Et gennemgående tema på bloggen her har været 'faktion' i kunst, tv, film og journalistik. Fordi 'faktion' altid er udtryk for forsøg på 'kreativ konceptuel blending' - af sprog, af genrer, af billeder, af virkeligheder.
'Docudrama', 'new journalism', 'autofiktion', 'narrativ journalistik', 'movie based on at true story', 'mocumentary' - der er ingen ende på nye faglige betegnelser der i de senere år har forsøgt at indfange disse hybridgenrer og de særlige problemer der er forbundet med at producere dem - og modtage og afkode dem på publikumsiden.
Selv har jeg siden min bog 'Faktion som udtryksmiddel' der udkom for 25 år siden, argumenteret for at en masse diskussioner (og sludder og vrøvl) kunne være undgået hvis forfattere, redaktører og udgiver bare sørgede for at levere en ordentlig klar og uddybende 'kontrakt-tekst' - også kaldet en 'varedeklaration' - sammen med offentliggørelse og udgivelse.
I dag er Politikens 'læseredaktør' Bjarne Shilling inde på samme bane i sin ugentlige klumme - under overskriften "13 afslag ... " og underrubrikken "Rektionen deklarerer nu debatindlæg fra magthavere, der har afvist at lade sig interviewe."
Baggrunden er som beskrevet at flere og flere politikere og andre vigtige personer med magt og indflydelse, nægter at blive interviewet - af angst for opfølgende kritiske spørgsmål fra journalister. I stedet sender de skriftlige partsindlæg som redaktionerne så - trods modvilje - ofte føler sig forpligtet til at offentliggøre på grund af afsenderens betydning.
Bjarne Schilling fortæller at avisen nu har besluttet at den slags indlæg - som jo også ofte er skrevet med ført hånd af spin-doktorer - for fremtiden skal forsynes med denne 'varedeklaration':
"NN har ikke ønsket at medvirke til interview i forbindelse med Politikens kritiske journalistik i avisen, men har i stedet valgt at præsenterer sin egen version af sagen i dette debatindlæg"
Som underviser i journalistik i mange år har jeg også været talsmand for at god og seriøs journalistik (altid) bør forsynes med skrevne "kontrakter" med læserne eller seerene (='varedeklaration'), så læserne kan gennemskue på hvilke vilkår de journalistiske produkter er produceret - og derfor skal læses og afkodes.
Simpelt hen for at øge standens noget flossede image hvad angår troværdighed.
Så ros til Politiken - og med et ønske om at andre aviser og medier følge trop.
Et par sider før i søndagspolitikens kulturtillæg er der en helsides artikel der indrammer og illustrerer samme emne. Rubrikken lyder:
Jeg er Zlatan Ibrahimovic ... eller er jeg?
Manchetten sammenfatter artiklens vinkel:
Svenske David Lagercrantz afslørede i denne uge, at han har opdigtet alle citater i den storsælgende erindringsbog 'Jeg er Zlatan Ibrahimovic'. Danske ghostwriters mener, at svenskeren har snydt sig til sin succes og beskriver sagen som litterær dopingskandale.
Lagercrantz har - angiveligt - tilbragt over 100 timer med den verdensberømte svenske indvandrerfodboldspiller som en del af researchen til erindringsbogen. Men alle 'citaterne' af Zlatan er altså ikke ægte journalistiske citater, men fri gendigtning af hvad fodboldspilleren har fortalt - eller af hvad Lagercrantz i øvrigt har læst og researchet sig til at fodboldspilleren kunne have sagt og tænkt.
Politikens Camilla Stockmann referer og citerer :
Men da Zlatan Ibrahimovic selv gennemlæste bogens manuskript. skal han have udbrudt:"Hvad fanden er det her? Det har jeg aldrig sagt".Det fortalte den svenske forfatter David Lagercrantz på den britiske litteraturfestival Hay Festival tidligere på ugen."Jeg citerede ham ikke", sagde forfatteren til The Telegraph. "Jeg tror ikke, at jeg har et eneste ægte citat fra ham".Zlatan Ibrahamovic accepterede imidlertid bogen, og nu ser han den som "som den sande historie", forklarede David Lagercrantz, ...
