Sider

torsdag den 15. februar 2018

Akvarelmaleriets mysterier (71) - om Audubons ugler, om andre akvarelmaleres ugler- og flere historier om uglens betydning i kulturhistorier om ugler

Egenproduktion: Sneugle. Akvarel. 2018
(fortsat fra forrige indlæg)

Min interesse for i akvarelmediet at male ugler (og andre fugle) er jeg ikke i tvivl om stammer fra min fascination af den amerikanske fugleillustrator J. J. Audubon som 1827-38 fik udgivet en illustreret guide til Amerikas vilde fugle.
   Og det endte med at blive en fantastisk bog som jeg heldigvis har anskaffet mig for nogle år siden.
   Wikipedia:
John James Audubon (born Jean Rabin; April 26, 1785 – January 27, 1851) was an American ornithologist, naturalist, and painter. He was notable for his extensive studies documenting all types of American birds and for his detailed illustrations that depicted the birds in their natural habitats. His major work, a color-plate book entitled The Birds of America(1827–1839), is considered one of the finest ornithological works ever completed. Audubon identified 25 new species.
Hans malemedie for de originale billeder var: akvarel, gouache (vandfarve/dækfarve som ikke er transparent), blyant og tusch.
   Og han klippede og klistrede for at få det helt rigtige - og ofte dramatisk interessante - udtryk i sin illustrationer. 
   Om værket "The Birds of America" fortæller Wikipedia:
The work consists of hand-coloured, life-size prints, made from engraved plates, measuring around 39 by 26 inches (99 by 66 cm). It includes images of six now-extinct birds: Carolina parakeet, passenger pigeon, Labrador duck, great auk, Eskimo curlew, and pinnated grouse.
   Art historians describe the quality of Audubon's work as being of high and printed with "artistic finesse."
   The plant-life backgrounds of some 50 of the bird studies were painted by Audubon's assistant Joseph Mason but he is not credited for his work in the book. He shot many specimen birds as well as transporting and maintaining supplies for Audubon.
   Audubon also authored the companion book Ornithological Biographies.
Her viser jeg så et udvalg af hans fuge-illustrationer, alle af ugler, selvfølgelig:


Audubon er på alle måder mit - uopnåelige - ideal som fuglemaler/-illustrator. 
   
Når jeg beslutter mig til at male en fugl af en bestemt art, så plejer jeg - inden jeg går i gang med at vælge motiv fra fotos (jeg er jo ikke fuglefotograf), at google fuglens navn på engelsk sammen med 'watercolor'.
   For at få et indtryk af hvilke tekniske udfordringer og udtryksmæssige muligheder der ligger i netop det motiv. 
 
Det har jeg ikke gjort denne gang. Der har jeg ventet til jeg havde malet den sidste akvarel i ugle-serien, i det her tilfælde 'den marcherende kirkeugle'. 
   Når jeg så nu googler 'watercolour owls', så kommer der en masse fine akvareller frem, som fx dem her:


Når jeg sammenligner med mine egne, så er det tydeligt at de fleste akvarel-ugler jeg googler mig frem til, er malet i en mere skitseagtig - impressionistisk stil som er opnået ved at udnytte 'vådt-i-vådt'-teknikken, som er en teknik jeg aldrig rigtig har følt mig tryg ved at bruge. 
   Ikke overraskende for mig selv, er det illustrator-stilen jeg har dyrket i mine ugleakvareller.
   Når jeg senere gentoptager ugle-akvarel-maleriet, som jeg har planer om, så vil jeg forsøge i højere grad at arbejde vådt-i-vådt - og også prøve at lave nærbilleder af ugle-ansigter/hoveder, som det sidste af akvarellerne ovenfor.

På mange måder greb min interesse for ugle-motivet om sig - researchen flød ind i faglige områder som ikke har med akvarelmaling at gøre. Men i sig selv var fascinerende.
   Og fordi jeg pø om pø har lagt mine ugle-akvareller på Facebook før det her indlæg, så er der kommet mange interessante kommentarer og indspark fra venner der har fulgt med.
   Fx blev jeg gjort opmærksom på en række 'uglevideoer' på YouTube. Som den her "Cute and funny and sweet owl compilation":




Eller den her:




Sjovt og rørende. Og havde jeg ikke en kat som Fister, så kunne jeg godt overveje at anskaffe mig en tam ugle.
   Men det er nok lige så besværligt og krævende som at have en stor tam papegøje. Og alle kilder fraråder det.

