Serendipitetens drømmebilleder - med afsæt i foredrag af maleren Jesper Cristiansen med titlen 'Med Dante Paradis - i den sydøstlige del af Odsherred'

"Dante i Paradis - den sydøstlige del af Odsherred."

Skulle du støde på denne kryptiske titel til et foredrag i en foredragssal eller et forsamlingshus inden for nogle miles omkreds, og oplægsholderen hedder Jesper Christiansen, så køb straks billetter. Han er dybt underholdende og stærkt interessant at høre på når han fortæller om sin seneste serie malerier der på serendipetitisk vis blander Dantes Paradis, beliggende i omegnen af Firenze, med Tuse-landskabet i det sydøstlige Odsherred, beliggende i omegnen af Jepser Christiansens sommerhus.

Sådan skrev jeg  - tydeligvis begejstret - på Facebook et par dage efter at jeg og fruen havde oplevet Jesper Christensen holde et lysbilledforedrag med den noget gådefulde titel "Dante i Paradis - den sydøstlige del af Odsherred", en titel som, om ikke andet, vakte lyst til at få svar på gåden.

   Arrangementet blev holdt samme sted (det lokale bibliotek) som vi oplevede Bigums temabeslægtede foredrag i for godt et år siden. Og dette var mindst lige så fascinerende som Bigums.

   Foredraget og de viste billeder havde også et bogværk som afsæt som det fremgår af titlen, men altså ikke et Jesper Christiansen selv havde skrevet. Det blev skrevet på italiensk i starten af det 14. århundrede - på overgangen mellem middelalder og rennæssance, og havde titlen "La Devina Comedia" - "Den guddommelige komedie"; forfatteren Dante Aligheieri.

Jeg kendte stort set ikke til Jesper Christiansens malerier inden foredraget.

   Og de få værker jeg kendte til (bl.a. udsmykningen af et rum hos kronprinseparret på Amalienborg), der  havde jeg så ikke lige fået fat i kunstnerens navn.

 

Som de fleste af tilhørerne til foredraget, kendte jeg først og fremmest til Jesper Christiansen som den deltager i DR´s kunstquiz som i en række sæsonner sad over for Bigum, og som var den på sit hold der tegnede et usynligt kunstværk som skulle gættes af de andre på hans hold.

Men her er først nogle fotos der viser Jesper Christiansen i aktion - med at male nogle af de billeder foredraget handlede om:

Så er her nogle af de fascinerende malerier Jesper Christiansen viste og fortalte om:

Man kan få et godt indtryk af hvor stærkt foredraget virker, ved at læse artiklen her - et særnummer af kunsttidskriftet Auroa (nr. 12) - som viser en lang række billeder fra og genfortæller pointer i Jesper Christiansens foredrag, skrevet af Tommy Flugt:

http://tegnerforbundet.dk/data/753/JESPER%20CHRISTIANSEN%202015%20Aurora%20Tidsskrift%20for%20Kunst%20.pdf

Her kan man blandt andet få et godt indtryk af alle de eksterne kilder, lån og referencer som indgår i hans maleriers 'konstruktion'.

Indledningen til den lange artikel lyder sådan her.

JESPER CHRISTIANSEN I ODSHERRED 

Ny stor maler er flyttet til Odsherred i nærheden af Plejerup, hvor Swane Malergården ligger. Nu har museet fået en levende beskriver af drømmen om en paradistilstand på jorden. Jesper Christiansen tager livtag med Dantes berømte værk, malerkunsten og litteraturen i en storslået sammensmeltning af landskab, litteratur og malerkunst. Et nutidigt erindringsværk af stor skønhed. Det svundne er en drøm og det nutidige en inspiration. En sammensmeltning af det hele i et stort samlet værk set ude fra. Og nu venter vi på maleren begiver sig indenfor og ser det hele en gang til indefra. Et kæmpeværk er i støbeskeen i den danske baghave. Det vil Aurora Tidsskrift #12 prøve at se nærmere på i dette særnummer.

Det centrale stikord er her "sammensmeltning" (= 'blendding').

