Sider

fredag den 16. april 2010

"Mapping" - at kortlægge noget ved hjælp af noget andet - og hvad deraf følger

I litteraturen om "conceptual blending" og om "metaphors we live by", forekommer ordet og begrebet "mapping". Det betyder på engelsk at kortlægge, men også at fremhæve eller udpege det der har særlig betydning. Jeg har set en dansk oversættelse som bruger ordet at afbilde, som ordbogen udlægger som "at give et billede af noget". Det indfanger så ikke den engelske medbetydning af at noget fremhæves eller udpeges som betydningsfuld.

"Mapping" bruges gennemgående i forbindelse med metaforer når Lakoff og Johnson taler om "mapping across conceptual domains", hvor der altså foregår en "mapping" af egenskaber og/eller relationer fra et element i kildedomænet til et element i måldomænet når mennesker tænker og taler i metaforer. Når man f.eks. bruger metaforen bolighaj, så bliver der ved "målet" for den metaforiske proces boligejer, gennem denne "mapping" fremhævet en række negative egenskaber som den metaforiske "kilde": haj- er kendt og berygtet for.

Ligesom et kort er noget visuelt, så er en metafor det også. Metaforisk tænkning er grundlæggende tænkning i billeder og ved hjælp af billeder - i modsætning til tænkning gennem begreber og abstraktioner: "Nogle boligejere er skrupelløse når de tager urimeligt store huslejer for dårlige boliger til fattige lejere", bliver altså koncentreret og komprimeret i det metaforiske billede "bolighaj". Det samme gælder mange andre tilsvarende udtryk fra aviskampagnernes verden: skatteål, skrankepave, halalhippie.
   Fidusen ved den type tænkning der ligger bag den slags metaforer, er at de gennem den sproglige komprimering i det sammensatte ord forfører i  stedet for at udfordre til analyse og argumentation. For eksempel kan bolighaj-metaforen forlede til selvtægt og gengæld fordi en haj associerer til noget der er vildt og farligt i naturen som skal bekæmpes og dræbes.

I stedet for "billeder" kan vi måske bruge ordet "forestillinger, og den tankeproces det er at forestille sig noget. Om en metaforisk tanke eller ide, kan vi sige at det er en forestilling som får en særlig betydning og et særligt indhold  ved at blive tænkt gennem og i lyset af en anden forestilling: A (=taget) ses igennem B (=source) som en særlig optik der fokuser på og fremhæver noget, og udelader elle "tåger" noget andet.

Lakoff og Johnson taler også i en senere bog om "projection": altså at der sker en projektion - en overføring - fra kilde-domænet til mål-domænet. Her sammenlignes den metaforskabende proces med et motiv der projicere op på en skærm, f.eks.fra en serie lysbilleder, fra powerpoint-slides, fra sommerferiefotos, fra kopier af tv-indslag.
   Forfatterne er utilfredse med begge terminologier, skriver de, og begrebet blending er meget mere omfattende, så selv om det også dækker metaforisk tænkning, så er det ikke særlig præcist.
   I efterordet fra deres bog i 2003-udgaven argumentere de så for at de metaforiske tankeprocesser hænger sammen med neurologiske koblinger og netværk i hjernen, og giver dermed ny betydning til begreberne mapping og projection:
Metaphor is a neural pehenomenon. What we have referred to as metaphorical mappings appear to be realized physsically as neural maps. They constitute the neural mechanism that naturally, and enevitably, recruits sensory-motor inferences for use in abstract thought.
Dermed får de givet en decideret fysisk-kropslig basis for det der var deres oprindelige "opdagelse", nemlig at en lang liste af primære og fundamentale metaforer som det er uundgåligt at bruge uanset hvad man taler om, typisk relaterer sig til kroppen som målestok og referencepunkt (jfr. den tidligere blog om kreativ tænkning og hjernen).

