Politiken i dag har en forsideartikel i Kultursektionen af Carsten Andersen. Rubrikken er et citat:
"Hvis jeg fik løst problemet, ville jeg ikke kunne holde min kæft"
Artiklen er en 'case' med en gennemgående person der bliver portræt-interviewet om hvordan han arbejder med at udvikle sig kreativt. Manchetten introducerer ham og fortæller at han er med i avisen for at eksemplificere det der er 'nyhedskrogen', en kort introduktion til et relativt nyt web-magasin:
I fremtiden skal vi leve af kreativitet. Siger vi. Men hvad er kreativitet? Det nye netmagasin Into My Mind samler idérige danskeres erfaringer. En af dem er kunstneren, opfinderen med mere Balder Olrik.
Redaktøren af Politiken.dk har ikke brudt sig om papiravisens overskrift, så den er i web-udgaven ændret til:
Kreativitetens gåde: »Alle de ting, jeg har lavet, har som udgangspunkt været økonomisk ufornuftige«
Om den er mere kreativ, mere fængende og mere stimulerende for ens lyst til at læse videre end den i papiravisen, ved jeg såmænd ikke.
Den sidste er vel mere forståelig i sammenhængen, mens den første er regulært gådefuld.
Nyhedsartiklen finder vi på side fire i sektionen med rubrikken:
Det kreative medie: Nyt netmagasin kigger ind i sjælen og øger kreativiteten
Med underrubrikken:
Into My Mind er stiftet af ledelsesrådgiver Charlotte Mandrup, som selv led under kreativ tørke.
Det er en god metafor, tænker jeg: 'kreativ tørke'.
Og underrubrikken siger jo at her er en klog kvinde der har haft (eller har været med i) et prestigefuldt konsulentfirma, og som er blevet træt af det fordi det ikke leverede nok mental næring til hendes kreative tørst.
Artiklen indledes sådan her:
Som navnet siger, får man her et indblik i, hvordan kreative folk tænker. Magasinet eller bloggen åbnede i sidste måned, og uden at gøre større væsen af sig havde intomymind.org 4.000 besøgende de første par uger.På netsiden fortæller kreative mennesker, hvordan de skaber deres værker, og ved siden af kan man se eksempler på, hvad de har lavet.»Mit håb er, at mennesker, som måske tøver eller tvivler på, at de selv er kreative, vil få øje på et opslag og tænke: Ja, nu ved jeg, hvad jeg vil lave«, siger Charlotte Mandrup, stifter af intomymind.org.
En god ide, tænker jeg. Men hvor kommercielt er det lige?
Historien om Charlotte Mandrup er at hun har været (stadig er?) succesfuld ledelseskonsulent med jobs for store firmaer, har skrevet bøger om ledelse og mindfulness, er blogger på Berlingske Business. Og har to ikke succesfulde romaner med i baggagen. Og så var hun altså 'løbet tør rent kreativt':
»Lav en blog, som Nick Cave tænker og arbejder«, sagde en veninde, som vidste, at Charlotte Mandrup fulgte levende med i sangeren og forfatteren Nick Caves univers på nettet.»Nogle gange skal der ikke mere end en enkelt sætning til, før det sætter gang i noget nyt. Lige dér fik jeg ideen om, at jeg kunne skabe en blog, hvor kreative mennesker kunne lægge deres arbejde frem og fortælle om deres kreative proces uden at møde sønderlemmende kritik«, fortæller hun.
Jeg kender ikke Nick Cave, men oplevelsen af at et 'tilfældigt' input fra et andet menneske, kan sætte en kreativ proces igang, husker jeg en del eksempler på.
Det mest tydelige eksempel fra nyere tid er fra en specialevejlednings-session på journalistik på RUC hvor jeg introducerede de studerende til film- og tv-dramaturgiens principper, og én i gruppen så spurgte: "Jamen hvor ved du det egentlig fra - altså at det er sandt, sådan i videnskabelig forstand, alt det du siger virker når vi fortæller vores historie?"
OK - nogenlunde sådan husker jeg at meningen var og ordene faldt. Og: Godt spørgsmål, som man siger.
Faktisk blev jeg lidt mundlam - og overhørte vel nærmest spørgsmålet.
Men det lå og lurede i længere tid i min underbevidsthed - indtil jeg fandt på at starte og skrive indlæg til denne blok i 2010.
Derefter har et af de centrale spørgsmål jeg har forfulgt her på blokken, været:
Hvad ved man med (mere eller mindre) videnskabelig, forsknings- eller erfaringsbaseret sikkerhed og dokumentation: om kreativitet, om kreative processer, om kreativt sprog, om kreative historiers konstruktion, effekt og produktionsbetingelser, og om den særligt kreative personligheds indretning?
Især har jeg jo noteret mig - for mit eget vedkommende - at når en ny ide bliver sat igang, så drives den frem på en følelsesmæssig baggrund - og bølge - af frustration - det jeg jævnligt har skrevet om under etiketten: "kreativ vrede".
Ser jeg tilbage - ned ad erindringens snoede og tågede hulvej, så er alle de bøger - og så mange er det jo heller ikke - som jeg selv er glad for at have skrevet (i en tilstand af 'flow', ved jeg nu), blevet til på en baggrund af vrede, konflikt og frustration.
Fx kom jeg jo i tanker om for et par indlæg siden, at det aller første 'papir' jeg, som nyansat forsker, skrev som fik anerkendelse af akademiske lingvist-kolleger, hed "´Papirer til "Samtalens Grammatik"".
Det blev skrevet i en flow-tilstand i januar måned 1974, skabt af frustrationen ved min faglige konfrontation med den mere begavede, belæste og stærkt kreative ældre studerende Harly Sonne på et 2. dels kollokvium som jeg som ekstern lektor afholdt på faget dansk på KU i 1973-74.
Charlotte Mandrups blog 'Into my mind' er ca. en måned gammel, og har ifølge artiklen haft godt 4000 visninger i løbet af de første uger.
Charlotte Mandrup kan ikke se, hvor projektet ender, men det fortsætter og bliver måske med tiden brugerdrevet.»Jeg kan mærke, at der er umpff i det«.Ser du kreativitet som noget, der kan skubbes i gang?»Ja, vi har det alle i os i modsætning til talent og kunst. Kreativitet kan stimuleres, selv om nogen har nemmere ved det end andre«.Hun har selv udvalgt alt det, der bliver lagt op, og det er en balancegang mellem det mørke og det lyse.
Det kan jeg sådan set også: mærke at der er umpff i det.
Her er et link til blokken:
https://intomymind.org/
Der er forskellige genrer for de enkelte indlæg.
Der er tale om en redigeret blog hvor Charlotte beslutter om en kreativ person skal hav 'plads' - blive omtalt, have taletid, visningtid - på bloggen, og man skal søge hende om at komme på.
Nogle indlæg er rene billedcitater, andre er interviews.
Det ser ikke ud til at der er penge for Charlotte Mandrup i projektet.
Ingen reklamer er knyttet til siderne og indlæggene, og set fra inputternes synsvinkel er det vel grundlæggende god reklame og PR de får ud af at være med.
Så det er indtil det modsatte bliver bevist - et ægte con amore-projekt - med et kreativt perspektiv.
Hvem har hun så fået til at bidrage?
En broget skare, hvor jeg naturligvis gerne ville vide noget om deres frustrerende oplevelser i barndom og ungdom - som kan have tricket deres kreativitet:
En af de første bidragyderne blev fotografen og billedkunstneren Balder Olrik, som fortæller om sine mennesketomme fotografier.Blandt de øvrige bidragydere er journalisten og erhvervsmanden Per Mikael Jensen, som fortæller om, hvordan han fra sit udekontor på cafeer overhører historier, han senere lægger på Facebook.Kollagemesteren Lise Rønnebæk beretter om sine billeder og om, hvordan hun forsøger at holde sit kreative overtryk under kontrol.Nye navne er billedkunstneren Peter Ravn, designeren Josephine Bergsøe og forfatter og journalist Olav Hergel.Radiovært Keith Thomas Lohse deler sine meget personlige opdateringer om en rå opvækst, og senest fortæller Morten Sabroe om arbejdet med sin helt nye roman, ’Love Me Do’.
Til slut i artikel siger Charlotte Mandrup:
»Fotografen Tim Walker er essensen af, hvad jeg kan lide. Skønhed og æstetik tillagt et fantasiunivers, og oveni er det så fantastisk håndværk«.
Jeg viser lige nogle af Baldur Olriks fotos af ensomme 'skulpturer' i den virkelige verden, og nogle af Tim Walkers billeder.
