Historien kan fortælle at for antikkens store tænkere var der en indre naturlig eller gudgiven sammenhæng mellem godhed, sandhed og skønhed. Hvad der var smukt, var også godt og dermed sandt.
Den sammenhæng blev problematiseret af kristendommen. Man lærte at skelne mellem ydre skønhed, som var egenskaber ved omverdenen som kunne opleves gennem sanserne, og indre skønhed som havde med psykologi, erkendelse og filosofi at gøre. Den sansede skønhed i synlige eller hørbare genstande kunne forføre og forlede - og dermed forstyrre oplevelsen af indre skønhed og sandhed som udsprang af Gud.
Med modernismens gennembrud i kunst og litteratur i sidste del af 1800-tallet, ryger det klassiske skønhedsbegreb helt ud med badevandet. De æstetiske værdier i musik, billedkunst og litteratur bliver knyttet til forestillinger om oprør, nybrud, disharmoni, abstraktion, provokation. Og -ismerne i 1900-tallets kunsthistorie bider hinanden i haserne i stadigt nye generationsopgør.
At noget er smukt eller skønt i traditionel forstand og bliver værdsat som sådan, den holdning bliver i kunstverdenen opfattet som noget negativt: letkøbt, banalt, kitchet, poppet, tilbagskuende, nostalgisk, der er ingen ende på de negative værdiord.
Egentlig ville jeg finde ud af noget om glæden ved skønhed - i forlængelse af besøget på Rønnebæksholm der for tiden viser en fascinerende dobbeltudstilling med titlen "Forstillinger om skønhed" på engelsk "Perceptions of Beauty":
Uddstillingen viser ...
... Dels billeder af en svensk og i mange år "glemt" akvarelmaler Carl Johan Forsberg der er født 1868 og som maler sine landskabs- og naturbilleder fra begyndelsen af 1900-tallet og til sin død 1938, ofte med motiver fra hans mange udlandsrejser, men også fra Fanø og omegn hvor han boede sammen med sin danske kone i mange år. Stilen er tydeligvis inspireret af jugend-stilen fra før Første Verdenskrig
 |
| Carl Johan Forsberg: Akvarel |
 |
| Carl Johan Forsberg: Akvarel |
 |
| Carl Johan Forsberg: Akvarel |
 |
| Carl Johan Forsberg: Akvarel |
... Dels værker af den danske nulevende kunstner Eva Louise Buus som viser en række billeder i syrebehandlet metal og nogle keramikvaser - som alle er stærkt inspireret af Forsbergs kunst, og som altså med denne udstilling hiver den gamle svenske kunstner frem af glemslen og tilbage i kunsthistoriens lys gennem denne udstilling som hun er initiativtager til.
 |
| Eva Louise Buus: Bølgemotiv på syret metal |
 |
| Eva Louise Buus: Alpevioler på syrebehandlet metal |
 |
| Eva Louise Buus: Svane på syrebehandlet metal |
Ingen tvivl om at de begge på hver sin måde udtrykker 'skønhed' i deres billeder.
De to kunstnere og udstillingen vender jeg tilbage til i et senere indlæg.
Men søgningen på nettet gav mig tilfældigvis en anden søgeordskombination som jeg også straks tændte på: "The Pleasure of Finding Things Out" ('glæden/lysten/fornøjelsen ved at finde ud af ting'), som er titlen på et populærvidenskabeligt værk fra 1999 af den - efter beskrivelsen at dømme - geniale og iderige fysik-forsker og nobelprisvinder Richard Feynman, som ud over sin forskning i kvantefysik blev internationalt berømt for sine forelæsninger for første års universitetsstuderende i begyndelsen af 60´erne, forelæsninger der introducerede til 'fysikken som videnskab'.
Feynman er blevet beskrevet som "The Great Explainer", og forelæsningerne blev omarbejdet til nogle ekstremt populære lærebøger "The Feynman Lectures on Physics" (1964) som er udgivet på mange sprog, og som kan læses i seneste udgave fra 2005 her:
Men "glæden ved at finde ud af noget" kunne også være en undertitel på de fleste indlæg på denne blog, og kunne også være en fælles overskrift på min løbende undersøgelse af "akvarelmaleriets mysterier" der handler om hvad jeg har fundet ud af om akvarelmaleriets særlige teknik og visuelle tænkning, blandt andet ved også at beskrive og vise hvad jeg selv har prøvet i praksis.
Og - uden at jeg har tænkt på det på den måde før: De billeder jeg kastede mig ud i, var akvareller der havde 'skønhed' som et (af) mål(ene):
 |
| Egen akvarel: Flyvende dompaphan |
 |
| Egen akvarel: Flyvend dompaphan bland rønnebær |
 |
| Egn akvarel: Dompappar på rønnebærgren |
Og jeg er ikke i tvivl om at min egen betagelse af Harald Henriksens billeder, og det at over 30 træsnit og akvareller af ham nu smykker væggene i mit og fruens hjem, at det også er udtryk for min fundmentale glæde ved skønhed.
 |
| Harald Henriksen: Bognæs, vinterlandskab. Træsnit |
 |
| Harald Henriksen: Frederiksberg Have, sommer. Træsnit |
Glæden ved skønhed oplever jeg også ved min næsten fysiske fortabelse ved mødet med og synet af den berømte og ikoniske Nefertite-buste som jeg så i virkeligheden i Berlin for nogle år siden. Men også ved den befriende følelse af glæde jeg har haft ved at sidde i timevis på rådhuspladsen i Vienna med en cappuccino og en grappa på cafebordet foran mig; og - ikke mindst - ved at gå/sejle rundt i Venedigs gader og vandveje og blive overvældet af skønhed i forfald.
 |
| Nefertiti-busten i Berlin |
 |
| Rådhuspladsen i Siena |
 |
| Venedig - Maleri fra 1697 |
Og så tager vi den også lige en gang mere: Min stadige og tilbagevendende fornøjelse ved synet og gensynet af de japanske træsnit af Hokusai og Hiroshige m.fl., skyldes også min opslugthed af og fornøjelse ved oplevelsen af skønhed.
 |
| Hiroshige: Natuugle med måne. Træsnit |
I forbiparten nævner jeg også her at nogle mennesker kan blive syge ved sådanne stærke skønhedsoplevelser, en sygdom som har diagnose-betegnelsen 'Stendhal Syndromet' eller 'hyperulturemia':
https://en.wikipedia.org/wiki/Stendhal_syndrome
Men hvad med objekter der ikke er æstetisk formet, og hvor jeg kan have præcis samme følelse: solnedgange over havet med mørke profiler af træer i forgrunden, månebelyste landskaber, dramatiske bjergformationer, et vandfald, en kat der sidder i solen og slikker sin pels, et rådyr uden for vinduet i sommerhuset, de vilde dyr i naturreservatet i Sydafrika, fruens knaldrøde struttende georginer i en gennemsigtig krystalvase i vindueskarmen, etc.?
Eller: et smukt kvindeansigt, en smuk kvinde-nakke, en smuk og velproportioneret nøgen kvindekrop?
Også i de tilfælde oplever jeg 'glæden ved skønhed'.
 |
| Egen akvarel: Nøgenmodel - efter foto |
Og det grundæggende spørgsmål er: Er skønhed en (kombination af) egenskab(er) ved objekter, sådan som man (jeg) umiddelbart oplever det - eller det kvaliteter som projiceres ind i objekterne af en subjektiv menneskehjerne der har lært at skønne på bestemte kvaliteter gennem læring og erfaring?
Det spørgsmål tager jeg op og folder ud i det følgende indlæg.
Men svaret er både-og, medieret gennem det forskerne kalder 'processing fluency', det at informationer bare glider ind i underbevidstheden så let som ingenting. Og jo lettere og mere flydende kommunikationen foregår, jo smukkere fremtræder genstanden.
Læs videre i næste indlæg her på blokken.
