"Når livet pludselig spoles tilbage" - om Stefan Merril Block

I Politikens kultursektion i dag finder jeg et Kim Skotte-interview med den amerikanske forfatter Stefan Meeril Block, i anledning af  at hans debutroman udkommer på dansk: En fortælling om at glemme. Temaet for romanen er en speciel slags Alzheimers der er genetisk betinget.
   Indledningen til interviewet fortæller om en situation som forfatteren husker fra han var 7 år. Han havde været på indkøb med sin mor:

Da de kom hjem, så de drengens bedstemor sidde roligt og fodre pejsen med papir. Det var alle de digte og breve, hendes mand havde skrevet til hende i årenes løb, før han døde. Bedstemoderen var sidst i 60´erne. Hendes mand var maniodepressiv og havde tilbragt mange år på sindssygehospital.
   På spørgsmålet om, hvad hun dog lavede, svarede hun lidt åndsfraværende, næsten som om hun bare var ude med skraldespanden: "Åh, der var lige nogle ting, jeg ville af med...".
   Det stille sørgmodige billede af kvinden, der metodisk brænder sin mands digte. På en måde kan Stefan Merril Blocks forfatterskab spoles tilbage til dette punkt.

Denne oplevelse af det første tegn på at bedstemoderen fik Alzheimer, er altså det kreative "krisepunkt" for denne forfatter. Han fortæller hvordan han oplever at blive ældre, mens bedstemoderen går i barndom, hvordan de så at sige krydser hinanden mentalt og bevidsthedsmæssigt. Han citeres for at sige: "Det var temmelig forfærdeligt og følelsesmæssigt en meget stærk situation."
   Senere i artiklen fremgår det at forfatteren som ung var "videnskabsnørd" og vandt en videnskabskonkurence. Og har arbejdet med kancerforskning og forskning i børns kognitive udvikling. Selv om han nu er skønlitterær forfatter, læser han stadig naturvidenskabelige tidsskrifter, men som han siger: "Jeg vil hellere læse om forskningsresultater end fremskaffe dem. Videnskab er for mig en helt afgørende vej til at finde rundt i tingene."
   Altså i min tænkning er han en typisk blended personlighed - der må være kreativ for at bearbejde sin indre splittelse og "hele den" gennem sine kreative processer og produkter.
   Selve romanen er også i sig selv en blended genre, hvor faktuel viden, reelle erindringer indgår som materiale i en i princippet fiktiv fortælling
   Der er meget mere "guf" i interviewet, men jeg når ikke mere lige nu.

Kunsten at se - Om kreativitet og frihåndstegning - Betty Edwards - skrivningen der begyndte at få sit eget liv

For mange år siden stødte jeg på navnet Betty Edwards. Hun er amerikaner og tegnelærer, og har skrevet bøgerne "At tegne er at se - Indføring i frihåndstegning" fra 1979, og "Kunsten at se - Om kreativitet og frihåndstegning" fra 1986.
  Den gang jeg læste to bøger, husker jeg det var en aha-oplevelse da hun forklarede de pædagogiske teknikker som hun er berømt for at anvende når hun lærte andre at tegne, ved at henvise til teorien om de to hjernehalvdele og kreativ tænkning. Jeg opdager i dag at den første som engelsk titel havde "Drawing on the Right Side of Brain".
   Nu vil jeg læse dem igen, med friske øjne

I forordet til den sidst bog skriver hun:

Det har være en opdagelsesrejse at skrive denne bog. Jeg begyndte med en vag idé om at visuel perception, tegning og kreativitet på en eller anden måde lod sig knytte sammen. Skrivearbejdet tog form af en søgen, en jagt efter holdepunkter, der kunne give mig mulighed for at fastholde forskellige stumper af dette begreb og til sidst passe dem sammen til et forståeligt hele.

Det kunne jeg selv have skrevet i forhold til denne blog, samme mål, samme forventning. Lige efter skriver hun:

Da jeg begyndte at skrive, stod det mig langtfra klart, hvilken form det endelige manuskript ville tage. Og efterhånden som skrivearbejdet skred frem, forekom det mig, at det på en eller anden måde begyndte at leve sit eget liv og led mig i min søgen snarere end omvendt. Jeg opdagede, at jeg på en mærkelige måde skrev om kreativitet og samtidig var fordybet i netop denne proces - min søgen og genstanden for min søgen blev ét og det samme.

Også det svarer til min egen oplevelse med at begynde at skrive til denne blog. For mig er den er også  "begyndt at leve sit eget liv", stille krav til mig, så jeg ind imellem føler at jeg slet ikke kan følge med. Og det forstyrrer mine andre dag-til-dag gøremål. Bloggen har også taget en anden retning end jeg lige havde tænkt fra starten.
   Jamen, hvad havde jeg tænkt fra starten? Jeg havde liggende en artikel om kreativitet som er 2-3 år gammel, skrevet til Niels Erik Willes "Festkompendium". Og så havde jeg en samling PowerPoint-slides liggende fra mine oplæg til de journaliststuderende på RUC. Jeg tænkte at jeg stille og roligt ville udforlde de afsnit og udfolde dem ved lidt ekstra læsning inden for de enkelte emner.
   Men så kom begrebet "conceptual blending" og metaforteorien ind over, og efterkritikoplægget til Karens Sechers "Besøgstid" - et program hvor hun havde gennemført over 100 interviews med kreative personligher.
   Og så er det ellers gået over stok og sten.