Nyhedstænkning (2) - om nødvendigheden af mentale "historie"-filtre for at kunne arbejde som en god journalist

En vigtig erkendelse i den moderne neurovidenskab er at hjernen fungerer som et system af  filtrer der forenkler og organiserer en uendelig mængde sensoriske input fra omgivelserne til meningsfulde mentale modelforestillinger - både om omverdenen og om os selv. Og at det er disse mentale konstruktioner - forstillinger, modeller, simulationer, worldviews - vi oplever som virkelighed, og som vi handler ud fra.

   Det er det gennemgående synspunkt i bogen "Making up the Mind - How the Brain Creates our Mental World" - af Chris Frith.

Det fremgår ikke om Bob Baker i sin bog "Newsthinking" har haft moderne videnskabelig kilder for en tilsvarende model når det drejer sig om det han kalder "nyhedstænkning" - og som han også kobler sammen med hvordan den gode kompetente journalists hjerne (mere eller mindre ubevidst) fungerer når han/hun arbejder med at producere en journalistisk professionel (nyheds)historie. 

   Alle kilderne i litteraturlisten er fra 70-erne eller før. Bogen er udgivet i 2002, men af forordet fremgår det at den første gang udkom i 1981. Men tilsyneladende er den altså ikke revideret.
    Den har klart været forud for sin tid!

I bogens kapitel "Tapping the Right Brain" refererer Bob Baker til tegnepsykologen Betty Edwards   og hendes tænkning om kreativitet og den højre hjernehalvdels betydning. Hvis man har fulgt lidt med i min blog så vil man vide at jeg jævnligt har taget hende til indtægt i forskellige indlæg.
   Hun er faktisk en af mine "helte".
   Og i forordet oversætter Bob Baker titlens "newsthinking" til "the inner game of newswriting". Det er jo er en indirekte henvisning til coachinguruen Tim Gallwey´s bøger hvis titler alle begynder med "The Inner Game of...". Hans tænkning omkring kampen mellem "self 1" og "self 2" når man skal udvikle perfektion, har jeg også jævnligt refereret til.
   Man finder også formuleringen "creative flow", som kunne tyde på inspiration fra Mihaly Csikszentmihalyi.

 
Analogt til grundtanken i Chris Firths bog bruger Bob Baker metaforen "filter" til at beskrive det mentale maskineri i hjernen som den gode journalist opbygger for at kunne klare at levere sine nyheder professionelt optimalt.

Your central task is the creation of a series of mental filters, one for each step in your prewriting process. Each time you prepare a story, each decision - each rough outline, each question, each piece of information, each new combination of paragraphs - will be run through several or alle of the filters. (...). Your filters ar your standards, tests of completeness which each of the facts to your impulses must undergo.

Jeg har tilsvarende talt om at journalisten for at kunne arbejde må simulere historien, og hele tiden måler og sorterer de faktisk input fra research og interviews og de vilde ideer som hjernen producerer "indefra", i forhold til simulationer af den ideelle nyhedshistorie og den ideelle arbejdsproces, simulationer som er konstrueret af tidligere erfaringer med succesfulde produktioner og produkter. 

Bob Baker skriver videre, idet han kommer ind på "nyhedsværdier" som jo må være en del af dette filter og simulatiossystem:

Your newsthinking must be tailord to the reality of news. Your system og newswriting values has to enable you to continually make aggressiv choises about the raw data you confront; to throw out bad (useless) information; to keep the good and process it through the filters, and to invoke rules of flexibility to retrieve any bad information, should the circumstances of the news story change.

   This is the kind of system  the hightens the unity between your newswriting skills and your brain´s natural talent for making rapid-fire choices and double-checking the results. It is the kind of system that merges  your discipline and creativity, helping them both to function at the richest level.

   With this writing process you judge each piece of information as soon as i arrives: "Does it belong in my story?" you demand to know, the same way your brain and nervous system constantly screen out useless data that would otherwise bombard your senses. The information that qualifise for your story is analalyzed and combined byt passing through those filters.

Man kan sige at målet med håndværksundervisningen og praktikken for journaliststuderende er at opbygge disse mentale og cognitive modeller af den gode nyhedshistorie og det arbejder der fører til at den kan produceres hurtigt  og effektivt. Målet er at de skal fungerer stort set automatisk - som tavs viden. 

   Men det er så Bob Bakers synspunkt at man som journalist bør være bevidst om at det er sådan hjernenen fungerer når man arbejder som journalist.  Hvis man vil blive rigtig god.

    Han refererer i den sammenhæng til funktionsdelingen af de to hjernehalvdele:

You have two cerebral hemispheres, often performing widely differnt functions. The left side handles speech and numbers, and percieves  the world stricktly by the cronology in which events happen. The right side is holistic - expresses itself by nonverbal, subjective, intuitive impulses and allows you to undestand relationsships between parts and wholes.

   Applide to newswriting, the populart right-hemisphere theory maintains that when a reporter writes a good feature story, she uses the right half of her brain to develop a creative angle. She the shifts to her left hemisphere, using it to convert that angel into words and analyze the results, then move back to the right side for further inspiration, then back to the left side to check i out, and so on.

Bob Baker sammenfatter med stor entusiasme sin anbefaling til journalisten om at gøre sig sine mentale kreative processer bevidst ved at bruge metaforen "en kaotisk flod af ideer der snævres ind (grennem filtrene eller simulationerne):

The more clearly you percive the way your mind collects, shuffles, reshuffles, retrieves, and then spits out the components of your story, the more you will write with perspective, authority, and speed. You´ll do it because you´ll feel, subtly, the chaotic flood of ideas narrowing into af line of thougt that will suddenly race from your head to your  fingers and produce the story. You´ll know something about why it happens, and you´ll know somethin about how to make it happen more often.

