Nogenlunde faste læsere af denne blog vil vide at en af de personer jeg i flest indlæg har refereret til, er tv-dokumentaristen Poul Martinsen. Arbejdet med den mixede mono- og biografi som udkom for nogle år siden, 'Poul Martinsen - Besat af virkelighed', blev i høj grad det mentale afsæt for mine efterfølgende blok-skriverier.
Mange blogindlæg har kredset om "den særligt kreative personlighed" (=flere personer i en) som Martinsen er et klokkeklart eksempel på. Begrebet og forestillingen havde jeg hentet fra en af kreativitetspsykologiens moderne hovedværker: 'Creativity: Flow and the Psychology of Discovery and Invention' - skrevet af Mihaly Csikszentmihalyi.
En af de afgørende erkendelser under arbejdet med manden og bogen, var at han selv kunne tolkes som en tv-dokumentarisk "auteur", og at hans over 120 tv-dokumentarer kunne ses som et samlet "værk" - med gennemgående og tilbagevendende "dybe" tematikker, metaforformer, figurgallerier, scenetyper, fortælle- og udtryksformer.
Også flere af de andre spor jeg har forfulgt her på bloggen - "kreativ vrede", "kreative begrænsninger", "metaforisk blending", "ondt i farforholdet", "aha-oplevelser", "meditation som kreativitetsfremmende teknik", "metaforisk højre hjernehalvdelstænkning" - de udspringer direkte eller indirekte af Martinsen-bogen.
Et af de tilbagevendende temaer i Martinsens produktion var spørgsmålet om menneskelig ondskab. Hvordan kunne tilsyneladende "ordentlige" mennesker under bestemte omstændigheder og vilkår, blive forledt eller forført til at udøve fx tortur over for krigsfanger?
Spørgsmålet blev re-aktiveret i forbindelse med Iraq- og Afghanistan-krigenen - og de danske soldaters deltagelse. Og Martinsen tog det op som et centralt tema i sin reality-dokumentar-serie 'Krigerne' der blev sendt på DR 2006.
Spørgsmålet blev re-aktiveret i forbindelse med Iraq- og Afghanistan-krigenen - og de danske soldaters deltagelse. Og Martinsen tog det op som et centralt tema i sin reality-dokumentar-serie 'Krigerne' der blev sendt på DR 2006.
Det sidste stykke tv Poul Martinsen producerede, var en lørdag tema-aften på DR2 om hypnose. Hovedparten af udsendelsen var en reportage/dokumentar hvor seerne fulgte et hypnose-eksperiment der gik ud på at få en eller flere personer under hypnose til at begå kriminelle handlinger som de var blevet motiveret til af hypnotisøren. Det lykkedes.
Eksperimentet for åben skærm sandsynliggjorde at det rent faktisk var muligt at hypnotisere helt almindelige lovlydige mennesker til at begå fx tyveri og væbnet bankrøveri, handlinger som stred i mod de moralske og juridiske normer som de ellers respekterede når de var 'vågne' og ved fuld bevidsthed - og ikke var under hypnose.
Tv-eksperimentet var særligt interessant på baggrund af en meget berømt mordsag fra begyndelsen af 50-erne hvor en bankrøver ved navn Palle Hardrup blev dømt til psykpatforvaring på ubestemt tid for mord begået i forbindelse med et mislykket røveri, men hvor også hans tidligere fængselskammerat, Bjørn Schouw Nielsen, blev dømt - fængsel på livstid for "anstiftelse" - nemlig for at have hypnotiseret Palle Hardrup til at begå forbrydelsen.
Bjørn Schow Nielsens dom blev anket flere gange. Sagen endte i Højesteret der konfirmerede dommen.
Bjørn Schow Nielsens dom blev anket flere gange. Sagen endte i Højesteret der konfirmerede dommen.
Den store danske encyklopædi fortæller hvad der videre skete.
Sagen indbragtes i 1957 for Klageretten, der ikke fandt hypnotisk påvirkning bevist, men dog ikke ophævede Schouw Nielsens dom. Hans klage til Den Europæiske Menneskerettighedskommission over sagens behandling ved nævningetinget afvistes i 1961, idet kommissionen anså en kritisabel ensidig psykiatrisk forklaring for opvejet ved bl.a. retsbelæringen, således at processen som helhed var retfærdig. Begge de dømte blev løsladt i 1967.
Bjørn Schouw Nielsen begik selvmord i sin lejlighed på Amager den 26. maj 1974 med cyankalium, han blev 61 år.
Hvad skete der med Palle Hardrup?
Det fortæller tv-auteuren Poul Martinsen den fantastiske historie om i den netop udkomne biografi 'Hypnosemorderen - dobbeltmennesket Palle Hardrup'.
Bogen får en flot, flot anmeldelse af Hans Hertel i Politiken igår - under rubrikken:
Den religiøse bankrøver
Anmeldelsen slutter:
Sjældent har jeg læst en biografi, hvor man i den grad ikke aner, hvad der dukker op om næste gadehjørne, og Gud være lovet har Poul Martinsen ikke omdigtet det til en roman, men søgt at komme så tæt som muligt på den utrolige autentiske historie.En fantastisk bog om en fantastisk skæbne - flot skrevet, med høj indlevelsesevne og tungen lige i munden. Et nyt bidrag til besættelsens historie, men i sær en bog om livets paradokser, skæbnens vildveje og den sære menneskenatur, indbefattet de klamme og kaotiske kælderrum, som der sjældent åbnes ned til.
Af anmeldelsen kan man læse at Martinsen - her som fortællende journalist i bogform - forfølger sin livlange fascination af forbrydere, forbrydelse, forførelse og identitetsskift. Palle Hardrup har 'figur-forfædre' i en række af Martinsens tidligere dokumentariske tv- og filmportrætter: bagmanden, vekselerer Svend Aage Hasselstrøm ("Edderkoppen"), den østtyske spion Jörg Meyer, den svenske bankrøver Clark Olofsson, den tyrkiske æresdrab-morder Polat.
Fælles for Martinsens billedfortalte forbryderportrætter er at han er fascineret af disse afvigende personligheder, samtidig med at han er optaget af at forstå hvad der driver dem - i modsætning til den konventionelle journalistiske vinkeling der sigter på at fordømme og moralisere.
Og tilsyneladende, efter anmeldelsen at dømme, er det også det der optager Martinsen i 'Hypnosemorderen - dobbeltmennesket Palle Hardrup'.
Og tilsyneladende, efter anmeldelsen at dømme, er det også det der optager Martinsen i 'Hypnosemorderen - dobbeltmennesket Palle Hardrup'.
Med bogen her er han på en måde vendt tilbage til sit udgangspunkt som skrivende journalist. Hvad de fleste ikke ved, er nemlig at Poul Martinsen - inden han blev både kreativ og "farlig" tv-journalist og -dokumentarist i 1968 - var en både kendt og anerkendt skrivende featurjournalist på Politiken i en række år.
Og som sådan var han også dansk pioner inden for det der den gang blev kaldt 'new journalism' - nært beslægtet med de skrevne journalistiske blandingsformer som i dag går under navnet 'fortællende journalistik'.
Læs mere:
Og som sådan var han også dansk pioner inden for det der den gang blev kaldt 'new journalism' - nært beslægtet med de skrevne journalistiske blandingsformer som i dag går under navnet 'fortællende journalistik'.
Læs mere:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/06/den-skrivende-poul-martinsen-sprogkunst.html
http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/06/serndipitet-mm.html
