeg også her (ligesom i min serie om ugler og akvareller) fremhæver Japan, så er det bl. a. fordi jeg i mange år har været elsker af japanske tegnefilm (Miazaki). Og en af de bedste og mest gribende tegnefilm  jeg har set inden for de seneste par år, har titlen: Den røde skildpadde, og ...
The Red Turtle (French: La Tortue Rouge; Japanese: レッドタートル ある島の物語, translit. Reddo Tātoru: Aru Shima no Monogatari) is a 2016 animated fantasy drama film co-written and directed by Dutch animator Michaël Dudok de Witand produced by Toshio Suzuki from Japan. The film is a co-production between Wild Bunch and Studio Ghibli, and tells the story of a man who becomes shipwrecked on a deserted island and meets a giant red female turtle. The film has no dialogue.[5] It premiered in the Un Certain Regard section at the 2016 Cannes Film Festival.[6][7] The film was nominated for the Best Animated Feature Film for the 89th Academy Awards.
DVD-omslag til "The Red Turtle"

Her traileren til filmen:



Nå, men alt den her baggrundsinformation til at forklare at da jeg først kom igang med skildpadde-akvarellerne, så udløste det så mange energier at jeg bare malede derudaf - og blev mere og mere ambitiøs mht. motivet.
   Her kommer så hele serien af skildpadde-akvareller, malet i den rækkefølge som de vises (samlet produktionstid: små tre uge):

Rød havskildpadde
Foregående - spejlvendt - og i mere fantasifulde farver
Portræt (nærbillede) af havskildpadde (ubestemt art)
To havskildpadder - en rødskjoldet og en blåskjoldet ('hawksbill'?)
Hieroglyffisk flod-skildpadde (ligner rødøret sumpskildpadde,
men uden den røde plet bag øjet)
Gylden græsk skildpadde (Mesopotamisk skildpadde)
Rød havskildpadde (men i forvrænget fiskeøje-perspektiv,
så oprindelsen af referencebilledet er sikkert et undervandsfoto)
Galopagos kæmpeskildpadde spiser græskar

De fleste af disse skildpadde-akvareller har fotografier som referencebilleder for formen, men farverne - og lys og skygge-fordelingen - er mere eller mindre valgt af mig.
   Specielt for havskildpaddernes vedkommende er de ofte  stærkt afvigende fra forbillederne der er optaget under vand og dermed har udviskede farver.
 
For landskildpaddernes og flodskildpadderne har jeg valgt at lave en natur-kontekst som ikke dominerer  billedet, men som passer til artens udtryk og farver,
   Det er særlig tydeligt i forbindelse med den gyldne græske skildpadde (som jeg forestiller mig i et mellemøstligt ørkenlandskab) - og hiroglyf-flodskildpadden hvor jeg bevidst har ladt det stå hen i det uvisse om den er i vand eller på land.
 
Her kan man se hvordan akvarellen af den gyldne græske skildpadde så ud - uden naturkontekst - en kontekst som også var fraværende i referencefotoet:

Egenakvarel: Gylden græsk skildpadde - uden naturkontekst
Referencefoto af gylden græsk skildpadde - fundet på nettet:

Referencefoto: Gylden græsk skildpadde

Bortset fra grundfarven og de mørke tegninger, ligner den i udsende på en prik min barndoms Maren der i hvert fald må have nået en alder på omkring 25 år - og nået at have lagt et æg.

I nogle tilfælde har jeg først trukket omridset op - oven på en blyantstegning - med en meget tynd sort pigment-liner. Det gælder den her sidste kæmpeskildpadde, og det gælder også den foregående røde havskildpadde og 'portrættet' som var den tredje akvarel i serien.
   I de andre har udgangspunktet være et en figur med et meget svagt omrids og skyggelægning tegnet med grafit fra kalkerpapir kombineret med linjer fra en tyndspidset akvarel-blyant, som så forsvinder af sig selv efterhånden som akvarellen skrider frem. Og så har jeg som regel sluttet af med den tynde sorte streg til sidst til at tydeliggøre figurens omrids og grundliggende konturer.