Med denne formulering kommer han meget tæt på den begrundelse jeg har for mit oplæg om kreativitet på journalistuddannelsen på RUC. Og han legitimerer altså også det der i mange indlæg har optaget mig på denne blog: ønsket om forstå hvad der foregår i det "mentale maskinrum" når den gode journalist er mest kreativ og produktiv i sit arbejde. 

Nyhedstænkning (1) - om betydningen af simulation i den journalistiske arbejdsproces - ifølge Bob Baker

Newsthinking er titlen på en bog som jeg har haft stående i min reol et par år. Og pluklæst hist og her. Undertitlen lyder: "The Secret of Making Your Facts Fall into Place".

   Men det er først nu den ligesom falder på plads i min egen tænkning omkring hvad journalistik er og hvordan journalister - ubevidst - tænker når der arbejder på at producere en historie.

   Det viser sig nemlig at den faktisk relaterer sig til den videnskabelig tilgang til journalistikken som jeg har betegnet neurojournalistik. Og den har i modsætning til de fleste andre journalistisk lærebøger, et selvstændigt kapitel med titlen "Crativity". Og et andet der har overskriften "Tapping the Right Brain". 

   Forfatteren hedder Bob Baker, og på titelbladet fremgår det hvad hans professionelle rolle er: "Los Angeles Times Deputy Metropolitan Editor and Writing Coach".

   Jeg får nu en aha-oplevelse ved det aller første afsnit:

Take af few minutes. Look around your classroom or newsroom and find the best writer. Watch her type. Why is she better? Why, if alle of you collected the same information before writing a story, would hers be the one that a editor would run?

Jeg får associationer til det spørgsmål jeg selv startede med da jeg begyndte at udforske den særligt kreative personlighed, som jeg havde mødt som enspændere på de mange redaktioner jeg har været ude på i rollen som udviklingskonsulent.

   Hvad i deres sind (og deres historie) er det der gør at de skiller sig ud og udmærker sig når det gælder evnen til at fortælle historier? Det var et af spørgsmålene jeg har forfulgt svaret på fra starten af denne blog.

   Her kommer Bob Bakers:

The answer lies in the brain og, if you wish to use a broader term, in the mind. That skilled reporter´s brain has organized the thinking and writing into a highly efficient series og steps - a far more refined process than the one you use. From there, her brain has learned tht basci structure so well that many of the stpes begin to come in clusters - she doesn´t have to worry abour performing them one step at a time.

Det her lyder klart som en beskrivelse af Donald Schöns "Thiking in Action". Og også når Bob Bakers lidt senere skriver:

... the reporter has devloped her ability to organize a story not by increasing the number of active nerve cells in her brain (...) but by improving the extent and subtlety of the never cell´s interconnections and their readiness to fire.

Jeg har flere gange tidligere nævnt den slagsordsagtige sammenfatning af en af grundstenene i den moderne cognitive neurovidenskab: "Cells that fire together, wire together." 

   Wikipedia giver navn til den teori som en masse af mine foregående indlæg bygger på: "Hebbian Theory", og skriver om hjerneceller der tænder når de er forbundet:

Hebbian theory describes a basic mechanism for synaptic plasticity wherein an increase in synaptic efficacy arises from the presynaptic cell's repeated and persistentstimulation of the postsynaptic cell. Introduced by Donald Hebb in 1949, it is also called Hebb's rule, Hebb's postulate, and cell assembly theory. (...)

   The theory is often summarized as "Cells that fire together, wire together."[1] It attempts to explain "associative learning", in which simultaneous activation of cells leads to pronounced increases in synaptic strength between those cells. Such learning is known as Hebbian learning.

Det er tydeligvis "Hebbian learning" Bob Baker skriver om ovenfor. Og som fx Lakoffs "The Neural Thory of Language" også bygger på (se tidligere blogindlæg).

   Bob Baker forklarer at når denne særligt dygtige journalist har disse særlige evner, så er det ikke...

That´s not magic. But that´s why she appears to have at "quick mind", to jump several thoughts ahead in crucial situations. Her brain has learned to combine a series of steps in this basic compostition process without have to monitor the feedback step by step. 

Jeg har tidligere skrevet at en nyhedsjournalist for hver dag at kunne opfinde og udvikle nye historier og friske vinkler under pres fra deadlines, så må han/hun have indbygget nogle automatiske simulationsskemaer som gør de muligt at foretage de rigtige beslutninger uden bevidst at reflekterer over dem. Og det er faktisk noget lignende Bob Baker er inde på - med afsæt i forskning af komplekse industrialiserede arbejdsprocesser:

One of the most significant cnclusions derived from studies of complex industrial processing operations is that the skilled operator appears to build af "conceptual framework" or model of the mental and physical processes he is using and the manner in which they function. He uses his imagination to construct a mental picture og the way he does his job.

I forhold til hvad jeg tidligere har skrevet så er vi nu på hjemmebane: Den rutinerede særligt dygtige og kreative journalist er kendetegnet ved at han bruger sin fantasi til at konstruere en model - et mentalt billede - af måden han arbejder på. Han kan automatisk og ubevidst simulere en række faser eller trin som kendetegner den typiske journalistiske arbejdproces - fra ide til færdig artikel.