"Hvad nu hvis..." - hypotheticals og counterfactuals som plot i bøger, film og tv

Jeg har altid været fascineret af bøger og film inden for forskellige blandingsgenrer, de kreative resultater af conceptual blending.

   Siden jeg var dreng har jeg købet og læst i hundredvis af science-fiction-romaner. Og var allerede den gang opmærksom på at der var bestemte plot-skabeloner som gik igen i mange forskellige bøger. Et af dem var tidsrejsen - frem eller tilbage i tiden. 

  Stamfaderen til dem er H. G. Wells "Tidsmaskinen" fra 1895. 

Noget af det fascinerende ved specielt plottet hvor helten rejser tilbage i tiden, er de paradokser der kan være knyttet til det. At man kan komme til at slå sin egen farfar ihjel - og hvad så med nutiden man selv kommer fra - vil man forsvinde fra den? Eller kan man ændre historiens gang ved at rejse til Jerusalem og forhindre Jesus´ korsfæstelse?

   Et andet udbredt SF-plot er counterfactuals. Hvad hvis Hitler havde vundet 2. Verdenskrig? Eller hvad hvis Stalins sovjethær havde nået at besætte Danmark før Montgomerys nåede frem? Eller hvad hvis Danmark var blevet medlem af det tyske Statsforbund efter nederlaget til Tyskland i 1864? Hvordan ville historien så være kommet til at se ud?

Ifølge Politiken igår er nettets kommentar- og debat-fora velegnet til at udvikle den slags fantasier kollektivt. Rubrikken lyder

Debattråd bliver til krigsfilm

Og underrubrikken: "Kan en bataljon marinesoldater nedlægge det romerske imperium? Internetdebattører greb emnet, og nu har Hollywood samlet fantasien op". 

   Historien startede med en såkaldt "debattråd" på  "Reddit" som er en social nyhedsportal. Politiken fortæller:

Det begyndte for en måned siden, hvor en bruger stillede spørgsmålet: »Kunne jeg ødelægge hele det romerske imperium under Augustus’ herredømme, hvis jeg rejste tilbage i tiden med en bataljon marinesoldater?«.

   Det blev hurtigt taget op, og en læser, der kaldte sig Prufrock451, begyndte at skrive historien som manuskript:

  »Dag 1: Marinekorpsets 35. ekspeditionsstyrke er i Kabul og forbereder sig på afgang til det sydlige Afghanistan. Pludselig forsvinder de«.

   Soldaterne dukker op på en mark uden for Rom ved Tiberens bred og mister al radiokontakt og forbindelse til navigationssatellitter.

   De 2.200 elitesoldater står pludselig alene over for et helt imperium med 200.000 soldater, og i løbet af de næste otte dage eskalerer konflikten.

   I bedste internetstil har krigsveteraner og historienørder givet løbende input til det fremadskridende manuskript, mens andre fans har kreeret plakater, bogomslag og temamusik til projektet ’Rome sweet Rome’.

   Warner Brothers har nu købt ideen og overtaget "trådens" videre udvikling - med retning mod en spillefilm

Der er tale om bagvedliggende tankeformer - og formler som helt generelt er en vigtig drivkraft i kreativ tænkning: "Hvad nu hvis..." 

   Det er en tænkning som grundlæggende arbejder ved hjælp af mental simulation. Og hjernens default-network er den slags tænknings udspring, viser forskningen.

Jeg har tidligere med afsæt i bogen "The Way We Think - Conceptual Blending and the Minds Hidden Complexities" - af Fauconnier og Turner - skrevet om det særlige blandingsforhold af virkelighed og fantasi i kontrafaktiske udsagn og i kontrafaktisk historieskrivning.
   Det er underkategorier i forhold til det man på engelsk kalder "hypotheticals".

   Wikipedia skrive om "hypotheticals":

Hypotheticals are situations, statements or questions about something imaginary rather than something real. Hypotheticals deal with the concept of "what if?"'. (...)