Jeg har i alle tilfælde arbejde fra lyst til mørkt, og specielt i farvelægningen af havskildpadderne har jeg gjort brug af vådt-i-vådt-teknikken hvor jeg ellers rent teknisk føler mig ret meget på udebane.

I akvarellen af den grønne hieroglyffiske flodskildpadde, har jeg tegnet de grønne linjer i skjold, hoved og hud op med to forskellige grønne Newton & Winsor-markere.  Og i øvrigt 'taget' skjoldets 'hieroglyffer' fra ét foto, men omrids og konturer af skildpadden fra et andet (jfr. senere om kæmpeskildpadden-akvarellens referencebilleder). 


I de fleste akvareller har jeg gjort mig umage med at få gode lysreflekser frem - med forholdsvis tydelig markering af lys- og skygge-områder.
   Det kræver planlægning og hyppig brug af papirlommetørklæder til at duppe farverne ekstra tynde i de lyse områder. Altså et resultat af nøje forhånds-analyse og planlægning  af processen - skridt for skridt - lag på lag.
 
I forbindelse med malingen af kæmpeskildpadden med græskarret har jeg gjort brug af små dråber flydende afmaskingsgummi i de områder på skjold, ben, hoved og græskar hvor reflekserne skulle  'toppe' rent lysmæssigt (=umalet papir).

Jeg har brugt to forskellige reference-billeder til den sidse akvarel: Et hvor fotoet var beskåret så meget at næsten intet af skjoldet var med ...


... og et andet foto af en kæmpeskildpadde hvor jeg så har overført hovedparten af skjoldets konturer og mønstre fra det her foto ...


Så konturer og mønstre i min akvarel er altså et resultat af en montage af to ikke alt for fremragende referencefotos (en akvarel som i øvrigt er meget mere blåviolet på afbildningen her, end akvarel-originalen som har  rød-brun-violet som grundfarve):

Galopagos kæmpeskildpadde spiser græskar

Det for  mig nye i arbejdsprocessen ved den her sidste akvarel, var stærke inspireret af en fremragende bog jeg netop er blevet færdig med at læse: 'Billedernes Historie - fra hulemaler  til skærm'  af maleren David Hockney og kunstkritikeren Martin Gayford.
   En af pointerne i den fortalte historie - én som især David Hockney har dyrket i tidligere skrifter og dokumentarfilm, er at en meget stor del af verdenskunstens mest imponerende og gribende malerier (Cariavaggro, Leonardo da Vinci, Vermeer, Rembrandt etc ) er malet på grundlag af projektioner af model-motivet på en bagvæg i et mørkt rum af model-motivet, projektioner som er opnået ved systematisk udnyttelse af  camera obscura-teknikken; eller - men først fra omkring midten af forrige 1800-tallet - med udnyttelse af fikserede foto-optagelser af landskaber og menneskemodeller.
   David Hockneys tese er at de store helt store kunstnere siden Renæssancen meget ofte - eller næsten altid - har malet både menneskefigurer og landskaber efter den slags flygtige 'fotografier', projektioner af det belyste motiv op på en bagvæg i et mørkt rum som camera obscura-teknikken muliggør. 
   Men at de stort set har holdt den viden om den tekniske indgang til deres arbejdsproces for sig selv - som en teknisk forretningshemmelighed.
   
Camera obscura-teknikken, som jo er fotografiets flygtige forløber gennem 3-400 hundrede år - beskrives sådan her i Wikipedia:
Camera obscura (latin: camera, et indelukke/rum + obscura, mørkt. I.e. "et indelukket mørkt rum") er et optisk apparat der kan projicere et billede af dets omgivelser op på en skærm. Det har været brugt af kunstmalere og til underholdning og var en af opfindelserne der hjalp med til at bane vejen for fotografiet.
Her en illustrerende tegning af apparatet sådan som Leonardo da Vinci gjorde brug af det:


Og her et billede der illustrerer hvordan selv børn kunne tegne helt realistiske og naturalistiske og perspektiviske korrekte landskabsbilleder ved hjælp af visuelle projektioner opnået med camera obscura-teknikken.

