'Monstermaster' - når blendede udtryk kan flytte eller skabe holdninger

Politiken søndag. PS, s. 2. 'Korrespondenterne'. Rubrik: "Nej til monstermasterne". Reporter fra Norge: Björn Lindahl, Oslo.
   Historien fortæller at den socialdemokratiske regerings plan om at placere højspændingmaster og -ledninger igennem det norske landskab for at skaffe nødvendig elektricitet frem til Bergen, er blevet udsat for så meget kritik at det må droppes. To måneder efter at forslaget var lanceret, besluttede regeringen Stoltenberg sig for at skrinlægge planerne, fortæller artiklen.
   Masterne skulle stå langs Hardangerfjorden som er "norsk nationalsybol" 8 (se kopi af maleri nedenfor). Citat:

Projektets modstandere fik en genial ide, nemlig at omdøbe højspændingsmasterne til 'monstermaster'. Ideen kom fra den tidligere forsvarsminister Kristin Krohn Devold, som i dag er formand for Den Norske Turistforening. DNT arbejder først og fremmest for at forsvar norske vandreres interesser. Modstanden mod masterne er æstetisk. Nordmændene vil helt enkelt ikke se stålmaster og ledninger,når de vandrer i et af Norges mest naturskønne områder. Krista Krohn fortæller, at hun blev inspireret af vikingerne, da hun skulle lægge en strategi mod højspændingsledningerne: "Alle sætninger blev så lange, men jeg ved fra eddadigtet 'Den højeste tale', at bogstavrim får ord og vendinger til at fæstne sig. Derfor gav vi os til at lede efter et ord der begyndte med 'm'. Sådan opstod ordet 'monstermaster'.

Var der nogen der sagde 'kødklister'.

Grundlæggende er det en historie om at bruge sproget kreativt - at opfinde et blended udtryk som rammer ind i "maven" på en norsk offentlighed. En teknisk konstruktion i form af stålmaster blandes med eventyrets forestillinger om et "monster" - altså et uhyre. Og så rammer den blendede forestilling ind i et nationalsymbol, et romantisk maleri som ifølge artiklen er lige så kendt og elsket som skagensmalernes billeder i Danmark: 'Brudefærden i Hadanger', malet af Hans Gude og Adolph Tidemann i 1848.
   Se bare her: Forestil dig dette landskab plastret til med højspændingsmaster og -ledninger: MONSTERMASTER!



Der er jo ingen tvivl om at alle former for kampagner og propaganda som skal påvirke offentligheden, stort set altid bygger på blending - af konstruktionen af en fantasi der blander angstladede fordomme og virkelighed. Et aktuelt eksempel fra et andet broderland Sverige er Sverigedemokraternes valgvideo, som TV 4 ikke ville udsende - i første omgang.

The inner game - of an iron man: Torbjørn Sindballe - og af Caroline Wozniacki

Politikens bogtillæg, lørdag. En anmeldelse af Torbjørn Sindballes bog: 'Den perfekte præstation. Motivation, træning og kærlighed'. Rubrikken: "Jernmand med hjerne". Anmelder: Per Munch.
   Hvem er Torbjørn Sindballe? International vinder af flere triatlon-konkurrencer og nr. 3 ved den særligt hårde ironman-konkurrence på Hawai. Stopper 2009 på grund af en konstateret medfødt hjertefejl.

Ved at læse anmeldelsen får jeg straks associationer til Tim Gallway og bogen 'The Inner Game of Tennis', og de tanker han der udforskede om hvordan man som træner, "coach", kunne hjælpe en tennisspiller til at præstere sit ypperste. Her er et oplysende citat fra en af hans elevers webside http://www.tennismindgame.com/inner-game-tennis.html:

If we take a moment and listen to what is really going on in our minds, we will discover that there is a constant dialogue going on. There seems to be one voice doing all the commanding and criticizing and some other part being quiet and doing the actions.

We can quickly see that their relationship does not feel too friendly. There is one part, Self 1, which constantly tells the other part what to do. It seems to know everything there is about tennis – how to bend the knees, watch the ball, follow through and so on. And then there is the other part, Self 2, who is a silent doer.

And yet, the Self 1 doesn't trust Self 2 much and even takes things in its own »hands« and starts moving the body, tightening all sorts of muscles and makes the arm go where it thinks it »should« go. Since all the fluidity and timing is gone by now, the »arm« usually mishits the shot and Self1 gets one more chance to degrade Self2.

Ifølge anmeldelsen skelner Torbjørn mellem tre forskellige slags mål for succes i forbindelse med sport: resultat, præstation og proces. Og de mål der er mest effektivt at træne henimod, er procesmålet - systematisk at arbejde med kvalitative forbedringer af enkeltdele af og deloperationer i sportsprocessen: løberytmen, svømmetaget, eller spurten i cykelløbet.
   Per Munch siger at "bogen bliver en sanselig og en kognitiv dannelsesrejse, der giver mening langt ud over triatlon og ekstrem sport." Og refererer:

Og når man bliver rigtig god har man udviklet det som Torbjørn Sindballe kalder 'automatviljen'. Den er så stærk at man fortsætter. Trods modstand. Trods modvind og styrtregn. Trods skader. Trods alvorlige  problemer på hjemmefronten og skilsmisse. Trods det der viste sig at vær en manglende hjerteklap og et forstørret hjerte.

Det er tid for at tjekke nyhederne fra US-Open i tennis: Hvordan har Caroline klaret næste runde? En klar association fra denne bog og til en biografi om Caroline jeg for nylig så anmeldt og refereret om hendes opvækst, karriere og træningsmetoder - med klare lighedspunkter og paraleller til det Torbjørn beskriver. Bogen har titlen 'Én bold ad gangen, - forfatter: journalist Anders Haar Rasmussen.
   Det her må være relevant også hvis man vil være en fremragende journalist. Tænk ikke på resultatmålet: den store afsløring der vælter ministre. Men tænk i stedet på at perfektionere processen gennem træning af enkeltdele: research, vinkling, fortælling. Og brug din intuition som er indlejret som automatik i krop og følelser.
   Èn bold ad gangen.