Sider

fredag den 1. juli 2011

Kitsch-arkitektur - simulerende arkitektur - Wlfried van Wndens hotel i Zaandam og andre associationer

Jeg skriver af og til om ny arkitektur når det fænger, fanger og fastholder min opmærksomhed. I virkeligheden eller når det vises i en avis. Stikordet er altdi: kreativ arkitekt og -ur.
  Politiken er en god avis at holde i den sammenhæng. De har en "arkitekturredaktør" Karsten R.S. Ifversen, som har øjnene åbne og med sig. Og han viser billeder og skriver om arkitektur som bryder grænser. Indimellem.

I starten af denne måned, den 5. juni, havde han i kultursektionen i Politiken en artikel med en illustration som jeg "faldt for". Et hotel der simulerede de typiske lokale hollandske rækkehuse i 3 etager i byen Zaandam i Holland, vel og mærke bygget sammen og oven på hinanden som... ja, jeg ved ikke rigtig hvordan man lige skal beskrive det.
   Det vidst rubrikredaktøren heller ikke. Rubrikken lød:
Et hus, to huse, tre huse ... et højhus!
   Men det var billedet der viste en bygning som var beskrevet som et hotel, som jeg ikke kunne få ud af hovedet, og som gjorde at jeg fandt avisen frem af bunken inden jeg smed den ud, fordi det jo appellerede til fantasien i helt usædvanlig grad. Og satte alskens associationer i gang.

Her er et billede af det omtalte hotel, fra en lidt anden vinkel end illustrationen i Politiken. Som man ser er det under opførelse:


Her er det fra en anden vinkel:


Ja, kitsch, eventyr, tegnefilm, overflade - mange koblinger og associationer kørte igennem mit hoved da jeg så billedet i Politiken.
   Også den association som hedder "Kartoffelrækkerne" ved Søerne i København, og tilsvarende gamle arbejderboliger andre steder i hovedstaden:

To associationer vil jeg gå videre med: manga-tegnefilm og  Las Vegas.

Tegnefilm: Japansk tegnefilm. Instruktøren hedder Hayao Miyazaki. Filmen hedder "Det levende slot". Jeg har tidligere skrevet om instruktørens tegnefilm, som jeg er stærkt betaget af, og som hører til den japanske manga-stil og tradition. I Hayao Miyuazakis animerede film, er stilen udnyttet genialt. Han er aktuel med vist nok hans gennembrudsfilm.


Der er ingen ydre lighed, men den bagvedliggende tanke er jo at sammenstykke et visuelt udtryk af elementer som man kender fra andre visuelle scenarier, historiske eller fantastiske. Visuel og arkitektonisk blending i anden potens.
  I begge tilfælde bliver bygningen - tegnet eller opført - en metafor på noget - på et liv og en livsform som er døende eller udryddelsestruet.

Den anden association jeg får er Nevada - med byen Las Vegas som jeg besøgte for 15 år siden. Og som jeg også faldt for og ikke kan få ud af hovedet.

Tilføj billedtekst



Alle hotellerne var trods deres ekstremt forskellige og hver på sin måde kitschede ydre, ens indvendig. Der var hotelværelser, restauranter og sale med spilleborde og spillemaskiner. I alle varianter og udformninger. Og det var så det.
   Men udvendigt var de visuelle og arkitektoniske simulationer fra alle steder og tider - faktiske og fiktive - som menigmand kan tænkes at forbinde med fantasi, fortid, mirakler, fantastisk natur, eventyrlig fiktion: Pyramiderne, Paris, Det gamle Rom, Sørøverland og -vand, etc. etc.
  Samme tænkning som man kender fra reality-games på tv: Robinson, Temptation Island, Big Brother, Paradise Hotel, etc.
   En fysisk-sanselig-fiktiv ramme der simulerer velkendte fiktions- og fantasiuniverser udvendig, men indvendig indeholder konventionelle rammer om almindelige mennesker der gør forholdsvis almindelige ting. I lyst og nød. Og under pres. De spiller med deres liv!

Jeg kunne godt tænke mig at bo på det hollandske hotel der er under opbygning i byen Zaandam, når det er færdigt. Bare for sjov skyld.