Allerede da jeg var barn husker jeg at have set billeder af de fantastiske levende hulemalerier i Frankrig og Spanien fra stenalderen, som blev dateret til at være 16.000 år gamle. Det ser så ud til at moderne antropologiske teorier siger at der skete et mentalt skred for det moderne Cro-Magnon-menneske for 40-50.000 år siden - og at det afspejler sig i artefakternes bearbejdning: De havde en kultur - og teoretisk kan man argumentere for at de også da havde et rigtigt menneskeligt sprog.
Forbillederne til disse fantastiske livagtige og genkendelige malerier af dyr der løber hen over klippen de er malet på, hvor "kommer de fra"?
"Ud af hovedet", ville man jo måtte sige. Og det husker jeg faktisk jeg selv svarede når voksne spurgte mig hvad det skulle forestille da jeg som barn sad og malede fantastisk månelandskaber med vulkaner og dinosaurere: "Ikke noget! Det er bare noget jeg laver ud af hovedet."
Ja, der er jo ingen tvivl om at de har set den slags dyr når de har jaget og i øvrigt bevæget sig ude og omkring i den omgivende natur. Men den eneste måde de har kunnet male disse genfremstllinger inde i hulen på, er jo ved at de har etableret sig et visuelt mentalt rum ud fra en lang række visuelle erfaringer og input, og at det er ud af dette mentale rum - en slags visuel og episodisk hukommelse - de så har trukket og reproduceret de forestillinger de først må have set for deres indre øje før de så kom op på væggen gennem fingermaling af en slags.
Et konceptuelt rum defineres som et mentalt rum, et tanke- eller forestillingsrum der omfatter en begrebslig kategori, kombineret med en visuelle repræsentation kaldt frem på en "indre skærm" der i komprimeret form mimer de oprindelige oplevelser. Det betyder at hvis man beder folk om at tænke på det fænomen, så har de ord for at beskrive det, og de kan - mere eller mindre vellignende - også tegne det. Og så må der været tale om en form for konceptuel blending - af det som hjernen ser indad og finder frem til bevidstheden fra forskellige hukommelsescentre, og så af det som hånden gør når den maler, og som hjernen ser resultatet af på væggen under processen.
Vi har altså en begrebsmæssig kategori sat i ord, og en kategori sat i billeder, som hjernen så kobler sammen og kan trække på, dels til at genkende og matche med de indkomne visuelle stimuli, dels til at tale om med andre, og dels til at genfremstille i efterlignende billeder.