Sider

onsdag den 12. maj 2010

Den kreative personlighed og flow - Mihaly Csikszentamaihaly

Har netop fået en længe ventet bog med posten fra Amazon: Creativity - Flow and the Psychology of Discovery and Invention. Titlen indeholder jo nøgleordet kreativitet, og det sammen med ordet "flow" var det der gjorde at jeg måtte have den.
   Begrebet "flow" har jeg kendt til 2-3 år, som den særlige tilstand eller stemning man kan  komme i når man laver noget produktivt der optager en så meget at "man glemmer sig selv og tid og sted".
   Jeg så en grafisk model af "flow indtegnet i en slags koordinatsystem, en model som havde lighedspunkter med berettermodellens spændingskurve men også med aktantmodelllen omkring subjektets i spændingsfeltet mellem modstander og hjælper.  Og jeg kunne konstatere at den tilstand man som publikum (seer, lytter, læser) kommer i når dramaturgien virker efter hensigten, svarer til beskrivelsen af flowtilstanden. Her er sådan en flow-grafik:


Man kan groft sagt beskrive det sådan at flow-skemaet her viser en udviklingshistorie for et kreativt menneske i en læreproces, og at det langt hen ad vejen svarer til - er analogt med - at aktant- og berettermodel skematiserer udviklingen af hovedpersonen i et drama.

For at blive fri for at skrive det lange forfatternavn, så kalder jeg ham herefter Mihaly C. Han kombinerer i sin tænkning forestillinger om den kreative personlighed med den kontekst som denne personlighed udfolder sig i: "domæne" og "mark".
   Med "domæne" mener han "et samordnet sæt af symbolske regler og procedurer" som: matematik, jura, malerkunst, journalistik, politik. Med "mark" ("field") mener han alle de mennesker der fungerer som "gatekeepers" der afgør om en ny ide eller et nyt produkt skal accepteres, inkluderes og bevares i domænet.
   Hans ide er - ikke så særligt original, men klar - at når kreativiteten har succes så afhænger det af den rigtige kombination af personlige egenskaber med de specifikke vilkår i "marken" og udfoldelsesmulighederne inden for et givet domæne.

Om den kreative personlighed siger han, efter at have gennemgået en række forskellige tilsyneladende modstridende eksempler på kendte og anerkendt kreative personligheder:
Are there then no traits that destinguish creative people? If I hade to express in one word what makes their personalities different from others, it would be complexity. By this I mean that they show tendencies of thought and action that in most people is segregatede. They contain contradictory extremes - instead of being an "individual", each of  them is a "multitude". Like the color white that includes alle the hues in the spectrum, they tend to bring together the entire range og human possibilities within themselves."
Derefter går Mihaly C. over til at opregne og gennemgå de ti paradoksale kombinationer af egenskaber der kendetegner den kreative personlighed, en liste som stort set falder sammen med de egenskaber jeg opregnede i et af mine første blogindlæg. Så det er sikkert Mihaly C. som er en af kilderne til min opregning der. Jeg kan i hvert fald konstatere at han i ovennævnte citat indfanger noget af det samme som jeg har efterporet i mange indlæg: den splittede personlighed som en af drivkræfterne i de kreative blending-processer.
   Der er mindst to personer i én, og de to skal finde ud af at integrere sig og forsone sig med hinanden i gennem det kreative arbejde og det kreative produkt.

Eva Novrup Revalls ph.d.-afhandling - om den kreative proces bag danske filmmanuskripter

Endelig, tænkte jeg, da jeg så avisartiklerne om Eva Novrup Redvalls ph.d.-afhandling: Manuskriptskrivnng som kreativ proces. De kreative samarbejder bag manuskriptskrivning i dansk spillefilm.
   Det var da også på tide at der var en film- og medieforsker der brød ud af den konceptuelle rammen hvor man kun ser på det færdige produkt og modtagelsen af det. Men stort set helt undlader at interesserer sig for hvordan filmen, det kunstneriske produkt skabes og bliver til. Og dermed også undlader at sætte ord og begreber på det der foregår under den kreative proces. 
   I den sammenhæng er det slående hvad hun siger om Mogens Rukow, som - så vidt jeg husker - var min sidekammerat i 4. mellem på Christianshavns Gymnasium. Det sker i et interview i Information i dag af Kasper Lundberg, der spørger: 
Så filmverdenen har ikke vidst hvordan man laver manuskripter, de har bare gjort det?
   "Lad mig give et eksempel: Jeg talte på et tidspunkt med Mogens Rukow, der har manuskriptlinien på Filmskolen. Her er den mand, hvis betydning for dansk manuskriptskrivning ikke kan overvurderes. Jeg interviewede ham om skriveprocessen, og hans udsagn kan koges ned til det vidunderligt diffuse 'enten lykkes det, eller også lykkes det ikke'. Der er brug for nogle flere ord på hvordan processen fungerer."
Selv om ordet intuition ikke nævnes her, så er det jo hvad det drejer sig om, kreative og produktive processer skabt gennem en ikke-bevidst tankevirksomhed. Og når Mogens Rukow ikke vil sætte ord på, så kan det skyldes at han nok har ordene, men ikke vil bruge dem i et interview. Han underviser jo folk med et kreativt psykologisk potentiale, og de ord eller ordbilleder, metaforer og lignelser der skal bruges over for dem i den pædagogiske situation, er det ikke sikkert han synes han kan bruge i et interview. Så er det nemmere at affeje intervieweren med den smarte replik om at det enten lykkes eller ikke lykkes.
  
Men ellers er der jo også en mere generel pointe her: På den ene side "viden" forstået som abstrakte sammenfatninger af erfaringer i ord, begreber, definitioner, og på den anden side "viden" som den mentale ressource man  besidder for at kunne skrive et (godt) filmmanuskript, er to forskellige ting. Og det er ikke indlysende hvordan de to slags viden kan arbejde sammen og befrugte hinanden.
   Mon teorien om konceptuel blinding kan sige noget om hvilke typer af mentale rum der stritter imod blending?
   Der er så i øvrig for mig klare associationer til teorien om de to slags tænkning, knyttet til de to hjernehalvdele.
  
Man kan også udfordres til at overveje om den modsætning mellem de to slags viden, som jeg jo også genkender fra de blandede lærerkorps (teoretikere og praktikere) på de universitetsplacerede journalistuddannelser på RUC og SDU, overhovedet kan overvindes konstruktivt og positiv, og evt. hvordan?