Damien Hirst, Bjørn Nørgaard, Marco Evaristti - om konceptkunst og andre historier

"Sku´ det nu være kunst?" kunne også være overskriften på dette indlæg.

Den nulevende billedkunstner der for tiden får de højeste millionpriser for sine værker, er englænder og hedder Damien Hirst, fortæller Weekendavisen fra den 20. juni. Alene af den grund er han værd at kigge nærmere på. Og mange kunstkloge folk er skeptiske. Han er for smart, han er for poppet, han er kynisk.
   Den kunst-frame Damien Hirst arbejder inden for kaldes konceptkunst.
   Her er nogle af hans mere kendte - berømte eller berygtede - værker:





Det er blandt andet den slags værke Damien Hirst er blevet berømt for: døde dyr i formaldehyd - som i vores barndoms biologilokale - bare i stor størrelse: en haj, en ko, et får, en hund. Med mystiske titler der næsten alle handler om liv og død.
   Hajen i formaldehydmontren har fx titlen “The Physical Impossibility of Death in the Mind of Someone Living”.



Damien Hirst kan dog også godt male, viser det sig ved lid søgning. Som maler er han heller ikke nogen hyggeonkel.



Denne blendede skulptur har den ironisk vrængende titel "The Virgin Mother". Ren surrealisme:

Her en skulptur af et dødningehoved beklædt med 8.000 diamanter, og med titlen "The love of God":



Jeg får associationer til vores egen store billedkunstner Bjørn Nørgaard, der som ung slagtede - 'ofrede', forklarede han - en hest og syltede dele af den i traditionelle syltetøjsglas:
2


Her en Bjørn Nørgaard-skulptur med titlen "Venus fra Milo":

Og der er også klare konceptuelle koblinger fra Damien Hirst til billedkunstneren Marco Evaristti, der har udstillet - ja, netop - en række blendere med indlagt levende gubier, og med blenderne tilsluttet strømførende ledning til en kontakt som publikum kan tænde for hvis de har lyst - og tør. Konceptuel blending - i dobbelt forstand:

Hvad er det fælles for disse kunstnere? At de giver dele af publikum brækfornemmelser? At de skaber sensation og voldsom debat? At de gør kunstbegrebet hult og meningsløst?
   Det kaldes konceptkunst det de laver, og effekten af deres kunst er ikke det æstetiske - det med originale former og farver i relation til motivet - men den bagvedliggende ide: Konceptet. Der er tale om det vi kalder blending af elementer fra konceptuelt adskilte rum. I disse tilfælde typisk objekter vi kender fra en helt anden - profan eller vulgær kontekst, men nu placeret i en fysisk sammenhæng hvor vi normalt støder på æstetisk formede kunstværker.
   Altså må vi som tilskuere re-frame objektet!
   For at det skal være god konceptkunst skal publikum opleve en slags chock ved oplevelsen af det konceptuelle sammenstød i et mentalt rum: en aha-oplevelse der skal give ny provokerende mening til det velkendte.

Men hvad så det her: et hæklet koralrev! Det er ikke stærkt provokerende. Men glimtet af en aha-oplevelse er alligevel mærkbart. En øjenåbner.
   Det er også en form for konceptuel blending - noget der ligner metaforik: Et af naturens vidundere - koralrevets skønhed - set gennem den hverdagslige optik som det håndværksmæssigt hæklede stof udgør.
    Eller måske snarere - de to konceputelle rum belyser gensidigt hinanden, det der i fagliteraturen kaldes 'double scope blending. Vi ser koralrevet gennem hæklingens optik, og det hæklede udtryk gennem koralrevets optik:

Titlen på dette hækledede 'koralrev' er 'Föhr-revet'. Projektet og konceptet beskrives her.

The Hyperbolic Crochet Coral Reef Project
Et hæklet koralrev til øen Föhr

I samarbejde med Institute For Figuring i Los Angeles har Museum Kunst der Westküste på Föhr skabt et hæklet koralrev. Föhr-revet eller Föhr Reef er en lokal, uafhængig kunstaktion, om end med en vis tilknytning til Wertheim-søstrenes internationale projekt.
   Naturlige rev er indbegrebet af princippet om livsformernes sameksistens. I den henseende kan uldrevene betragtes som et netværk, et verdensomspændende community, der etablerer hæklede mindesmærker over et liv i harmoni med naturen. Föhr-revet bliver præsenteret på en særudstilling på museet sommeren 2012 (10.6. - 16.09.12) sammen med andre hæklede undervandsorganismer, der indgår i The Hyperbolic Crochet Coral Reef.
   Föhr-revet opståede over fem måneder som en kollektiv, transnational installation. Over 700 detlagere bidog til The Föhr Reef.
   Projektet er et samarbejde imellem Museum Kunst der Westküste og The Institute For Figuring, Los Angeles.

Her et foto af en "ægte koraller" - til sammenligning.

