 |
| Natur-sceneri fra området omkring Rønnebæksholm ved Næstved |
For nogle få måneder siden fik jeg foretaget en indgribende (biopsi) og meget ubehagelig undersøgelse på et hospital.
Det foregik under lokalbedøvelse, så egentlig følte jeg ikke nogen smerter. Alligevel gik mit alarmsystem i højeste gear, og jeg var undervejs ved at gå i panik.
Som en slags modstrategi skulle jeg prøve at trække vejret dybt og ofte og i store drag.
Samtidig satte den unge kvindelige læge og den lidt ældre sygeplejerske et stykke "meditationsmusik" i gang, hvad der utvivlsomt virkede beroligende.
Og jeg husker jeg tænkt at "her er nogle progressive medicinere som i bogstavelig forstand er med på noderne".
Den helende musik blev så nogle minutter efter overdøvet af lyden af ekstremt højt beton-slagbor som nogle håndværkere arbejdede med i etagen oven over.
Det ødelagde jo totalt den ønskede virkning af meditationsmusikken, og forstærkede min angst-stress.
Så det var alt i alt ikke nogen god hospitalsoplevelse.
Jeg undrede mig over at en af de to kvinder ikke straks fik standset de slagbor-arbejdende håndværkere oven på.
Men de fandt sig i det!?
Den erindring dukkede op da jeg læste en kort kulturnyhed i Politikens kultursektion i går, skrevet af den prisvindende kulturjournalist Mikkel Vourola.
Overskriften og underrubrik i web-versionen lød som følger:
Nu kan du få ordineret kultur på recept i fire byer
Langtidssyge kan nu få ordineret et skud kultur som en del af behandlingen
Den vinkel har jeg selv tidligere været inde på i omtalen af at det parti jeg stemte på ved valget - Alternativet - havde det på sit politiske program, og faktisk fik et flertal i Folketinget til at hoppe med på den alternative medicins kreative vogn:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2016/02/nar-naturoplevelser-heler-og-helbreder.html
Men når nyheden særligt fik mig til at spidse øjne, var det fordi en af de fire byer var min hjemby Vordingborg, hvor der er borgerligt og blåt flertal i kommunalbestyrelsen, bogmesteren er en gammel venstremand og flertallet hviler på byrådsmedlemmer fra Dansk Folkeparti.
Så selvom Folketinget mod alle odds havde vedtaget at det skulle være muligt at få ordineret "helende" kunst og kultur når man var gammel, syg eller var gået ned med stress, så blev jeg alligevel lidt overrasket over at se min egen kommune med blandt de fire "vindere" af satspuljens 7 millioner kr. afsat til forsøgene.
Jeg går ud fra at det er vores venstreborgmester Knud Larsen som har hvisket den jævnaldrende venstrekulturminister Bertel Haarder i øret - at Vordingborg trængte til et humørløftende kulturtilskud på grund af den depression som har ramt byen efter at flere store bro- og jernbaneprojekter er blevet stillet på stand by - på ubestemt tid.
Selve artiklen er ikke længere end at den kan citeres i sin helhed:
Uoplagt og utilpas? Snup en tur i operaen!Folk som i længere tid har døjet med ondt i psyken i form af f.eks. depression, stress eller angst, kan i fremtiden få ordineret kultur som en del af behandlingen.I hvert fald hvis man bor i Aalborg, Vordingborg, Silkeborg eller Nyborg, for de fire byer er blevet udvalgt til at modtage i alt 7 millioner kroner fra de såkaldte satspuljemidler til at eksperimentere med kultur som behandling, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.I oktober sidste år besluttede samtlige partier bortset fra Enhedslisten at bevilge en pose penge til projektet. Ideen med kultur på recept kommer ikke ud af det blå. I blandt andet Skåne har man haft positive erfaringer med det. I august sidste år sagde Region Skånes kulturchef, Gitte Wille, sådan her til Politiken:»Det er markant, at troen på egen livsduelighed og deres følelse af at være nærmere arbejdsmarkedet bliver meget større efter at have fået kultur på recept«.11 danske kommuner havde søgt om at blive en del af projektet.