Her Baldur Olriks fotos - osende af enshed - som jeg jo nemt kan associere til den amerikanske maler Edward Hopper, og for den sags skyld også til Preben Fjederholt som jeg for nylig skrev om.
Men hos Baldur Olrik er alle mennesker udraderet - verden efter en atomkrig?
Her nogle af Tim Walkers billeder, også fotografier - men meget iscenesatte, for nu at sige det pænt:
Ligesom jeg ved at jeg blotter mig her på blokken, når jeg afslører de navne på kunstmalere og andre kreative personer som fanger min fascination og fantasi så meget at jeg skriver om dem, så gælder det også Charlotte.
Og måske er selve afsløringen en del af formålet.
Når man erklærer sin kærlighed til fantasy-kunstnere - film, bøger, billeder - så blotter man jo en del af sit - måske halvfortrængte - fantasiliv. Det kan ikke undgås.
Og det er godt - det er hvad en blok kan der balancerer mellem det private, det personlige og det faktuelle.
Når jeg også lige bliver fanget af case-artiklen i Politiken om Baldur Olrik, så er det fordi jeg så "Kender du typen" på DR1 i går (det program ser jeg og fruen ofte), og den ukendte beboer af lejligheden som vi blev vist rundt i, og hvis navn/identitet skulle gættes, hed også Olrik til efternavn og Jakob til fornavn.
Jakob Olrik er selvlært(!) sexolog, iværksætter, debattør, forfatter og foredragsholder. Også en særdeles kreativ personlighed, som rundvisningen i hans hjem dokumenterede.
Jeg husker hans navn fra ikke uefne debatartikler på bagsiden af Politikens kultursektion.
Og en lidt tosset association: Mon Jakob Olrik, hvis han meldte sig på banen hos Charlotte, ville komme med ind i varmen? Og ville han selv have lyst?
Om de to er beslægtede: Balder Olrik, kunstner og iværksætter og kreativ case i Politikens artikel - og Jakob Olrik, sexolog, debattør og iværksætter og bolig-case i 'Kender du typen?' - om de er brødre eller hel-, halv- eller kvart-fætre, det har jeg ikke lige kunnet finde ud af.
Men Olrik er efternavnet på en af Danmarkshistoriens højborgerlige og socialt synlige slægter gennem århundreder - med to hovegrene - og de har en del kendte navne med i stamtræet, mange kunstnere og mange embedsmænd i høje statslige stillinger.
https://da.wikipedia.org/wiki/Olrik
Jakob Olriks far er kunstmaler og arkitekt Mikael Olrik.
Baldur Olriks far er udviklingsingeniør Henrik-Gerner Olrik. Og hans farfar personalhistoriker Henrik Gerner Sneedorff Benedict Olrik.
I min studietid var et af de tre bifag jeg studerede intensivt, men aldrig gik til og fik eksamen i: 'Folkemindevidenskab'. Og i det studie var en af de faglige autoriteter (vel nærmest fagets 'fader' i Danmark) man skulle kende og have læst: Axel Olrik.
Og Baldur Olriks farfar husker jeg fra mit første bifag jeg ikke fik eksamen i: 'Historie': personalhistorikeren H. G. Olrik.
Når jeg sådan - igen - glider down memory lane, så tænker jeg at jeg med de nye absurde bestemmelser om 'uddannelsesloft', heldigvis ville hav undgået og omgået det - ved ikke at føre mine 'bifagsstudier' frem til eksamen, hvad jeg jo så heller ikke gjorde.
Men hvor blev jeg dog 'klog' af disse faglige svinkeærinder, som vel sammenlagt tog en tredjedel af min studietid på KU: 1963-70.
Og sådan er der så meget.
Her er links til de to Olrik'ers hjemmesider:
http://jakobolrik.dk/om-jakob-olrik/
http://balderolrik.dk/w/
Og her links til artiklerne i Politiken som affødte hele miseren:
http://politiken.dk/kultur/art5850792/%C2%BBAlle-de-ting-jeg-har-lavet-har-som-udgangspunkt-v%C3%A6ret-%C3%B8konomisk-ufornuftige%C2%AB
http://politiken.dk/kultur/medier/art5850975/Nyt-netmagasin-kigger-ind-i-sj%C3%A6len-og-%C3%B8ger-kreativiteten