Romo og Julie i en twitter-udgave - en blended version af en klassiker


Romeo and Juliet get Twitter treatment

Royal Shakespeare Company retelling
Bard's Romeo and Juliet with cast of six over
five weeks and 4,000 tweets
But soft! What tweet through yonder iPhone breaks? It is the east, and@julietcap16 is the sun.
Actually, Juliet Capulet is probably offline at the moment: being only 16, she has to go to school even on her birthday, where to her indignation Twitter is banned. She'll be back. And there's a big party planned tonight that could change all their lives: does any of this sound at all familiar?
The Royal Shakespeare Company today joined with the cross-platform production firm Mudlark and Channel 4's digital investment fund, 4iP, to launch Such Tweet Sorrow, a drama in real time and 4,000 tweets, very roughly based on Shakespeare's Romeo and Juliet.
The Bard of Avon's 1597 tragedy of flirty, street-fighting teenagers disastrously caught up in the double trauma of real love and their parents' murderous small-town rivalries is already one of the most adapted of his works. It has been continuously reinvented as an opera, a ballet, a musical, a lesbian love story, a geriatric love story and even an ice show.
This time, Juliet is the daughter of a successful property developer. Her mother died in a car driven by the artist Montague; her father will no longer tolerate any of his works in the house, much less his son. Her brother Tybalt is well on his way to being expelled from his latest boarding school, and their older sister Jess, nicknamed Nurse, keeps well out of the way of their new stepmother [see footnote].
Juliet ‑ "Totally haven't introduced myself yet! My name is Juliet. I'm 15 and SO proud to be a Capulet!" was how the actor Charlotte Wakefield announced herself yesterday ‑ spends quite a lot of her time in her room, and has helpfully posted a video of it on YouTube, lingering on a photograph of her late mother.
Such Tweet Sorrow is being improvised by a cast of six RSC actors from a story grid, taking in audience responses and real events, with author Tim Wright helping out Shakespeare. At this morning's launch he said he would have to find a way of working the election into the narrative.
The show will run for the next five weeks. The director, Roxana Silbert, described the production as "not very reverential". Or as Tybalt put it: "Couldn't give a crap!"

Wherefore art thou, @Romeo?

LaurenceFriar, Monday afternoon In my town the big problem is family feuding. Would love 2 talk 2 others about how to deal with *that* problem.
Julietcap16, Monday afternoon Just got home from school! A day full of boring maths lessons!! Boys at shoool are SO minging!! Seriously i so can't wait to find my Cullen.
Julietcap, Monday morning Ok now dads beeping at me from the car!! Gotta dash!! Wish I could tweet at school but ... I can't (I promise I'll be back)
Tybalt_Cap, late Monday afternoon Nobody owns life, but anyone who can pick up a frying pan owns death
Tybalt_Cap, midday Monday It has got to be the #worstschooldinner. Salty mash, quiche and beans. Good thing I haven't got the #munchies!
Mercutio, late Monday afternoon Can't believe romeo has been refused a drink. Montague and son are decent people and if you wana victimize it should be those Capulet c****
Mercutio, late Sunday night Big breasted nympho's you've let me down – date with my right hand it is then (or maybe the left). Night fellow twits.
And Michael Billington's tweetish review If it gets kids tweeting on a juvy R and J pastiche, that's OK. But it's more OMG Legally Blonde. Isn't the real WS more about poetry than plot? Give me Baz Luhrmann's movie any day.
• This footnote was added on 16 April 2010 to clarify that some characters bear different relationships to Juliet than in Shakespeare's original.

Dronningens damptelefon, hvide huller, bakteriernes el-net, Løkkes flyvning gennem lavaskyen

De følgende eksempler på kreativ tænkning - i form af forskellige type blening-operationer i meget forskellig kontekst, er samlet i løbet af de sidste par dage:

1. Billedbladet jeg læste hos min tandlæge, bragte et stort fødselsdagsinterview med Dronning Margrethe. Intervieweren spurgte til hendes brug af moderne elektroniske komunkationsmidler som mail og mobiltelefon. Dronningen svarede at det brugte hun ikke, det havde hun tjenestefolk til. Hun holdt sig til "damptelefonen", sagde hun.
   Journalsten forstår ikke hvad hun mener, og dronningen forklarer at når man har begrebet dampradio, kan man vel også tale om damptelefon.
     Ordet dampradio er jo et udtryk der er et resultat af en tidligere metaforisk blending der trækker på to input-rum: et hvor damplokomotiver befinder sig og kan karakteriseres som gammeldags eller forældede i forhold til diesellokomotiver, og et andet og historisk senere rum et hvor radioen befinder sig og er ved at blive overhalet af tv. Det der overføres til det blendede rum hvor dampradioen optræder, har intet med damp at gøre, men det at noget er der er "gammeldags" eller  "forældet" på en lignende måde som damlokomotivet.
    Det eksisterende blendede udtryk dampradio indgår så som nyt input i dronningens mentale blender, hvor det andet input er at fastnettelefonen er ved at blive forældet af mobilen på en lignende måde: tankeoperationen resulterer i det nyskabte kreative output: damptelefon.
    Når journalisten tilsyneladende ikke forstår det, kan det meget vel være fordi hun slet ikke kender ordet og dets betydning, eller hvis hun kender det, ikke forstår "dampradio" som et resultat af en tidligere blending-operation.

2. I P1´s magasin om naturvidenskab, fortæller en kort telegramhistorie at man i den nyeste teori om universets stadig hastigere udvidelse nu har opstillet en teoretisk forklaring på det i form af "hvide huller". 
   For at forstå det skal man kende til et andet begreb: sorte huller. Et sort hul er en slags stjerne der har et tyngdefelt der er så stærkt at end ikke lys kan slippe ud. Selv udtrykket er jo et resultat af en metaforisk blending af et input: stjerne der er så tung at den suger alt til, herunder lys, og et andet input: et hul der er uden lys hvorfor man ikke kan se noget der kommes i det hul.
   Man mangler med de velkendte naturlove og deres udfoldelse i vores univers, at kunne forstå hvorfor universet udvider sig; der må være en kraft der er det modsatte af tyngdekraften og stærkere, men som man i øvrigt egentlig ikke ved noget om.
   Så siger Einsteins relativitetsteori (sådan forstod jeg det) at alle fysikkens fundamentale love, kræfter og fænomener har deres modsætning og er reversible som en teoretisk mulighed. Altså når man har stof, så har man anti-stof, når man har en partikel, så har man også en anti-partikel, etc. Derfor kan man så lave en teoretisk blending af "sorte huller" og "Einsteins teori" der skaber et nyt teoretisk-fysisk begreb: et hvidt hul - som er det modsatte af et sort hul. Og så får man pludselig mulighed for at se og forstå vores univers der stadig udvider sig hurtigere og hurtigere som et hvidt  hul  - et element i et andet univers på linie med sorte huller i vores - men med en kraft der arbejder modsat tyngdekraften.
   Jeg kender ret godt til teorien om og forståelsen af hvad "sorte huller" er i verdensrummet, så min reaktion mens jeg sad der og kørte bil, var: Vores univers som et "hvidt hul" - ja, det er klart!

