"Billed-skemaer", hvad er det?
Jeg har ikke skrevet om det før, men i den kropsindlejrede sprogteori er det et lige så vigtigt et begreb som "basis-niveau-kategorier": basic-level categories...
... hvis man vil forstå hvordan den menneskelige bevidsthed fungerer når vi forstår og tænker nyt - altså når vi er kreative i den bredeste forstand af ordet.
Jeg har i en del af de foregående blogindlæg gjort meget ud af basic-level-kategorier og de ord som udtrykker disse kategorier, fordi det er disse ord som kendetegner og definerer erfaringssproget.
Ud fra basic-level-kategorier kan man mentalt set gå i to retninger: "opad" gennem abstraktion, og "nedad" gennem specifikation.
Basic-level-kategorierne "hund", "kat", "ko", "får" kan sammenfattes og forstås som del-elementer i den mere abstrakte kategori "dyr".
Eller basic-level-kategorien "hund" kan specificeres i forhold til race: "boxer", "gravhund", "labrador", "grand danois" , "puddel", etc.
Basic-level-kategorierne "blå", "rød", "gul" kan sammenfattes og forstås gennem den mere abstrakte kategori "farve".
Eller basic-level-kategorien "rød" kan specificeres i farvenuancer: "rosa", "lilla", "pink".
Basic-level-kategorierne "løbe", "gå", "hoppe", "løfte", "tage", "sætte sig" kan sammenfattes og forstås som del-elementer i den mere abstrakte kategori "bevægelse".
Basic-level-kategorien "løbe" kan specificeres i "spæne", "sprinte", "galopere".
Meget firkantet sagt er der tale om metonymiske del-helhed-forhold når vi bevæger os op ad abstraktionsstigen.
Det er den første grundsætning inden for den kropsindelejrede sprogteori: Vi kan ikke tankemæssigt bevæge os op og ned ad abstraktionsstigen, uden mentalt set at tage udgangspunkt i og vende tilbage til basic-level-kategorier, som jo udspringer af vores direkte kropslige erfaringer gennem sansning og handling i forhold til en fysisk omverden- vores sanse- og handlerum.
Som Lakoff skriver i bogen "Women, Fire and Dangerous Things":
Basic-level categories ar defined by the convergence of our gestalt perception, our capacity for bodily movement, and our ability to form riche mental images.
Men i Lakoff og Johnsons bøger og artikler - efter bogen "The Metphors We Live By" - så indgår der en andet begreb der er lige så interessant: Det de kalder "billed-skemaer": image schemas. Og erfaringssprogets koncetuelle metaforer har tit rod i billed-skemaer, viser det sig.
Billedskemaer angiver grundlæggen rumlige relationer som har at gøre med vores kropslige fysiske orientering. Og de er førsproglige.
Vi har fx et BEHOLDER-skema, et OP-NED-skema, et KILDE-STI-MÅL-skema, et DEL-HELHED-skema, et CENTER-PERIFERI-skema, et FOR-BAG-skema, et BÅND-skema, et FORHINDRING-skema.
Ifølge Wikipedia kan man af den teoretiske litteratur uddrage ca. 50 image-skemaer. De defineres sådan her:
An image schema is a recurring stucture within our cognitive processes which establishes patterns of understanding and reasoning. Image schemas are formed from our bodily interactions, from linguistic experience, and from historical context. The term is explained in Mark Johnson's book The Body in the Mind, in case study 2 of George Lakoff's Women, Fire and Dangerous Things and by Rudolf Arnheim in Visual Thinking.
Lad os tage CONTAINER/BEHOLDER-skemaet. Det definerer tre elementer: IND(E(N)), UD(E(N)), GRÆNSE. Og en lang række konceptuelle metaforer udspringer af dette skema:
SYNSFELTET er en BEHOLDER:
- Han er ude af syne
- Jeg fik ham inden for synsvidde
PERSONLIGHEDEN er en BEHOLDER
- Jeg er ude af mig selv
- Han så ind i sin egen sorte sjæl
- Hans ven var overfladisk
- Hun havde et rigt indre liv
SPROGET er en BEHOLDER
- Din tale indeholder en del interessante argumenter
- Hans teori har begrænset betydning
- Han kunne ikke trænge ind i Kierkegaards tekst
- Han trak den centrale tankegang ud af bogen
Vi kan også tage OP-NED-skemaet, som jo har kroppens orientering i rummet som grundlag. Også det skema er afsæt for et væld af konceptuelle metaforer:
LYKKELIG er OP, ULYKKELIG er NED
- Han var i højt humør
- Han var på toppen
- Patienten var langt nede
- Stemningen i forsamlingen var stigende
- Pigen var nedtrykt
- Hun gik ned med flaget
BEVIDST er OP, BEVIDSTLØS er NED
- Han vågnede op af sin døs
- Han faldt i søvn
- De er under hypnose
- Hans tanker foregik over bevidsthedsgrænsen
GODT er OP, DÅRLIGT er NED
- Han har en høj moral
- Han argumenterede på et højt niveau
- Virksomheden går ned ad bakke
- Hans opførsel er under lavmålet
- Hans arbejde var helt i top
SOCIALE FORHOLD er BÅND
- De var tæt forbundne venner
- Hans kone havde snor i ham
- De blev bundet ind i et spind af gensidige afhængighedsforhold
- De sorte i Sydstaterne brød slaveriets lænker gennem et voldeligt oprør
- Han havde et stort netværk af venner og bekendte
- Familierne var kædet sammen gennem ægteskaber på kryds og tværs
- Deres kærlighed hang i en tynd tråd
Fælles og helt gennemgående for disse image-skemaer er, at de udspringer af og korresponderer med førsproglige kropslige og sensoriske erfaringer, og at de gennem metaforisk blending og overføring gør det muligt for os at forstå abstrakte begreber som moral, bevidsthed, personlighed, sprog, sociale forhold, mv. via disse metaforers fysisk-kropslige optik, som så netop for en stor del leveres af basic-level-kategori-ord.
Når vi altså skal udtrykke en tankegang og begrebsliggørelsen af den i det abstrakte videnssprog, så skal vi trække på basic-level-kategori-ord i samarbejde med førsproglige image-skemaer.
Og det sker i høj grad ved at rumlige relationer bliver overført til begrebsmæssige relationer - en metaforisk afbildning fra fysisk rum til tanke-rum.
Fx: En KATEGORI er en BEHOLDER, en HIERARKISK STRUKTUR får mening gennem OP-NED-skemaet kombineret med DEL-HELHED-skemaet.
Jeg tænker mig at de rumlige image-skemaer som grundlag for abstrakt tænkning, er en vigtig del af den højre hjernehalvdels måde at tænke på.
Dette at abstrakte begreber og forhold forstås gennem rumlige image-skemaer, kan nemlig i så fald forklare hvorfor en masse store opdagelser sker gennem rumlig metaforisk tænkning - gennem bevidste eller ubevidste tankeeksperimenter og simulation.
I Arthur Koestlers epokeskabende bog "The Act of Creation" citerer han Einstein der var blevet spurgt om hvordan hans arbejdsmetode var:
The words of the language, as they are written or spoken, do not seem to lay any role in my mechanism og thought. The physical entities which seem to serve as element in thought are certain signs and more og less clear images which can be voluntarily reproduced and combined...... Taken from a psycholgical viewpoint, this combinatory play seems to be the essential features in productive thought - before there is connection with logical cnstruktion in words or other kinds of signs wihch can be communicated to others.The above mentioned elements are, in any case, of visual and some of muscular type. Cenventional words or other signs hav to be sought for laboriously only in a secondary stage, when the mentioned assiociative play i sufficiently established and can be reproduced at will.
Og se her hvordan han beskrev kimen til sin opdagelse af relativitetsteorien. Det foregik som en slags scenisk tankeeksperiment som han fortæller om i sine "Selvbiografiske noter":
"...a paradox upon which I had already hit at the age of sixteen: If I pursue a beam of light with the velocity c (velocity of light in a vacuum), I should observe such a beam of light as an electromagnetic field at rest though spatially oscillating. There seems to be no such thing, however, neither on the basis of experience nor according to Maxwell's equations. From the very beginning it appeared to me intuitively clear that, judged from the standpoint of such an observer, everything would have to happen according to the same laws as for an observer who, relative to the earth, was at rest. For how should the first observer know or be able to determine, that he is in a state of fast uniform motion? One sees in this paradox the germ of the special relativity theory is already contained."
