Akvarelmaleriets mysterier (38) - i sne står birk og gran i skjul - og andre julehistorier om tips og tricks når man skal male vinterlandskabsakvareller

I det forrige indlæg - akvarelmaleriets mysterier (37) - sprang jeg den julespecifikke akvarelproduktion over. Det skriver jeg så om her.

Ud fra en amatør-akvarelmalers synspunkt der elsker at male "negativt" - dvs med stor udnyttelse af det hvide papir til at male "hvidt" med - så er sne og 'vinter-akvareller' af særlig interesse og en særlig udfordring.

   Sidste vinter blev det kun til to stykker af slagsen: dels et meget Harald Henriksen-agtigt og japansk inspireret billede hvor akvarellen er kombineret med tuschtegning, og dels en akvarel med et vinterlandskab der viste et juletræ i en granskoven med et tykt lag sne på grenene:

Den første var inspireret af et maleri jeg fandt på nettet. Og der er kun brugt to farver: en levret rød til solen, og varianter af gråt-til-sort;

   

Det andet var malet med reference til en af de mange instruktionsvideoer som dygtige akvarelkunstnere der tjener penge på at lave kurser i akvarelmaleteknik, havde lagt ud på YouTube.

   Ligesom det var specielt at jeg kombinerede akvarel med tusch i det første, så var det specielt for det snedækkede julegrantræ at den hvide sne var malet på med dækhvidt til sidst - og altså ikke et resultat af at papiret stod umalet sådan som sneen på jorden er malet.

Mange malede snelandskaber som man kan finde på nettet - akvarel, olie, eller akryl - viser ikke bare grantræer i landskabet, men også birketræer og åer eller søer med vand eller et isdække.

   Så det første skridt var at male birkestammer i sne:

Teknikken lærte jeg fra en instruktionsvideo i at male vinterjulekort med akvarel:

    Man finder sin pallet frem med gamle tørrede malingrester på og bløde dem en smule op med vand; derefter tager man et gammelt udtjent plastkort af dem man har hundreder af i skuffen, og stryger det fladt hen over palettens malede flader af forskellige farver, så der sætter sig uregelmæssige malingrester på siden af kortet; derefter stryger man siden af kortet fladt hen over papiret så det svarer til en birkestammes bredde, hvorved det afsætter noget af farverne på en måde så det grangiveligt ligner de mørke dele af barken på et birketræ.

   Smart, simpelt og virkningsfuldt.

   Tilbage var bare at lægge tynde blåviolette skygger i sneen som gav illusionen af vind-hulninger omkring den enkelte stamme, og så male vinterstrittende grene og kviste på stammerne.

Der var andre instruktionsvideoer fra samme akvarelmaler som demonstrerede andre teknikker til brug for vinterlandskabs-akvareller:

   Fx at lægge en tyk snedyne på et julegrantræ ved først at afmaske de hvide områder på det for-tegnede træ og derefter male det grønne på grenene nedenunder; derefter gnider man afmaskningsgummiet af og lægger violette skygger ind i de hvide områder, og eventuelt forstærke mørket i de grønne grene inden under.

Birketræerne i mellemgrunden er lavet som jeg havde lært det i første omgang. Og grantræerne i baggrunden blev markeret med tågede og udflydende blå skygger. Her ikke helt vellykket fordi de blev før mørke og for lidt tågede. 

   Fidusen ved illusionen om  vandet på søen i forgrunden er først og fremmest at man skal sørge for at der er afspejlinger i vandoverfladen fra træerne i mellemgrunden. Heller ikke det blev helt vellykket. Men det samlede resultat var alligevel et fremskridt i sammenligning med snebillederne fra sidste år.

Endelig blev de nylærte tricks og motiv-ideer brugt i denne akvarel som også er inspireret af et "postkort-forbillede" fra en 'how to pain watercolor'-video på YouTube:

Sidste år brokkede fruen sig over at "der manglede noget rødt" i snebilledet med grantræet jeg viste i starten af dette indlæg, hvilket foranledigede at jeg forsøgsvis lavede to versioner med "noget rødt" i.

Såvel den 'glemte kælk' som den 'halvskjulte nisse(hue)' fandt jeg på nettet og klippede ud. Det trick har jeg lært fra andre akvarelkunstnere der teknisk arbejder med "mixed media" som angiver at de altså har kombineret akvarellen med indføjede collage-elementer hentet fra andre billeder, medier og kontekster.

   Sådan så de ud, det "noget rødt" som jeg fandt på nettet og limede ind i snelandskabet - med mange 'likes' til følge da jeg viste forbedringerne på Facebook:

Også i år var der brok over snelandskabs-akvarellerne. "Hvor er Fister?" blev der spurgt fra Fisters fan-klub på Facebook (Fister er vores stor røde skovkat). 

   Så der var ikke andet at gøre end at finde en velegnet 'Fister' i bunken af fotos og så akvarelmale ham i de rette proportioner så han kunne sættes ind et passende sted i den sidste juleakvarel.

   Sådan! Fister sidder bare på stubben og venter på at der skal dukke en mosegris op fra et hul i søbredden:

Fisters Facebook-fanklub blev beroliget og kom i julehumør ved denne mixed media-collage. Der burde dog have været antydet en skygget hulning i sneen omkring træstubben den sidder på, lægger jeg nu mærke til.

Det at jeg fandt flere videoer om at bruge akvarel til at male julepostkort med vinterlandskaber som motiv, gav mig den ide at jeg jo også kunne male julepostkort til mine fire børnebørn og vedlægge deres julechecks:

Hermed et forsinket glædelig Jul til læserne af 'Peters Udsigt'.

Akvarelmaleriets mysterier (37) - træning, inspiration, variation - en gave udvider mit repertoire som akvarelmaler

I det foregående indlæg om akvarelmaleriets mysterier beskrev jeg de akvareltekniske efterdønninger af Annelise Pios akvarelkursus.

  Og så fik jeg i december et skub fra en uventet kant. 

   En af mine morgensvømmervenner er deltids-antikvarboghandler på nettet. Han fik for nogle år siden en masse bøger af mig som jeg ikke havde brug for og heller ikke havde plads til.

  Og han har så ind i mellem hjulpet mig med at skaffe særlige udgaver af bøger med specielle illustrationer som jeg ønskede at se nærmere på - eller - som regel - at have stående og eje. 

   For eksempel Hobitten med Tolkiens egne akvarel-illustrationer: 

Eller Gøngehøvdingen i en udgave med de sort-hvid-tegnede illustrationer af Poul Steffensen, som jeg husker fra min barndoms læsning:

En morgen i december forærede min boghandler-ven mig så en østtysk bog fra 50´erne som han sagde han kunne forstille sig at jeg ville være interesseret i. Det var jeg sandelig også.

   Titlen er "Leuchtende Schätze" ("Lysende skatte"), og det er en slags kinesisk billedbog - med illustrationer og kinesiske skrifttegn på den ene side, og på den modsatte side hvad jeg går ud fra er oversættelser til tysk af de kinesiske tekster: Det virker som en blanding af børnerim, ordsprog, småfabler og andet sprogligt guld fra folkedybet. 

   Men det var illustrationerne som min ven gættede på jeg ville være særligt optaget af. Så vidt jeg kunne se var de optrykte akvareller (eller guacher) billeder som for de flestes vedkommende så ud til at være malet meget hurtigt - med få præcise og spændstige penselstrøg, tegnet og malet af en række forskellige ekstremt dygtige kinesisk kunstnere.
   Af den tyske tekst fremgår det at akvarellerne så er omsat til farvetræsnit egnet til trykning (jfr. mine to tidligere blogindlæg om Harald Henriksen der brugte akvarelmalerier som forarbejder til sine farvetræsnit).

   Og da det netop er den hurtige og spontane akvarelteknik jeg kæmper med at turde kaste mig ud i, så inviterede bogens illustrationer til at følge i deres penselspor og male efter.

   Her er de akvareller der kom ud af det:

Sådan set er jeg meget tilfreds med dem. Og de blev malet på en formiddag, så de har - tilsammen - højst taget 1½-2 timer at male.

   De tre fugle - en papegøje, en isfugl og en krage - er jo i en helt anden stil end de fugle jeg selv tidligere har malet - som meget fremstår som malede illustrationer der nøje gør rede for form, proportioner og farvetegninger fra de fotografiske forbilleder jeg har brugt - som de her søpapegøjer:

Billedet med det grønne insekt og de gyldne lange tynde blade sammen med korn- eller blomsteraks, det står for mig som noget typisk kinesisk-japansk i stil og teknik. Nogle få strøg med fri hånd til at male bladene, og så frem med detaljepenslen med to andre farver til insektet og frugterne på aksene. Færdigt arbejde.

   Det sidste billede i serien med de to sort-hvide fisk og de grønne vandplanter, er på mange måder også typisk kinesisk-japansk - i kraft af den grafiske enkelhed og den dekorative abstraktion fra detaljer. 

   Hvilke fisk billedet visere, ved jeg ikke. Men googler man "chinese fish" og "watercolor" - så vrimler det ikke mindst med billeder af guldfisk - som her i en tilsvarende grafisk forenkling og abstraktion:

 

Ikke mindst erfaringerne med de tre hurtigt malede fugle gav mig lyst til at genoptage fugle-akvarellerne - en motivserie som jeg sidst var inde på for godt et år siden da jeg var på et malekursus hos den kendte kunstmaler H. C. Rylander og blev sat til at male efter model - og jeg fandt så en udstoppet skarv som motiv i Rylanders atelier:

Læs mere om den ret så specielle oprindelseshistorie for skarvbilledet her:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2014/01/akvarelmaleriets-mysterier-28.html

Jeg skulle dog først hen på den anden side af nytår før jeg kom igang med nogle fugle-akvareller. Det blev rødhalsen der blev motivet. Det vrimler med både fotos og akvareller med rødhals som motiv på nettet, så det var nemt at finde nogle gode forbilleder/referencebilleder.

   Så her kommer mine fire akvarel-versioner af en rødhals - red robin, på engelsk.  Som man ser, er det tredje billede et forstudie til det fjerde - med mere forsigtig farvelægning og ingen særlig naturkontekst - bortset fra en gren at sidde på: 

Inspirationen fra kinesisk og japansk kunst hverken kan eller vil jeg løbe fra. 

   De er jo naturligvis slet ikke malet med den ynde og kreative lethed som kendetegner disse orientalske traditioner -  traditioner som blandt andet også er stærkt præget af at alle fra barnsben lærer at male skrifttegnene med tuschpensler,

   Alligevel er de her rødhalse malet væsentligt hurtigere og lettere end mine tidligere fugle-akvareller. 

   Så jeg er kommet videre i teksten!

Min lyst og fornøjelse ved at stilistisk og motivisk at læne mig op ad kinesisk og japansk malerkunst, fik et boost da jeg lige efter nytår genså den tyske spillefilm "Når kirsebærtræerne blomstrer" på DVD. 

   En fantastisk gribende film - også ved gensynet. Den aktiverede blandt andet erindringerne fra min og fruens 10 dages Japan-tur for 4-5 år siden. Rejsen foregik om foråret netop mens de ikoniske kirsebærtræer blomstrede overalt hvor vi kom. 

   Filmen og erindringsbillederne provkerede mig til at se om jeg kunne finde ud af at male lyserødt blomstrende japanske kirsebærtræer. Så det lignede!

   Her fandt jeg tre-fire instruktionsvideor på YouTube af forskellige dygtige akvarelmalere - videoer der viste en række tricks og tips til hvordan man kunne opnå illusionen af blomstrende kirsebærgrene. Og ud fra dem prøvede jeg så to forskellige teknikker: en tørt-på-tørt og en vådt-i vådt.

   Men undervejs i søgningen faldt jeg over en YouTube-video der de første par minutter viste hvor hurtigt og nemt man kunne male grønt løv på træer så det så på en gang naturalistisk og poetisk ud - et teknisk tip der var meget beslægtet med det jeg havde lært af den illustrerede tyske børnebog: 

   Her kommer alle mine tre japansk-inspirerede natur-akvareller fra januar 2015:

Det sidste er jeg stærkt tilfreds med.

Lige op til Jul ville jeg gentage successen fra sidste år - og male et eller flere snelandskaber. Hvordan det forløb, fortæller jeg om i det følgende indlæg om akvarelmaleriets mysterier.