Journalistisk framing af EU - og framing af grønlændere - og framing af sikkerhedsforvarede kriminelle

Det forgånde blogindlæg fremhævede hvor vigtigt bevidsthed om frames og framing er i forbindelse med beskrivelse af og debat om problemer i samfundet - også og ikke mindst for journalister.

   Interessant nok sidder jeg lige med et færdig speciale som jeg har vejledt, hvor framing-teori har været en vigtig del af det teoretiske fundament for en tv-produktion.

   Og to af dem jeg for øjeblikket er i gang med at vejlede har også framing-teori som en del af det teoretiske grundlag for den akademiske del af et produktionsspeciale. 

   I alle tre tilfælde har det været nødvendigt at tænke i bevidst  frame-shift og re-framing  for at de i deres produktioner kunne at overskride og frigøre sig fra de samfundsmæssige stereotyper og fordomme som er et resultat af en gennemgående meget ensartet framing i danske journalisters dækning af hhv. sikkerhedsforvarede kriminelle, af Grønland og grønlændere, og af EU.

   Det giver mig så lige andledning til at repeterer hvad det hele går ud på.

Framing af sikkerhedsforvarede kriminelle: De studerende ville som en del af specialet producere en tv-dokumentar der gav "et andet billede" end det seerne ellers kunne hente fra mediernes dækning af den gruppe.

   Framing af Grønland og grønlændere: De studerende ville som en del af specialet producere en radioudsendelse med tilhørende web-artikler til DR, produktioner der skulle have den erklærede målsætning at give et andet og mere positivt billede af vores gamle koloni højt mod nord,  end det billede danskerne sad med i hovedet fra den traditionelle nyhedsdækning.

   Framing af EU: De studerende ville som en del af specialeproduktionen udvikle konceptet til en webportal med det overordnede sigte at formidle EU-journalistik der brød med de frames som forskning havde vist dominerede mediedækningen, for dermed at gøre EU mere nærværende, relevant og engagerende for danskerne at forholde sig til.

I alle tilfælde var det muligt at sætte journalisternes standard-frames på formlen: X = Y1, Y2, Y3 hvor Y´erne i et enkelt ord eller en kort frase sammenfatter essensen i framen. Og derefter at arbejde med at formulere en anden frame: X = Z, hvor Z bryder mere eller mindre radikalt med Y1, Y2, Y3.
   Læseren kan nu indtil videre forsøge at gætte på og sætte på formel nogle af de stereotypiserende standard-frames der dominerer mediernes dækning af hvert af de tre områder: "De sikkerhedsforvarede indsat på de retspsykiatriske afdelinger" =, "Grønland og grønlændere" =, "EU" =.

                                              (fortsættelse følger)