Politiken i dag den 16. september. En nyhedsartikel om det nye kæmpefly Airbus 380-800 der landede i Københavns Lufthavn i går, og som havde besøg af nogle journalister. Politikens reporter var Andreas Lindquist. Rubrikken indeholdt en forslidt metafor på en flyvemaskine: "Så landede den største fugl i Kastrup".
At se en flyvmaskine gennem fuglemetaforens optik, bidrager ikke til noget særligt nyt. Og det skulle det jo helst hvis metaforen skal være velbegrundet. Der er det fælles ved en flyvemaskine og en fugl - fra hvert sit konceptuelle input-rum - at de kan flyve. Og...? Hvad nyt er der i det blendede rum? Størrelsen???? Det er for slapt.
Men der var flere andre mere interessante eksempler på kreativt journalistisk sprog: F.eks. billedteksten til pressefotoet af det landede fly, der fortæller:
73 meter fascination mellemlandede i går i København, hvor pressefolk, lufthavnsansatte, flyspottere og nysgerrige fik nok at se på.
"73 meter fascination", hvad er nu det for en slags blend: metafor eller metonym?
Ordet "fascination" er udskiftet med og står i stedet for "flyvemaskine". Fascination er noget ukonkret, som står i stedet for noget konkret. Det ligner ikke en metafor.
Meningen og konstruktionen er klar nok, der er tale om en form for komprimering af to konceptuelle rum i et tredje, som er det der kendetegner blending: 'flyet landede i Kastrup', og: 'synet var fascinerende for iagttagerne'. Der er tale om den særlige form for metonym, hvor effekten af noget står for det der producerer effekten.
For journalisten der skal skrive objektivt og upersonligt i en nyhedsartikel, og som ikke må skrive "Jeg synes det var et fantastisk fascinerende syn", og som heller ikke lige har et citat med på blokken, for ham er denne her blending en kreativ løsning. Og det er med garanti ikke noget han har siddet og tænkt over, og så skrevet. Det er kommet som en slags automattekst - som et resultat af lynhurtige kreative tankeprocesser der foregår ubevidst: blending.
Jeg læste et sted for nylig at bevidste tanker altid er lineære ligesom tale og skreven tekst. Fidusen ved de ubevidst tankeprocesser som har et blend som udtryk og resultat, er netop at de komprimerer to mentale rum i et enkelt tredje, altså på tværs af det der ellers skulle følge lineært efter hinanden hvis det blev skrevet ud eller den bogstavelige mening udtalt. Det er præcis det som en af den moderne kreativitetforsknings fædre, Eward de Bono, kalder 'lateral' - altså sidelæns - tænkning.
Der er andre eksempler på kreativt sprog i Andreas Lindqvists nyhedsartikel:
Benovelsen over den store maskine gik som en løbeild gennem de forsamlede, der talte enhver lufthavnsansat, der ikke lige havde andet at lave, samt flere betjente og sikerhedsfolk, end sikkerhedshensyn kunne retfærdiggøre.
Normalt vil "gå som en løbeild" indgå som sidste led i en fast vending med forskellige udtryk for tale som grammatisk subjekt: "rygtet", "beretningen". Det kreative her er så at der på den plads er placeret noget der netop ikke er tale, men en følelse: "benovelsen". Når folk er benovede, så tier de stille for at fordøje de indtryk som de er blevet "benovet" over. Så igen er der her tale om et metonym hvor det abstrakte - en følelse - står i stedet for det konkrete som det er en effekt af: synet af kæmpeflyet.
Også de to efterfølgende sætninger er udtryk for kreativ tænkning. Her er tale om en slags kontrafaktisk ræsonnement: Hvis lufthavnsansatte havde haft andet at lave, så ville de ikke have været her i forsamlingen af tilskuere; altså kan vi slutte at dem der er her, alle er nogen som ikke har andre forpligtelser og derfor har tid til at stå og beundre flyet. Og tilsvarende: Hvis sikkerhedhensyn alene havde begrundet betjentenes og sikkerhedsfolkenes tilstedeværelse, så ville der have været meget færre; altså kan vi sluttet at når der var så mange til stede, så var de der for at se og beundre flyet.
Begge sætninger bygger ikke på journalistisk research og dokumentation, men på et kreativt journalistisk ræsonnement hvor journalisten substituerer dokumentation med logisk følgeslutninger ud fra observationer.
Og Andreas har mere kreativt sprog i posen:
Pressen kom først om bord ad den forreste dør op til flyets 'stueetage' (...). Og her blev journalisterne sat ned i lugten af ny bil til en meget kort briefing.
Udtrykket "sat ned i lugten af ny bil" har det til fælles med de to foregående eksempler, at det er effekten af oplevelsen, der gennem en blended komprimering i et konceptuelt output-rum erstatter et konkret fysisk handlings- og begivenhedsforløb i to faser og dermed to konceptuelle rum: 'journalisterne sætter sig i flysæderne i underetagens kabine', og: 'lugten i den nye flykabine minder om den lugt man oplever når man sætter sig ind i en ny bil'.
Igen en kreative måde at rapporterer en subjektiv oplevelse på uden at skrive "jeg".
Det er nok redaktionssekretæren og ikke Andreas, som har fundet på den "sløve" rubrik med fugle-metaforen.
