Mine indlæg på den her blog er jo tilegnet 'kreativitet' som et gennemgående tema. Og jeg har ofte researchet og skrevet om sammenhængen mellem nydelse og udøvelse af kunst i dens forskellige former på den ene side og på den anden: det der foregår i hjernen mens det foregår.
Faktisk var et af incitamenterne til at begynde at skrive blogindlæg for godt seks år siden, min bekymring over det forfald af hjernen som jeg kunne læse mig til fulgte med det at blive gammel, pensioneret og mental for nedadgående.
Mine kilder sagde - ud fra forskellige faglige tilgange - at ligesom man skulle motionere for at holde kroppens muskler og hele biofysiske system igang, så skulle man også fx jævnligt skrive noget for at holde hjernen igang - specielt de dele af hjernen som havde med sprogudøvelse at gøre (venstre hjernehalvdel).
Og man skulle tilsvarende også male og/eller tegne for at holde andre dele af hjernen igang (i sær i højre hjernehalvdel). Det fik mig igang med at male akvarel.
Siden har jeg læst mig til at daglig fysisk aktivitet også er gavnligt for hjernen:
According to a study done by the Department of Exercise Science at the University of Georgia, even briefly exercising for 20 minutes facilitates information processing and memory functions.
Det er opmuntrende at vide når man dagligt i mange år har udøvet 'morgensvøming' en halv time i den lokale svømmehal.
Jeg har også i flere indlæg skrevet om den positive effekt på hjernen som det at lytte til musik af Mozart skulle have, kaldet 'Mozart-effekten', en effekt der i de senere år er rejst alvorlig tvivl om der er forskningsmæssig evidens for.
Buzz-ordet for alt det her er 'brain fitness'.
Googler man på 'brain fitness', dukker der i hundredevis af henvisninger op til instruktioner, programmer og kurser der skal hjælpe folk til at holde hjernen 'fit' så den fortsat kan varetage de funktioner som en god hjerne nu helst skal kunne klare - også når man er voksen og ældre.
Og den digitale verden er naturligvis kørt med på bølgen, med en lang række brain-fitness-apps til mobiltelefonen eller til tabletten:
Men, og sådan set mærkeligt nok, så indgik det ikke den gang for en fem-seks år siden i mine overvejelser at jeg kunne/skulle gå igang (igen) med jævnlig musikudøvelse: spille et instrument, eller begynde at synge i kor (begge dele noget jeg faktisk gjorde som ung).
En The Guardian-artikel fortæller nu at det ud fra et brain-fitness-synspunkt er meget mere effektivt at lære at spille musik, end at gøre brug af disse apps.
Rubrik og underubrik annoncerer:
Want to 'train your brain'? Forget apps, learn a musical instrument
Musical training can have a dramatic impact on your brain’s structure, enhancing your memory, spatial reasoning and language skills
Og artiklen indledes med at nedgøre effekten af den slags hjerne-fitness-programmer:
The multimillion dollar brain training industry is under attack. In October 2014, a group of over 100 eminent neuroscientists and psychologists wrote an open letter warning that “claims promoting brain games are frequently exaggerated and at times misleading”.(...)And a recent review examining studies purporting to show the benefits of such products found “little evidence ... that training improves improves everyday cognitive performance”.
Et væsentligt argument for at hjernen stimuleres ekstraordinært godt gennem musikudøvelse (og -lytning), er at musik altid involverer den del af hjernen som har med følelser at gøre:
“Music probably does something unique,” explains neuropsychologist Catherine Loveday of the University of Westminster. “It stimulates the brain in a very powerful way, because of our emotional connection with it.”
Endvidere er pointen at det at lære at spille på et instrument kræver at hjernen integrerer input fra flere forskellige sanser: høresansen, synssansen og følesansen, plus at det i den grad stimulerer hændernes finmotorik. Og udøvelse over lang tid - en årrække - kan simpelt hen udvikle hjernen neurologiske forbindelsesveje mellem de forskellige centre der er aktive under musikudøvelsen:
Playing a musical instrument is a rich and complex experience that involves integrating information from the senses of vision, hearing, and touch, as well as fine movements, and learning to do so can induce long-lasting changes in the brain.(...)Early brain scanning studies revealed significant differences in brain structure between musicians and non-musicians of the same age. For example, the corpus callosum, a massive bundle of nerve fibres connecting the two sides of the brain, is significantly larger in musicians.(...)Together, these studies show that learning to play a musical instrument not only increases grey matter volume in various brain regions, but can also strengthen the long-range connections between them.
