Det sværeste at male i akvarel indtil videre har været når jeg satte mig for at male mennesker. Jeg prøvede fx at male et selvportræt efter at fruen og jeg havde været på Louisiana og set en udstilling om kunstmaleres portrætter af sig selv. Helt mislykket.
Efter at være kommet hjem fra det første akvarelkursus i 2011 øvede jeg mig på at male mennesker efter fotos fra avisen, bl.a. det her af en smuk kvindelig cellospiller:
Jeg har også prøvet at male mennesker ud fra fotos jeg tog under vores rejse til Burma 2013. De var ikke rigtig vellykkede. Men heller ikke helt tossede, som det her af en kvinde der sælger frugter og grøntsager fra perronen på en togstation - i et næsten blændende sollys:
Det jeg var mest tilfreds med - og så alligevel slet ikke - var portrættet af en burmesisk ung kvinde hvis foto jeg fandt på nettet:
Når jeg også var utilfreds med det, var det fordi jeg ville male hende med okkersminkede kinder og pande, som er så typisk for de burmesiske kvinder man møder alle steder i provinsen. Og det kunne jeg slet ikke finde ud hvordan jeg skulle gøre.
Jeg prøvede igen sidste år da vi var på ferie på Kap Verde.
En frugtsælgerske kom forbi vores terrasse, jeg syntes hun var smuk og flot, fik knipset et par billeder af hende i profil og i bortvendt profil - som jeg så bagefter brugte som referencefotos for tegninger og akvareller.
Ud af anstrengelserne kom disse to akvareller - en i farver og en monokron malet i forskellige nuancer af gråt - ud fra en tegning udført med en særlig akvarelblyant, dvs. en blyant hvis streger kan opløses og udtyndes i vand bagefter når man maler over med en våd pensel.
Faktisk tegnede jeg dem begge med akvarelblyant, og så malede jeg den ene over med farver bagefter, så jeg bevarede skyggelægningen fra akvarelblyanten:
 |
| Frugtsælgerske |
Jeg var faktisk tilfreds med dem alle - både de grå-hvide og den farvede version. Og jeg havde planer om at jeg ville forsøge med flere forskellige udgaver da jeg kom hjem.
Men jeg orkede det ikke. Det havde været meget svært og krævet en stor koncentration både at tegne dem først og derefter at sætte et af dem i farver.
Jeg følte at jeg var kommet til grænsen for min kunnen - både som portræt-tegner og akvarelmaler.
Som sædvanlig var det jeg særligt glædede mig over, arbejdet med fordeling af lys og skygger i ansigtet
På det kursus hos akvarelmaleren Annelise Pio som jeg og fruen var på for 2 måneder siden, stod der også akvarelmaling af portrætter på dagsordenen. Jeg var kun med den første dag, og nåede kun lige at få malet et enkelt øvelsesesbillede med et portræt - som havde en af Annlise Pios egene akvarelportrætter som referencebillede, hvilket alt i alt gjorde det lettere at male - fordi man i et vist omfang kunne mime penselstrøgene fra forbilledet:
:
En ting er at akvarelmale portrætter. Og det står stadig på min liste over ting jeg skal udfordrer mig selv med, at jeg vil prøve at male portrætter af både mine døtre og fruen.
Utvivlsom er der et særligt problem ved at vælge mennesker man kender som motiv: at man næsten per automatik bliver utilfreds med dem fordi de ikke ligner - godt nok. Eller ligner på en forkert måde.
En enkelt akvarel fra det første år fruen og jeg var sammen på Kap Verde, og som viser fruen bortvendt kiggende ud over vandet fra vores morgenmadrestaurant, er jeg dog tilfreds med:
Min erfaringer med at male vores langhårede røde skovkat Fister, peger faktisk netop på det som et problem: at male mennesker eller dyr man kender rigtig godt.
Det ville have været meget nemmere at male en ukendt kat efter et foto - eller efter en anden katte-akvarel som jeg fandt på nettet.
