Fruen og jeg gik på julemarked i går - der var annonceret som et af en række lokale markeder den weekend. Og som arrangør stod "Big Wheel Studios" lokaliseret i en bygning på Oringe - som ellers i sine smukke bygninger og parkanlæg fra midten af 1800-tallet tegnet af M. G. Bindesbøll, hovedsagelig rummer et af de regionale sygehuse for sindlidende.
Jeg har tidligere omtalt bygnings- og parkkomplekset som et smukt eksempel på en et sygehusbyggeri der ideologisk var styret af forestillingen om "helende arkitektur":
http://petersudsigt.blogspot.dk/2011/11/live-oplevelse-af-naturen-som-kreativ.html
Og en opgave fra arkitektskolen som gennemgår byggeriet, omtaler det som ...
... et resultat er et program der forlangte et klassisk borgerligt udtryk med en begrænset monumentalitet, men ydermere et afdæmpet og sagligt værk af stærk karakter. Værket udfordrede i det stille den senklassicistiske og historicistiske arkitektur med et udtryk forud for sin tid. Samtidig udgør det begyndelsen på tankerne om helende arkitektur.
Nogle af bygningerne bruges ikke mere til deres oprindelige formål og den ovenfor hvor Big Wheel Studios normalt holder til, huser også Oringe Museum som jeg besøgte for nogle år siden.
Big Wheel Studios er et arbejdsfællesskab for skaberlystne virksomhedevirksomheder. Stedet drives af Neander Teater//Gitte Nielsen//Kristján Ingimarsson og har eksisteret siden efteråret 2009. Big Wheel Studios. Færgegårdsvej 15, Bygning 30. 4760 Vordingborg. kontakt: gitte@neander.dk
Markedet var annonceret som et "anderledes julemarked" - et som var arrangeret for fjerde år i træk - i år - "med 23 udstillere, musik, overraskelser, stemning - og næsten ingen nisser!" - som det står i invitationen.
Vi har ikke været på det de andre år, og Big Wheel Studios havde vi et vagt indtryk af mest havde noget med teater at gøre.
Vi havde egentlig ikke de store forventninger. Den type markeder med et mix af mad og kunsthåndværk er der en del af både sommer efterår, vinter og forår - og både i Vordingborg og omegn og i Odsherred hvor vi bor om sommeren.
Men der var faktisk end del kunsthåndværk af kvalitet, og fruen købte en ordentlig dusk grønkål. Og lige uden for på græsplænen fandt vi bleg hekseringhat i rigelige mængder, nok til en gang pasta med vilde stuvede svampe til aftensmad, og svampe nok til også at fryse ned.
Sådan ser den ud i sit naturlige habitat:
Og sådan ser de blege faste hattesvampe med den lyslilla stok ud - skåret i lagkage-udsnit - klar til at blive ristet på panden med lidt smør eller olie, fintsnittet rødløg, et enkelt presset hvidløg; efter 4-6 minutters stegning ved jævn varme, tilsættes piskefløde der bruser op og tykner, og så et drys salt og peber:
Mums! Og serindipitet:
Vi fandt ikke bare noget til glæde for maven, men også noget til fornøjelse for synet - og sindet. Der var vist lidt hekseri med i spillet.
Der var som sagt 23 udstillere, men især Lise Meijers stand med magiske billeder trak opmærksomhed til sig:
I første omgang blev det kun til indkøb af et solidt bundt postkort med motiver fra hendes koloristiske, fabulerende og lyriske billedunivers, som dem her:
Ingen tvivl om at hun er god. Hun behersker en sofistikeret naivismes magiske billedsprog, og man aner at hun med tiden kan udvikle det til noget større.
Stil-, tema- og temperamentmæssigt er Lise Meijer beslægtet med kunstnere som Ib Spang Olsen, Bjørn Wiinblad og Marc Chagall.
Men også Kay Christensen som jeg for nylig har skrevet om i et indlæg, synes hun at have lighedspunkter med - både når det gælder det blendede eventyrlige univers og montage-måden at arbejde på, fx. med poetiske tekster skrevet ind i kompositionen.
Da vi er på Oringe kommer jeg også i tanker om og får associationer til den kvindelige kunstner Anne Marie Brauge som jeg skrev om for halvandet år siden:
Her nogle flere af Lise Meijers billeder som jeg finder på hendes hjemmeside, hvorfra hun også sælger postkort, kalendere og plakater. Så hun er helt moderne og med på noderne: de digitale og sociale medier:
Nogle af Lise Meijers malerier giver mig også mindelser om Tolkiens egne tegnede og akvarelmalede illustrationer til sine fantasy-fortællinger Hobitten og Ringenes herrer. Fx det med at når man maler træer, så sår går det malerisk iagttagende røntgenblik også under jordoverfladen, fordi det liv der foregår under jorden omkring træernes rødder, er mindst lige så interessant og betydningsfuldt som det der foregår i den synlige krones grene og blade der er livsafhængige af det de trækker op fra jorden gennem rodnettet.
Her træer i Lise Meijer-udgave - livet omkring rødder fylder næsten mest:
Her Tolkien-billeder også med træer med synlige rødder - der skal være rum for trolde, dværge og andet underjordisk godtfolk, fornemmer man:
Det er måske banalt, men ikke desto mindre ret så indlysende - at overføre disse særlige billedformler til noget mere abstrakt og se dem som metaforer: billeder på modsætningen mellem det der er bevidst (=det som er over jordens overflade og rækker ind i himlen) og det som er ubevidst (=det som er under overfladen hvor det kribler og krabler, syder og bobler, og hvor vand og næringsstoffer trækkes op til det som er grønt og blomstrende over jorden).
Og så spiller serendipiteten pludselig med igen: Det rene hekseri!
For et par dage siden fandt jeg en gammel mappe fra min tidlige ungdom som gemte en del af mine tusch-tegninger fra den gang - grågule og plettede. Deriblandt var minsandten også billeder med umiskendeligt tegnede fantasy-træer med synlige og livlige rødder under jordoverfladen:

Underbevidsthedens ungdommelige rørelser har godt nok spillet med her, så det basker!
Jeg kendte ikke noget til Tolkiens illustrationer og univers i det hele taget, dér omkring 1960 hvor jeg var 17 år. Tydeligvis havde jeg billedligt en smag og en tegnelyst der var domineret af hang til jugendstilens slyngede organiske linjer, som lidt har lignet Tolkiens 30-40 år før.
Men også med udtalt hang til stil, motiver og forestillinger med rødder og referencer til Hokusais japanske træsnit:
Den historie må jeg vist vende tilbage til når jeg har mere overblik over og styr på hvad den nysfundne mappe med min ungdoms-tegninger indeholder.

Her et link til Lise Meijers hjemmeside hvorfra hun både sælger, udstiller og blogger på livet løs:
http://lisemeijer.dk/
Kan anbefales.
De 23 udstillere på Big Wheel Studios julemarked var: Ulla Forfang, Rikke Skovgaard, Malene Griffiths, "Sildestrøm" ( Ida Paludan, Mette, Patricia), Lisa Andersen, Kirsten Bloch, Mette Lysdahl, Anni Poulsen, Bodil Bøgvad, Thomas Kolding, Birgitte Tvermoes, Jeanette Lopez-Zepeda, Lotte Christensen, Anette Lind, Kit Yndal, Grethe Jørgensen, Anne Erenberg, Birgitte Sværke Pedersen, Tanja Liv Møller, Charlotte Kaae, Gitte Nielsen, Lotte Elvang, Oringe Gartneri v. Klaus.