En gammel kollega og ven sender mig et foto af denne fantastiske indianske ugleskulptur skåret i træ - fra Columbia:


Jeg bliver også af en anden FB-ven mindet om en række talemåder som bruger ugler mere eller mindre symbolsk og metaforisk:
    - ugler i mosen - som betyder at der er noget lusket i sagen. Wikipedia kan fortælle noget om dets oprindelse:
Det er en talemåde som bruges, når der sker noget mistænkeligt. Udtrykket er en forvanskning af det jyske "der er uller i mosen", som henviste til ulve. ... Efter at ulven i en periode var udryddet, blev udtrykket om konspiration og skjulte farer overtaget af et (for mennesket) knapt så farligt dyr, uglen.
Og i forlængelse heraf har vi udtrykket ...
at være ugleset -  betyder: ilde lidt, dårligt anskrevet, afskyet, upopulær, uønsket.
   Wikipedia forklarer videre i forlængelse af foregående:
Samme fænomen findes i ordet "ugleset", som oprindelig kommer af "ulveset", når nogen havde set på én med "onde øjne".  Ordet "ulveset" er også kendt fra latin, hvor det blev brugt af Plinius og Vergil
Jeg tænkte på at hekse jo i Middelalderen var berygtede for at kunne sende onde øjne på mennesker, som dermed blev ramt af en ond skæbne. Så at ugleset betyder at nogen har set og kastet onde øjne på en. Har aldrig tænkt at det kunne have med 'ulve' at gøre.

Og vi har også en talemåde som mange der sejler, kender til, og som også forbinder ugle med noget negativt - uheld, rod, forvirring:
 - at fange en ugle (når man er ud at ro) - som får disse forklarende ord med på vejen:
At fange en ugle stammer rimeligvis (eller til dels) fra det hollandske udtryk "een uil vangen", med henvisning til uglen som ulykkesfugl.
Tilsvarende talemåder findes i svensk, norsk og tysk; en ulenfänger er fx en person, der er oplagt til dumme streger. Måske kan udtrykket sammenlignes eller sidestilles med udtrykket "at fange ulke" som er udtryk for uheld (en uheldig manøvre) til søs.
   Udtrykket anvendes i flere sammenhænge:
   Ved bidevindsejlads som følge af dårlig styring eller vindspring faa vinden saa forlig, at sejlene lever og farten mindskes (1798).
Ved roning føre åren galt i vandet (få den uklar, holde den for dybt, skive den for tidligt), så at roeren mister magten over den (sprøjter vand op i båden og lignende). Kan også betyde at falde bagover på toften.
Beslægtet med dette er udtryk er ...
   - et uglet hår, eller at ugle nogens hår - som betyder at håret er eller ser uredt og strittende ud - en sjusket og uordentlig frisure. At ugle håret på nogen - betyder altså at rode op vedkommendes hår så frisuren bliver ødelagt.

Forældre som har uopdragne børn, kan undskyldende finde på at sige at han/hun er en rigtig ..
krudtugle - som altså betyder: en person der er (lidt for) livlig og (ustyrligt) udfarende - bruges især om børn.

Det ser ud til at være fælles i den europæiske kulturhistorie at ugler forbindes med noget dårligt og ildevarslende. Den kan siges at være 'en ulykkesfugl'. Forbindes også siden middelalderen - ligesom (sorte) katte - med hekse, dæmoni og djævelskab. 
   Den store danske encyklopædi fortæller:
Uglen er også symbol på natten og søvnen, personificeret i antikken som Nyx og Hypnos, og på alt, hvad der foregår i mørke, de “lyssky” gerninger. I flere religioner er den knyttet sammen med dæmoniske magter og døden, fx inden for jødedommen, hvor den er forbundet med natteheksen Lilit, og i Kina, hvor den er en ulykkesfugl. Uglen har givet navn til “ugleset”, dvs. ildeset, og til “uglet”, dvs. pjusket (som dens meget løse fjerdragt), samt til talemåden “ugler i mosen” om noget fordækt. 
Men der er en anden europæisk tradition hvor uglen forbindes med visdom og klogskab, filosofi og akademisk belæsthed. Det er fx derfor Akademisk Boldklub - AB - har en ugle i sit logo:


Og det er derfor at Gyldendal i min ugdom havde navngivet en serie billigbøger som 'uglebøger' for at angive at det var bøger som det krævede særlige forudsætninger eller interesser for at læse, som fx skrifter af Kirkegaard eller Jung.
  Og de fleste boghandler markerer sig også med en ugle som symbol på at her leverer man visdom og indsigt gennem bøger:


Som en fast vending taler man om at en person er "klog som en ugle", og det dækker vel nogenlunde det moderne udtryk "at være en nørd".
   Uglen i Peter Plys har også en særlig status som 'klog' blandt de andre dyr i Hakkebakkeskoven - fordi han kan skrive sit eget navn, omend det er med stavefejl: "Gugle". Og på engelsk: "Wol".
   Det at Peter Plys-uglen ikke var så god til at stave, var måske grunden til at han altid havde en særlig stor plads i mit hjerte blandt figurer i historien. For stavning har jeg (som ordblind) godt nok heller ikke været verdensmester i.
   
Historisk stammer denne positive betydning af ugleikonet fra græsk-romersk mytologi idet den forbindes med Athene/Minerva: Wikipedia fortæller:
In Greek mythology, a little owl (Athene noctua) traditionally represents or accompanies Athena, the virgin goddess of wisdom, or Minerva, her syncretic incarnation in Roman mythology.Because of such association, the bird — often referred to as the "owl of Athena" or the "owl of Minerva" — has been used as a symbol of knowledge, for wisdom, perspicacity and erudition throughout the Western world.
Silver tetradrachm coin depicting
the owl of Athena (circa 480–420 BC).

Og når vi nu er ved den positive side af uglen som symbol og ikon, så kommer man ikke uden om uglens betydning i morderne japansk kultur.
   For en lille halv snes år siden besøgte jeg og fruen Japan som turister. En stor oplevelse som vi sådan ikke rigtig kunne ryste af os efter hjemkomsten.
   Jeg havde læst mig til at man netop i Japan dyrkede uglen som en held- og lykke-bringer figur. Og mange steder så vi små og større uglefigurer til salg eller stående foran butikker:

Lykke-ugler til salg i Japan

Uglen - især sammen med nattefuldmåen - er også meget anvendt som motiv i japanske træsnit:


De japanske ugle-træsnit var så også det der gav mig inspiration til 'forbedringen' af min akvarel med en flyvende slørugle som motiv:

Grundversion
Forbedret version

Så kunne jeg selvfølgelig ikke nære mig.
   Med stenugler i gården indvandret fra Vestjylland som beskyttelse mod alt ondt udefra, så burde jeg også have nogle japanske lykke-ugler (kaldes fukurou-er) til at booste sundhed, lykke og held inden døre.
   Så i vore dage behøver man kun nogle få klik på nettet, så kan man finde dem i alle mulige varianter. Amazon er for mig altid første første indgang.
   Og som sagt så gjort.

Japansk bronzeugle
Farverne repræsenterer forskellige slags lykke.

A white lucky owl invites happiness
A pink lucky owl brings you love
A yellow lucky owl represents peace
A black lucky owl keeps you in good health
A red lucky owl brings you good luck
A green lucky owl represents dreams
A gold lucky owl brings you great wealth
Her har jeg også anskaffet en serie med syv små keramik-ugler på et bræt - ikke helt billig - men sjove er de - og de er importeret direkte fra Japan (det koster told og moms oven i prisen).
   Og det kan aldrig skade at have mange lykke-ugler i huset, når man har CML i  blodet og kroppen som styrer ens liv.

Syv japanske keramik-lykke-ugler på et bræt

I baggrunden ses mit første sneuglemaleri: 'Sneugle i snevejr'. Som jeg var rigtig tilfreds med, og som var relativt nemt at akvarelmale. 

