Decoupager - dronningen - og kreative restriktioner

Jeg nævnte i en tidligere blog at der var en række kunstretninger, stilarter og genrer som i selve deres definition havde "blending". Og jeg nævnte også tidligere at dronningen utvivlsomt tilhører den type mennesker jeg har kaldt en (særligt) kreativ personlighed.
   Hun udstiller nu malerier, dekorationer, kostymer og andre udtryk for hendes behov for kreativ skaben. Det hun af anmelderne bliver mest rost for er hendes såkaldte decoupager. Jeg har godt set nogle af dem på tv og i aviser, men har i mit eget hoved kaldt dem collager. Dronningen har imidlertid helt tjek på de finere distinktioner. I forordet til bogen De vilde svaner som indeholder en række illustrationer hun har klippet sammen af billeder fra mange forskellige kilder, skriver hun:

Det er decoupager, jeg laver, og ikke collager. Collage er det, som blandt andet kubisterne fandt på i begyndelsen af det 20.århundrede, og som mange kunstnere den dag i dag benytter sig af. Her blandes alle slags udklip med maleri og tegning og ofte også med gamle aviser og alskens ting og sager til en fantasifuld helhed. Sådan arbejder jeg ikke. Jeg benytter udelukkende forskelligt billedmateriale. Principielt griber jeg ikke ind. Andet end med saksen.

De sidst linjer i citat illustrerer et andet fænomen som hører til kreativitetens psykologi: selvpåførte kreativitetstimulerende restriktioner. Dette at man vælger nogle rammer og spilleregler som vil underkaste sig - i form af indholdsmæssige eller æstetiske begrænsninger. Og dronningen har valgt sine rammer, så det udelukker en masse input fra andre kilder end netop billeder: noget der i forvejen forestiller noget.

Wikipedia definerer fænomenet sådan: "Kreative restriktioner handler om at man begrænser sig selv for at opnå en ny effekt ellert et mål som ikke kan nås gennem konventionelle metoder". Og den store engelske poet T. S. Eliot skriver sådan her: "When forced to work within a strict framework the imagination is taxed to its utmost – and will produce its richest ideas. Given total freedom the work is likely to sprawl."
   Eksempler på selvpåførte kreative restriktioner har vi i dansk spillefilms "dogmeregler", eller det 1700-tallets dramaturgiske spilleregler: tidens, stedets og handlingens enhed.

I et Niels Thorsen-interview i Politiken 06-09-2009 fortæller Kim Fupz Aakeson om hvordan det var at komme ind på Filmskolen:

Og det var simpelt hen sådan: Honey, I´m home
At skrive en roman er som at skrive en fristil. Lammende. Man kan skrive hvad som helst og løber derfor let tør for ideer, inden man har fået en eneste. På Filmskolen var det anderledes. Her kostede historierne pludselig penge. Udendørs var dyrt. Nat var dyrt. Mange mennesker var dyrt. Så man måtte finde på noget i en lejlighed med en mand og en dame.
”Det syntes jeg var skide sjovt! Man er nærmest i gang, før man er i gang.

Fænomenet omtales også somme tider som "kreativ askese".