Jeg er blevet færdig med at læse tv-dokumentaristen Poul Martinsens nys udkomne dokumentarbog 'Hypnosemorderen - dobbeltmennesket Palle Hardrup'.
Den er på mange måder dybt fascinerende læsning. Både historien om mandens liv - og om Martinsens opsporing af ham i hans gennem mange år nye skjulte identitet.
Men jeg anmelder ikke på denne blog. Jeg analyserer! For at se hvorfor noget - en bog, en metafor, en artikel, en film, et tv-indslag, en personlighed, et maleri, et stykke arkitektur – hvorfor netop det 'noget' er særlig godt, overraskende, kreativt, grænseoverskridende, anderledes, facinerende og tænkevækkende.
Og jeg søger forklaringer i faglitteratur, videnskabelige undersøgelser, relevante blogs og websider, men også i egne 'teoretiseringer', italesættelser og begrebliggørelser - og i egne relevant associerende erindringer og helt personlige erfaringer.
Som nu netop i forbindelse med Martinsens bog om Hardrup som jeg allerede har skrevet to blogindlæg om.
Min opslugende flow-læsning af den bog fremkalder undervejs begrebet 'serendipitet', et begreb som jeg også tidligere har skrevet om (se til sidst i dette indlæg).
På engelsk hedder det 'serendipity'.
Evnen til tilfældigt at gøre heldige opdagelser.
En anekdote beretter følgende om Pablo Picasso: Den verdensberømte og feterede maler blev af en journalist spurgt, hvordan han søgte inspiration. Hertil skal Picasso have svaret: ”Jeg søger ikke, jeg finder. Dette, at finde uden at søge – og derefter, skarpsindigt og ekvilibristisk, at nyttiggøre det – kan defineres som serendipitet.
Serendipity means a "happy accident" or "pleasant surprise"; specifically, the accident of finding something good or useful without looking for it. The word has been voted one of the ten English words hardest to translate in June 2004 by a British translation company.[1]However, due to its sociological use, the word has been exported into many other languages.[2] Julius H. Comroe once described serendipity as : to look for a needle in a haystack and get out of it with the farmer's daughter.[3]
Den sidste metaforiske definition her holder jeg meget af: "at søge efter nålen i høstakken - og komme ud af den igen sammen med bondens datter."
'Tiddskrift for dramaturgiske studier', der selv har en "mærkelig" titel: 'Peripeti' (=vendpunkt), har et helt særnummer om emnet 'sereneipitet', som jeg har skrevet om her:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2010/12/serendipitet-hvad-er-det-og-hvorfor-det.html
Det indlæg blev optakten til at jeg siden har forfulgte fænomenet og begrebet on and off - som noget der er helt centralt når man prøver at forstå kreativitetens mange psykologisk og sociologisk aspekter, ja, vel egentlig: kreativitetens inderste væsen.
Filvidenskabens 'auteur'-begreb er relevant i denne sammenhæng.
Allerede Martinsens eget personlige liv er så mentalt og visuelt filtret sammen med hans omfattende tv-dokumentarproduktion (1968-2008), at det for mig ville være mærkeligt andet end at hans dokumentarbog om Palle Hardrup helt automatisk og af sig selv trækker alle mulige tematiske tråde - bevidste eller ubevidste - mellem de tos liv og virke.
Men først og fremmest: Hvordan kom det sig at Poul Martinsen ikke søgte, men alligevel fandt og interviewede Palle Hardrup - der i gennem mange mange år havde lykkedes med at holde sig skjult med en hemmelige identitet?
Jeg refererer og citerer fra bogen - et af de smukkeste eksempler jeg har mødt - på fænomenet 'serendipitet':
Poul havde ifølge bogen ikke haft nogen begrundet forestilling om at hypnosemorderen stadig var i live. Men i slutningen af produktionen besøgte han, nærmest en passant, Politimuseet.
Han ville se om man måske kunne bruge museets voksmodel af Palle
Hardrup med pistolen i hånden, til at optage en filmsekvens som
kunne tjene som dækbilleder i lørdagstemaprogrammet om hypnose, en udsendelse som han næsten var færdig med at tilrettelægge for DR.
Voksmodellen kunne ikke bruges. Men
på vejen ud fortæller kustoden, en tidligere politimand, at de har
en kasse med dokumenter omkring Palle Hardup-sagen liggende. Om Poul
var interesseret?
Af høflighed kigger Poul
dokumenterne igennem - men finder ikke noget som er umiddelbart interessant i forhold til hypnoseudsendelsen:
Jeg var ved at sætte låget på igen, da jeg fik øje på en liste over de steder Palle havde boet siden sin prøveløsladelse i 1966. Han har tilsyneladende skullet dukke op hos politiet med mellemrum for med sin underskrift at bekræfte sit fremmøde.
Der stod:
Palle Hardrup
Palle Hardrup
Palle Hardrup
... osv. i en lang kolonne under hinanden, men så pludselig:
Palle - og et andet efternavn, hvorefter det nye navn erstattede Hardrup på den sidste del af listen.
- Sig mig har han skiftet navn?" spurgte jeg min kustodeven.