Børn der tegner motivet efter camera obscura-projektion af landskabet uden for

Politikens Jess Stein som i sin anmeldelse 28/12/17 roser bogen til skyerne, fortæller her om Hockneys opdagelse af betydningen for en lang række af de største malere af den gennem århundreder kendte projektions-teknik:

I bogen ’Secret Knowledge’ fra 2001 overraskede Hockney mange læsere ved overbevisende at pege på, at tegnere og malere og videnskabsfolk i århundreder før fotografiet blev en realitet, brugte optiske hjælpemidler som spejle og linser til se virkeligheden klarere og større. At ideen bag fotografiet altså er meget ældre end selve opfindelsen af fotografiet. Det eneste, man ikke kunne dengang, var at lagre disse billeder – medmindre altså, at de blev malet.
En række af eksemplerne i den oprindelige bog fra 2001 (og den samtidige dokumentarfilm) demonstrerede allerede den gang for mig - overbevisende og uden for al tvivl - at et maleri af menneskelige modeller i berømte værker i malerkunstens historie var sammenstykket som en montage af flere hver for sig afmalede delbilleder opnået med denne teknik. Og at ikke mindst lyssætningen var så manieret og Hollywood-agtig, at det var som om malerierne var afbildninger af iscenesatte modelopstillinger på en projektør-belyst teaterscene:

Det var Caravaggio, der opfandt Hollywood-lyssætningen, den dramatiske lyssætning,
mener Hockney. Her ses Caravaggios ’Judit og Holofernes’ fra 1599.

Maleriet som en montage af hver for sig camera-obscura "fotograferede" malerier, fremtræder måske endnu tydeligere i det her Carravagio-kæmpemaleri fra museet i Napoli:

Carravagio: “The Seven Works of Mercy” (1607)

Og her et af de mest berømte Vermeer-malerier hvor man også når man først bliver opmærksom på det, kan se at det er en montage af flere selvstændigt udformede camera-obscura-projekterede 'optagelser':

Vermeer: 'The Art of Painting' (1665-69).
Bemærk igen lyssætningen og montagen.

Jeg har altid haft lidt dårlig samvittighed ved at male mine akvareller efter fotografier - i stedet for at male med akvarelfarver som et friluftsmaleri som fx Harald Henriksen og mange andre akvarelmalere praktiserer og har praktiseret. 
   Det har jeg ikke mere. Jeg gør i princippet kun det samme som Caravaggio, Leonardo da Vinci, Rembrandt, Vermeer og mange flere har gjort: Malet efter en teknisk projektion  af det tilbagekastede lys og farver fra mennesker og landskaber fra virkeligheden.

Og for så lige at vende tilbage til min egne indledende øvelser som akvarelmaler:
   Jeg blev faktisk meget tidligt efter det første akvarelkusus hos Bardur Jakupsson 2011 opmærksom på at lyset (=de umalede områder af det hvide akvarelpapir) var helt afgørende for hvor kraftig gennemslagskraft en akvarel havde i forhold til et publikum. 
   Her er de fire første akvareller jeg malede efter at være kommet hjem fra Bardur Jakupssons kursus, ved Garda-søen, og hvorfra jeg kun havde en akvarel med hjem som jeg var nogenlunde tilfreds med - med  fiskerbåde fra Gardasøen i gamle dage - malet efter et sort-hvid foto på hotelværelset): 

Akvarel efter foto på Hotelværelse af fiskerbåde på Garda-søen i 1920-erne.
Sejlene havde jeg set med de farver på et lokalt museum
Akvarel efter foto af opiumsbonde fra Afghanistan
Akvarel efter foto af opiumsbonde fra Afghanistan
Akvarel efter foto af ung dygrig koncert-cellist i Politiken
Akvarel efter foto af Felluca-sejlbåde på Nilen

Jeg betragtede dem alle som en slags træningsakvareller hvor jeg afprøvede min hypotese om at de bedste akvareller lever af at der er felter i billedet der er hvide fordi det hvid papir får lov til at stå umalet frem.

(fortsættelse følger - med mere om skildpadder og skildpadde-akvareller)