Sider

tirsdag den 27. april 2010

"Dansk forbudsparti" - en opfølgning

Jeg har prøvet at efterspore min teori fra forrige indlæg, nemlig at "Socialistisk Forbudsparti" var resultatet af en blending-operation på et allerede opfundet blended udtryk: "Dansk forbudsparti". Nettet klarer sagerne. På Niels Krause-Kjærs blog, Berlingske.dk, finder jeg en kommentar fra den 19. januar i år af "Peter J":
..hvad står DF for andet end forbud og stramninger - aldrig kommer der noget positivt fra den kant. Pia & Co burde tage navneforandring til Dansk Forbudsparti.
Den 22-03-2010 har Rune Engelbreth i sin blog på Politiken.dk et indlæg med rubrikken "Dansk Forbudsparti". Afsættet er at Dansk Folkepartis ungdom har nægtet pressen at overvære deres landsmøde.
   I forskellige blogkommentarer efter den 19. januar bruges udtrykket også, så det har slået an, og kan meget vel have ligget og simret - klar til blending - i et mentalt rum hos journalister og redaktører på Information.

"Socialistisk Forbudsparti" - og kreativ journalistisk tænkning

Forsiderubrikken på mandagens Information: "SOCIALISTISK FORBUDSPARTI". Bang! En effektiv rubrik, opfindsom og udtryk for kreativ sproglig tænkning.
   Den grafiske setting er et rundt, rødt, al indkørsel forbudt-skilt, hvori manchetten er indskrevet i den hvide bjælke: "Slut med unge i solarier og pædagoger med parfume. Socialistisk Folkeparti har overhalet Dansk Folkeparti i kapløbet om at udstede forbud. Omtrent hver anden uge kommer SF på noget nyt, som skal reguleres eller forbydes".
   Konstruktionen er lige efter bogen: I et konceptuelt input-rum har vi de konventionelle forestillinger om Socialistisk Folkeparti, som indeholder værdier som antiatotritær, frihed for folket, etc. I det andet input-rum har vi værdier hentet fra forestillingerne om den borgerlige regering, og ikke mindst Dansk Folkepart, som vil kontrollere, stramme, forbyde, retsforfølge, etc. Men SF har rykket sig markant ind mod midten og på nogle områder udtrykt enighed med deres argeste modstander DF. I det blendede rum har vi et tænkt parti der i betegnelsen har lighed med SF i kraft af at den eneste forskel i udtrykket er at "-lke-" er udskiftet med "-buds-".

To gode og kreative journalister, Marchen Neel Gjertsen og Christian Lehmann, har stillet sig selv spørgsmålet: Hvor langt er SF egentlig bevæget sig, kan vi finde en målestok der dokumenterer det? De har så gennemgået pressemddelelserne fra SF fra februar 2009 til og med Marts 2010, og fundet ud af "at SF har foreslået at forbyde eller stramme gevaldigt op på noget hver anden uge - omkring 40 gange. Hertil skal lægges andre stramningsforslag og alt det, de ikke har udsendt pressemeddelelser om."
   I det journalistisk blendede rum som artiklen udtrykker, fremstilles SF altså som et parti der dokumenteret optræder i en rolle der står i modsætning til de konventionelle forestillinger om partiet - dets image. Der er en spaltning mellem image og den nye profil, ville markedsføringsteoretikerne sige. Og det er journalistisk set altid en god historie.
   Den kreative redaktionssekretær eller forsideredaktør skal have komprimeret historien i et slagkraftigt provokerende ord og opfinder det nye blendede udtryk SOCIALISTISK FORBUDSPARTI gennem den udtryksmæssige kobling af "fo" i FOlke... og "fo" i FORbud.
   En konstruktionstype som i øvrigt Politikens ATS dagligt munterer sig med. Uden at have kilder præsent, skulle det ikke undrer mig om ATS tidligere har konstrueret det blendede udtryk DANSK FORBUDSPARTI, så der her i Information er tale om blending i dobbelt forstand (jfr. Dronningens "damptelefon").

I øvrigt er der ikke i artiklen dækning for den ekstra blending-operation som består i konstruktionen af et forestillet rum hvori SF og DF sammen deltager i "et kapløb om at udstede forbud," og hvori SF "overgår" DF sådan som underrubrikken til artiklen inde i bladet udsiger. Journalisterne har ikke foretage en tilsvarende optælling af forbudsforslag fra DF´s pressemeddelelser i samme periode.

Man kan sige at det ligner lidt det web-koncept som jeg omtalte i det foregående blog-indlæg om PolitiFact. Var artiklen om Socialistisk Forbudsparti produceret som en artikel på PolitiFact, så ville man kunne gå ind og finde alle pressemeddelelserne i en database. Og måske ville man have lavet en tilsvarende undersøgelse med de øvrige partiers pressemeddelelser. Og måske ville man have undersøgt det samme korpus af pressemeddelelser for forslag der ville afskaffe eller lempe regler.