Sider

torsdag den 19. april 2012

Det man siger, er man selv! - Bjørn Bredal i retorisk hopla

Fra da jeg var barn husker jeg en "drilleleg" som gik ud på at når en kammerat sagde noget eller spurgte om noget, så - i stedet for at svare - så gentog man den identiske ordlyd af kammeratens udtalelser. Der var simpelt hen ikke noget mere irriterende end den form for ikke-svar.
   Og et andet karakteristisk drillesvar var at råbe: "Det man siger er man selv".

Bjørn Bredals "Signatur" i Politiken i mandags aktiverede disse erindringsglimt fra barndommens drillerier.
   Bjørn Bredal er en bagavet skribent hvis kommentarer og klummer jeg tit nyder at læse. De virker oftest forfriskende, og med en kreativ "kant". Og hans bog om  Politikens historie der kom for et års tid siden, slugte jeg.

"Signaturens" rubrik lød:
"If it talks like af bank, and walks like a bank". Så er Liberal Alliance nok en bank.
Den associerer til en af Liberal Alliances store annoncer med angreb på Lars Lykke Rasmussen for at være skabssocialdemokrat. I den indgik det slagkraftige engelske bevingede ord der i en munter form eksemplificerer et induktivt ræsonnement:
If it looks like a duck, swims like a duck, and quacks like a duck, then it probably is a duck.
I en af Liberal Alliances helsides annoncer blev dette bon mot reformuleret til "ræsonnementet": "Hvis Lars Løkke taler som en socialdemokrat... etc. etc., så er han en socialdemokrat".


Det var et effektiv retorisk greb med stor gennemslagskraft, og jeg er ikke i tvivl om at Lars Løkke og Venstres top i øvrigt har ømmet sig og ærgret sig, for den gik jo i en eller anden forstand rent hjem.

Men så vender den kreative Bredal så retorikken mod Liberal Alliance og Anders Samuelsen selv, sådan her:
Spørgsmål: Hvordan kan det være, at Anders Samuelsen har sort jakkesæt og slips på i de kæmpestore annoncer, han som leder af Liberal Alliance hele tiden kører?
   Svar: Han prøver at ligne en bankmand.
    Spørgsmål: Hvordan kan det være, at Liberal Alliance taler om skattelettelser, frit marked og individualisme på en måde, så det lyder som en parodi på noget fra kapitalismens barndom?
   Svar: Partiet prøver at lyde som en bank.
   Spørgsmål: Hvordan har Liberal Alliance råd til konstant at køre kampagne?
   Svar: Partiet er en bank. 
Anders Samuelsen er en bankdirektør, men ikke den øverste i koncernen. Liberal Alliance er en form for politisk datterselskab i Saxo Bank, der også finansierer et cykelhold med Bjarne Riis som direktør.
Liberal Alliance er filial af en bank, og Anders Samuelsen er filialens direktør
    Topchefen i Saxo Bank hedder Lars Seier Christensen, og det er ham, der bestemmer. Ligesom der i gamle dage var noget, der hed »en holdt dame«, er der i dag noget, der hedder »et holdt parti«. Sådan et parti er Liberal Alliance, derfor sørger filialdirektør Samuelsen for at ligne en bankmand, gå som en bankmand og tale som en bankmand.
    Og læsere af Liberal Alliances forrige annoncekampagne (en ny er allerede i gang) vil vide, at ovenstående er et citat fra overskriften på annoncerne: If it talks like a duck and walks like a duck, it probably is a duck.
   Vi omskriver lidt: If it talks like a bank and walks like a bank, it probably is a bank. Og så oversætter vi lige til dansk, så vi ikke straks kløjes i det globale marked: »Hvis den vralter som en and og kvækker som en and ...«, eller altså: »Hvis den taler som en bank og går som en bank, så er det sandsynligvis en bank«.
Jeg synes godt nok det er en begavet og kreativ øjenåbner som Bjørn Bredal her får skrevet ved at vende kampagnens retoriske greb mod LA og Anders Samuelsen.
    Der er tale om konceptuel blending - en slags metaforisk overført betydning hvorigennem et stykke tekstlig virkelghed - et retorisk propagandagreb - ses og forstås gennem det selvsamme grebs ironiske optik. Og rammer propagandaafsenderen som en boomerang.

For fremtiden vil jeg altid tænke på Liberal Alliance som en bankfilial af Saxo Bank, og Anders Samuelsen som filialbankdirektør - en del af  et kommercielt konsortium som også sponserer den tidligere dopingrytter Bjarne Riis´ cykelhold med den dopingdømte Contador som stjerne.

Når jeg ser Anders Samuelsen optræde på skærmen, kan man også få den tanke at manden er "på stoffer" - i overført betydning naturligvis.