Det at man kender motivet så godt - og derfor måske også for godt, gør det sværere at foretage den nødvendige abstraktions- og transformationsproces og det nødvendige skift til højre halvdels særlige "se-uden at tænke på hvad det forestiller-mode" som Betty Ewards beskriver så instruktivt og oplysende i sine bøger om "kunsten at se".
Jeg har længe tænkt på at det kunne være en spændende udfordring at prøve at male bare damer - "nudes" som det heder på engelsk.
Der er jo en lang tradition i kunstens historie for at kunstnere maler "nudes" - altså kvinder i mere eller mindre afklædt tilstand.
De gamle grækere og romere lavede skulpturer af nøgne gudinder og andre kvinder fra mytologien som vi så fotos af i oldtidskundskab i gymnasiet.
Men det hvide marmor har aldrig fascineret mig alverden, hverken i den græsk-romerske udgave - eller i vores egen Thorvaldsenske.
Måske hvis man havde set skulpturerne i den oprindelige farvelagte udgave, ville det have været mere interessant:
| Roman Lovatelli Venus, farverekonstruktion.First-century A.D. |
Den føgende skulptur, en dejlige dame i marmor, husker jeg ikke fra mine oldtidskundskabbøger. Selv om hun er udhugget i hvid marmor, kunne hun godt have fortjent at være med som illustration af grækernes fine fornemmelser for bare damer:
 |
| Sovende Hermafrodit. Marmorkopi af opr. hellenistisk bronzeskulptur |
I middelalderens kunst så man stort set kun nøgne damer i skildringer af scener fra Paradis, eller scener fra Helvede og Skærsilden.
Ellers skal vi jo op i renæssancen før der for alvor kommer gang i maleriet af smukke nøgne damer (og i et vist omfang også mænd). Dels finder renæssancemalerne motiver fra nogle af de mere frivole og pikante historier i det gamle testamente, som her 'Susanne i badet':
 |
| Tintoretto: Susanna and the elders. 1555 |
Dels tager man friskt og frejdigt tråden op fra oldtidens frigjorte fremstillinger af nøgne kvinder fra klassiske myter og sagn.
 |
| Sandro Botticelli: The Birth of Venus. 1486 |
 |
| Giorgione: Sleeping Venus. c. 1510 |
Så går det ellers derudaf i Europa - med mange malerier af afklædte damer op gennem århundrederne - i varierende stilarter og motiviske "for- og afklædninger":
 |
| Rubens: De tre nymfer. 1635 |
Fra slutningen af 1700-tallet forlader kunstmalerne den konceptuelle kamuflage fra klassiske myter, sagn bibelhistorier til fordel for anonyme kvindeskikkelser:
 |
| Goya: The nude Maja. ca. 1797 |
En af mine favoritter inden for genren, er denne klassiker af C. W. Eckersberg, hvor de mest opmærksomhedstiltrækkende dele af kvindekroppen er overladt til fantasien:
 |
| Eckersberg: Kvinde foran spejl. 1841 |
 |
| Courbet: De sovende. 1866 |
 |
| Manet: Frokost i det grønne. 1863. |
 |
| Renoir: Seated Nude. 1913 |
Modigliani står også højt på min favoritliste. Hans nøgenmodeller var ofte også hans elskerinder, og at han elskede dem højt, fremgår også i den grad:
 |
| Modigliani: Nu Couché au coussin Bleu, 1918 |
Den danske afdøde surrealistiske kunstner Hans Henrik Lerfeldt er aktuel med en udstilling i skrivende stund, og har posthumt fået meget store og positive anmeldelser.
Han nød at kombinere sine aldrig helt nøgne modeller malet i fascinerende fotografisk realisme-stil med indlagte detaljerede afbildninger af insekter:
 |
| Hans Henrik Lerfeldt: Komposition. 1980. |
Skitsetegning efter nøgenmodel indgår i enhver klassisk-akademisk kunstmaleruddannelse og kaldes croquis. Om den særlige kunstform kan wikipedia fortælle:
Croquis drawing is quick and sketchy drawing of a live model. Croquis drawings are usually made in a few minutes, after which the model changes pose and another croquis is drawn.The short duration of the pose benefits models because they do not need to keep still for a long time; this also benefits the artists because it helps them concentrate on the essential elements of the pose. An artist does not have time to draw all the details, so they learn to concentrate on the important elements. Croquis is also a good method of drawing subjects that generally do not stand still and pose, such as animals and children.After the initial sketch, croquis drawing can be used as a foundation for another work of art such as a painting or may be used as a work of art itself.The word croquis comes from French and means simply "sketch".
