Akvarelmaleriets mysterier (23) - om visuelle formler og rigtige forkerte farver i akvareller fra Sydspanien

Malaga er den største by på Costa del Sol. Vi boede i et lejet hus på en bjergskråning i en mindre provinsby 12 km ved kysten nordøst for Malaga, med udsigt over Middelhavet og adgang til daglige morgensolopgange. Navnet: Rincon de Victoria

   Jeg knipsede på livet løs af mulige motiver til akvareller, både fra visuelle indtryk i byen, ved stranden og havet og fra de mange hvide bjergbyer.

   De fysiske mulighedder for at sidde og male, var klart bedre end de hotelværelser jeg ellers har brugt som atelier for mine akvareller.

Lidt uventet for mig selv blev dette foto den første inspirationsbillede - det første referencefoto:

Der var flere ting der optog mig:

   For det første at det var et modlysbillede med en "stjernesol" som central lyskilde. Og netop "stjernesol" havde jeg et uforløst udestående med som motiv i et af Kreta-akvarellerne.

   For det andet solreflekserne i havet. Som motivisk altid har fascinationsværdi.

   For det tredje var det farven på himlen og på skyerne som var interessante og anderledes: en mørk gråblå farve var gennemgående.

   Så var der den blå gadelampe og palmen som silhuetter i modlys som også gav en del af det æstetiske indhold i billedet.

   De væltede lodrette linjer, som kameraets vidvinkel-optik producerer, ville jeg abstrahere fra, ligesom jeg også ville fjerne de dele af en overdækket terrasse som var kommet med i billedet.

   Jeg skitserede motivet i enkle linjer, og dækkede solen  og reflekserne i havet med maskeringsvæske.

Så kom der den her akvarel ud af det:

Godt var det ikke, men nogle kvaliteter havde det: den blågråviolette farveholdning, "stjernesolen" og reflekserne i havet. 

   Men himlen og skyerne var sjask og sjusk. Jeg havde simpelt hen ikke brugt tid på at beslutte hvordan himlen og skyerne omkring solen skulle "løses".

   Også kompositionen var dårlig, præget af afsmitning fra referencebilledets i forvejen svage komposition - med al motivvægten lagt til højre for den lodrette symmetriakse. 

   Endelig havde jeg erstattet de udstikkende bygningselementer fra fotoet med en ekstra palme, men ikke taget højde for de meget stejle perspektivlinier som ville kræve at den nye palme var meget mindre end den foranstående hvis perspektivlinierne skulle kunne mødes i et enkelt punkt lidt uden for billedet.

  

Om igen. Væk med palmerne, en ekstra gadelampe i forgrunden i korrekt perspektiv, og først og fremmest: en beslutning om en fast  grafisk motivisk formel til at styre skyformationernes udtryk.

   NB. Jeg har tidligere skrevet om "motiviske formler" for naturelementer, noget der som fx. kendetegner stilen i japanske træsnit, se slutningen af dette blogindlæg:

http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/09/akvarelmaleriets-mysterier-10.html

Så kom anden version til at se sådan ud: Bingo!

Malaga Dream (1)

Fra at være en dårlig og relativt ureflekteret halvkopi af referencefotoet som var resultatet af første forsøg, er der nu tale om en akvarel med en visuel ide og konsekvent grafisk stil - et typisk "drømmebillede" - svagt surrealistisk i kraft af den sære belysning der får billedet til at svæve mellem dag og aften, og et motiv der er defineret ved et urealistisk stejlt perspektiv som i kraft af lygtepælen i forgrunden med en del af "halsen" uden for rammen - er overtaget og forstærket fra referencebilledets vidvinkel-optiske forvrængning. 

Men jeg kunne godt tænke mig at finde en anden formel for skyerne end den meget bastante jeg har brugt her. 

   Så en akvarel mere med endnu en udgave af dette motiv, ligger på bedding i min bevidstheds akvarelværksteed.

Så valgte jeg et foto af et smukt og betagende bjerglandskab som det næste reference-billede. Der var det hele: dybde og udsigt, et varieret motiv der kombinerede bjerge, træer og en sø eller en flod. Og en ikke for krævende himmel:

Malaga-referencefoto (2) 

Igen havde jeg ikke foretaget en ordentlig analyse af motivets grafiske muligheder og krav, men gik bare igang med at male. Her er resultatet:

Et rigtig dårligt maleri. Sjusket hele vejen igennem. Nærmest på samme niveau som de første dages mislykkede billeder jeg malede på mit første akvarelkursus med Bardur Jakupsson ved Gardasøen.