3. I samme radiomagasin var hovedhistorien en epokegørende opdagelse gjort af nogle yngre forskere ved Århus Universitet.
   Udgangspunktet var at man ved at undersøge processerne i den øverste del af et mudderlag i Århusbugten havde stødt på noget uforklarligt: I forbindelse med bakterier aller øverst i mudderet skete der kemisk-biologiske processer som omsatte ilt (=ilt forsvinder), og 2 cm længere ned i mudderet sket der processer som omsatte svovlbrinte (=svovlbrinte forsvinder). Denne sidste omsætning forudsatte at der var ilt tilstede de 2 cm nede i det umiddelbare bakterielle nærmiljø. Men det var der ikke!
   Det var med andre ord en gåde (jfr. min tidligere blog om gåder): en omsætning der forudsatte ilt, men der var ikke ilt tilstede.
   De to rumligt adskilte omsætning-processer indebærer, ifølge alt hvad man ved, at der blev afgivet elektroner som led i den ene proces, og at der blev tilført elektroner som led i den anden.
   Så kom ideen til en af forskerne en sen aften: Iagttagelserne i lyset af den viden man havde, måtte betyde at der var en slags el-ledninger i mudderet der forbandt de iltomsættende bakterier i overfladen, med de svovlomsættende bakterier 2 cm længere nede. Altså en hypotese om at bakterier samarbejdede om at skabe og bruge et fælles nano-el-net som de sammen havde en overlevelsesfordel af.
   Problemet var at et sådant el-ledningsnet i mudder havde man intet som helst kendskab til.
   Efterfølgende undersøgelser viste at hypotesen holdt stik! En epokegørende opdagelse var gjort. Og den fremkom altså ved kreativ tænkning i form af den type mentale blending-operationer som jeg tidligere har beskrevet kendetegner gådegætning.

4. Politiken idag har historien om at et vulkanudbrud på Island har sendt en stor askesky ned over luftrummet i Nord- og Mellemeuropa. Askeskyen har bevirket aflysning og forbud mod al flyvning i mindst et døgn fordi man risikerer at asken trænger ind i jetmotorernes turbiner og stopper dem, og "sandblæser" cockpittets  vinduer så piloterne ikke kan se ud og lande.
   Den kreative politik-analytiker Peter Mogensen der har antennerne ude efter friske metaforer, overtager dette nye og konceptuelle rum og bruger det i en metaforisk blending-operation i sin kommentar på modsatte side af avisen: Rubrikken er "Lars Løkke skal bruge ny strategi". Peter Mogensen konstaterer indledningsvis at opinionstallene for Lykke Rasmussen er så lave at man skal helt tilbage til 1993 for at finde tilsvarende (=en blending af et tal et nutidig rum med et lignende tal i fortidigt for give en målestok til tallet i det blendede rum).
   Derefter følger dette tekstafsnit:
Det er helt unødvendigt at nævne, at der i samme friske måling er tordnende flertal til den røde blok. Sagt lige ud: Thorning-Schmidt står i den grad til at afløse Løkke, og hans regering ligner et fly som har fløjet meget længe gennem en islandsk ´lavasky`.
Slutningen på dette citat "hans regering ligner et fly som har fløjet meget længe gennem en islandsk ´lavasky´", er jo en metaforisk blending hvor egenskaber fra det helt aktuelle nyhedsrum der beskriver nogle af de konsekvenser der kan være for flyvemaskiner der flyver igennem askeskyen, blendes med et fremtidigt politisk rum hvori Løkke Rasmussen skal i kampvalg med Thorning-Schmidt. Mere detaljereret: i det blendede konceptuelle rum overføres egenskaber fra "flymotorer der stopper", "vinduer der bliver uigennemsigtige", "piloter som ikke kan se og lande", og "fly der styrter ned", til egenskaber ved et politisk fremtidsscenario for Lykke Rasmussen og udsigterne til at han kan vinde næste valgkamp og valg: "det ser sort ud", "han har mistet styringen", "det bliver en katastrofe".
   Når han skriver at "det er helt unødvendigt at nævne...", så har han også gang i blenderene: et imaginært rum hvor dummernikkerne sidder som ikke kan gennemskue konsekvenserne af meningsmålingen for Thorning-Schmidt, og som derfor skal have dem skåret ud i pap, og et andet faktivt rum som han deler med de faktiske og naturligvis meget intelligente læsere, og som ikke har nødig at få konsekvenserne penslet ud.
   Peter Mogensen har virkelg været i den kreative hoppgynge her.