Men jeg har aldrig gået på nogen kunstuddannelse og aldrig trænet i croquis, og måske derfor har jeg faktisk aldrig kaste mig ud i at forsøge at male den nøgne kvindekrop, hverken i de seneste år som akvarelmaler eller da jeg var ung og malede med olie(kridt)farver og tegnede med tusch.
Jeg er også et ganske blufærdigt menneske, så en vis form for generthed har sikkert også blokeret for at jeg kom igang med at tegne og male nøgne damer - selv om lysten havde været der.
Googler man "croquis" og "billeder", så dukker der dels kultegninger - og dels en masse akvarelstudier af bare damer op på computerskærmen:
Anledningen til at jeg så selv er kommet i gang med akvarelmaleri af kvinder uden tøj på, var serendipitetisk tilfældig. Min svoger var på julebesøg og han og min søster kiggede mine akvareller igennem - med henblik på at vælge nogle ud til at hænge på væggen i deres helt nybyggede hus - efter at det gamle bondehus brændte.
Under diskussionen siger svoger så til sin kone - min søster - at han kun vil have to slags motiver på væggene derhjemme: '"fugle" og "bare damer".
"Fugle" som motiv for akvareller kunne jeg levere - i skikkelse af forskellige versioner af en rødhals. Men "bare damer" i akvarel kunne jeg jo ikke levere.
Jeg googler så "watercolor nudes" og "artistic nude photos", fandt nogle 'forbilleder' - referencebilleder - og kastede mig ud i det.
Det blev til disse fire akvareller - efter "modeller" på nettet:
Jeg valgte modelbilleder med stærk 'lyssætning' på kroppen. Og de to første her var jeg ikke utilfreds med - som første-gangs-afprøvninger af motiver og teknik.
Som man ser, forsøgte jeg mig også med at kombinere akvarelmalingen med en tusch-stregs profilering af kroppens linjer i billede nummer to. Den teknik er typisk for mange tegneserier og illustrationer - og mange japanske træsnit.
Jeg valgte at male motivet med kvinden set fra siden en gang til - nu med brug af teknikken med at male 'glidende overgang' fra skygge til fuldt belyst hud som jeg var blevet introduceret til af Annelise Pio på det sidste akvarelkursus.
Jeg var faktisk rigtig glad for resultatet. Flot pige:
Det følgende - og sidste motiv i denne omgang - har et foto fra nettet som referencebillede. Det var derfor væsentlig sværere at male end de tre foregående - simpelt hen fordi der med et foto ikke er nogen penselstrøg at mime.
Her er hvad der kom ud af det:
Jeg var og er tilfreds med hende. Også en dejlig bar dame.
Fruen spørger hvorfor vi ikke ser modellernes ansigter - og hvad ser de på?
Svar: Dels er der rigtig mange af både akvareller og artistiske fotos fra nettet hvor modellerne har mere eller mindre bortvendt ansigt. Og dels er ansigter svære at male. Og ansigter forfra - især med øjenkontakt - kan virke distraherende i forhold til det der er i fokus: glæden ved at se og male en kvindekrop uden tøj på.
De ser altså ikke på noget. De ser bare væk.
Se i øvrigt dette blogindlæg hvor jeg fortæller om og viser kvinders smukke nakker som motiv for fotos og malerier:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2012/11/om-kvindeportrtter-med-borvendt-ansigt.html
Her kommer referencebillederne fra nettet:
Min konklusion. Akvareller af bare damer, er et spor der er værd at følge videre.
Men hvor er det dog svært.
