Lakoff har et forord i sin bog 'Don´t Think of an Elephant', som jeg synes er meget klart, og som enhver journalist burde skrive sig bag øret. Overskriften er: "Reframing is Social Change"- altså et metaforisk statement. Men ikke en helt normal metafor, for både dens "target" (reframing) og dens "source" (social change) er abstrakter.
Så titlen skal nok forstås som en konceptuel metafor over skemaet: X er Y - som jeg tidligere har beskrevet.Vi skal altså anskue og forstå den kognitive operation reframing gennem den sociale forandrings optik.
Men så skriver Lakoff ellers derudad:
Frames are mental structures that shape the way we see the world. As a result, they shape the goals wee seek, the plans we make, the way we act, and what counts as a good or a bad outcome of our actions. In politics our frames shape our social policies andt the institutions we form to carry out policies. To Change our frames is to change all of this. Reframing is social change.
Frames er altså tankeskemaer, kognitive skabeloner som når vi først har fået dem installeret i sindet, så fungerer de som en mental optik vi anskuer os selv og vores omverden igennem.
You can´t see or hear frames. They ar part of what cognitive scientists call the "cognitiv unconscious" - structures in our brains that w cannot consciously acces, but know by their consequences: the way we reason, and what counts as common sense. We also know frames through language.All words are defined relatively to conceptual frames. When you hear a word, its frame (or collection of frames) is activated in your brain.
Jeg kan godt lide begrebet "det kognitive ubevidste", som jeg ikke har stødt på før. Det dækker nemlig udmærket det jeg har oplevet ved at skrive frame- og metafor-analyserne i denne blog: nemlig at det flere gange har givet mig en en befriende aha-oplevelse at hive en frame ud af sit "skjul" i en tekst: Jeg opdager at jeg jo egentlig kendte den frame så godt, men at den netop har ligget i det "kognitive ubevidste".
Og så kommer Lakoff´s pointe- i form af en række punch-lines som det foregående har bygget op til:
Reframing is changing the way the public sees the world. It is changing what counts as common sense. Becaus language activates frames, new language is requieret for new frames. Thinking differently requires speaking differntly.
Bladrer man længere ind i bogen, så illustrerer han hvad han mener - med afsæt i George Bush´s (= de borgerlige partier i Danmarks) metafor "taxrelief" - helt svarende til det danske udtryk "skattelettelse, der har bagvedliggende konceptuelle frames som: SKAT er EN BYRDE, SKAT er FRIHEDSBERØVELSE.
Lakoff siger at venstrefløjen simpelt hen må arbejde lige så systematisk som højrefløjen på at banke frames ind i hovedet på befolkningen, nye frames der indebærer nye tanker. Fx når det gælder skatter:
SKAT er INVESTERING I FREMTIDEN, SKAT er MEDLEMSKONTINGENT TIL SAMFUNDET
Eller en konceptuel frame jeg selv lige finder på:
SKAT er VEDLIGEHOLDELSE AF VELFÆRDEN
Altså, den frame gør denne sætning til en "naturlig" følgeslutning: Letter du skatten, så smuldrer velfærden.
Når jeg i indledningen bemærkede at det her burde enhver journalist skrive sig bag øret - eller for at finde en mere up to date metafor - have liggende på et åbent dokument på laptoppens skrivebord, så er det fordi journalister som er ubevidste om framingens og de konceptuelle metaforers psykologi, forledes til at overtager deres kilders frames - sammen med kildernes sprog.
Journalistlærere der underviser i sprog, har i mange år talt om kildeafsmitning som et problem sproget i en artikel. Måske skulle man opfinde et nyt ord til at markere det man også skal bede de vordende journalister om at være opmærksomme på risiko for frame-smitte, når man ubevidst og ukritisk overtager kildernes frames