   Hypotheticals are very important because they provide a means for understanding what we would do if the world was different. Although this may assist our understanding of risk, and help us plan and create a new and better future, hypotheticals also help us understand the past, and why things happened or how things work. For example, in seeking to understand why a war started we could ask: "What if the parties had talked more first? Would they have worked out a better way of solving their problems? Could war have been averted?" Hypotheticals about the past are challenging to consider, as it is not possible to enter the past to change things according to our hypotheticals and determine what then may have occurred.

   The philosopher David Lewis suggested in his book Counterfactuals (Blackwell Publishers, 1973) that when we use hypotheticals ("counter-to-fact-uals"), what we mean is: "In an imaginary world, exactly like ours, except in the one difference we are talking about ...". This idea is often called "possible worlds" and some people believe they actually exist, only we can't get to them, because the whole point is that they are different to our world.

Hvad hvis den borgerlige regering ikke havde tabt valget i september i år. Hvilken forskel ville det have gjort?

Nyt radiodokumentar-format i Radio24syv - og kreative restriktioner

Kreative restriktioner er jo (urimelige) grænser for den kreative udfoldelse, som - paradoksalt nok - forstærker kreativiteten. 

   Den nye licensfinancierede radiokanal Radio24syv som den borgerlige regering lige fik vedtaget inden den måtte forlade taburetterne, må opfinde nyt for at indfri de krav som stilles til den - inden for de økonomiske rammer og vilkår som indgår i den 8-årige kontrakt med staten. 

Det er to særligt kreative hoveder som jeg tidligere har skrevet om, Mads Brügger og Michael Bertelsen der er de nye kanalchefer. De er begge hver for sig og sammen kendt for konceptuelle nyskabelser i radio og tv. 

  Fremhæves skal deres fælles tv-serie "Læsegruppen Sundholm", "Betelsen på Caminoen", Brüggers sidste faktions-dokumentar "Ambasadøren", deres fælles talk-show "Den 11. time". 

   Ingen af dem producerer noget som ikke har et eller andet fornyende i sig. Sådan er det med den type særligt kreative personligheder. De får det dårligt hvis de skal lave noget der er velkendt og gennemproduceret af andre.

   Mit gæt er at de er ansat netop fordi de er sådan nogen som får ideer af mere eller mindre umulige begrænsninger - kombineret med krav om fornyelse og udikling.

Ifølge Politiken igår har de to herrer udviklet et nyt koncept for produktion af radiodokumentarer. Rubrikken lyder: "Radioveteraner: Det bliver kedeligt". Underubrikken: "Mads Brügger og Mikael Bertelsen vil sende uredigerede råbånd sent på natten på Radio24syv. Det vil give flere gab end guldkorn, forudser radiodokumentarister." Journalist: medieredaktør Jakob Elkjær.

  Selv artiklen er en klassiker. Interviews med de to nye chefer og deres chef Jørgen Ramskov om tankerne bag et nyt radiodokumentar-koncept. Og en række eksperter på området der kritiserer og advarer og spår ilde om det endnu ikke virkeliggjort koncept.

Det interessante for mig er selv konceptet. Hvori ligger det nye? Ikke i indhold men i produktionen. Ideen er at "radiodokumentaristen", som er uøvet og utrænet "radioaktivist", får et fast beløb - 11.000 kr. - for en portion "råbånd": 7 x 55 minutter. Disse bånd skal så sendes - stort set uredigeret - i nattetimerne. Og fylder dermed godt i kanalens sendetidsforpligtelse. 

   Og så skal en fastansat redaktør, Kim G. Hansen, redigere de 7 timer ned til en enkelt radiodokumentar på 55 minutter som skal sendes om søndagen. 

Bertelsen og Brügger lægger ikke skjul på at konceptet er udsprunget af en økonomisk nødvendighed. Man har ikke penge til traditionelle radio-dokumentarer/-montager - typisk produceret af erfarne professionelle journalister og lyd-dokumentarister. 

