Denne blog er helliget kreativitet og analyser af forskellige fænomenter i lyset af dette tema. Derfor har jeg jævnligt taget det som med et engelsk ord kaldes "framing" under kærlig behandling.
Det kan oversættes til 'mentalt og kognitivt at indramme og begrænse tænkning, argumentation og vurderinger gennem metaforiske eller metonymiske sproglige manøvrer.
Fidusen ved framing er at det forenkler tænkningen om et emne eller et problem.
Fidusen ved framing er at det forenkler tænkningen om et emne eller et problem.
Et af de mest kendte eksempler fra politik i nyere tid er George Bush´s "War against terror". Et andet herhjemmefra er Anders Fog Rasmussen der fik framet samtlige fagligt funderede eksperter som havde andre synspunkter end regeringen, som "smagsdommere".
En "frame" er altså ofte kreativitetshæmmende og fordomsbekræftende. De fleste kulturelle og videnskabelige nyskabelser, sker ved at konventionelle og uantastede forestillinger om virkeligheden, sprænges, og nye, bredere eller anderledes "frames" vinder fodfæste i den kollektive bevidsthed.
Det har vores udmærkede professor i retorik, Christian Kock, skrevet en hel bog om. Godt timet og meget aktuel: "De svarer ikke". Og den har givet afsæt for en stor forsidesartikel af en af denne bloks favoritter, Nils Thorsen, med rubrikken
Vor tids plitiske våben: Snigordet
"Snigord" rimer på "snigmord", og det er selvfølgelig meningen. Og det skal give associationer til dette at "priming" og "framing" som er markedsføringsjournalisternes to bedste våben i forhold til både en kritisk presse og en let bevægelig offentlighed, netop er kognitive fænomener som "kommer snigende som en tyv om natten" - dvs bag om ryggen på bevidsteheden og vores mentale kritiske forsvarsværker.
Jeg høster lige en serie framende metaforer, metonymer, eufemismer og pejorativer fra artiklen:
byrdestop, lømmelpakke, sultcirkulære, rødvinsreform, cafépenge, golfpenge, ældrebyrde, det grå guld, fjumreår, rundkredspædagogik, taxametersystem, dødsskat (=arveafgift), firkløveregering, grønne afgifter, røde skatter, skattestop, arbejdsmarkedsbidrag, betalingsring.
Disse udtryk lever højt på det som Daniel Kahneman kalder "cognitive ease" - altså en slags glidecreme for tænkningen.
De er konkrete og visuelle - og dermed "nemme" at forstå og tænke i retning af. De appellerer til vores "associative hukommelse" som er de neurologisk skinner som i forvejen er lagt ud imellem ellers adskilte begreber og forestillinger.
De er konkrete og visuelle - og dermed "nemme" at forstå og tænke i retning af. De appellerer til vores "associative hukommelse" som er de neurologisk skinner som i forvejen er lagt ud imellem ellers adskilte begreber og forestillinger.
Når disse udtryk fungerer så effektivt som de gør - også i forhold til journalister, så hænger det sammen med grundprincippet for vores spontane vurderinger og intuitive tolkninger: What You See Is All There Is-princippet.
Og det princip styres på sin side af to mentale "maskiner" som er vigtige dele af System 1-tænkningen: 'associationsmaskinen' og 'jumping-to-conclusions-maskinen'.
'Associationsmaskinen' fungerer sådan at når to (eller flere) fænomener - ideer, ord, billeder, sanseindtryk - optræder sammen eller efter hinanden, så stræber vores hjerne efter at forstå dem i sammenhæng så de giver mening.
Og for at give mening til at de fænomener der optræder sammen, trækker vi på vores associative hukommelse, den hukommelse der fungerer efter princippet "neurons that wire together, fire together".
Derefter konstruerer vi lynhurtigt gennem 'jumping to conclusions-maskinen' en historie med præmisser og konklusioner og dertil hørende følelser - ud fra de informationer der foreligger - idet vi følger de associationsbaner som er mentalt mest gennempløjede og derfor yder mindst kognitiv modstand (='cognitive ease').
Både Nils Thorsen og Christian Kock kan også selv udnytte metaforer til at frame - men i artiklen først og fremmest som et forståelsesfremmende sprogværktøj.
Nils Thorsen:
Den slags ord er for en politisk sag, nogenlunde hvad de herreløse droner er i kampen mod al-Qaeda; en effektiv metode til pletvis at sætte modparten ud af spillet uden selv at risikerer for meget.Men selv værdiladede ord, der skal liste en holdning ind under vores radar, må jo have et navn. Så for nemheds skyld (og måske også for at give lidt igen) kalder vi dem her: snigord
"Snigord" er altså ikke Christian Kocks opfindelse, men Nils Thorsens. Men Christian Kock kan også det game, fremgår det af artiklen:
Selv betegner han fænomenet som "omvendt lommetyveri", fordi man. som han siger, "bruger et ord, som anbringer en holdning i lommen på folk uden at de opdager det.""Lidt ligesom en tryllekunstner, der fanger ens opmærksomhed med den ene hånd, mens hans anden hånd gør noget man ikke lægger mærke til", siger han.
Jeg har i et tidligere indlæg beskrevet hvordan en masse af de metaforer som journalister bruger om eget arbejde og egen profession, er gennemsyret af udtryk der framer dem selv inden for koginitive domæner som "krig", "forbrydels", "vold". "sport".
Min gamle studiekammerat på danskstudie, professor Jørn Lund, har i Politiken fra i går i sin faste mandagklumme på side 2 i kultursektionen en gennemgang af metaforikken i erhvervsjournalistikken under den bogstavrimede rubrik - rim der jo som vi ved fremmer "cognitiv ease" hos læseren:
Vold, varm luft og vindfrikadeller
Jørn Lund forklarer fænomenet som en form for personifikation:
Da Novo-aktion for et par uger siden faldt, kunne man se den triste udvikling beskrevet med dramatiske udtryk og en personifikation af virksom heden, hvorved jeg mener, at man til virksomheden knytter ord der ellers forbindes med levende væsner:Novo-aktien styrtbløder, og går sukkerkold, "Novo står klar ved skafottet", "Novo gav C20 cementsko på", og voldsmetaforerne skifter i intensitet: "Novo Nordisk får smæk på børsen", "Novo får analytikertæsk", "massive kurstæsk til Novo-aktien, "Novo-aktien får gevaldige bank", "Novonordisk får kæberasler på børsen". Et andet sted tales der om en tung kæberasler, det lyder ikke rart, og et tredje sted måtte man konstatere, at Novo var sendt i gulvet,
Jørn Lund konstaterer at sådan er det - med en vis ironisk distance som tit kendetegner hans sprogklummer.
Men hvorfor - og hvordan virker det?
Det er klart at der her ikke er tale om pædagogisk at forklare og oplyse når journalister bruger disse former for volds-personifikationer af aktiebevægelser. Man bliver ikke klogere af den slags journalistik, men, som det også er meningen, ophidset og anspændt.
Metaforikken her i erhvervsjournalistikken "tænder" dele af spejneuron-systemet der, som der er videnskabeligt belæg for, aktiveres ved verbal beskrivelse af konkrete handlinger. Og samtidig sendes der signaler til de ledsagende følelsesaktiverende dele af hjernen, det limbiske system.
I lyset af i mine foregående indlæg om synæstesi, er det også slående at mange af de fænomener som Christian Kock taler om og Jørn Lund fremhæver, kan beskrive som litterær synæstesi - altså en villet sammenkobling af forskellige sanseområder fra afsendersiden - med henblik på kognitive effekter.
Eller det skal måske netop snarere beskrives med det nye synæstesi-fagbegreb og kaldes "litterær ideæstesi"
Og for lige at følge metafor-sporet videre. Dagens kronik af psykolog Tina Espander har en flot og fængende brug af en metafor i sin rubrik:
Vi har behov for sikkerhedssko til hjernen
Manchetten forklarer og giver payoff:
Alle de små pauser i hverdagen er forsvundet i de seneste års maniske rationalisering. Nedslidningen på arbejdsmarkedet i dag er psykisk og hvis stressproblemet skal afhjælpes, skal det ske ved lov
Og i det indledende afsnit udfoldes koblingen mellem den fysiske kropslige verden samme med den mentale:
Ligesom kroppen har brug for pauser, når man har et fysisk krævende arbejde, har hjernen, som jo blot er en avanceret muskel, også brug for pauser.Pauser er ved at forsvinde ud af vores arbejdsliv, og det kan vores hjerner ikke holde til.
Det handler om stress, og metaforen følges op med ord som "hjerneslitage".
Når først den 'frame' er blevet præsenteret og - antageligt - accepteret af læserne, så bliver følgende begrundelse og konklusion mentalt indlysende - og dermed nem at sluge og fordøje:
Når først den 'frame' er blevet præsenteret og - antageligt - accepteret af læserne, så bliver følgende begrundelse og konklusion mentalt indlysende - og dermed nem at sluge og fordøje:
Hvis vi vil sikre os, at Danmarks største og vigtigste ressource - vores hjerner - ikke nedslides til skade for den enkelte og for samfundsøkonomien, må fagforeningerne, arbejdsgiverforeningerne, arbejdsmiljøenheder og vores lovgivende politikere mødes og begynde at udvikle lovgivning om 'sikkerhedssko til hjernen'. Vi bliver nød til at udvikle former for beskyttelse af hjernen, som vi gennem de sidste 30 år har gjort os erfaringer med at udvikle og beskyttelse og sikkerheds foranstaltninger til kroppen.
Somme tider oplever jeg et journalistisk deja vue som er deprimerende. Af den slags som netop handler om "cognitive ease" på baggrund af udbredte, overgeneraliserende og taget for givet-frames.
I november skrev jeg om Politikens talmanipulerende og fordomscementerende vinkling på baggrund af framen INDVANDRERE = KRIMINELLE. Se:
Fidusen ved sådan en frame er at den forfører til fx at tro på absurde tal og sammenligninger i lyset af princippet: What You See, Is All There Is. Og på TV 2/Nyhederne kører man frejdigt ud af det samme spor indrammet af samme frame som Politiken for tre måneder siden.
Jeg citerer lige fra TV2/Nyhedernes kl. 19-udsendelse igår. Og jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde:
Asylansøgere som gruppe er langt mere kriminelle end danskerne som helhed. Det viser tal fra Kriminalregistret og Danmarks Statistik.De seneste tal viser, at 813 asylansøgere gjorde sig skyldig i en eller flere lovovertrædelser i 2011 og modtog en fældende afgørelse for det. Det svarer til omkring hver femte asylansøger.Ser man udelukkende på overtrædelser af straffeloven, var asylansøgerne som gruppe 23 gange så kriminelle som danskerne i 2011.
"Danskerne som helhed"; "813 asylansøgere er 23 gange så kriminelle som...." ja, lad os lige omsætte det til tal: ...som 5 million danskere!!!!
"Fældende afgørelse"? - Hvad hvis de 750 er rene småtyverier? Eller drukafledt hærværk og vold på asylcentrene? Er det så overhovedet en nyhed?
Man får lyst til at konfronterer redaktionen:
"Danskerne som helhed" indbefatter samtlige direktører fra Rungsted og nærmeste omegn, Mærsks og Danske Banks direktører, vicedirektører, underdirektører, hele den kreative klasse på Københavns cafeer som tjener en million om året, alle gymnasielærere, alle djøffer, alle medlemmer af Magisterforeningen, alle professorer og lektorer på universiteterne, alle mellemledere og chefer i kommunerne, alle ingeniører i Danmark, alle Folketingets medlemmer, samtlige håndværksmestre og medlemmer af Dansk Metal, alle velaflagte forstadsfunktionærer i byernes parcelhuskvarterer.... Og alle børn - piger og drenge - i de danske skoler!!!!
Kan I virkelig mene det alvorligt: seriøse journalister, red-chefer, nyhedsdirektører, etc. etc. etc. - på TV2/Nyhederne?
Er det journalistisk rimeligt, fornuftigt, indsigtsgivende, væsentligt og samfundmæssigt perspektiverende at sammenligne "danskerne som helhed" med 837 forvirrede, norm-, hjem- og rodløse asylansøgere som lever på eller under kontanthjælpens minimumsbeløb, som er isoleret i lejre og frataget enhver mulighed for et bare nogenlunde normalt liv - uge efter uge, måned efter måned?
Come on! "Rundetårn vs tordenskrald". "Det viser tal...."
På grund af den omfattende kriminalitet, opfordrer Rigspolitiet nu landets politikredse til at frihedsberøve asylansøgere for selv mindre kriminalitet som butikstyveri.Det sker i et forsøg på at forhindre asylansøgere i gang på gang at begå ny kriminalitet.- Vi har kunnet se et behov for at gøre noget ved disse asylansøgere, som misbruger systemet, siger politiinspektør Richard Østerlund La Cour fra Nationalt Udlændingecenter.En stor del af asylansøgernes overtrædelser af straffeloven drejer sig om butikstyverier, andre former for tyveri, indbrud og vold.På Christiansborg overrasker det, at asylansøgere overtræder straffeloven 23 gange så ofte som danskere.- Det er meget voldsomme tal. Det understreger, at der er behov for at stramme op på en række områder, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen.- Det er desværre ikke et nyt problem, at vi har asylansøgere, der kommer til Danmark alene for at begå kriminalitet. Men jeg synes, at tallet er svimlende højt, siger SF's integrationsordfører Karina Lorentzen.
Jeg har faktisk tit fremhævet TV 2/Nyhederne for at være bedre til at lave tv-nyheder end TV-Avisen. Men her hopper de over hvor der slet ikke er nogen overligger, og falder i vandgraven med et plask.