   Foredraget og de viste billeder aktiverede nemlig to af de begreber som for mig står centralt i de nyere teorier om kreativitet: serendipitet og konceptuel blending, begreber jeg jævnligt har gjort brug af i tidligere indlæg.

'Serendipitet' betyder i kort begreb "det heldige tilfælde"; eller som det noget mere omstændeligt defineres i den danske Wikipedia-artikel om emnet:  "serendipitet er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys."

   Her en anden definition som understreger at man faktisk søger, men altså noget andet end det man ender med at finde: "Look for something, find something else, and realize that what you've found is more suited to your needs than what you thought you were looking for."

   Den definition jeg holder mest af, lyder: "Serendipity is looking in a haystack for a needle and discovering the farmer's daughter."

Det gennemgående tema i Jesper Christiansens beskrivelse af sin arbejdsproces, var at han 'lod tilfældet råde', og brugte "tilfældige"  og overraskende associationer til at udfylde dele af motivet i sine malerier.

 
Han læste noget, tegnede noget, og skrev noget på det sorte lærred; og begyndte så at male, viske ud, male over, flytte motiver, købe ting som skulle med i billedet, etc.  Og det skulle ikke gå for hurtigt.

   Alle malerierne i serien viste spor af disse tilfældigheds-genererede og associerende motivvalg og maleprocesser.

   Han vidste absolut ikke hvordan billedet skulle ende med at se ud når han begyndte - og heller ikke et langt stykke hen i processen, fortalte han.

   Og mange af de ting - 'objekter' - man så i billederne, var nævnt i Dantes tekst om "Paradiset", men de blev så som 'props' - rekvisitter - indkøbt på må og få på lokale loppemarkeder og i lokale supermarkeder.

   Man kan sige at han på en gang arbejdede meget intuitivt - og samtidig meget sprogligt og tekstligt bevidst og reflekteret.

   Altså en maleproces og teknik som fulgte serendipitetiske mønstre og og overaskende intuitive inspirationer.
   Der var også noget 'fraktalt' over hans malerier.
   Fraktaler er jo netop gentagelser som opstår uanset om man forstørrer eller formindsker formatet. Wikepedia forklarer at 'fractals' is ...

... repeating pattern that displays at every scale. It is also known as expanding symmetry or evolving symmetry. If the replication is exactly the same at every scale, it is called a self-semilar pattern. An example of this is the Megner Sponge. Fractals can also be nearly the same at different levels. This latter pattern is illustrated in the magnifications of the Mandebrot set. Fractals also include the idea of a detailed pattern that repeats itself.

'Conceptual blending' kan defineres som: Forestillinger (ideer, begreber = 'concepts') fra to mentalt adskilte områder kombineres og integreres i en ny forestilling (ide, begreb) i et nyt mentalt rum som er forskelligt fra nogen af de to oprindelige klart forskellige forestillinger.

   H.C. Andersens eventyr om ting, planter og dyr der kan føle tænke og tale som mennesker, er gode eksempel på 'konceptuel blending'.

   Det er også superhelte som 'Edderkoppen' (menneske + edderkop) og 'Batman' (menneske + flagermus).

   Eller Kurt Westergaards berømte og berygtede Muhammadtegning forestillende profeten med en bombe i turbanen.

   Eller de årlige aprilsnarre i medierne (som jeg netop har skrevet om igen).
   Når man bruger metaforer i sprog og billeder eller ironi, så er der også tale om former for konceptuel blending'.

Her citerer jeg nu pressemeddelelsen for udstillingen sidste sommer i 'Gallerie Mikael Andersen':

Gallerie Mikael Andersen åbner udstillingen Med Dante i Paradis - den sydøstlige del af Odsherred med nye malerier af Jesper Christiansen. Udstillingen tager publikum med på en visuel rejse i paradiset fra Dante Alighieris berømte hovedværk "Den Guddommelige Komedie".

   "Dantes tekst udspiller sig i bjergegnene uden for Firenze, men jeg har tilladt mig at lade teksten udspille sig i et landskab, som giver mig en følelse af frihed, gør mig eftertænksom og til tider rent ud sagt lykkelig: Den sydøstlige del af Odsherred". (Jesper Christiansen, 2015)

   Det tematiske udgangspunkt for malerierne er således paradiset, men Jesper Christiansen sætter scenen i en anden, velkendt dansk, kontekst. Landskabet i Odsherred er i billedkunstsammenhænge kendt fra kunstnerkolonien af malere, der omkring 1930´erne skildrede livet og naturen i Odsherred.

   I malerierne dykker Christiansen atter ned i et større litterært mesterværk, "Dantes Guddommelige Komedie" (tidligere har Marcel Proust og Virginia Wolf været inspirationskilder), og han griber fat i bogens sidste del; paradis.

   Dog er det ikke trosskildringer men derimod visuelle fremstillinger af strukturer og hierarkier, som Christiansen fortolker fra bogen. Malerierne bliver derfor antydninger af mønstre og strukturer fra teksten, og det lys Dante beskriver præcist i teksten underspilles og bliver oversæt til mangesidige farve- og nuanceforskelle.

   Christiansens malerier er uden mennesker, men alligevel ikke mennesketomme. Tegn, symboler og hverdagsobjekter i malerierne giver tydeligt nærvær af civilisation med en bagvedliggende handling og forståelse. Dette greb gør malerierne til meget mere end landskabsmalerier.

   Med udgangspunktet i paradiset indskriver Jesper Christiansen sig i en række af kunstnere, der gennem historien har ladet sig fascinere og inspirere af fortællingerne fra "Den Guddommelige Komedie".         Christiansens malerier har dog altid haft sit helt eget udtryk, og udstillingens værker står som stærke visuelle fremstillinger af noget universelt i en lokal kontekst. 

http://kopenhagen.dk/artguide/single/article/med-dante-i-paradis-den-sydoestlige-del-af-odsherred/

Jeg opregner lige hvilke 'concepts' der i hvert fald 'blendes' i Jesper Christiansens maleri-serie:

• En litterær italiensk tekst fra begyndelsen af 1300-tallet blandes med aktuelle danske malerierne, malerierne trækker på konkrete 'billeder' i Dantes tekst. Også T. S. Elliot ("Burnt Norton) er teksligt blandet ind i billederne
• Forestillinger om paradis mixes med med landskabscener fra Odsherred, som igen blandes med scener fra det toscanske landskab omkring Firenze. 
•  Endvidere blandes musik og maleri, idet der i alle malerierne oprindelig har været tegnet noderne fra et uddrag af et stykke musik af J. S. Bach  J. S. Messe i h-mol. I nogle af billederne kan nogle af noderne anes endnu som en delvis kamufleret undertekst.
• Selv om Bach-noderne ofte males over, så det på et højere abstraktionsniveau udtryk for hvordan tiden der løber, integreres i et billede som er statisk og ubevægeligt. 
• Den blanding af tid i forløb og det statiske billede sker også helt konkret og visuelt ved at et motiv fra ét maleri gentages i et følgende billede, men altid fra en ny synsvinkel, med andre farver, eller en anden beskæring.
• Eller videre ved at detaljeringsgraden af det der males (blade, blomster), er så ekstremt at publikum ikke kan undgå at opleve at det har taget rigtig lang tid at male: uger, måneder.
• Der er motiviske referencer til bestemte motiver i billeder fra tidligere epoker, og også til nogle af de såkaldt "Odsherredmalere".
• Og sikkert meget mere ....

Det helt overordnede princip for Jesper Christiansens kunst som han om og om igen vendte tilbage til under foredraget, var og er 'gentagelsen'.

   Han sagde noget i retning af at hvis der var noget han havde opfundet og rendyrket i sin kunst, - hans 'claim to fame' i kunsthistorien - så var det 'gentagelsen',

   Men, bør man så også tilføje, og hvad der også fremgik af foredraget og eksemplerne: 'gentagelsen' er altid i en eller anden forstand 'varieret'; som fx at ting spejler sig i hinanden, eller at motiver nok repeteres, men så er vendt på hovedet, eller er anskuet i et nyt perspektiv - fra en ny synsvinkel.