Nyhedstelegrammet, som det jo er, er klart, frisk og velskrevet - to the point, simpelthen.
Og journalisten Mikkel Vuorela er ikke en gammel udtjent telegrammedarbejder, men en af avisens yngre og mest kreative feature-journalister der i 2014 fik Politikens egen interne journalistpris: Hørup-prisen.
http://politiken.dk/kultur/ECE2297040/ung-kulturskribent-vinder-politikens-hoerup-pris/
Han var også blandt de fem nominerede til Cavling-prisen sidste år (den som Puk Damsgaard fik). Når han blev normineret var det ...
... for sine begejstrede, legesyge og originale journalistiske fortællinger, deriblandt hans flermediale skattejagt på Grønland i sommeren 2015.
Den serie husker jeg tydeligt som fascinerende sommer-læsning.
Som gammel journalistlærer der blandt meget andet har undervist i fortællende journalistik og journalistisk tv-dramaturgi, har jeg ofte nydt hans artikler, kreative sprog og originale vinkler.
Jeg husker også fornøjelsen ved et halvt år før at have læst den her lange feature af ham, med denne rubrik og manchet:
Den unge kvinde og havet
Vestkysten er Danmarks kronjuvel, og der er en usagt forventning om, at enhver dansker har set Vesterhavet. Men det har langtfra alle. Anna Sol Jørgensen, opvokset ved Øresund, tog turen tværs over riget for endelig at møde det.
Plottet i historien hører til en af klassikerne i fortællende journalistik:
Find en hovedperson for hvem turen og mødet med 'X' (her: 'Vesterhavet') er nyt og friskt, og fortæl om den konfliktfyldte vej derhen, og om hvordan mødet opleves.
Og samtidig er der i den lange historie indlagt det moderne 'metalag' at journalisten gør sig selv til en af bipersonerne i sin egen fortællingen, en slags dramaturgisk 'sidekick'.
Sådan her indledes artiklen:
Ved en græsplæne blot 13 kilometer fra Vesterhavet slog klokken på Outrup Kirke 12, og erkendelsen sank ind: Bilen sad uhjælpeligt fast. For hvert forsøg på at komme fri af den bløde jord gravede bilens forhjul sig bare længere og længere ned i mulden, så kofangeren til sidst kyssede græsset blidt og sank i.Uheldets første fase – vi, de strandedes hysteriske grin – havde for længst fortonet sig over mosen, og vi stod tavse tilbage som vidner til et skibsforlis på land. Kirkegårdens graver havde hjulpet med redningsplanker til at lægge under dækkene, og adskillige regnorme måtte lade livet i en serie af desperate forsøg på at grave øsen fri.»Naturen mod mennesket 1-0«, konstaterede Anna Sol Jørgensen, rejsens egentlige hovedperson.
Læs videre her - man får lidt video med en selvpræsenterende voice over fra hovedpersonen med i købet. God fornøjelse:
http://politiken.dk/magasinet/feature/premium/ECE2531743/den-unge-kvinde-og-havet/
Gad vist om man så også kan få ordineret (højt)læsning af fortællende journalistik af høj kvalitet, hvis man er stresset eller på anden vis har det mentalt dårligt?
Det var da måske et videnskabeligt forsøg værd at finde ud af hvordan det virker at læse den slags journalistik - frem for fx super korte nyhedstelegrammer i MetroXpress eller på nogle af nettets hurtige og kortfattede nyhedssider.
Under researchen til dette blogindlæg stødte jeg på en artikel i Kristeligt dagblad for godt et år siden (13.08.15), med denne rubrik og manchet:
En gåtur i skoven forandrer hjernen og bekæmper bekymringer
Læger og psykologer har i årtier ordineret naturoplevelser til tungsindige patienter uden præcis at vide, hvorfor det virker. Nu har amerikanske forskere påvist, at skovens grønne løv og havets brusen rent faktisk forandrer hjernen.
