9. april - fejres i blendede udsendelseskoncepter - udsendt i realtime-foløb

Jeg har ikke set og hørt det selv, men via avisreferater konstateret at en række elektroniske redaktioner, både DR´s regional-radio og TV 2/News, har produceret programmer som mindes 9. april ved at udsende direkte live-programmer der i real time rekonstruerer de første timer af besættelsen - "minut for minut".

  Disse udsendelser bygger på konstruktionen af blendede rum som kombinerer datid og nutid ved hjælp af vidner der lever endnu og kan fortælle om deres oplevelser den gang, sammen med at man i real time her og nu i udsendelsen, skridt for skridt, følger datidens begivenheder da tyskerne indledte besættelsen af Danmark.
   Det at man følger de første historiske begivenheder fra besættelsen i et analogt real time-fortælleforløb, gør det muligt for seerne at få en oplevelse af at være i et blended rum der glider mellem den gang og nu.

Det er - uden at jeg er helt sikker - konceptuelt noget nyt. Altså et klart udtryk for kreativ tænkning på redaktionerne.

Eller ved nærmere eftertanke, det at rekonstruere noget i et live-program, er noget faktisk noget der er fundet på før. "Lørdagkanalen" med Gorm & Gregers i slutningen af 70-erne og et godt stykke ind i 80-erne, gjorde brug af live rekonstruktioner. Da Poul Martinsens tv-dokumentar "Det hemmelige Danmark" fik udsendelsesforbud af fogedretten, fordi det ikke måtte vise rekonstruktioner af nogle af frimurernes hemmelige ritualer, så besluttede Lørdagskanal-redaktionen at vise en live-rekonstruktion i studie af de selvsamme ritualer. Og netop fordi de var live, så var der her ikke nogen mulighed for at stoppe dem før de var udsendt.
   Jeg husker også at de  i studiet lavede en live "rekonstruktion" af et fremtidscenarie af hvordan beredskabet ville fungerer hvis Barsebäck-atomkraftværket var ude for et "uheld" af samme type som Tjernobyl-katastrofen i Ukraine.
   Også den gang var der tale om kreativ blending i tv-programmer.

Grafisk model af en blending-operation bag metaforen 'The lawyer is a shark'

Her har vi en typisk model for den blending-operation som kendetegner en regulær metafor som i sætningen: "Sagføreren er en haj". Altså helt parallel med kampagnemetaforer som skatteål og bolighaj.

Vi har et input-rum hvor "sagfører" står med en række typiske og velkendte egenskaber oplistet, som indgår i definitionen af "sagfører". I det andet input-rum har vi "haj" stående, også med en række konventionelle egenskaber for "hajer". I det såkaldt generiske rum er uddestilleret en række fælles egenskaber for sagførere og hajer. Det er dette rums fællesmængde som udgør den mellemregnng som fører til slutresultatet i det blendede output rum: "The lawyer is a shark".

Blendede tv-formater - docusoap og realityshow - enkeltformater

Siden midten af 90-erne er udviklingen af nye tv-programtyper - tv-formater - gået stærk. Den har været nærmest eksplosiv, og hvad enten man bryder sig om den slags tv eller ej, så er der tale om en kreativ bølge som endnu ikke er ebbet ud.

  Som jeg tidligere har fremhævet. så viser de sammensatte ord der er opfundet til at betegne de ny genrer, at der er tale om genrerbegreber og koncepter som er et resultat af omfattende konceptuelle blending-operationer:

• "docusoap": blander træk hentet fra "soap" som er en fiktionsføljetongenre med primært underholdning som formål, med træk hentet fra "documentary" som er en faktuelt orienteret genre med sandheds- og virkelighedsforpligtelser knyttet til produktionen,
• "realityshow": blander begrebet "show" som kendetegner en række underholdningsformater som talk-show, quiz-show, game-show, med begrebet "reality" som altså igen signalere at det er "virkeligt" og ikke konstrueret og totalt kontrolleret som et "show" ellers forventes at være; en af definitionerne er "unscriptet drama" som også markerer den bagvedliggende blendingoperation i opfindelsen af formatet: nemlig at det har egenskaber som kendes fra fiktionsdramatik, blandet med egenskaber fra virkelighedens menneskelige samspil - med handling og dialog uden et manuskript for dialogen.