Og lige nedenunder i DVD-reolen ser man: samlingen af mine japanske tegnefilm af tegnefilm-mesteren Hayao Mayazaki:

Tegnefilm-mester Mayazaki

Et af Mayazakis mesterværker har titlen "Min nabo Totoro". 
   Totoro er et stort  venligt fantasidyr som indeholder et mix af tre nuttede blødt pelsede/fjerede dyr: en ugle, en kat, og en mårhund:


Men mest ligner den dog en ugle, synes jeg:

DVD-forside til "My naighebor Totoro

Jeg bliver gradvist klar over at ugler i forvejen - listigt og umærkeligt - har invaderet familiens liv. 
   I min vindueskarm har længe stået to fintpolerede lak-ugler som vi købte på en senere rejse til Myanmar. 


   Og fruen købte også dér en ugle udskåret i træ:


Uden at have researchet dybere i det, tror jeg at Myanmar har samme forhold til ugler som japanerne. De sikrer lykke, held og succes.
   Fruen og jeg går også - ikke så sjældent - på loppemarked. Og selvfølgelig har hun købt en bageform der viser en ugle, bliver jeg klar over:


Hvorfor er uglen blevet til et lykkedyr i Japan?
   Forklaring: Ugle hedder 'fukurou' på japansk, og fordi det ord inkluderer et andet ord 'fuku' 福 som betyder lykke/held så blev uglen forbundet med at opnå et lykkeligt liv. Derudover beskytter uglen mod lidelse/modgang, fordi 'fukurou' også kan skrives 不苦労 hvor 'fu' betyder "ikke/nej" and 'kurou' betyder "lidelse/modgang".
   I Kina forbindes uglen ikke med lykke og held, men nærmest med det modsatte: død og begravelse
   Forklaring: 
Many Chinese do not like the bird because the word for owl "mao thow ying" is the same character or word as "killing a person and placing the head on a pole". They also do not like the hooting or sound that the bird makes. In Chinese phonetic meaning, the sound gives the expression for digging of a grave.
Så med hele 12 japanske fukurou-er i stuen, tre lykke-ugler fra Burma, en gammel dansk ugle-bageform -  og fem stenugler fra Vestjylland i gården, så burde vi være dækket ind hvad angår lykke og held indefra - og beskyttelse mod farer udefra. 

Og så skal jeg endnu en gang minde om det vigtige begreb inden for kreativitets-teori og -forskning: serendipitet: det heldig tilfælde eller sammentræf, som siger at du søger noget, men finder noget helt andet som er meget mere interessant eller værdifuldt: en opdagelse, en opfindelse. 
   Som der står i mange artikler som forsøger at definere begrebet: 
Du søger en nål i en høstak - og kommer ud med bondemandens frodige datter.
Mens jeg sad og skrev på det foregående indlæg i den her serie om ugler og akvareller og historier om uglers betydning i forskellige kultuer, ja, så kommer kataloget fra Louisiana ind ad brevsprækken. 
   Og hvad viser det? - En række keramik-ugler fra udstillingen om Picassos keramik, selvfølgelig. 
   Picasso havde det jo med at dyrke mytologiske dyrmotiver i sine billeder, og som keramiker har han altså også dyrket ugler - inspireret blandt andet af den her utroligt smukke kyrintiske arybal (beholder til parfume) fra omkring 460 f. Kr.


Her nogle eksempler fra Picassos hånd på keramik der feterer ugler som (del-) motiv:


Og i dagens MetroXspres finder jeg en telegramnyhed der under overskriften "Ugler angriber joggere" fortæller at ...
Politiet i byen Tsawwassen i British Columbia i Canada advarer om, at ugler kan finde på at gå til angreb. I de seneste dage er der registreret tre tilfælde i byen, hvor ugler er kommet dykkende i angrebsfart mod joggere og cyklister, der nu anbefales at undgå flere områder i byen.

De fortæller vel bare: Hold jer væk fra vores rede og vores unger. Løb en anden vej. Der er plads nok!

End of story - for now!

http://petersudsigt.blogspot.dk/2018/01/akvarelmaleriets-mysterier-69-om-at.html
http://petersudsigt.blogspot.dk/2018/01/akvarelmaleriet-mysterier-68-om-at.html
http://petersudsigt.blogspot.dk/2017/12/akvarelmaleriets-mysterier-67-fra-ugler.html