Journalisten Peter Schiøler stiller hende et såkaldt hypotetisk spørgsmål, som altid er farlige at stille fordi de så nemt kan afvises som netopr "hypotetiske", dvs. spørgsmål som kræver at man tænker og forestiller sig noget som ikke eksisterer.
I det her tilfælde er spørgsmålet ikke bare hypotetisk, men også den særlige variant som er kontrafaktisk:
Hvis du havde vidst, at beslutningen om ikke at deltage i det arktiske topmøde ville medføre så hård kritik, havde du så truffet et andet valg?"Det er svært at svare på, der jo så mange teorier. Men jeg vil i hvert fald sige, at hvis jeg havde været udenrigsminister i december måned, og det var der jeg havde fået invitationen frem for Per Stig Møller, så havde jeg jo valgt at tilrettelægge min ferie på en anden måde."
Det fremgår klar af hendes svar at hun - modstræbende ("svært at svare på", "mange teorier") - går ind i journalistens fiktion om den kontrafaktiske virkelighed, et rum og en verden hvor hun kunne have valgt anderledes hvis hun - i det univers - havde være "synsk", og altså havde kunnet forudse det som hun først ved nu, nemlig at hendes prioritering førte til hård kritik. Og denne magiske "synskhed" behøvede så ikke at være magisk, nemlig Per Stig Møller og ikke hun havde været udenrigsminister med kendskab til den udenrigsministerielle rejsekalender.
Der er virkelige tale om tankemæssige kreative spilfægterier, en duel mellem journalist og minister i et fantasiunivers om hvordan dette rum skal se ud.
Det interessante er især at Lene Espersen i sit svar så selv opstiller en yderligere tænkt kontrafaktisk forudsætning i parallel-universet, nemlig at hun allerede i december måned havde været udenrigsminister. Med den supplerende blending-operation, lykkes det hende dels at få sagt "undskyld", men kun for at hun ikke havde synske evner da hun besluttede at tage ferie, og samtidig får hun indirekte beskyldt sin foregænger Per Stig Møller for ikke at have briefet hende ordentligt da hun overtog jobbet.
Journalisten spørger så opfølgende hvorfor? - og Lene Espersen svarer:
"Ja, fordi så havde jeg fået en invitation, og så var det blevet lagt ind i kalenderen, og så havde jeg rejst på ferie senere. (...)
Hun udviser altså fin kreativ tænkning her. Dermed fastholder hun nemlig et billede af sig selv som rimelig og rationel - i en forestillet verden hvor hun havde afløst Per Stig Møller tidligere. At hun har så let ved den tankeoperation kan måske forklares ved at der i lang tid inden regeringsrokaden rent faktisk blev spekuleret i at hun ville overtage hans post.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar