Oscar-føljeton (2): Vandt Anders Thomas Jensen en Oscar til Susanne Bier? - og Hvad har han med Poul Martinsen at gøre?

(Fortsat fra foregående blogindlæg)

Anders Thomas Jensen er også beslægtet med Poul Martinsen når man ser på personlighedens psykisk kendetegn der ifølge Lotte Thorsens portræt er præget en personlig generthed, samtidig med at "vreden" (mod hvem og hvad???) lurer neden under. Som Martinsen, så Jensen: To personligheder i én.

    Filmkonsulent Nikolaj Scherfig citeres for følgende:

Den der generthed gør, at han altid er to whiskyer bagud, som man siger. Og når han har fået dem, er han sig selv. Det er når voldsomheden og de indre dæmoner får plads, at han er allerbedst. Han har et kæmpetalent for at fortælle arketypiske og moralske historier. Måske har han selv lidt en drøm om at være den nye Søren Kragh-Jacobsen, men i virkeligheden er han Shakespeare. Da han var yngre kunne han skrive med et kæmpe raseri og en nærmest fysisk voldsomhed. 

At Anders Thomas Jensen har en fantasi der elsker konceptuel blending af virkelige oplevelser og vild fantasi, det fremgår af plottene i de spillefilm han har lavet. Men mest tydeligt kommer det til udtryk i de Oscarnominerede kortfilms plot og hvordan han fik ideen til dem, ifølge Monggårds interviewportræt i Ekko.

   "Ernst og lyset" fortæller historien om Jesus der returnerer til jorden i nutiden og har svært ved at overtale sælgeren Ernst til at tro på at han virkelig er søn af Vorherre.

"Jeg havde nogle venner, som var meget glade for deres mobiltelefon, og jeg fik den tanke, at selv om Jesus kom tilbage, ville de ikke lægge den fra sig," siger han om filmen, der varer elleve minutter og foregår i en bil.

 "Wolfgang" handler om en tubaspiller med en kraftig moderbinding. Ifølge Monggaards interview, så kommer ideen til filmen af ren og skær nysgerrighed hos ATJ:

"Hvordan fanden ender man med at spille på det instrument? Det har altid undret mig. Der må være et eller andet, man ikke har bearbejdet, hvis man spiller tuba. Det instrument er et billede på et menneske, som ikke lige har nået det, vedkommende gerne ville. Jeg nægter at tro, at der er små drenge, som fortæller deres forældre, at ’det, jeg vil, når jeg bliver stor, er at sidde allerbagest med det tungeste og mest besværlige instrument, mens alle de andre er oppe foran med noget, de kan have bag på cyklen.’"

Dem tredje kortfilm "Valgaften" skildrer en mand der skal nå hen og stemme inden valglokalet lukker, men som undervejs møder en hel række forhindringer; en af dem er en stærkt racistisk taxichauffør. Anders Thomas Jensen:

"Jeg oplevede fuldstændig det samme dilemma," siger instruktøren om den taxatur til TV-Byen, som filmen er inspireret af. "Chaufføren var superracistisk, og jeg overvejede at stige ud, men jeg skulle nå det møde hos Danmarks Radio. Så jeg bad ham om at tie stille og spurgte, om ikke han havde noget, jeg kunne læse i. Han gav mig Mein Kampf og sagde: ’Den er ikke helt tosset. Der er nogle gode ideer i den.’ Han var træt af, at de perkere aldrig havde ryddet op, når han overtog vognen. Det var helt utroligt, dér var filmen simpelthen."

Igen denne inspirerende aha-oplevelse, som "et match" der blender ydre og indre, en kreativ fusion der som i et lysglimt udløser en kreativ-produktiv proces. I det her tilfælde ender det ikke bare med en Oscarnominering, men med en Oscar.

Jeg får så også lige en association til Hollywoodfilmen 'Thelma og Louise', som jeg har skrevet en hel bog om. Instruktøren var Ridley Scott. Den var var nomineret til en række Oscars, og den vandt en Oscar for bedste manuskript det år.    

   Manuskriptforfatteren Callie Khouri fortæller i et interview at hun i et glimt så slutscenen for sig - med de to kvinder svævende i en bil i rummet over Grand Canyon, og helt parallelt med ATJ spurgte hun sig selv: Hvilken historie kan have ført dem dertil? Og skrev manuskriptet til "Thelma og Louise" næsten i en køre.
   Hun fortæller også at scenerne med den chauvinistiske tankvognschauffør, bygger på en helt konkret personlig oplevelse. Filmens hovedscene hvor de to stærke kvinder skyder på hans tankvogn så den eksploderer, er manuskriptforfatterens symbolsk pay back time.

Tilbage til Anders Thomas Jensen. Hvad skulle den lige så kreative personlighed, filminstruktøren Susanne Bier, have gjort uden ham? Han var manuskriptforfatter på hendes første kæmpesucces og en af mine yndlingsfilm 'Den eneste ene'; og siden skrev han også manuskript til hendes senere spillefilm: 'Elsker dig for evigt', 'Brødre', 'Efter Bryluppet' og nu altså 'Hævnen'. Alene af titlerne at dømme må der ligge et eller andet strømførende kreativt kabel imellem dem: vekselstrøm!

   Det er nok også en af Lotte Thorsens kreative pointer når hun citerer vennen, Tomas Villum Jensen, der mente at ATJ´s egne spillefilm havde "et meget skævt og sort kvindesyn":

Jeg tror faktisk at hans samarbejde med Susanne Bier har været enormt givtigt, fordi hun har kunnet tilføre noget til de kvindelige karakterer i filmen, som har gjort dem til mennesker og ikke bare nogle kvindepapfigurer, der bliver gjort grin med, og som får en flad. Susannes meget feminine og Anders Thomas´ meget maskuline måde at anskue verden på, er måske en meget god nøgle til deres frugtbare samarbejde." 

"Frugtbare samarbejde", siger vennen. Kreativ konceptuelt blending, siger jeg. To klart adskilte input-rum, et mandligt og et kvindeligt. Og i output-rummet - "the blend" - kommer en Oscarvinder-film. Sådan.

Susanne Bier og hvad der kendetegner hende som særligt kreativ personlighed og filmkunstner i international topklasse, vender jeg tilbage til i tredje afsnit af denne blogføljeton.

Om samspillet mellem Poul Matinsens biografi, kreative personlighed og tv-dokumentarproduktion kan du læse meget mere i min blendede mono-bio-grafi: "Poul Martinsen - Besat af virkelighed". 

Oscar-føljeton (1): Vandt Anders Thomas Jensen en Oscar til Susanne Bier? - og Hvad har han med Poul Martinsen at gøre?

Det er bemærkelsesværdigt at navnet Anders Thomas Jensen ikke figurerede i nogen af de nyheder og reportager på tv og radio jeg så/hørte i går - om Susanne Bier der vandt en Oscar for filmen "Hævnen"/"In a Better World". I Politiken i dag på s. 2 under den mystificerende og æggende rubrik "Altid to whiskyer bagud", har Lotte Thorsen et portræt af "the silent partner", manden der står som manuskriptforfatter til den Oscar-belønnede film. Jeg bliver fanget ind af hendes portræt.
   Jeg researcher lidt på nettet. Måske er Lotte Thorsen inspireret af Ekstrabladet.dk, som allerede søndag formiddag - inden Oscar-uddelingen - havde et interview med ATM. Søndagens avisudgave af Ekstrabladet har sikkert også har haft en større forskræpartikel om og med ham.

At Anders Thomas Jensen hører til gruppen af særligt kreative personligheder, er jeg ikke i tvivl om, både når man ser på hans filmproduktion (han har selv vundet en Oscar for en kortfilm "Valgaften" 1998, og to af has tidligere kortfilm har været nomineret til prisen, plus at han har skrevet manuskript til kortfilmen "De nye lejere" som vandt en Oscar sidste år) - og når man ser på den del af hans liv og karrierer som er oplyst i offentligheden:

   Utilpasset som ungt menneske med lyst til leg med filmiske klicheer, ironi og satire - i en grad så han ikke kom ind på Filmskolen, men som autodidakt måtte arbejde sig op i branchen nedefra. Har været ekstremt produktiv, skrevet manuskripter til 30 film, har selv produceret kortfilm og været instruktør på tre spillefilm.
   Lotte Thorsen fortæller og refererer hans ven siden ungdommen i gymnasiet,Tomas Willum Jensen (bemærk navneoverlapning):

Anders Thomas Jensens egne film, 'Blinkende Lygter', 'De grønne slagtere', 'Adams Æbler' forsynede i begyndelsen af det nye årtusinde dansk film med nogle farverige gangstere, der bar på tunge barndomstraumer, og som skød eller langede ud, hver gang der var brug for en reaktion. Men filmene bærer ifølge Thomas VillumJensen også præg af et noget mandschauvinistisk livssyn. Og efterlod nogle lidt unuancerede roller til de kvindelige skuespillere.