   Det nye er for det første at man giver en enkelt redaktør hånds- og halsret over redigeringen af råbåndene. Traditionelt er en radiodokumentar/-montage jo produceret af tilrettelæggere med kunstneriske ambitioner, og de vil naturligvis aldrig - som en slags underleverandør - levere "råmateriale" til en ide, som en anden så kan skalte og valte med. 

   For det andet er det nyt at man sender uredigerede råbånd - og så i den længde. Men der er naturligvis fortilfælde. Norsk TV sendte uredigeret tv i 134 timer. Ideen blev annonceret sådan her:

NRK har åbnet deres næststørste kanal NRK 2 for den 134 timers nonstop live udsendelse. Udsendelsen starter torsdag aften den 16. juni i Bergen, hvor Hurtigruten vender ved Norges vestkyst. Kameraerne bliver ikke slukket, før skibet MS Nordnorge lægger til i Kirkenes tæt ved den russiske grænse om morgenen den 22. juni. Den 134 timer lange udsendelse giver dig en enestående mulighed for at opleve Norges fantastiske kystlinje, der prises over hele verden for sin naturlige skønhed og uberørte natur. Rejseruten omfatter de vestlige fjorde med Unesco-fjorden Geiranger, Helgelands smukke kyst, Lofoten, Arktis hovedstad Tromsø og Nordkap. Ruten går selvfølgelig også forbi andre enestående seværdigheder og steder, og du er velkommen til at følge os på vores tur mod midnatssolen. Hele tv-udsendelsen sendes online på NRK, hvor alle kan følge med.

Også popkunstneren Andy Warhole har været inde på den bane, bl.a. med filmen "Empire". 

   Wipdia:

Empire (1964) is a silent, black-and-white film made by Andy Warhol. It consists of eight hours and five minutes of continuousslow motion footage of the Empire State Building in New York City. Abridged showings of the film were never allowed, and supposedly the very unwatchability of the film was an important part of the reason the film was created. However, a legitimate Italian VHS produced in association with the Andy Warhol Museum in 2000 contains only an extract of 60 minutes. Its use of the long take in extremis is an extension of Warhol's earlier work the previous year with Sleep.

Da jeg var direktør for TV2 ØST og også skulle producere nyt for et meget begrænset budget havde jeg faktisk samme ide: At vi i den sendetid de regionale tv-stationer den gang havde til fri rådighed om formiddagen, men ikke fik penge for at udfylde, dér kunne vi sende de uredigerede tv-interviews som nyhedsjournalisterne producerede som råmateriale til deres tv-nyhedsindslag. Ofte kunne sådan et råbånd vare 20 minutter eller mere, og der blev kun brugt klip af en samlet varighed på 1-2 minutter. 

   Ideen blev aldrig realiseret på grund af modstand fra journalisterne. 

Man kan sige at det nye radiodokumentarkoncept i regi af Radio24syv har karakter af en slags dogmeregler - eller benspænd, om man vil - i forhold til hvad man traditionelt har betragtet som professionelle krav til radio-dokumentarproduktion.

   Målet er ifølge de to chefer at få nye tallenter ind. Altså talentudvikling oven i et nytænkte radiodokumentarformat - og en økonomi til at leve med - for den nye kanal.  

   Det er risikabelt, det er provokerende, det er fornyende, det er grænseoverskridende. 

   Der er tale om konceptuel blending fremtvunget af kreative restriktioner.

Man kan se konceptet her: http://www.larm-archive.org/wp-content/uploads/2011/10/R%C3%A5b%C3%A5nd_24syvDoku.pdf

Hvis man vil se alle de kritiske kommentaer, så er der her et link til Politiken.dk: http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1426280/brgger-og-bertelsen-vil-sende-uredigerede-udsendelser-i-radioen/