   Der er aldrig kun tale om 'mekanisk gentagelse'.

 
Og for Jesper Christiansen er det tilsyneladende en stor æstetisk fornøjelse at finde på overraskende måder at variere sin monomane mani for gentagelser og repetitioner på.

   For bare at fremhæve et enkelt moment som han 'gentager' og samtidig vender på hovedet: Når Dante SER OP til "Paradis" i sin Guddommelig komedie-tekst, så vælger Jesper selvfølgelig at SE NED på sit 'paradis' - haven i Odsherred - i sine aktuelle malerier:

Jesper Christiansen kom sent i gang med at male. Han var egentlig musiker - og en god en af slagsen på flere forskellige instrumenter.

   Men hans kone Anna Grue fik ham til at ændre kunstnerisk mål, medie og retning: Så han droppede den udøvende musik og endte med at blivekunstmaler.

   Sådan:

Da jeg lærte Anna at kende i 1977 gik hun på Kunsthåndværkerskolen og havde et lille barn på otte måneder. Jeg var lige færdig med et højskoleophold Holbæk Kunsthøjskole og brugte al min tid på at spille tolvstrengesfingerspil i et band, der lød som C.V. Jørgensen møder Weather Report. Jeg spillede flere instrumenter og var god til det. Jeg spillede ofte ude, tjente lidt penge og kom sent hjem om natten.

   Så sagde Anna en dag, at det var upraktisk med et lille barn, og hun spurgte om jeg ikke ville være kunsthåndværker som hende, for så kunne jeg arbejde om dagen og være hjemme om natten. Jeg havde ikke hendes tekniske talent, men hun hjalp mig, jeg søgte ind og blev optaget. Mens Anna valgte den industrielle vej, valgte jeg den mere kunstneriske. Vi skulle tegne romerske bogstaver på pergamentpapir, og havde en hel uge til at lave et A. Jeg elskede at nørde med det, men min skriftlærer syntes, at jeg var for dårlig, og hun opfordrede mig til at søge ind på Kunstakademiet. Ok, sagde jeg.

   Så begyndte jeg at se på kunst. Jeg anede intet om det i forvejen. Men tegneinteressen havde jeg haft i min barndom, og den blussede op igen. Jeg søgte og kom ind på akademiet i andet forsøg som 26-årig. Og så lagde jeg instrumenterne på hylden. Fra den ene dag til den anden. Det døde fuldkommen for mig.”

Jesper Christiansen arbejdede side om side med 'de unge vilde malere' i 80´erne. Det var dengang malerne, med Jesper Christiansens ord, "skulle være dårlige og male med en gulvskrubbe".
   Selv gik han andre veje med sin kunst. 

   Siden blev han professor på Kunstakademiet. Og der gik en række år med det, men så ...

Jeg var en sen starter, og de andre blev berømte før mig. Hvis jeg lavede tyve billeder på ét år, og de seks var gode, var jeg tilfreds.

    Men i 2008, da jeg var stoppet som professor, besluttede jeg at jeg ville være god. Jeg har stormet rundt på så mange gallerier, at jeg ikke længere interesserer mig for moderne kunst.

   Da jeg skulle deltage i udsmykningen af Kronprinseparrets lokaler i Frederik d. 8’s Palæ på Amalienborg, begyndte jeg at studere gammel kunst som Giotto fra 1300-tallet, og i dag gider jeg kun se på sådan noget gammel lort.

   Jeg ønsker mere håndværk, mindre koncept, selvom mine egne billeder har så mange referencer, at det halve kan være nok. Men jeg vil også transcendere med håndværk. Få hånden til at transcendere i stedet for hovedet.

Læs mere om den side af Jesper Christiansen og hans kunstneriske udvikling her i Klaus Rothsteins blogindlæg hvori han refererer et interview med kunstneren, under overskriften: "Den musikalske maler".

http://www.rothstein.dk/2015/den-musikalske-maler/

I øvrigt spekulerer jeg på om også Jesper Christiansen også er naturlig synæstetiker, ligesom Bigum er det, og ligesom Grethe Bagge sikkert er det.