Anders Thomas Jensens barndom og familieforhold kan jeg ikke lige finde noget om på nettet. Hvordan har hans forhold til mor og evt. søstre været? - kunne jeg have lyst til at spørge - i lyset af Poul Martinsens barndoms(erindringers) betydning for gennemgående temaer i hans dokumentarfilmværk.

  Af et interview-portræt i Ekko fra så tidligt som 2004 af Christian Monggaard får jeg i hvert fald klare associationer til Poul Martinsen som personlighed, altså en "film-auteur" på vej. Monggard skriver  om ATJ at - bortset fra Lars von Trier - er der "heller ikke mange instruktører, der som ham (ATJ) tør lege med tabuer omkring mentalt handicappede, religion, vold og kannibalisme":

Men man fristes til at spørge, hvad der gemmer sig under overfladen. (...) Det er ikke nemt at hive et entydigt svar ud af hovedpersonen selv. Men dykker man ned i hans film, opdager man tematiske ligheder, og man kunne have dem mistænkt for et stykke af vejen at være selvbiografiske. Hans scener og replikker er nok konstruerede og nogle gange absurde, men de er altid baseret på en ægte følelse, som han henter i oplevelser, han har haft. Og hans karakterer er næsten alle sammen yngre, rodløse mennesker, der kæmper med at få deres verden til at hænge sammen. De har ikke en familie at støtte sig op ad og søger i stedet et fast holdepunkt i form af venner og kærester. (...) I de tre film udforsker han også, hvordan man får publikum til at fatte sympati for ganske usympatiske personer. Det er hans udfordring til sig selv, og det udspringer af en fascination af, hvad der gør mennesker til det, de er.

Ironien, det legende i forhold til form og genrer, optagetheden af tabuer og af spørgsmål om moral-umoral, har Anders Thomas Jensen til fælles med Martinsen. Også det tvetydige forhold til kvinder, og ønsket om at få publikum til at interesserer sig for "ganske usympatiske pesoner", er de fælles om. Og de "lider" også af en næsten manisk produktivitet, der kan gå belaste deres relationer til omgivelserne.

Om ideen til filmmanuskriptet til "Hævnen" fortæller Anders Thomas Jensen til Zasha Sekær, Ekstrabladet.dk

Selvfølgelig er de film, jeg skriver, en afspejling af, hvor jeg selv er i mit liv. Og der sker noget, når man er blevet familiefar - man ser tingene i et andet perspektiv. Ideen til ’Hævnen’ kom, da jeg på legepladsen så en far slå en anden far, mens begge deres børn var til stede. Pludselig bliver den situation meget sårbar, fordi vi jo forsøger at lære vores børn, at de aldrig må bruge vold. Men samtidig ligger vreden og frustrationerne jo dybt i os mennesker. Hele det der tema syntes jeg, var interessant.

Der er tydeligvis tale om det jeg tidligere har kaldt et "match" - inspiration til et kreativt produkt der skabes ved en aha-oplevelse hvor en ydre vrkelig situation matcher - dvs. korresponderer med - en indre stærkt følelsesladet mental figuration i (under)bevidstheden. "Vreden og frustrationen ligger dyb i os mennesker", siger han...!

   Jeg har tidligere været inde på fænomenet "kreativ vrede", inspireret af Poul Martinsen, der også valgte temaer til sine over hundrede tv-dokumentafilm ud fra sit eget liv, både som barn, ung og voksen. Og som en klar rød tråd igennem hele sin produktion var optaget af "ondskab" som noget alle mennesker kunne forledes til at udvise.

  Og PM portrætterede med stor lyst og kreativ indlevelse kendte kriminelle som fx: bagmanden vekselerer Svend Aage Hasselstrøm, tidligere "Edderkoppen", den svenske berømte og berygtede bankrøver Clark Olofsson, den unge sagtmodige æresdrabsmorder Polat, den østtyske mesterspion Jörg Meyer.

   Jævnligt tilbagevendende producerede Martinsen også - for offentligheden provokerende og kontroversielle - tv-dokumentarer fra Vesterbros og Nørrebros dunkle underverden - med tabuoverskridende skildringer af miljøer domineret af vold og narko og med rockere og prostituerede som (positive) medvirkende.

Ligheder og paralleller mellem de to er slående: At se Anders Thomas Jensen og hans produkton og personlighed - gennem den optik som min viden om Poul Martinsen og hans liv og produktion kan leverer, er for mig dybt interessant og fascinerende - inden for rammerne af temaet den særligt kreative personlighed.
                                                 (Fortsættelse følger i næste blogindlæg)