Det var der vist noget om, mente han. Men der var ingen friske underskrifter på listen med det nye navn eller nogen ny adresse, så vi blev enige om at Palle da nok var død for længst.
Da jeg var kommet hjem, slog jeg rutinemæssigt Palles nye navn op på nettet og fandt næste omgående en person med den kombination af navne, jeg havde set på museet. Det viste sig at være en en forfatter af religiøse skrifter og en brugt foredragsholder og debattør i kirkelige kredse.
Efter noget baggrundsresearch i disse kirkelige kredse, har Poul fået et telefonnummer af en kilde.
Jeg ringede straks op. Der var forbindelse med det samme, og stemmen lød ungdommelig, venlig, nærmest lattermild:”Det er Palle” ...
Resten er historie - den historie Martinsen fortæller i bogen 'Hypnosemorderen - dobbeltmennesket Palle Hardrup'.
Læs den! For historien skyld, for fortællingens skyld, for kompositionens skyld, for sprogets skyld.
Bogen og historien har efter min mening potentiale til at blive omsat til en dokumentarfilm. Og den burde produceres af forfatteren - dansk tv-dokumentarismes 'grand old man' Poul Martinsen.
Og så lige tilbage til det begreb der er så svært at udtale og definere. Det vrimler med mærkelig sammentræf mellem Poul og Palle, deres liv og virke:
- Poul har lavet en række dokumentarfilm hvori indgår mennesker - herunder kriminelle - som bliver isolationsfængslet, og under isolationens sensoriske deprivation har halucunationer; Palle oplever i fængslet at han får kontakt med en skytsånd der giver ham ordrer og beskeder.
- Poul har brugt 'den røde sagfører' Carl Madsen som central medvirkende i flere af sine tidlige udsendelser: 'På jagt efter underverdenen' (1968), 'Soldat i Spanien' (1969), 'Den røde sagfører' (1977); som sikkerhedsforvaret i fængslet havde Palle i en række år den selvsamme Carl Madsen som forsvarer; og efter at Palle var sluppet ud december 1966, boede han hos Carl Madsen privat i halvandet år; det var Carl Madsen der rådede Palle Hardrup til at skifte navn og identitet.
- Poul og Palle har begge haft nær-død-oplevelser på et sygehus - og har oplevet empatiske sygeplejersker som "frelsende engle" i den situation; Poul portrætterer en sådan "engel" i et af sine tidligste tv-udsendelser: 'To syn på døden' (1969).
- Pouls anden kone har samme fornavn som Palles første kone.
- Poul har en række psykiatere som medvirkende eksperter i flere af sine udsendelser; Palle bliver også udsat for en række psykiateres 'ekspertise' da han bliver diagnosticeret som hypnotiseret i forbindelse med det røveri der endte i mord; en af disse psykiatere var overlæge P. J. Reiter som blev verdensberømt på grund af sit case-studie af "Hypnosmordene", og som over for retten leverede de eksperimentelle "beviser" for at Palle var blevet hypnotiseret af Bjørn Schouw Nielsen
Selv kan jeg også bidrage med et smukt aktuelt serendipitet-eksempel i samme forbindelse:
- P. J. Reiters barnebarn, Simon Reiter, var ung kreativ av-tekniker på TV2 ØST mens jeg var direktør; Simon skrev til mig på Facebook - ”vækket” af mit blogindlæg om det kreative sprog i Martinsens bog om Hardrup:
Hej Peter. Det er min farfar, der behandlede Palle H (Paul J Reiter) og påstod at han var under hypnose af Bjørn. Skal helt sikkert læse bogen. Om ikke andet pga sprogblomsterne.
At den psykiater der laver psykologiske show-eksperimenter med hypnose af Palle Hardrup, hedder Paul ligesom forfatteren til bogen - bare stavet med et 'a' i stedet for et 'o' - er et sjovt sammentræf.
Og det er naturligvis også en ren tilfældighed at Martinsens bog udkommer samtidig med at der er ved at blive afsagt dom i retssagen mod Anders Breivik - hvor forskellige grupper af psykiatere er kommet til forskellige diagnostisk begrundede svar på spørgsmålet: gal eller normal? - egnet til behandling under forvaring på ubestemt tid - eller egnet til tidsbestemt straf?
Martinsen er en ægte 'film-auteur', som jeg tidligere har fremhævet. Og han understregede gang på gang da jeg interviewede ham til min bog om ham, at hans forhold til mange af de mennesker han har brugt i sine tv-dokumentarer, har været kendetegnet ved at han - uforklarligt ofte - har været "heldig".
Og heldig, det har han altså været endnu en gang - med 'fundet' af en lyslevende Palle Hardrup - forklædt som ekspert i kristendom!
Hvis man skulle falde i min bog om den 'virkelighedsbesatte' Martinsen - efter læsning af denns dybt fascinerende bog om 'dobbeltmennesket' Palle Hardrup - så vil man kunne finde mange flere af de mærkeligste ligheder, paralleller og sammentræf mellem Pouls og Palles liv.
Her er i øvrigt link-adresserne hvor jeg har brugt begrebet 'serendipitet' i forskellige forklarings-sammenhænge:
