Dette er det tredje indlæg i serien om skildpadder som motiv for mit akvarelmaleri - og andre skildpadde-historier som research og erindringer kaster af sig.
De to foregående indlæg finder du her:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2018/04/akvarelmaleriets-mysterier-73-om-at.html
http://petersudsigt.blogspot.dk/2018/05/akvarelmaleriets-mysterier-75-flere-og.html
Egentlig troede jeg jeg var færdig med motiv-temaet 'skildpadder' da jeg klimaksede serien med akvarellen af en kæmpe Gallopagos-skildpadde som spiste et orange græskar. Den her:
 |
| Egen akvarel: Galopagos skildpadde spiser græskar |
Men når jeg bladrede gennem mappen på min laptop med fotos af de mange forskellige skildpadder som jeg i tidens løb har downloaded fra nettet, var der to meget specielle arter der pressede sig på i den del af min højre hjernehalvdel som på en god dag tænder på de mest besværlige motiver.
Begge arter var særligt udfordrende at male - netop fordi de begge hver for sig var så lidet indbydende at se på.
- Alligator snapskildpadden som i den grad er ubehagelig og fantasy-agtig af udseende på, og som i den grad ikke indbyder eller frister til akvarel-gengivelse.
- Læderskildpadden som jeg viste et foto af i starten af det foregående indlæg i serien, og som sidste gang blev fundet strandet og død på en kyst i Danmark 2015. Den er glat blåsort og uden dekorative skjold og skæl, men ser ud som om den har hvide mæslinger.
Her kommer så mit eneste og endelige forsøg på i akvarel at male en alligator snapskildpadde:
 |
| Egen akvarel: Alligator snapskildpadde |
Undervejs var jeg sikker på den ville mislykkes. Men det er jeg tit, selv om udfaldet bliver OK.
Det er sådan med de her alligator-snapskildpadder at der kan være ret store farvevariationer fra location til location - afhængigt af de særlige omgivelse den skal kamuflere sig i: brunlige, grønlige, grålige.
Jeg valgte den farvekombination der var mest muligt spræl i: gråblåt hoved og ben, rødviolet hud på halsen, og et blågrønt skjold.
Alle de hvid pigge forberedte jeg med små pletter af afmaskningsgummi - inden jeg begyndte at male.
Og så ellers næsen (blå)sorte skygge der hvor der skulle være nærmest slagskygge når sollyset kom næsten lodret oven fra ned gennem vandet.
Bingo: Da jeg gned afmaskningsgummiet af, så var den der bare. Og meget flottere end jeg havde turdet forestille mig.
Alligator snapskildpadder fortæller National Geographic om:
The prehistoric-looking alligator snapping turtle is the largest freshwater turtle in North America and among the largest in the world. With its spiked shell, beaklike jaws, and thick, scaled tail, this species is often referred to as the "dinosaur of the turtle world."
Dens naturlige habitat er floder, kanaler, sumpe og søer i det sydøstlige USA, og den kan blive op til 100 år gamle - eller mere.
Den lægger sig - kamufleret - i mudderet eller sandet i bunden af det ferskvandsområde den holder til i, og så åbner den gabet.
På tungen har den en rød ormelignende udvækst som den kan vifte med. Og det er tillokkende for mange fisk der ved synet tænker: "Den snupper jeg lige". Og SNAP - så bliver den fristede fisk selv snappet og ædt af uhyret her.
Snip, snap, snude, så er den historie ude.
Og ud fra et akvarelsynspunkt: en rigtig god historie at slutte dette indlæg med.
Så jeg havde egentlig lyst til at slutte akvarelfesten her - med denne ret vellykkede akvarel af et afskyeligt dinosaurlignende monster af en alligator snapskildpadde som det sidste motiv i serien.
Men så tog jeg mig sammen. Mentalt havde jeg sådan set forpligtet mig til at gøre et forsøg på at male en akvarel med den blåsorte læderskildpadde som motiv.
Så jeg tog nogle valg:
De tidligere akvareller af fritsvømmende dekorativt mønstrede havskildpadder havde alle haft det omgivende turkisblå havvand som naturkontekst.
Nu skulle læderskildpadden ses oppe på land hvor den er klumpet og kun bevæger sig med stort besvær, nemlig på en sandstrand som den er på vej op ad for at lægge æg.
Det kom der den her akvarel ud af:
 |
| Egen akvarel: Læderskildpadde. 1.udgave |
Der findes mange fotos på nettet med havskildpadder der kravler på land på en strand for at lægge deres æg i det varme sand. Også af læderskildpadder.
Så derfor valgte jeg af fremstille den situation her.
Men først da jeg så billede af akvarellen på computerskærmen, blev jeg klar over at der manglede noget: nemlig de spor i sandet bag læderskildpadden - som bliver afsat af skjoldet og lufferne når den slæber sit tunge korpus op over strandbredden.
Så på den igen. Frem med penslen og igang med den violette farve - i en meget fortyndet version.
Sporene i sandet af 'transporten' fra vandet og op over stranden skal med i billedet:
 |
| Egen akvarel: Læder(hav)skildpadde. 2. udgave |
Faktisk endte jeg med at være ret tilfreds.
Og jeg fik lige markeret at også en læderskildpadde har en hale som stikker ud og sætter spor i sandet når den bevæger sig fremad.
Men jeg kunne ønske mig at jeg havde øvet mig mere på akvarelformlen: spor i sandet. For helt tilfreds er jeg ikke med den del af billedet.
Men det minder mig om en af de to skildpaddeakvareller som jeg tidligere malede på Kap Verde efter et fotografi - kun et halvt år efter mit første Bardur Jakupsson-akvarelkursus.
Den akvarel viste netop et tilsvarende motiv - men med en lokal rød havskildpadde set bagfra på vej til havet - efter æglægning:
 |
| Egen akvarel: Havskildpadde, Kap Verde. |
Tilbage til læderskildpadden.
Den er det fjerdestørste moderne krybdyr. Det er den af alle havskildpadde-arter der svømmer længst omkring i verdenshavene, og det er den der kan dykke dybest af dem alle.
Læderskildpadden kan let skelnes fra de øvrige på grund af dens mangel på et ydre skjold af sammenvoksede benplader. I stedet er dens ryg dækket af en læderagtig tyk hud trukket hen over noget fedtet kød, noget som giver den en særlig hydrodynamisk form hvis effekt forstærkes af selv dråbeformen af kroppen.
Så læderskildpadden kan også svømme meget hurtigere end de andre havskildpadder.
Så læderskildpadden kan også svømme meget hurtigere end de andre havskildpadder.
Læderskildpadden findes både i tropiske og tempererede have i hele verden, og er (som den eneste havskildpadde) også truffet få gange i Danmark (jfr. foregående indlæg).
Som selvstændig art udskiller den sig fra familien af havskildpadder for omkring 110 millioner år siden.
Den lever hovedsagelig af - ja, det var en overraskelse for mig - af gobler: vandmænd og brandmænd. Og da der ikke er alverden 'kød' på dem, så går der rigtig mange på et måltid. Så den er meget nyttige led i havet fødekæde.
Den lægger æg i et selvgravet hul i sandet på en sandstrand ligesom de andre havskildpadder. Og når ungerne klækkes af det varme sand, så må de selv klare turen ned over stranden til havet.
Selv om læderskildpadden som alle andre krybdyr, er vekselvarm og kropstemperaturen altså svinger med omgivelsernes, så er den speciel ved på grund af en helt særlig fysiologi, at kunne opretholde en kropstemperatur på op til 18 grader celsius over den omgivende vandtemperatur.
Wikipedia:
Coupled with their countercurrent heat exchangers, insulating fat covering, and large size, leatherbacks are able to maintain high temperature differentials compared to the surrounding water. Adult leatherbacks have been found with core body temperatures that were 18 °C (32 °F) above the water in which they were swimming.
Det er sikkert en afgørende forklaring på at læderskildpadden er så udbredt over hele verden, og også har klaret sig godt i tempererede farvande.
Se dette kort der viser udbredelsen:
 |
| Læderskildpadde, udbredelse: gule cirkler repræsenter mindre 'rede-strande', røde cirkler repræsenterer strande hvor de lægger æg og unger i meget stort tal |
Ikke desto mindre er også læderskildpadden en truet art på langt de fleste kendte locations, små som store.
Se her hvordan man i Californien forsøger at bevare den og udbrede den på trods - i denne annonce fra Santa Cruz hvor man opfordrer til at fejre "Leatherback Turtle Day":
http://www.santacruz.com/events/leatherback-turtle-day-and-talk-at-monterey-bay-sanctuary-exploration-center-oct-14th-2017-10-00am
