'Den store skraldesymfoni' - og andre moderne tv-formater med reality-elementer hvor kreative restriktioner er en afgørende del af plottet

I går aftes så jeg på DR2 et engelsk tv-program som i sin helhed scorede højt på min indre tv-oplevelses-skala, vel at mærke højt på alle tre parametre: information, identifikation, fascinaton. 

   Udsendelsen var en slags dokumentar, og det som det timelange program dokumenterede, var et fænomen som denne blog har interesseret sig en del for: betydningen af 'kreative restriktioner' - 'creativ constraints' - for forståelsen af hvad et professionelt og kreativt håndværk egentlig er og går ud på.

  

Grundplottet i filmen beskriver DR.dk sådan her:

Kan professionelle musikere få noget som minder om lyd, for ikke at tale om vellyd, ud af instrumenter lavet af skrald? For første gang vil et helt orkester, her BBC's Koncertorkester, forsøge at spille med 44 instrumenter udelukkende bygget af genbrugsmaterialer, men forsøget handler om mere end musik. Anført af dirigenten Charles Hazlewood dykker vi ned i musikvidenskaben og hvert enkelt instruments historie. Hvorfor er hvert enkelt instrument bygget netop på den måde? Hvorfor har nogle udformninger kunne overleve uændret i flere hundrede år? Og hvorfor er det sådan, at når alle instrumenterne spiller sammen, er lyden ulig noget andet på jorden?

Ideen og plottet er beslægtet med et format som igennem en række år har været meget populært i engelsk TV: 'Faking It' - hvis ide var at lade mennesker uden særlige faglige forudsætninger - inden for en tidsramme på en måned - uddanne til at deltage og klare sig uden at falde igennem i en professionel konkurrence for unge fagfolk inden for en kreativ profession. 

   Et Channel 4-format som i øvrigt stadig kører:

Entertaining transformational battles against the odds. Intrepid volunteers are plucked from their natural habitat and given just four weeks to master a skill well enough to fool a panel of expert judges.

Et af de eksempler jeg elsker og har nydt at se flere gange - og i øvrigt brugt som fast eksempel i Power-TV-kurset på 'stærkt plottet fakta light', er dette fra 2002: 

En "primitiv" og uskolet punksanger Chris Sweeney "leaves behind his life as lead singer of a punk band as he tries to fake it as an orchestral conductor in just four weeks." 

   Uden nogen form for klassisk musikalsk skoling - herunder uden kendskab til noder og nodelæsning - skal Chris med mentor- og coach-hjælp fra et par højt kvalificerede orkester-dirigenter lære at dirigere et symfoniorkester så godt at han kan klare sig i konkurrence med nyuddannede professionelt skolede orkesterdirigenter. 

   Og det lykkedes - mod alle odds. Og ikke et øje er tørt, hverken hos mentorerne, hos Chris´ familie, eller hos seerpublikummet.

Den ide blev siden transformeret til sit eget kultur-reality-format i DR i serien 'Maestro' hvor professionelle kendisser uden særlig musik- og dirigent-forudsætninger skulle konkurrere om hvem der var bedst til at dirigere DR´s symfoniorkester - efter kort tids træning  af en professionel coach (jfr. også 'Vild med dans'-formatet).

På engelsk har udsendelsen fra i går titlen 'Scrapheap Orchestre', og den engelske præsentationstekst på BBC´s hjemmeside udfolder ideen sådan her:

Is it possible for professional musicians from the BBC Concert Orchestra to make beautiful sounds out of garbage? This documentary aims to find out. For the first time ever an entire orchestra of 44 instruments will be built from just scrap. The quest to build an orchestra of instruments out of rubbish is more than just a musical spectacle - in the construction of these instruments we delve into the history of instrument making and the science of music, why different instruments are made the way they are, why some designs have not changed for hundreds of years and why, when played together, the sound of an orchestra is unlike anything else on earth.