Jeg får ofte at vide af fruen at jeg, når jeg spiser, er alt for grådig og forslugen. Så i stedet for at nyde den gode mad jeg selv har lavet, og give mig tid til at opleve de smage og lugte den afgiver, så skovler jeg den ind uden for alvor at få mulighed for at sætte pris på hvad jeg får i munden og i næsen. 

   Det er nogenlunde det samme her. Jeg har gået og glædet mig så meget til at male, at jeg bare sjasker og sluprer derudaf - og her faktisk ødelægger en godt oprindelig tegning af landskabet.

   Om igen.

Der er det problem i referencebilledet at næsten hele motivet ligger i skygge. Og dermed bliver det maleri der udspringer af det, fladt hvis  ikke man får tilført det dybde og rumlig karakter ved at sætte ekstra lys på.

   Så det beslutter jeg først: Sollys skal komme fra en kilde ("solen") uden for rammen der ligger i retning af billedets nordvestlige hjørne. Det giver muligheder for klare skyggekløfter i bjergene i baggrunden. Og mulighed for at give træerne form og karakter gennem lyse kanter på løvet i toppen af træerne i kontrast til en mørkere skyggeside.

   Jeg beslutter endvidere at der skal være større farveforskelle i bjergenes grå og violette toner, og at bjergsiderne i mellemgrunden skal være rødbrune, sådan som de rustfarvede kalkbjerge i Sydeuropa ofte er.

   Skyerne på himlen skal være klare, og vandet i søen mørkt og jævnt - uden refleksioner.

   Så kom det til at se sådan ud:

Malaga Dreams (2)

Helt vellykket er det ikke. 

   Men nu er det trods alt et maleri med karakter og identitet. Specielt vandet virker forkert, både i farvevalget og i kraft af at det ikke er malet jævnt i første omgang.

   Men der er noget at arbejde videre med: bjerge med skygger i kløfter og sprækker og huler der bliver fremhævet på grund af et skarpt morgen- eller sen eftermiddags sollys - mere eller mindre fra siden af bjergkæden.

  Bjerglandskaber med den fremtoning så jeg mange gange da vi kørte rundt i bjergene, men jeg fik aldrig taget netop det enkelte billeder der kunne være hovereferencefotoet for en akvarel. 

   Men jeg kan mærke at jeg har meget lyst til at lave det - så det kommer!

Det tredje referencefoto jeg valgte, var et af mange af de maleriske fiskerbåde som lå på stranden ved Reincon. Et oplagt motiv - men også forslidt.

   Og jeg har selv slidt på det i flere akvareller - både fra Kap Verde og fra Færøerne:

Kap Verde-fiskerbåde på stranden

Fiskerbåd på Færøerne

 Her er det udvalgte referencefoto fra stranden ved Rincon:

Jeg er ikke tilfreds med placeringen af den ene båd fordi noget af agterstavnen er røget uden for rammen.

   Heller ikke belysningen er jeg så begejstret for. Den er for svag. Det er for diset. Og sandets farve er for kedelig gråbrun. 

   Endelig er den ene båd malet med en meget lys dueblå i et bredt felt på siden og  - og kun på den ene side af agterstavnen, hvad der giver et udefineret diffust udtryk.

   Havde jeg kunnet løfte den båd, så ville jeg have byttet den ud med en af de andre i samme form, men med et et bredt bånd af blåt malet hele vejen rundt om den nederste halvdel af skroget.

   Men det løses naturligvis nemt med akvarelfarve på papiret bagefter.

Sådan kom det tredje billede i serien Malaga Dreams til at se ud:

Malaga Dreams (3)

Her nåede jeg til et rigtig akvarelmaleri i første hug. 

   Jeg havde analyseret, valgt formler til de enkelte elementer, sat ekstra farver på bådene, sat lys og skygge - og brugte så den tid det tog - specielt med den blå båds "indmad" - noget som krævede stor koncentration og en rolig hånd. 

   Penslen jeg bruger til den slags, kaldes en "rigger" - fordi den i tidligere tider blev udviklet af akvarelmalere til brug for at male rigningen i sejlskibe når de indgik som motiver i marinebilleder af den engelske sejlskibsflåde.

Hvad er jeg tilfreds med?

   Først og fremmest lyset der får billedet til at levere en helt speciel stemning af sensommer som faktisk modsvarer den følelse jeg havde da jeg gik rundt på stranden og tog fotos af fiskerbådene.        

   Men også fornemmelsen af sandet med skyggerne af en masse fodtrin, er jeg glad for.

   Og jeg har brugt en ny og vellykket formel for både himmel og hav - i sammenligning med tidligere himmel- og hav-akvareller.

   Som i de tidligere både-billeder øger det fascinationsværdien at referencefotoets vidvinkel-optagelse giver et fortegnet perspektiv af bådenes former.

Når jeg i bagspejlet ser på processen og forløbet af produktionen af de tre Malaga Dreams-akvarller, synes jeg igen det er slåenden hvordan de neuro-æstetiske principper som V. S. Ramachandran opregner i sin bog "The Tell-Tale Brain", har været styrende for udvælgelsen af motiverne, kompositionen af billederne og den måde de så er malet på: gruppering, overdrivelse, kontrast, isolation, borte-tit, tilsyneladende tilfældighed, orden-i-sagerne, symmetri, metafor.

Akvarelmaleriets mysterier (22) - Fritz Syberg, Johannes Larsen - og egne fugle- og Kreta-drømmerier

For nogle måneder siden var fruen og jeg på museumsbesøg: Johannes Larsen Museet i Kerteminde.      Gode venner havde anbefalet det som i sig selv charmerende og interessant at besøge - uanset udstillet indhold. 

    Og min interesse var især at der var udstillet mange akvareller, både af Fritz Syberg og Johannes Larsen.

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om Anna Sybergs akvarelmalerier som blev udstillet på Ordrupgaard sidste efterår. Med blomster som hovedmotiv. Hun var som de fleste kvindelige malere omkring århundredskiftet (og der var ikke mange af dem) ikke værdsat af samtiden. Først efter sin død fik offentligheden og kunstetablissementet for alvor øjnene op for hendes særlige kvaliteter som kunstner - netop som akvarelmaler.

På Anna Syberg-udstillingen var der uddrag af en bog som jeg syntes lød interessant: Erland Porsmose: "Fritz Syberg - kunsten, naturen, kærligheden". 

   En kombineret biografi og værkgennemgang om Anna Sybergs mand, den en gang - og vel stadig - meget ansete kunstmaler. Jeg synes han "holder".

   Det viste sig at man kun  kunne købe den bog hvis man rent faktisk besøgte Johannes Larsen Museets butik. 

   Et ekstra argument for at køre til Fyn.

For mig er der ingen tvivl om at både Johannes Larsen og Fritz Syberg var fremragende akvarelmalere. Begge var jo en slags danske impressionister, og akvarelmaleriets lethed klæder de impressionistiske ambitioner.

Det der slog mig, var at de begge i meget høj grad "tegner" deres akvareller. Altså at selve de tegnede streger er en del af formsproget. 

   Når jeg ser det, kan jeg ikke lade være med at sammenligne med mine egne hvor ambitionen i højere grad har været at akvarelfarverne skal kunne stå (næsten) alene. 

   Dog har jeg på det sidste "frigjort" mig fra det der jo egentlig er en kreativ restriktion - og er begyndt at gøre nogle af mine akvareller mere "tegnede".

Her et par Fritz Syberg akvareller

Her Johannes Larsen akvareller:

Specielt Johannes Larsens mange fugle-i-landskab-motiver var fascinerende, også fordi man kunne se hvordan han systematisk trænede i visuelt at "gribe" fuglenes udseende, farvetegninger og flugt i luften - i den kreative flod af tegnede skitser og forstudier som det vrimlede med på væggene i hans hjem og atelier. 

I mine unge dage lavede jeg en del tusch-tegninger af en slags mytiske fantacy-fugle. Men har altid afstået fra at male rigtige genkendelige fugle - af regulær angst for at mislykkes. 

   Selvom lysten har været der, følte jeg at det var alt for svært.

I perioden mellem en ferie på Kreta - hvor jeg malede nogle ikke særligt vellykkede akvareller (herom senere) - og ferien i Malagas omegen som jeg netop er kommet hjem fra - en ferie hvor det gik lidt bedre, der malede jeg faktisk to fugle-akvareller, begge med inspiration fra oplevelserne i forbindelse med malerkurset på Færøerne for et år siden. 

   Blandt andet var vi på et kunstmuseum i Thorshavn hvor flere malere som fascinerende motiver dyrkede nogle af de søfuglearter som i tusindtal lever på de færøske fuglefjelde.

   Jeg husker klart at jeg følte et sug i maven: Den slags kunne jeg godt have lyst til at male i akvarel ...

Her er de: akvareller med suler og søpapegøjer som motiv. Jeg ser dem nærmest som en slags "ægtepar":

Fugle-drømmerier: Søpapegøje-ægtepar

Fugle-drømmerier: Sule-ægtepar

I begge tilfælde er det tydeligt at det der har fascineret og udfordret mig, er det "at male med hvidt" - dvs. at en stor del af motivets udtryk udgøres af det hvide umalede papir. 

   Som man kan se, har jeg også frigjort mig fra fra det uudtalte krav om den "rene akvarel" - uden synligt tegnede linjer. Der er tydelige omridsstreger - og også noget af fjerdragten og tegningerne på næbbet er regulært tegnet med en sort ball-roler-pen.

   

For at sige det som det er: Jeg er faktisk tilfreds - og lidt stolt af mig selv. Jeg synes godt jeg kan konkurrer lidt med de store og rutinerede. 

   

Referencefotografiet er for sulernes vedkommende et postkort jeg købet deroppe - netop med henblik på at male dem. Referencefotoet for søpapegøjerne er fundet på nettet. Men inspirationen til motivet kommer oprindelig fra Johannes Larsen-studiet  af søpapegøjens hoved og næb ovenfor.

Tilfreds var jeg til gengæld ikke med de  tre følgende akvareller med motiver fra Kreta, malet på hotelværelset.

Kreta-drømmerier (1)

Kreta-drømmerier (2)

Kreta-drømmerier (3)

Igen er det lyset - det hvide - der fascinerer mig: 

   I bølgerne der "brækker" med hvidt skum på vej mod land i billede nr. 1.

   I sollysreflekserne i vandet i de to følgende billeder - samt de hvide skyer mod en blå himmel.

   Og ikke mindst i det sidste billede nr. 3: den hvide stjerneformede sol der dominerer himlen, og træer og planter der fremhæves som silhuetter i modlyset.

   Jeg er også nogenlunde tilfreds med klipperne i vandet i maleri nr. 2. Fordi jeg så tydeligt har givet dem karakter ved at de afsætter mørke skygger i vandet. Og jeg har turdet tegne deres omrids!

    Jeg går bevidst efter landskabsmotiver med meget høj eller meget lav horisont. Over eller under de øverste eller nederste horisontale linjer i det gyldne snit. Det fungerer også godt her.

Hvorfor var og er jeg ikke tilfreds?

  Fordi de to første i deres motivers udformning - rent teknisk - egentlig blot er en reproduktion af hvad jeg havde lært og brugt i tidligere akvareller.

  Og solreflekserne i vandet i billede nr. 2 er blevet "mudret". Sjusk.

  Og "stjernesolen" i billede nr. 3 er "hullet" fordi maskeringsgummiet da det blev gnedet af, viste sig ikke helt at have dækket som det skulle.

Tilbage som det helt nye for mig stod den hvide "stjernesol" som form og motiv. Sådan ser dan faktisk ud hvis man fotograferer den, eller for et kort øjeblik ser direkte på den. Og det har jeg ikke opdaget og set før nu.

   Den sære stjernesol ville jeg prøve at dyrke motivisk senere, besluttede jeg.

Samtidig blev jeg klar over at Søren Martinsens landskabsmalerier med "stjernesole" som jeg var fascineret af da han udstillede på Rønnebæksholm for et år siden, ikke var fantasi - som jeg havde tolket det - men snarere inspireret af at han også har haft fotografier som referencebilleder hvor solen har vist sig på den måde:

Her er referencefotos til to af Kreta-kvarellerne:

 

Fortsættelse følger - med refleksioner over mine Malaga-drømmerier - som kommer her ukommenteret:

Malaga-drømmerier (1)

Malaga-drømmerier (2)

Malaga-drømmerier (3)