Lad os tage et eksempel:
"En filosof udtaler i sin forelæsning på universitet: "Platon siger at virkeligheden er en svag og skyggeagtig afspejling af ideernes verden, det er ideerne som udgør den egentlige verden. Hertil må jeg modsige ham: Platon vender tingene på hovedet: Ideerne er begrebsmæssige spejlinger og abstraktioner med afsæt i konkrete sansninger af den virkelige verden. Så ved jeg godt at Platon vil indvende at begreberne er "evig" mens sansningerne er tidsbundne og flygtige."I det blendede og forestillede rum diskuterer vores nutidige filosof med superfilosoffen Platon der døde for mere end 2000 år siden. Teksten og den indeholdte imaginære diskussion er altså en fiktion, ligesom kontrafaktiske udsagn.
Det der er det bemærkelsesværdige i dette til lejligheden konstruerede citat er at det udspringer af blending fra to input-rum: et input-rum hvori filosoffen Platon befinder sig og udsiger noget om forholdet mellem ide og virkelighed, et konceptuelt rum der er placeret mere end 2000 år tilbage i tiden; og et nutidigt konceptuelt rum hvor filosoffen befinder sig og har en række alternative synspunkter i forhold til det samme tema.
I det blendede rum sker der en integration af elementer fra de to input rum, og dermed komprimeres tiden så Platon og vores nulevnede filosof bliver samtidige, og rummet komprimers så de kan tale med hinanden.
For en ordens skyld: Lige præcis den slags blending-operationer navngives i bogen The Way We Think: De taler om mirror blending-concepts - altså en mental tankeoperation hvor man blender to input-rum der spejler hinanden fordi de to rum indeholder og er struktureret som analologier. Vores forslidte gåde om det hvide der kommer op og som er gult når det kommer ned, er også sådan en spejlende blending-operation.
Skrevet sådan her, er det naturligvis meget abstrakt og teknisk. Men det er altså den slags kreative tankeoperationer der ligger bag for så vidt banale udtalelser som: "Hvis jeg var i dine sko, så ville jeg ...", som mentalt set kræver at jeg forestiller mig - altså en fiktion - at jeg overtage min modparts identitet samtidig med at jeg har min egen med, og ud fra den dobbelt position at give et modparten et råd.
Eller tænk på et udsagn som: "Forestil dig at Hitler havde vundet Anden Verdenskrig. Hvad ville du så gøre?" Dette udsagn kan kun give mening og forstås af en modtager hvis vedkommende kan forestille "sig selv" parallelforskudt - med en historie som deler sig på det tidspunkt da Hitler tabet krigen: et input-rum hvor det tilbage i tid forskudte "du" fortsætter og handler i et imaginært liv under imaginære "hitleriske" samfundsvilkår; og et andet input-rum som udgøres af den reelle verden hvor "du" har levet og udviklet dig unde de reelle historiske vilkår. I det blendede rum skal "du" altså forestille dig som aktivt handlende i den kontrafaktuelle hitlerprægede verden, men under vilkår som "du" jo reelt ikke har udviklet dig under.
I udsagnet er altså sket både en komprimering af tid og rum og af identitet i det blendede rum. Og hvis vi lige går helt tilbage til udgangspunktet. Kreativitet betyder mentalt at kunne gå på tværs af grænser og at kunne forbinde det faktuellle med det imaginære - det forestillede.
