En god ting ved at være lidt energisk samler af billeder af en bestem kunstner, er at man bliver kendt som mulig køber "i miljøet". I mit tilfælde altså af Harald Henriksen-træsnit og akvareller.
Så for ikke så længe siden fik jeg tilbudt disse to - et træsnit og en akvarel - et tilbud som var meget rimeligt, og som jeg tog imod:
 |
| Harald Henriksen: Forår ved Kattinge Sø. 1946. Farvetrtæsnit |
 |
| Harald Henriksen: Vinterlandskab med hus og have. Ca. 1935-45 |
Akvarellens motiv kunne ifølge sønnen Hans Henriksen også meget vel være lokaliseret ved Kattinge Sø eller evt. Kattinge vig som er en del af Roskilde inderfjord. Søen var i middelalderen en del af fjorden, men blev afskåret med en dæmning af Hvideslægten i 1300-tallet.
Måske er tårnet som ses på den anden søbred, fra Herslev kirke.
Harald Henriksen var altid dygtig til at finde og indlægge tydelige grafisk markante fikspunkter i sine billeder.
I rigtig mange træsnit er det et sort træ eller en række træer der giver billedets forgrund karakter. Men tit er det også landbrugsredskaber som tilsyneladende er efterladt udendørs af bondemanden der ejer markerne (historien fortæller at han ofte fik bondemanden til at hive sine gamle rustne redskaber ud af laden og stille dem op som rekvisitter i billedet):
I det nye træsnit med motiv fra Kattinge Sø ser man fiskenet hængt op på søbredden og profilen af et typisk Harald Henriksen træ i højre side.
Men hvad er den sorte runde container midt i billedet? Det er nok ikke noget Harald Henriksen selv har fået placeret derude ved søbredden for at give billedet karakter. Den må have været der i forvejen, ligesom træet og fiskenettet der er hængt op på pæle.
Ved at aktivere mit facebook-netværk og søgninger på nettet er det blevet klart at der er tale om en såkaldt tjæregryde som fiskere typisk brugte til at koge tjære i til at tjære deres net med. Ofte var det en udtjent gruekedel som blev anvendt til formålet, og det nok det vi ser her.
Hele lokaliteten er det som fiskerne selv kalder en stejleplads, idet stejler er det gamle ord for pæle, som man altså brugte at hænge fiskenet op på.
Samme lokalitet, men set fra en anden position, er brugt som motiv for dette samtidige træsnit (som jeg ikke har (endnu)):
 |
| Harald Henriksen: Forår ved Kattinge sø, 2. 1946 |
Også et markant visuelt element i akvarellen udgør lidt af et mysterium. Den grønne ring til højre i forgrunden. Man ser en lille del af en tilsvarende i nederste venstre hjørne.
Også her gav de samlede anstrengelser af netværkets og fruens viden fra sin barndom, bonus. Der er efter al sandsynlighed tale om en meget lav tætklippet og rund buksbomhæk som man brugte i bondehaver til at omkranse staudebede.
Billedet her er jo et vinterbillede med klatter og områder af sne, så det er ikke helt tydeligt at det er en have vi ser.
Her fotos af tilsvarende moderne buksbomhække:
Akvarellen er - som mange af Harald Henriksens akvareller - meget gulnet fordi de er malet på relativt tyndt papir der ikke er syrefrit (idag ville man som akvarelmaler altid bruge tykt syrefrit papir), så den lægges i arkiv.
Træsnittet er nu indrammet og viser Harald Henriksens farvetræsnitkunst fra sin bedste side.
Harald Henriksen havde det med i perioder at dyrke de samme motiver - ofte i flere teknikker, ofte set fra flere forskellig positioner, og ofte i hhv. sommer- og vinter-udgaver, eller forår- og efterår-udgaver.
En række billeder - de fleste akvareller - har motiver fra 'Bjergene', Vindekilde strandvej og udsigt over Nekseløbugten - land- og vandskabet omkring Vejrhøj syd for Ordrup Næs i Odsherred (og ikke langt fra vores sommerhus):
 |
| Harald Henriksen: Stående kvinde ved Orehøj. 1917. Akvarel |
 |
| Harald Henriksen: Bjergene, vinter. 1919. Akvarel |
 |
| Harald Henriksen: Nekseløbugten. 1919. Akvarel |
 |
| Harald Henriksen: Vej ved Nekseløbugten. 1930. Akvarel |
 |
| Harald Henriksen: Vindekilde Strandvej. 1930. Akvarel |
 |
| Harald Henriksen: Huse ved Vindekilde strand. 1934. Akvarel |
 |
| Harald Henriksen: Kildegården, Bjergene. 1935. Akvarel |
 |
| Harald Henriksen: Bjerggården, Bjergene. 1940. Akvarel |
 |
| Harald Henriksen: Vindekilde Strandvej. 1942. Akvarel |
 |
| Harald Henriksen: Plov, bjergene. 1940. Akvarel |
 |
| Harald Henriksen: Nekselø set fra Bjerggårde. 1942. Akvarel |
 |
| Harald Henriksen: Gudruns Hus, Bjergene. 1948. Træsnit |
Andre serier af hans billeder dyrker land- og vandskaberne omkring Bramsnæs Vig som eksemplificeres af træsnittet ovenfor med hesterive, høstak og træet i forgrunden.
https://anettetonnp.files.wordpress.com/2013/08/harald_henriksen_-_med_billeder.pdf
Atter andre HH-træsnit og -akvareller har Roskilde Domkirke som en dekorativ del - som regel af baggrunden - af motivet, som de træsnit her (hvor jeg har de to første, og jo med glæde ville tage mod tilbud om de andre):
Harald Henriksen udnyttede næsten altid mulighederne for at producere flere billeder fra samme location, når han nu alligevel var på stedet.
Eller han vendte tilbage senere som en elsker der bare må gense den elskede.
Dog arbejde han ikke som Monet med serier af samme motiv, fra samme synsvinkel, men på forskellige tidspunkter af dagen og i forskelig belysning, som man ser fx i hans Høstak-serie eller Katedralen i Rouen-serien.
Et af de landskaber som Harald Henriksen tilbagevendene hentede motiver til flere billeder fra - men ikke så mange - var netop området omkring Kattinge sø, som de to nyerhvervede jo også har som motiv.
En af min andre erhvervede HH-akvareller viser ligeledes et motiv derfra:
 |
| Harald Henriksen: Forår ved Kattinge sø. 1945. Akvarel |
Her er en serie på tre akvareller - også med motiver fra Kattinge Sø, og årstiden er her nok meget tidligt forår. De er alle fra 1950, og som man ser, har de som karakteristiske forgrundsfigurer stynede popler i forskellige udgaver :
Her endnu en akvarel, og motivet er ligeledes landskabet ved Kattinge sø, nu i vinterudgave, og fra 1951, men stadig med de stynede popler som grafisk fremtrædende signatur:
Så har jeg ikke lige mere at fortælle i denne udgave af mine Harald Henriksen-skriverier.