Men afgørende er det så også at stadig og aktiv musiktræning og -udøvelse påvirker andre dele af hjernen positivt end dem som direkte er aktive når man spiller musik:
Other research shows that musical training also enhances verbal memory, spatial reasoning, and literacy skills, such that professional musicians usually outperform non-musicians on these abilities.
Denne bredere virkning beskrives professionelt som "transfer effects":
Unlike commercial brain training products, which only improve performance on the skills involved, musical training has what psychologists refer to as transfer effects – in other words, learning to play a musical instrument seems to have a far broader effect on the brain and mental function, and improves other abilities that are seemingly unrelated.
“Music reaches parts of the brain that other things can’t,” says Loveday. “It’s a strong cognitive stimulus that grows the brain in a way that nothing else does, and the evidence that musical training enhances things like working memory and language is very robust.”
I mine helt unge dage har jeg faktisk lært at spille et par instrumenter: blokfløjte og guitar.
Guitar holdt jeg relativt hurtigt op med. Men kunne dog i nogle år spille en bluesrundgang og synge en simpel blues til den.
Blokfløjte er det lidt anderledes med: Jeg gik et par vintre hos en spillelærer og endte faktisk med hæderligt at kunne spille forholdsvis simple blokfløjte-melodier efter noder. Det var i årene inden jeg var 'exchange-student' et år i USA mellem 2. og 3. g. (1961-62).
Den familie jeg boede hos, havde et fint sortlakeret og velstemt flygel stående til hvem der nu ville spille på det.
Min mellemste amerikanske 'bror´' spillede cello på et rimeligt avanceret niveau og blev af min amerikanske far det meste af året hver lørdag formiddag kørt til cello-undervisning på Julliard Musikkonservatorium på Manhattan, New York.
Men der var ingen i min amerikanske familie - sådan husker jeg det - der spillede på flyglet.
Det gjorde jeg så. Ofte - sikkert flere gange om ugen om eftermiddagen satte jeg mig ved flyglet og improviserede. Jeg kunne ikke spille klaver efter noder, og kunne ikke spille bestemte akkorder.
Alligevel nød jeg at sidde der og få 'smukke' ikke melodistyrede toner ud af mine to hænders spillen hen over flyglets hvide og sort tangenter.
Da jeg kom hjem fra USA, genoptog jeg blokfløjtespilleriet - men nu på samme måde som jeg var blevet vant til på flyglet hos familien i USA: rem improvisation.
Tit spillede jeg også improvisererede forløb på blokfløjten mens jeg havde venner på besøg. De protesterede ikke, og løb ikke skrigende bort.
I øvrigt havde jeg også på et tidspunkt fået anskaffet mig en afrikansk tromme, og jeg dyrkede i en længere periode i mine yngre dag (et år eller tre) det med hænderne at spille forskellige rytmer på den tromme.
I det år jeg var i USA sang jeg i øvrigt også i kor på min High School - både i et stort klassisk kor - og i et barbershop-kor.
Det havde jeg det sådan set ret godt med.
Hvor længe det improviserede blokfløjtespil stod på efter jeg var kommet hjem fra USA, husker jeg ikke præcist. Men vel nok 2-3 år - et par år ind i min studietid.
Hvad gjorde det for mig - både blokfløjtespillet og trommeriet?
Jeg er nu - i erindringens bakspejl - ikke i tvivl. Det fungerede som meditation af den såkaldt 'non-direktive' slags - ligesom TM (en teknik jeg lærte mange år senere): den form for meditation ... "where people focus on their breathing or a sound, but also allow their mind to wander where it will."
At det så meget vel også kan have været gavnligt for de dele af hjernen som har med følelser, med hukommelse, sprogudøvelse og kreativitet at gøre, havde jeg den gang ingen viden om.
Jeg tror jeg holdt op med disse udøvende musikalske aktiviteter på nogenlunde samme tid som jeg holdt op med at male og tegne dagligt - 3-4 år inde i min studietid på universitet.
I begge tilfælde manglede jeg utvivlsomt det særlige drive - den særlige sult - som det krævede og kræver for at forfølge en professionel artistisk karriere: træning, træning, træning.
Og jeg forfulgte et andet - og for mig nemmere spor: det analytiske og intellektuelle.