   Inspirational conductor Charles Hazlewood leads the challenge and charges a group of the UK's top instrument makers with the mission of transforming junk, broken furniture and the contents of roadside skips into an orchestra of instruments.

   The BBC Concert Orchestra - a team of virtuoso performers - will put their reputations on the line by using these instruments to stage what they hope will be a flawless performance of Tchaikovsky's 1812 Overture at the 2011 Proms. But will the scrapheap orchestra pass muster at the mother of all classical musical festivals?

I programmet fulgte vi en lang række højt specialiserede instrumentmageres arbejde med - inden for en tidsfrist på 11 uger - at forsøge ud af affaldsmaterialer at producere spilbare udgaver af alle de forskellige musikinstrumenter som indgår i besætningen til et klassisk symfoniorkester, et professionelt orkester der til en offentlig koncert med 6000 tilhørere som klimaks på film og eksperiment skulle spille Tchaikovskys '1812-Overture' - vel at mærke på et så højt musikalsk lydmæssigt niveau at det ville kunne fornøje publikum og blive accepteret af de professionelle musikere som skulle musicere med disse 'skraldinstrumenter'. 

   Forsøget lykkedes - og processen var spændende, følelsesmæssigt engagerende og lærerig for alle deltagere: instrumentmagere, orkestermusikere, dirigenten - og ikke mindst seerpublikummet. 

   Alle var positivt berørt og bevæget af erfaringen ved at deltage i forsøget.

  Det var simpelt hen både dødspændende og stærkt oplysende at se udsendelsen.

Bogen 'Creativity by Constraints - Psycholgy of Breakthrough' af Patricia D. Stokes giver et teoretisk grundlag for at forstå hvad der er - bag sådan et lettere absurd eksperiment - foregår psykologisk og mentalt:

   Det grundlæggende ved 'crative constraints' er at man lukker og udelukker en velkendt, normal og traditionel vej til et ønsket mål, og så fastholder målet samtidig med at man udpeger og gennemtvinger en ellers utænkelig omvej. Med kreativitetsvækkende frustrationer og udfodringer til følge.

   For det højt professionelle instrumentmager udelukker man at de kan bruge de normale gennem århundere udviklede materialer til at producere strygeinstrumenter, blæseinstrumenter, slagtøj etc. Og dermed udelukker man også direkte brug af en række af de professionelle håndværksmæssige rutiner og teknikker som udgør deres håndværksmæssige ekspertise. 

   Instrumentmagerne pålægges at brug materielaer de i princippet kan finde på genbrugspladser, loppemarkeder, i  genbrugsbutikker, og hos skrothandlere. Og skal opfinde måder at bearbejde dem på og kombinerer dem på, så der kan komme instrumenter ud af det.
   Og de instrumenter der skal komme ud af "byggeriet" skal være så gode lyd- og betjeningsmæssigt at professionelle orkestermusikere vil sige god for dem, og sætte deres professionelle "ansigt" på spil ved at spille på dem til en offentlig koncert. 

   Det som eksperimentet med den kreative restriktion på vejen og midlerne til målet, fremprovokerer er en ekstrem kreativ opfindsomhed hos disse højt specialiserede håndværkere, hvor al deres håndværksmæssige kunne kommer i spil og udfordres - i forhold til delopgaver de aldrig før har skullet forholde sig til.

   Ifølge udsendelsen er deres konklusion enstemmigt denne: at de har lært og erkendt en masse om skjulte og ukendte sider af deres eget håndværk, som de ikke har haft mulighed for at reflektere over før erfaringen med dette eksperiment hvor der konceptuel blendes mellem professionel viden og kunnen og uprofessionelle materialer. 

Programmet kan ses med danske undertekster via dette link indtil 4. november:

http://www.dr.dk/tv/se/den-store-skraldesymfoni/den-store-skraldesymfoni

Delt i 6 kan dokumentaren ses på YouTube. Her den første og den sidste del af programmet: