Jeg har for ikke så længe siden - sammen med fruen, været i den lokale biograf og set animationsfilmen 'Loving Vincent'.
Vi syntes begge den var fremragende, fascinerende - en fed oplevelse. Rørende, faktisk.
Filmen introduceres sådan på Det Danske Filminstituts hjemmeside:
Den 29. juli 1890 vakler en såret mand ned ad gaden i den lille franske by Auvres. Han holder sine hænder mod et frisk skudsår i maven. Manden er Vincent Van Gogh, og hans tragiske død er til den dag i dag omgærdet af mystik og spekulationer. I denne 100% olieanimerede film følger vi, gennem karaktererne på Van Goghs malerier, omstændighederne omkring hans (selv)mord.
Men muligvis skal man være lidt nørded med van Gogh, hans kunstnerliv og billeder, for - for alvor - at nyde den.
Og muligvis skal man også være lidt nørded med tegnefilm af den gammeldags slags, hvor hver eneste frame er tegnet og malet, og nogle - de bedste tegnere - har tegnet og malet forgrunde - mens andre mere dygtige håndværkere har specialiseret sig i baggrunde og miljøer.
Sådan lavede Disnye sine epokegørende tegnefilm fra 30´erne og årtierne fremefter (Pinocchio, Snehvide, Bambi, Dumbo, Askepot, etc.).
Og sådan har man i Japan siden 80´erne produceret de epokeskabende og både eventyrlige og realistiske tegnfilm (kaldet 'anime) i regi af produktionselskabet Ghibli, med Hayao Miyazaki som stil- og indholdskabende kunstner i instruktørstolen;
Hayao Miyazaki (宮崎駿, Miyazaki Hayao, 5.januar1941) er en japansk filminstruktør, animator og tegneserieskaber. Han begyndte at arbejde med tegnefilm i 1963 og har siden været med til at lave mange film. Han leder i dag tegnefilmstudiet Studio Ghibli og er en af de største indenfor tegnefilm. Han står bag adskillige store animeproduktioner, deriblandt Min Nabo Totoro (1988), Princess Mononoke (1997) og den Oscarbelønnede Chihiro og heksene (2001). Nomineringer og priser: Udmærkelser Kikuchi Kan Prize (2001), Oscar for bedste animationsfilm (2002), Shiba Ryotaro Prize (1999), Los Angeles Film Critics Associatio:n Awards for bedste Animation (2002), Guldbjørnen (2002) med flere.
Her illustrerende eksempler fra arbejdet med at tegne to af figurerne til filmen 'Min Nabo Totoro':
Som Walt Disneys og Hayao Miyazakis tegnefilm er produceret med hver eneste frame tegnet/malet for sig, sådan er i princippet filmen 'Loving Vincent' også produceret; og dog alligevel ikke helt - for her er hver frame malet - i olie!
'Loving Vincent' er verdens første 100 procent olieanimerede film, hvor 150 kunstnere har håndmalet hvert eneste ene af de malerier, der krævedes til filmens 65.000 frames. Filmen blev nomineret til en Oscar i kategorien Bedste animationsfilm.
Filmen fortæller historien om hvordan de sidste dage, uger og måneder i Vincent van Goghs dramatisk-tragiske liv foregik, ifølge forskellige samtidige kilders udsagn, udsagn der i filmen er mere eller mindre modstridende, specielt hvad angår hans død: Blev han faktisk myrdet eller levede han op til rollen og skød sig selv.
Meget tyder i virkeligheden på - som det også fremgår af filmen - at det første er korrekt. Og at det man har troet siden 1891 - at han begik selvmord, er forkert.
Og det er en relativt aktuel kontrovers om netop det spørgsmål som er motoren i filmen - dens gennemgående plot.
Om kontroversen fortæller Wikipedia:
In 2011, authors Steven Naifeh and Gregory White Smith published a biography, Van Gogh: The Life, in which they challenged the conventional account of the artist's death.In the book, Naifeh and Smith argue that it was unlikely for van Gogh to have killed himself, noting the upbeat disposition of the paintings he created immediately preceding his death; furthermore, in private correspondence, van Gogh described suicide as sinful and immoral.The authors also question how van Gogh could have traveled the mile-long distance between the wheat field and the inn after sustaining the fatal stomach wound, how van Gogh could have obtained a gun despite his well-known mental health problems, and why van Gogh's painting gear was never found by the police.Naifeh and Smith developed an alternative hypothesis in which van Gogh did not commit suicide, but rather was a possible victim of manslaughter or foul play.Naifeh and Smith point out that the bullet entered van Gogh's abdomen at an oblique angle, not straight as might be expected from a suicide.They claim that van Gogh knew the boys who may have shot him, one of whom was in the habit of wearing a cowboy suit, and had gone drinking with them.
Hele den samlede historie om van Goghs død og hvad der gik forud, har et selvstændigt opslag i Wikipedia:
Her et link til en artikel om selve forsker-konflikten hvoraf fremgår den grundlæggende uenighed om hvordan van Gogh døde:
I filmen er der to fortællespor med hver sit selvstændige 'van Gogh-udtryk':
- Dels et 'aktuelt' fremadskridende spor i farver hvor vi følger Armand Roulin i gul jakke og sort bredskygget hat (som van Gogh i sin tid portrætterede i tre forskellige malerier), på hans jagt efter sandhenden om (omstændighederne ved) van Goghs død, en jagt som vi følger gennem 'Roulin' møder og interviews med nogle af de mennesker som omgikkes maleren de sidste måneder før han omkom; og altså mennesker som van Gogh selv har portrætteret i et eller flere malerier i årene inden.
- Og dels et tilbageskuende spor, som i en række sort-hvide flash-back-scener levendegør en serie af vigtige episoder i kunstnerens tidligere liv.
Hele den historie kunne jo fortælles som en regulær biopic-spillefilm med instruerede udklædte skuespillere i billedet og et fremadløbende traditionelt 'whodunnit'-plot.
Og det er faktisk også hvad filmens polske instruktør (Dorota Kobiela) og produktionsgruppen har gjort, men kun som et første skridt hen imod den animerede film.
Derefter er alle de 65.000 frames som udgør filmen, nemlig kopieret i et håndmalet oliemaleri af kunstnere som har mimet van Goghs karakteristiske flimrende postimpressionistiske malestil i den periode. Og disse frames er så klippet sammen til en for så vidt gammeldags animationsfilm med en varighed på 1 time og 35 minutter.
Se her filmens trailer:
Det der er enestående i filmen her, er at det fremadskridende spor i filmen er animeret i levende billeder der som udtryk har van Goghs stil i de billeder han malede i sine seneste år, og billeder der som indhold har en række af de motiver som disse 'sene' billeder har: portrætter, interiører, landskaber, city-scapes, med andre ord de billeder vi alle kan genkende når vi ser dem: som ikoniske van Gogh-mesterværker.
Flash back-scenerne i sort-hvide-billeder lægger sig i stil, nuancer og streg tæt op af van Goghs tidligere malerier og tegninger som er mørke, grove og dystre i udtrykket.
Et godt indtryk af den bagvedliggende arbejdsproces kan man få her:
Mere er det faktisk svært for mig at fortælle i ord om filmen.
Men en dybtgående indsigt i historien og i arbejdsprocessen, kan man se og læse på filmens egen fyldig hjemmeside.
Don't tell, show:
Her er en række van Gogh-portrætter som er animeret i filmen og som først er fremstillet af skuespillere udklædt og sminket som figurerne i malerierne:
 |
| Oprindeligt portræt i midten; til venstre: skuespiller udklædt og sminket; til højre: det billede som danner udgangspunkt for de animerede sekvenser i filmen med den figur |
 |
| Til venstre: originalt van Gogh-selvportræt Til højre: Skuespiller udklædt efter selvportrættet |
 |
| Til venstre: Udklædt og sminket skuespiller efter originalt van Gogh-maleri Til højre: Mimet maleri som danner udgangspunkt for animerede scener med figuren i filmen |
 |
| I midten: Van Goghs originale portrætmaleri Til venstre: Udklædt og maskeret skuespiller efter originalen Til højre: Mimet maleri som danner udgangspunkt for animerede scener med den figur i filmen |
 |
| Til venstre: Udklædt og sminket skuespiller efter originalt van Gogh-maleri Til højre: Mimet maleri som danner udgangspunkt for animerede scener med figuren i filmen |
Og sådan kunne jeg blive ved. Men stopper indlægget her.
Vil man ind og se filmen 'Loving Vincent' som stadig går i nogle biografer, eller hvis man senere vil købe DVD'en med danske undertekster, så har jeg hermed forsøgt at give nogle verbale og visuelle nøgler til en fordybet oplevelse af filmen.
God fornøjelse!