Men der er også enkeltformater hvor selve plottet både er et resultat af konceptmagerens blending-operation (hvad nu hvis...) og hvor udfaldet skal eller kan være en konceptuelt blended virkelighed:

'Hjerterum' var titlen på et format der affødte en serie udsendelser som blev sendt på DR1 for nogle år siden; det gik ud på at lade en indretningsdesigner bestemme hvordan det nye "sammenbragte" hjem skulle indrettes for to singler som flyttede sammen - med brug af større eller mindre dele af de tos hidtidige ting og møbler. Og så se om man kunne få de to til mentalt at acceptere den blending af deres ting og møbler - og se det sammenbragte hjem som et udtryk for et fremtidig fællesskab.

Andre formater hvor man påtvinger mennesker en konfrontation som en udfordring til at tænke nyt, overskride mentale grænser og ændre holdning gennem blending, er: 'Fjenden flytter ind', 'Par på prøve', 'Praktikanten'.
   Poul Martinsen (der var han igen) lavede flere mesterværker som byggede på lignende blending-plot: 'Broen' hvor en gruppe læderjakker og en gruppe langhårede fik en opgave der tvang dem til at finde ud af om de kunne overskride deres konceptuelle foredomme om hinanden og samarbejde om at opnå et fælles mål og opnå en økonomisk gevinst; et andet program med samme grundide:
'Dagbog fra en fristad' hvor en arbejderfamilie fra Hedehusene, der var for at lukke og nedlægge Christiania, i løbet af en uges ophold og samvær med et kollektiv på Christiania, ændrede holdning totalt.

"DISKUSSION OG DEBAT ER KRIG" - derfor er jeg træt af debatprogrammer i radio og tv

I bogen 'Metaphors We Live By' af Lakoff og Johnson gennemgår de et eksempel på hvordan en slags grundlæggende metaforisk forestilling kan ligge bag ved og give mening til en masse konkrete metaforiske udsagn om et emne, og dermed konceptuelt kontrollerer vores tænkning om dette emne.

Den grundlæggende metaforiske ide bag en masse udsagn om "diskussioner" kan udtrykkes i sætningen: ARGUMENTATION ER KRIG. Og af den kan så afledes en masse karakteriserende udsagn der har med argumentation, diskussion og debat at gør:

• Jeg tabte diskussionen
• Mit synspunkt sejrede
• Hans kritik ramte lige i plet
• Jeg genemhullede hans argumentation
• Min strategi i diskussionen gik ud på at...
• Med den formulering angreb han min grundlæggende antagelse
• Han undveg mine modargumenter
• Hans ræsonnement kunne ikke stå for en nærmere prøvelse
• Min fremstilling var sårbar over for hans kritik
• Debatten havde karakter af en stillingskrig
• Hans teoretiske position blev undermineret af en række nye teorier
• Hans afsløring kom som en bombe under valgkampen

Når en journalistisk redaktion så "opfinder" et debatprogram, er redaktionen, hvis den ikke gør mental modstand, "styret" af den bagvedliggende grundmetafor som er en integreret del af vores kulturelle tænkning: ARGUMENTATION ER KRIG.
   De laver et koncept hvor ideen er at man  hver gang redaktionelt skal vælge modparter som man ved er så uenige at debatten bliver en kamp hvor ingen vil give sig, en verbal stillingskrig, parterne sidder i hver sin skyttegrav og fyrer argumenter afsted mod hinanden.

Derfor er det udtryk for ikke-kreativ tænkning at finde på debatprogrammer hvor det bare går ud på at to parter skal levere modstående og modsatrettede præfabrikerede synspunkter og meninger af over for hinanden.

  Dramaturgisk set er svagheden at der ikke foregår nogen udvikling i løbet af udsendelsen. Derfor keder jeg mig næsten altid - og slukker eller zapper. Vi ved jo alle når det kommer til stykket, at en slagmark er et øde og ødelagt stykke land. Også i overført betydning. Så hvorfor fortsætte den mentale ørkenvandrng som lytter eller seer.

Man kunne praktisere en metaforisk kreativ modtænkning og udvikle debatprogram-koncepter som byggede på en anden grundmetafor, som f.eks. denne: ARGUMENTATION ER VÆKST. Den ligger bag ved og kan generere følgende udsagn som også giver mening:

• Vi havde en meget frugtbar diskussion
• Der spirede en ny erkendelse frem gennem meningsudvekslingen
• Debatten plantede et frø som sidenhen udfoldede sig i en helt ny beskrivelse af verden
• Han fremførte en frodig skov af forskellige argumenter
• Med sine synspunkter gødede han jorden for en ny forståelse der voksede frem lidt efter lidt

Et debatprogram der havde den grundmetafor som konceptide,ville jeg meget hellere være lytter eller seer til. Men det er klart: Det giver ikke sig selv på samme måde som de traditionelle journalistiske debatprogrammer der låser konflikten fast på forhånd.

  Man skulle til et sådan alternativt programkoncept vælge/caste andre diskussionsdeltagere, og de skulle briefes om at konceptet brød med den klassiske krigsmetafor, og at de skulle lytte til hinandens argumenter, og se om de ikke kunne bygge oven på hinandens synspunkter og skabe nytænkte synteser under forløbet.

Vi ville altså lave et koncept der satte konstruktive og frugtbare blendingprocesser i fokus. Istedet for et der cementerer grænser og målrette modarbejder integration af ideer fra forskellige kilder.

Lakoff og Johnson siger at the essence of metaphor is understanding and experiencing one kind of thing in terms of another. Og min pointe er så at vi ofte har mulighed for at vælge en anden metafor end den mest indlysende vores kulturelt bestemte tænkning tilbyder os, når vi skal udvikle nye programformater eller fortælleformer i medierne.

"Neutralmarineret"

Jeg støder her i dagens avis på en artikel der handler om at socialdemokratiet vil have forbudt at skrive "neutralmarineret" om kød der bare er pumpet med vand.

  Ja, det udtryk har også irriteret mig når jeg køber ind og vil have noget kyllingbryst med hjem. Udtrykket er selvfølgelig irriterende fordi opfindelsen af udtrykket er et resultat af en kreativ blendingproces med det formål at snyde fornuft og logik - at narre mig.

  Hvordan ser bleningen ud her?

Vi har to conceptuelle (=begrebsmæssige) input-rum som er klart adskilt og som befinder sig i to forskellige tankemæssig domæner:

• et rum hvori begrebet "marinade" findes; i det rum er marinade karakteriseret ved en række egenskaber: det er flydende og består typiske af olie, et surmælksprodukt eller vin plus nogle krydderier, det bruges til at give lidt kedeligt kød særlige attråværdige smagskvaliteter (hvidløgsmarineret, rødvinsmarinade) inden det steges; marinaden bruges endvidere til at gøre kød mere mørt.
• et andet rum (der ikke har noget med det første at gøre) hvori man finder begreber og betegnelser for markante værdimodsætninger mht. til synspunkter på en skala med to poler: "for" og "imod"; i det rum har man så også en betegnelse "neutral" der angiver at noget hverken er for eller imod, og altså ikke har nogen af de markante egenskaber som skalaens poler "for" eller "imod" ellers angiver; "neutral" betyder altså ikke bare "at stå i midten af skalaen, men også at "stå i modsætning til både for og imod".

Derefter laver den kreative hjerne et "mellemhop": et tredje begrebsmæssigt rum - et output-rum - hvor vi som noget nyt kan tale om marinade udelukkende som noget flydende som tilsættes for at mørne (altså kun nogle af egenskaberne ved "marinade") og samtidig tale om at noget er neutralt i betydningen "noget som står i modsætning til samlingen af det som er en markant kvalitet ved noget".

Når dette kreative mentale rum er "tænkt", bliver det muligt derfra at konstruere en helt ny kategori: "neutralmarineret kød" som referer til kød som er pumpet med vand ("marinade" ="noget flydende som mørner"), men som ikke tilføjer nogen særlig smagskvalitet som marinade ellers gør (og derfor kan siges at være "neutral" i forhold til en skala af markante smagskvaliteter).

  Der altså tale om i denne blending-operation at man kombinerer to forskellige tankeoperationer i konstruktionen af "neutral marinade": en metonymisk - "del for helhed" - med en metaforisk - overføring af kvaliteter fra et begrebsrum (synspunkter) til et andet og væsensforskelligt (smagsoplevelser) - for dermed at kunne nå frem til en ny ide som er mere positiv end: kød pumpet med vand.

Forførelsen - det uetiske - består altså i at op konstruere dette blandings-begreb ved dels kun at fokuserer på en enkelt egneskab ved "marinade" (mørne-effekten), og dels ved - i forbindelse med begrebet "neutral" - at bytte en polariseret skala der går på synspunkter, ud med en anden skala der går på et spektrum af markante smage, og derefter at overføre "neutral" fra den ene til den anden skala.

Deraf kan man lære at kreativitet og etik ikke har noget med hinanden at gøre. Det her kan også bidrage til at forstå at de meget "stærke" blending-processer som karakteriserer sådanne særligt kreative personligheder som Poul Martinsen når han producerer, næsten naturnødvendigt må balancerer på en etisk knivsæg.