Klee vs. Cobra - hvad siger sammenstillingen mig? Og kan man bruge en smartphones maleprogram til noget?

Jeg har tidligere - ud fra omtalen - refereret til udstillingen Klee & Cobra på Louisiana:

http://petersudsigt.blogspot.com/2011/11/tjner-om-de-blendede-og-fuglsangs.html

Nu nåede fruen og jeg at se den inden den slutter den 8. januar. Selv om Louisiana ligger i den stik modsatte end af Sjælland i forhold til hvor vi bor, så var det turen værd.
    Her er det maleri af Klee på udstillingen som gjorde størst indtryk - helt uafhængigt af konteksten:

Titlen er " Dame Daemon". Mange af Klees billeder er jo relativt små. Det her var i en anseelig størrelse og fyldte en hel væg. Jeg har før set det i bøger om Klee - så der var også tale om en stor genkendelsens og genoplevelsens glæde.

Omdrejnngspunktet for udstillingen var Klee. Og så var hans tegninger og malerier hængt op og udstillet sammen med en hoben kendte Cobra-maleres fantastiske værker - malerier som enten tydeligt associerede til og var inspirerede af Klees billeder eller som mentalt-visuelt var klart beslægtet med dem. 

Ideen med sammenstillingen er, som Tøjner skriver i sin introduktion til udstillingskataloget, ikke bare at påvise inspiration og påvirkning - fra mestermaler Klee der malede sine billeder før 2. Verdenskrig, til Cobramalerne der malede deres efter krigen. Der ligger mere i det end som så.

   Normalt tænker man: Vi skal se og forstå Cobra-malerne gennem Klees optik. Hvordan er de blevt inspireret og påvirket af ham og hans malerier og æstetiske tænkning. 

   Men Tøjner mener at "Tiden også går baglæns, når det handler om disse sager":

Hvordan? Gennem vores øjne naturligvis, som vi nu låner ud til dem, der var påvirket af forbillederne. Vi ser, hvis vi ser udstillingen, Cezanne gennem Giacomettis briller, Munch gennem Andys, og Klee gennem Cobras.

   Forbillederne ændrer karakter, når vi anskuer dem gennem efterbillederne. Vi tager Giacomettis fascination på os, existentielt, og kigger nu på Cezanne, vi bruger Wahols serielle optik på Munch, og vi ser Klee måske ligefrem forvansket af Cobra, hvis det er det - både forståelse og misforståles er produktive momenter i tilegnelsens proces. Billedet ændres. Billedet af det hele ændres. Og billedet som det hele ændres. Kunsthistorien er blevet dynamisk, for beskueren er nu et link i den - og alt andet ville være urimeligt, eftersom kunsthistorie må handle om epokers syn på epoker.

Teorien om conceptuel blending kalder et sådant dobbeltforhold for double scope blending. Her er meningen at denne mentale operation er noget nyt - aha-oplevelser - som skal ske i publikums hoveder ved beskuende at bevæge sig igennem udstillingen. 

   Og ideen med udstillingen: Vi skal se Cobra-malernes værker gennem Klees optik, vi skal se Klees værker gennem Cobra-malernes optik. Og blive ekstra beriget ved mødet og relationen.

Det helt grundlæggende er at en række motiviske temaer går på tværs - temaer som både Klee og Cobra-gruppen dyrker: barnetegninger, masker, akrobater, fantasi- og mytologi-dyr. 

   Et Klee-citat - som er så dybt at det næsten er mystisk - kan illustre hvor vigtigt barndommen er i Klees opdagelsesrejse gennem det visuelle landskab hvor barnetegnnger og moderne æstetiske erfaringer blandes og legeres:

Kunsten leger med tingene - en leg hvor viden ikke tæller. Ligesom et barn efterligner os i sin leg, efterligner vi i leg de kræfter der skabte og stadig skaber verden

Når man går igennem udstillingen, så er det klart at Klee virkelig har været en rigtig kraftig inspirationskilde. Stærkere end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig.  Der er mange af Cobra-malernes malerier som tydeligevis motivisk og stilmæssigt læner sig op ad Klee-billeder, Klee-motiver, Klee-stil.

   Forholdet ligner det jeg tidligere har skrevet om - mellem den japanske superkunstner Hokusais træsnitkunst fra første halvdel af 1800-tallet og de franske impressionister og postimpressionister. 

   Men forskellen mellem forbilleder og den efterfølgende bevægelse er framingen: Klee er refleksiv og nærmest meditativ i sin udforskning af barndommesn fantasier og æstetik. Sin egen vel at mærke. 

   Det er hans egen personlige historie som er kunstnerisk bærebølge for en lang række af de tegninger og malerier som er inspireret af hans opdagelse af sine egne tegninger fra da han var barn - i en alder af 23 år. 

   Cobra-malerne bruger i højgere grad børnetegningernes mentale univers og æstetiske udtryk  som en samfundskritisk ideologi til at give energi til udadvendt og oprørsk maleri.

   Fælles for Klee og Cobra er dyrkelsen af den kulturelle "uvidenhed" som kendetegner børnetegninger - og dermed den autencitet som følger af det. 

   Fælles hos malerne er også ironien - som af udviklingspsykologiske grunde ikke finde i børnetegninger.

Jeg har lige købt en smartphone - Samsung Galaxy SII. Og jeg har downloaded et maleprogram og et skitse-tegne-program. 

   Mens fruen stadig gik rundt og sugede til sig af alle de fantasistimulerende malerier, satte jeg mig ned i Louisanas cafe-restaurant og legede med disse programmers muligheder. Naturligvis under indtryk af hvad jeg havde oplevet, og inspireret af David Hockneys Ipad-billeder som vi så sidst vi var på Louisiana:

Om de her forsøg tænker jeg at her kan jeg arbejde fuldstændig spontant. 

   Vi er udtryksmæssigt og udfoldelsesmæssigt i den modsatte ende af skalaen - i forhold til akvarelmaleriet der, som jeg tidligere har beskrevet, kræver en uhyre disciplin og føranalyse af motivets enkeltheder, for at lykkes. Og som det kan tage flere arbejdsdage at tegne og male færdigt.

   De her er produceret på 5 minutter - til sammen.