Hvad er det der egentlig sker i vores hjerner når vi møder naturen i ro og mag, som jeg og fruen jo faktisk har gjort det - og også i år gør det - tre sammenhængende måneder om året siden 1998 i vores sommerhus på Ordrup Næs i Odsherred?
En yngre forsker Gregory Bratman ved Stanford Universitet i Californien havde observeret "hvordan studerende (der kom fra storbyen) efter blot at have opholdt sig kortvarigt i en grøn og frodig park på universitets grund, syntes mærkbart gladere."
Som det er på hjerneforsker-mode i disse år, så designede han sammen med kolleger et eksperiment hvori indgik såkaldt MRI-skanning af hjernens blodgennemstrømning:
38 sunde og raske forsøgspersoner blev bedt om at skrive deres bekymringer og tunge tanker ned og undergik en hjernescanning med fokus på blodgennemstrømingen af de dele af hjernen, der udviser størst aktivitet ved bekymring og negativ tænkning.
Hvad det er for dele af hjernen, fremgår ikke af artiklen i Kristeligt Dagblad, men en amerikansk artikel fra Stanfords egen avis for forskningsnyheder fortæller at det drejer sig om "the subgenual prefrontal cortex" som er "a brain region active during rumination – repetitive thought focused on negative emotions."
Her er kan man se hvor den er placeret i hjernen, i illustrationen er den markeret med rødt:
 |
| Ventral medial prefrontal cortex (The Subgenual Prefrontal Cortex in Red) |
Den samlede farvelagte del kaldes 'ventral medieal prefrontal cortex', og indgår i det jeg i mange tidligere indlæg har omtalt som "default mode network".
Forskerne mener at kunne koble anomalier i 'subgenual prefrontal cortex' med alvorlige depressioner hos de pågældende personer.
Tilbage til Gregory Bratman og kollegers forsøg:
Herefter blev forsøgspersonerne inddelt i to grupper, der henholdsvis skulle gå langs en stærkt befærdet motorvej og gennem en grøn park med træer, blomster og græs.Umiddelbart efter at have færdiggjort den i alt 90 minutter lange gåtur blev forsøgspersonerne igen scannet og spurgt til deres negative tanker og bekymringer.De forsøgspersoner, der havde tilbragt tiden i parken, havde en markant langsommere blodgennemstrømning af de relevante dele af hjernen, ligesom de gav udtryk for at have færre bekymringer og negative tanker.For dem, der havde gået langs motorvejen, var resultaterne imidlertid uforandrede.Gregory Bratman konkluderer derfor, at selv korte ture i grøn natur rent faktisk forandrer hjernen og har en målbar og positiv effekt på vores negative tanker.
Jeg har ikke i denne omgang været inde og kigge i selve den videnskabelige artikel om forsøget, men en hypotese for den 'helende' virkning af naturoplevelsen ville naturligvis være at den aktiverer 'dopaminsystemet' - det som også omtales som hjernens 'belønningssystem', og at udløsning af hjernens egne euforiserende stoffer i forbindelse med naturoplevelsen virker dæmpende, beroligende og opmuntrende ind på den stressede del af 'the subgenual prefrontal cortex'.
Jeg har tidligere skrevet mange indlæg om hvordan forskere og terapeuter har opstillet hypoteser om - og har foretaget undersøgelser af - hvordan oplevelsen af mødet med forskellige former for kunst, kultur og natur kan virke 'helende' på hjernen.
Dem kan du søge på ved fx at skrive "helende kunst" i søgefeltet eller "mozart-effekten".
Her er link til et lille udvalg af disse indlæg:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/06/helende-kunst-igen-nyt.html
http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/04/poul-gernes-udsmykning-pa-herlev.html
http://petersudsigt.blogspot.dk/2013/02/samba-effekten-om-at-komme-i-kollektivt.html
http://petersudsigt.blogspot.dk/2013/06/musik-helbredelse-og-kreativitet-om-den.html
Her følger et link til en kronik i Politiken fra for mindre end et år siden (10.08.15) af 'kulturkoordinator' Eva Hjelms i Helsingør Kommune, en kronik som var baggrunden for den nyhedsvinklede kritik af Danmark som "halter efter med kultur til syge":
