Harajuku er navnet på et kvarter i Tokyo. Og også navnet på en tøj-, frisure-, og sminke-stil som piger og unge japanske kvinder optræder i.
En udvalgt skare af disse udstiller sig og viser sig frem på Jingu Broen - en bred fodgængerovergang der forbinder Harajuku-kvarteret med naborkvarteret.
Når jeg kommer i tanker om den stil, er det fordi på det højhushotel i Berlin fruen og jeg boede på, optrådte sådan en harajuku-pige/-kvinde i den store restaurantsal hvor der blev serveret morgenmad for mange hundrede hotelgæster.
Ingen tvivl om at hun vakte opsigt. I de grad var hun jo spektakulært afvigende fra den gruppe af midaldrende og ældre turister der udgjorde flertallet af mogenmadsgæsterne. Og hvis påklædning mildest talt ikke var noget at skrive hjem om. Vi fik virkelig anledning til at gnide søvnen ud af øjnene.
Da jeg så hende gå rundt der i salen, blev jeg med et kastet tilbage i erindringen om den Japan-rejse jeg og fruen og fruens søster var på for efterhånden 3 år siden.
Mit første møde med en Harajuku-pige skete en aften på gaden i Tokyo - en gade hvor der var modebutikker. Jeg så hende gå foran os på fortovet, løb efter hende og prøvede at tage et billede selvom belysningen jo var elendig. For også på gaden i Tokyo var hun som en eventyrfigur fra en fantasiverden der lyslevende gik rundt blandt almindelige anonyme japanere.
Det viste sig hun skulle hen til en butik hvor vi kunne se på udstillingsvinduet at man kunne købe den slags mærkeligt tøj. Vores lille danske gruppe af rejsende gik ind, men fik at vide at vi ikke var ønskede som nysgerrige kiggere.
Dagen efter førte vores guide os til Harajuku-broen hvor det så vrimlede med disse særpræget udklædte og sminkede piger. Det var svært at vurdere hvor gamle de var, men umiddelbart tror jeg ikke der var mange der var over 20.
Kostumerne, sminken og frisurerne var jo et fascinerende mix af stilarter - fra tidligere perioder og fra film og litteratur. Og på en eller anden måde jo også inspireret af manga-tegneseriestilen.
Der var i nogle af frisurerne og i nogle af kostumerne klare associationer til 80-ernes punk-tøj-stil. Som også bgyndte som en protest og et oprør - og med provokationen af pænheden som mål. Men som endte som en modestil blandt andre.
Her følger nu nogle billeder til illustration Harajuki-pigerne sådan som vi oplevede dem på Jingu-broen:
Der er jo ingen tvivl om at her er tale om konceptuel blending - et kreativt mix af moderetninger og stilarter. Deraf fascinationen. Hos os danske turister, men også hos modefolk.
Men man har også en klar fornemmelse af at der ligger et manifest visuelt oprør mod det pæne høflige og indadvendte Japans traditionelle nutidige tøjkultur - som jo er vestlig og anonym. Men også - fornemmer jeg - en protest mod at blive voksen.
Her er hvad Wikipedia skriver om fænomenet:
The term "Harajuku Girls" has been used by English-language media to describe teenagers dressed in any fashion style who are in the area of Harajuku.[10] This fashion infuses multiple looks and styles to create a unique form of dress. The cyber-punk look takes its influence from gothic fashion and incorporates neon and metallic colors.
Og her en opregning af de stilarter som tilsammen udgør Harajuku-mixet:
Punk style in Harajuku is more of a fashion than a statement. Its fashion mainly consists of dark colors, plaid, chains, and zippers. Punk style is also one of the more gender-neutral fashions in Harajuku.Ganguro is a style that symbolizes the average American teenager. The term translates to ‘black-faced’. The basic look is what Westerners would call a ‘California girl’, with bleached hair, dark skin, fake eyelashes and nails. It is not clear how Ganguro came to be. Many assume it originated in the early 1990s, and was meant as a way of rebelling against the traditional Japanese ideas of beauty (pale skin, dark hair, etc.).
På Alexander Platz i Berlin hvor vores hotel lå i Berlin, var der mange unge mennesker der også havde klædt sig ud, men slet ikke så ekstremt og konsekvent som i Japan.
Specielt mange unge tyskere så vi med det ekstrem-farvede hår.
Jeg vender tilbage til den fantastiske retrospektive Hokusai-udstilling som vi så i Berlin - og som var det egentlig mål med vores rejse.