Der ligger matematik bag måden at hækle disse organisk bølgende former på. Man taler om hyperbolsk hækling.
   Hvordan man hækler disse såkaldt hyperbolske koraller, kan man læse om her:

http://www.mkdw.de/uploads/media/Instruks_The_Foehr_Reef.pdf

Jeg minder også om mit tidligere indlæg om 'Yarn Bombing' og 'Grafitti-strik':

http://petersudsigt.blogspot.dk/2011/07/grafitti-strik-yarn-bombing-blending.html

Christina Hagen - erfaringssprog, videnssprog - og Lars Olsen-kritik af eliterne

Jeg skrev for nogle indlæg siden om kreative vrede, eksemplificeret ved forskellige avisaktuelle kreative personligheder. En af dem var Kristina Hagen hvis sprog i teksterne i hendes nysudkomne bog 'White Girl' i den grad betog mig.

   Hun fortjener at komme på en omgang mere: 

Jeg fucking lyst til at skære din triviel mund af og putte ned i syltetøjglas og sætte i køleskab og rigtig spise jul sammen med SVIN og PØLSE og KÅL og anden ting, der lugter og er grim. Du mig så gal gøre! Du lukke din kæft eller jeg lave den vold på dig, latinomand!

Citatet er denne gang hentet fra et portrætinterview i Weekendavisens bogtillæg fra den 20. juli, skrevet af Lasse Lauridsen.

   Her fortæller hun hvad det er for et sprog den bagvedliggende vrede er rettet imod - "det sprog, man taler, når man læser bøger, blogs og børsnotater":

Der er så meget pænhed og korrekthed i den måde, vi taler på. Det kan godt være, det ser ordentligt ud udadtil, men det gemmer på et undertryk, (...).
   Sproget fungerer som et rum, hvor vi er låser alle de tabuer inde, som vi ikke kan håndtere i vores samfund. Jeg føler lede ved sproget og vil straffe det ved ikke at bruge det eller ved at ødelægge det. Jeg har følelsen af at det akademiske, korrekte dansk er et beskidt sprog. Et sprog der er brugt for meget til at manipulere med, (...)
   Da jeg skulle til at skrive White Girl, kunne jeg mærke en vrede over den måde, kultureliten debatterede på. Deres måde at få ret på, nedgøre mindre vidende, dårligere uddannede mennesker, der af forskellige årsager ikke har adgang til sproget på samme måde som eliten. Fordi de ikke har de samme økonomiske eller uddannelsesmæssige fordele. Især fordi de her intellektuelle jo selv var styret af akkurat de samme fordomme over for kvinder, indvandrere og fattige som dem der ikke har tilbragt år på universitetet.

På mange måder minder Christian Hagens synspunkter og synsvinkel om en af mine journalistisk 'helte' i den moderne danske samfundsdebat, Lars Olsen, sådan som de bl.a. kommer til udtryk i hans øjeåbnende og for nogle provokerende bog: 'Eliternes Triumf - da de uddannede klasser tog magten'.
   Med Lars Olsen har jeg det sådan at når jeg støder på et nyt indlæg fra hans hånd, så er jeg ikke bare nogenlunde enig - jeg er så enig i det han skriver - at det også vækker en form for vrede over eliternes...

EYES WIDE SHUT

Jeg har flere gange skrevet om forholdet mellem 'videnssprog' og 'erfaringssprog', og hvordan et skift - en 'oversættelse' - fra det ene sprog til det andet betyder et skift i perspektiv eller frame der næsten altid er ideologisk afslørende. Og jeg har eksemplificeret det med et citat fra en rapport fra nogle konsulenter der for mange år siden skulle vurdere hvilke krav det stillede til nyansatte at betjene det nye sorteringsudstyr i Postterminalen:

I langt de fleste tilfælde vil intellektuelle ressourcer, der rækker ud over det normale, næppe kunne blive tilfredsstillet. (...) Men et vist minimum af intellektuelle forudsætninger vil være påkrævet for at undgå person- og materielskader, samt unødvendige forsinkelser. 

Videnssprog så det basker. Men hvad er det for "tabuer det lukker inde", hvori er det "manipulatoriske", som Christina Hagen mener der ligger i det? Hvordan er det 'nedgørende'?

   En kreativ journalist på Ekstrabladet oversatte indholdet til erfaringsprog og knaldede det op i en stor overskrift:

De skal være dumme.. men ikke for dumme

Så blev der ballade blandt medarbejderne på Postterminalen.

Det Christina Hagen gør, er sådan set det samme, bare på en helt original og metaforisk måde. Gennem et selvopfundet nyt dobbeltspejlende og blended 'erfaringssprog'. 

   Teksterne i 'White Girl' udstiller i den grad mellemmenneskelige fordomme, stereotypier og tabuiseringer.

   Det er ordkunst på et meget højt niveau.

Hvis man i koncentreret form vil læse om Lars Olsens synspunkter og erfaringer i mødet med almindelige mennesker i 'forsamlingshuse', så kan man finde dem på følgende web-adresse - blandt andet med en masse erfaringssprog-citater:

http://www.larso.dk/Pol-easy.html