'The Hunger Games' - og "racisistiske" simulationer

En ny amerikansk sience-fiction-action film er blevet en kæmpe succes. Ifølge pålidelige kilder har den været den tredje mest indtjenende film på den første visningsweekend - nogensinde.

   Titlen er 'The Hunger Games' - og af referatet at dømme er plottet et der ligner plot i bøger jeg har læst for efterhånden mange år siden - i den periode af mit liv hvor SF var min altopslugende læse-genre.

Plottet i 'The Hunger Games' har karakter af en slags reality-show hvor udvalgte unge mennesker bliver tvunget ind i et kampspil hvor de skal fighte mod hinanden for at overleve. Og dette spil dækkes så af autoriserede video-optagehold der gør det muligt for et tv-publikum at følge det for de fleste deltagere dødelige udskilsningsløb.

   Wikipedia fortæller om historien:

The story takes place in a post-apocalyptic future in the nation of Panem, which consists of a wealthy capitol surrounded by 12 impoverished districts. As punishment for a past rebellion against the government, the Capitol initiated the Hunger Games—a televised annual event in which one boy and one girl from each of the 12 districts are selected in a lottery as "tributes" and are required to fight to the death in an arena until there is one remaining victor. When the protagonist Katniss Everdeen (Lawrence) hears her younger sister's name called as the female tribute for their district, she volunteers to take her place in order to save her from having to participate. Joined by her district's male tribute Peeta Mellark (Hutcherson), Katniss travels to the Capitol to train for the Hunger Games under the guidance of former victor Haymitch Abernathy (Harrelson), expressing resentment for both the Capitol and its populace for forcing her and her fellow tributes to fight to the death for their own amusement.

Københavns elite der tv-kigger på unge fra Udkantsdanmark. Det ligger ikke så langt fra 'De unge mødre'. Eller 'Gintberg på Kanten'. Eller den stærkt overvurderede serie: 'Blod sved og t-shirts/ris'.

Umiddelbart får jeg også film-associationer til "Gladiator", instrueret af Ridley Scott, eller tv-reality-dokumentarserien "Krigerne" - af Poul Martinsen. Eller for den sags skyld: "Avatar".

   Og ikke mindst associerer jeg plottet til den græske myte om Theseus og tyren Minotauros på Kreta, uhyret som hvert niende år år skulle have udleveret syv unge mænd og syv unge kvinder fra Athen - til fri forlystelse og fortæring.

Filmen 'The Hunger Games' er en adaption af en SF-roman-trilogi med samme titel af forfatterinden Suzanne Collins. Den udkom 2008-2010. Roman-serien blev en bestseller, 1,5 millioner eksemplarer af de første to bind i serien blev der solgt på bare 14 måneder.

  Så mange af filmgængerne har altså utvivlsomt læste bøgerne før de gik ind og så filmen. Ligesom det fx var tilfældet med Harry Potter.

  Og det har givet ballade i den globale offentlighed på nettet. For nogle af de mere fremtrædende karakterer i filmen er spillet af 'sorte' skuespillere - det der på amerikansk benævnes 'african-american', afrikansk-amerikanere.

I romanerne er disse personer af forfatteren Suzanne Collins beskrevet som havende "dark brown skin." Og af et interview hun har givet, fremgår det at det hun har tænkt og ment, netop er 'african-american'.

   På nettet en en lang række (og må man antage: lyshudede) unge amerikanske biografgængere kommet med stærkt racistiske udtryk i deres beklagelser over at filmen viser karakterer hvis farve og race ikke er i overensstemmelse med de forestillinger de mentalt havde simuleret i forbindelse med læsningenn af romanerne. Det gælder karaktererne  "Rue", "Cinna" og "Thresh":

Filmens Rue spillet af Amanda Stenberg

Filmens Cinna spillet af Lenny Kravitz

Filmens Thresh spillet af Dayo Okeniyi

'Simulation' er et begreb som jeg mange gange har omtalt og beskrevet som en af de vigtigste neurologiske mekanismer der udspiller sig i hjernen på folk når de fx læser en roman eller hører en historie fortalt.

    Og slagordet er: "Understanding is simulation". Man forstår og kan identificerer sig med figurer i fiktionen ved mentalt at "gennemspille" det man læser eller hører, på den "indre scene" - som en slags mental "dummy" eller "rehearsel"

Når man simulerer situationer, mennesker og handlinger som et led i at opleve og forstå det læste, så leverer hjernen altså stof til en visuel simulation: Man ser personerne for sig i aktion i forestillede situationer, og disse indre billeder sætter sig i hjernens hukommelsesmoduler som erindringer - præcis som hvis man rent faktisk havde set dem med sine øjne i virkeligheden.

   Og nogle af biografgængerne har altså ikke eller kun dårligt kunnet simulere figurerne i romanserien som "sorte" når de "kun" omtales som "dark brown". Denne diskrepans mellem romansiumulering i erindringen og den de skal gennemføre for at komme i filmens flow, ødelægger delvis oplevelsen af filmen for dem. Og så  bliver de vrede.

Spejlneuronernes aktivering er et vigtigt led i den slags indre mentale simulationer - situationer, mennesker og handlinger der "kører på den indre skærm" under læsningen. Og spejlneuronerne har direkte forbindelse til de centre i hjernen der udløser følelser.

   Og det nogle af de unge biografgængere er vrede over, og som får dem til at udtale sig i racistiske vendinger på nettet, er at de simulerede erindringer de har indlejret i deres episodiske/selvbiografiske hukommelse, ikke stemmer overens med de billeder de nu ser på den ydre skærm - filmlærredet.

Problemet er for dem utvivlsomt reelt nok. Det er simpelt hen vanskeligere at simulere (=identificere sig med) det man ser på filmlærredet når man har visuelt konkrete erindringer godt og grundigt lagret i hjernen som modsiger eller dementerer det.

Det er jo ikke noget usædvanligt eller ukendt fænomen.

   Mange filmtilskuere kan fortælle om tilsvarende skuffelser når de har set en film som er en adaption af en roman de har levet sig ind i og levet med i via simulationsmekanismerne. Fordi den indre film som sidder stærkt forankret i den episodiske hukommelse, dårligt eller slet ikke korresponderer med den ydre som de ser i biografens mørke.

Et berømt og markant eksempel er fra tv-serien Matador. Den stærkt ubehagelige figur lærer Andersen bliver af sin kone Misse låst ude på balkonen til lejligheden. Næste dag findes han død - af kulde. Mange seere klagede ved genudsendelsen over at den scene er klippet ud hvor vi "ser" lærer Andersen igennem altandørend rude stå og gestikulere vredt og skælde ud.

   Scenen har aldrig eksisteret, men Misse genfortæller episoden så levende at tv-seerne har simuleret den visuelt og erindrer simulationen ganske tydeligt.

Mellemkød og anogenitaldistancen - "aprilsnar" med tredobbelt skrue

Denne blog interesserer sig for alle former for blanding af fakta og fiktion - herunder aprilsnarre. I dag er den først april, og Politiken plejer at være god for et smukt eksemplar af genren.  

Jeg havde lige været på tanken i vores sommerhusområde og købt Politiken. Mens vi kørte hjem, greb fruen avisen og Videnssektionen faldt ud. Hun blev fanget af forsiderubrikken: 

Mellemkødet afslører manden

Artiklen var skrevet af Katrine Bay, og fruen syntes den var så interessant at hun ligefrem læste passager op mens vi kørte. Den indeholdt ordet 'anogenitaldistancen', som - forklarede hun - er afstanden mellem endetarmsåbningen og pungen - på dansk kaldet mellemkøddet. 

    Artiklens pointe var at undersøgelser viser at jo længere anogenitaldistancen er, jo bedre er mandens fertilitet - statistisk set. Og omvendt: jo kortere mellemkødet er, jo mindre fertitlitet og jo større risiko for sterilitet hos manden. 

   Fruens reaktion var at det var jo en smart og simpel måde at finde ud af hvor gode chancer en mand havde for at gøre sin kone gravid.

   Min reaktion var: Det må da selvfølgelig være en aprilsnar! Og det fik jeg så overbevist fruen om at det nok var.

Vel hjemkommet læste jeg artiklen igennem. Og ud over selv udtrykket 'anogenitaldistancen' som jeg mente måtte være en kreativ verbal opfindelse fra Katrine Bays side, så var der også andre passager som jeg syntes klokkeklart pegede i retning af munter kvindelig journalistisk opfindsomhed. Fx dette afsnit der indleder artiklen:

Bed manden tage bukser og underbukser af. Læg ham på ryggen. Placer hans ben i frøposition med knæene ud til siden og fodsålerne samlet cirka 40 centimeter fra ballerne. Tag en skydelære eller et centimeterbånd og mål afstanden fra mandens endetarmsåbning til dér hvor hans punkg begynder. Sådan. Nu har du et mål for, hvor god han er til at gøre en kvinde gravid.

  Det er konklusionen på to nye amerikanske videnskabelige studier.

Nej, det er for pjattet! Og som mand tænker og reagerer jeg spontant emotionelt: Det er for ydmygende! Jeg mærker spejlneuronerne i aktion under huden og i underbevidstheden - de aktiveres ikke kun ved at se en anden person gøre en handling, men også ved at få denne handling beskrevet konkret i ord så man kan forstille sig selv i den situation.
   Det må være fiktion og digt.

   Senere i artiklen citeres den amerikanske forsker der er "kilde" til undersøgelsen, Shanna Swan, også på en måde som lugter langt væk af "aprilsnar":

Ifølge Shanna Swan har det ikke været noget problem at udføre målingen på de frivillige forsøgsdeltagere.

   "Hverken de unge mænd eller lægerne, der foretog målingerne, fandt situationen ubehagelig eller pinlig. Vi har måske oplevet to mandlige deltagerer, der fik rejsning. Det er det hele", udtaler hun.

   Men måske er danske mænd mere sarte. På Rigshospitalet har man gennem mange år undersøgt sædkvaliteten hos frivillige unge danske mænd. Og overlæge Niels Jørgensen, der er ansvarlig for sædkvlalitetsstudierne, siger om undersøgelsessituationen:

"Vi har skam for søgt at måle anogenitaldistancen hos nolge af de unge danske mænd. Det fandt det ganske grænseoverskridende".

   Niels Jørgensen ser ikke desto mindre et potentiale i at benytte sig af frøstillingen og skydelæren:

   "I andre studier overvejer vi bestemt at inkludere målingen. For eksempel i projektundersøgelser af fertile og infertile mænd".

Jeg har tidligere skrevet om aprilsnarre og givet opskriften på en god aprilsnar:

http://petersudsigt.blogspot.com/2011/04/aprilsnare-i-medierne.html

http://petersudsigt.blogspot.com/2011/04/kort-opskrift-pa-en-aprilsnar-en.html

Det eneste lidt mistænkelige er at der ikke en kamufleret henvisning til dagen den første april.

   For en sikkerheds skyld googler jeg derfor lige "anogenital distance". Andre burde jo allerede have spottet den og lagt afsløringen på nettet. 

   Istedet får jeg Wikipedia! 

Studies show that the human perineum is twice as long in males as in females,[1] but males have more variance. Measuring the anogenital distance in neonatal humans has been suggested as a noninvasive method to determine male feminisation and thereby predict neonatal and adult reproductive disorders.[2]

   Yet another study, by Swan et al., has determined that the AGD is linked to fertility in males, not penis size.[3] An abnormally short male AGD (lower than the median around 52 mm (2 in) have seven times the chance of being sub-fertile as those with a longer AGD. It is linked to both semen volume and sperm count.[4] Those with lower AGD than median also increases in the likelihood of undescended testes, and lowered sperm counts and testicular tumors in adulthood. Babies with high total exposure were ninety times more likely to have a short AGD, despite not every type of the 9 phthalates tested being correlated with shorter AGD.[3]

Jeg kan kun ønske Katrine Bay tillykke med denne "aprilsnar" - med tredobbelt skrue!

Men hvor f...... er så Politikens aprilsnar? Jeg går de andre sektioner igennem. Ikke nogen der "lugter" af digterisk journalistisk opfindsomhed og fantasi. Jeg vender tilbage til Videnssektionen. Og bladrer. Hvad med den her - under rubrikken: 

Ny smartphone-app aflytter telefonsamtaler i nærheden

Manchetten lyder:

En ny applikation til smartphones bruger bluetooth-forbindelsen til at lytte med på andres telefonsamtaler. Dansk advokat advarer: Det er næppe lovligt.

Det har advokaten utvivlsomt ret i. Men det er så heller ikke sandt. 

   App´sen har ifølge artiklen navnet 'Streetear'. Og googler jeg det udtryk, så får jeg kun det illustrerende og "dokumenterende" billede fra artiklen i Politiken, men ingen henvisninger til livlige diskussioner på Facebook og Twitter  "på baggrund af en beta-vision", som artiklen referer til.

   Men man kan jo se det selv - at 'Streetear-app´sen som den ser ud på en smartphoneskærm:

Jeg havde læst artiklen tidligere i dag, men kun overfladisk.  Og havde ikke spottet den som en aprilsnar, fordi jeg jo havde fundet den med "mellemkødet" - og Politiken plejer ikke at have flere en én.

   Og her er det udtryksmæssige bevis, henvisningen til dagen (min kursivering):

StreetEar er blevet officiel i dag, men på flere blogs på internettet og på sociale medier som Facebook og Twitter diskuteres det - på baggrund af en beta- eller prøveversion, som har været tilgængelig i et stykke tid - hvad formålet med StreetEar i virkeligheden er. 

Som det fremgår: Formålet er at lave en troværdig aprilsnar. Og det lykkedes!

Her finder du en liste over dagens aprilsnarre:

http://www.godpaaske.dk/aprilsnar_2012.php

Og her er en "nar" der jo er beslægtet med historien om måling af mellemkødet. Fra Gigtforeningens blad:

1. april 2012.
AquaNaked - en ny gavnlig motionsform fra Gigtforeningen
Pressemeddelelse

Ny forskning viser, at motion i vand uden tøj på øger bevægeligheden i leddene og kan være en stor hjælp mod begyndende slidgigt. Derfor introducerer Gigtforeningen nu AquaNaked, som en del af vandtræningsformen AquaPunkt, der i dag findes i 122 svømmehaller landet over.

   "Vi har længe vidst, at vandtræning er godt for stive og ømme led, men nye resultater peger nu på, at badetøj hæmmer bevægeligheden og kroppens evne til at genopbygge sig selv. Derfor går vi nu skridtet videre med AquaPunkt og arrangerer tøjfri træningsseancer med en serie nye øvelser for alle, der har lyst til at blive de ømme punkter kvit på en anderledes og behagelig måde," fortæller Gigtforeningens direktør Lene Witte om initiativet.

   "De seneste internationale forskningsresultater inden for forebyggelse af gigt viser, at badetøj virker som en spændetrøje på leddene og hæmmer kroppens iltoptag i vandet. Det er særligt bløddelene omkring hofte og bækken, der bliver irriterede over det våde, syntetiske materiale, og derfor kan nøgentræning især være gavnligt for mennesker med hofteproblemer," forklarer Lene Witte.

    AquaNaked bliver lanceret i svømmehallerne hen over påsken, og Lene Witte tror på, at det er en træningsform, som danskerne vil tage til sig:

    "I vandet udviskes forskellene på ung og gammel, for der kan alle bevæge sig frit. Vi håber, at AquaNaked vil blive det naturlige træningsvalg for dem, der gerne vil passe godt på sig selv – og så er det kun en fordel, at man ikke har udgifter til badetøj," siger hun.

    AquaNaked-træningen kommer til at ligge uden for svømmehallernes almindelige åbningstid, så de nøgenbadende gæster ikke kommer til at forstyrre de andre aktiviteter i svømmehallen.