Det er snyd, løgn og det rene digt - bogen er baseret på litterær doping - refererer og citerer Camilla Stockmann derefter en række kritikere for at udtale efter Lagercrantz 'selvafsløring'.
Som den reflekterede forfatter David Lagercrantz er, må han da vide at han stikker hånden i et journalistisk hvepsebo med den udtalelse, skulle man synes.
Og man kan nu spørge om (selv)biografien 'Jeg er Zlatan Ibrahimovic' havde solgt meget mindre - eller være blevet læst med væsentligt 'andre øjne', hvis der på titelbladet havde stået ...
ROMAN
... som der fx stod på Knausgårds såkaldte autofiktion 'Min Kamp'.
Eller ville debatten og kritikken allerede have været dødfødt på forhånd hvis Lagercrantz i et forord eller efterord blot havde skrevet noget i retning af følgende:
Denne erindringsbog er skrevet af mig, forfatteren David Lagercrantz. Den er baseret på 100 timers intense samtaler og samvær med Zlatan Ibrahamovic, og på en omfattende research hvori har indgået ....Alle 'citaterne' er med ord og formuleringer valgt af mig og er frie fortolkninger af hvad fodboldspilleren har eller kunne have sagt. Det samlede manuskript er efterfølgende accepteret af Zlatan som 'den sande historie' om hans liv.
Da jeg skrev den mixede mono- og biografi om tv-dokumentaristen og journalisten Poul Martinsen for godt 10 år siden, byggede den på en blanding af dybtgående og omfattende kilderesearch, på godt 40 timers interview med tv-manden selv - og på deltagerobservation over samlet et par uger af Martinsens arbejde med produktionen af tv-realitydokumentarserien "Krigerne" som blev udsendt på DR1 i 2006.
I det resulterende tobindsværk på 734 sider med titlen 'Poul Martinsen - Besat af Virkelighed', indgår der flere hundrede sider med lange ordrette citater fra mine interviews med Martinsen. Og undertitlen til bogen lyder "Fortællinger om en tv-dokumentarist og hans værk".
Poul Martinsen læste også hele manuskriptet inden udgivelse. Og accepterede værket - med en enkelt slettelse af en mindre del af citatet med historien om mødet med hans anden kone.
Genrebetegnelsen 'fortællinger' forholder sig ikke til spørgsmålet 'fakta eller fiktion?'. Alligevel har der efterfølgende ikke været bare antydningen af diskussion om en manglende 'varedeklaration'. Men jeg ville utvivlsomt have fået alvorligt røde ører hvis nogen offentligt havde anklaget mig for at have 'fiflet' med citater og facts, og dermed dokumenteret at jeg ikke havde skrevet 'den bedst opnålige version af sandheden' om Poul Martinsen.
Til gengæld har værket mildest talt ikke været en storsælger som Lagercrantz udeklarerede faktionsbog om og med Zlatan Ibrahimovic, en bog der efter sigende har solgt omring 810.000 eksemplarer alene i Sverige.
David Lagercrantz må været blevet millionær - alene på Sverigesalget.
David Lagercrantz må været blevet millionær - alene på Sverigesalget.
Men et sidste spørgsmål hænger i luften: Hvorfor overhovedet afslører at Zlatan-citaterne er opdigtede netop nu?
Lagercrantz og Ibrahamovic har jo åbenbart indbyrdes haft en klar overenskomst om hvilken sandhedsværdi bogen skal fremtræde med. Og det har tilsyneladende ikke betydet noget særligt for læserne, så hvorfor inviterer forfatteren til øretæver i medierne netop nu?
Der var i hvert fald herhjemme en anmelder som klart luftede sin mistanke om at bogen sprogligt set var meget mere Lagercrantz en Ibrahimovic. Klaus Rothstein skriver i sin anmeldelse i Weekendavisen:
"David Lagercrantz gør Zlatan mere sprogligt reflekteret, end han er, og det kulminerer i refleksioner til sidst, hvor flere begivenheder bliver opsummeret i en mestersonet. Tror man, at Zlatan er velformuleret på det niveau, er man ufattelig naiv".
Og Rothstein besvare spørgsmålet "hvorfor afsløringen nu", i følgende citat til slut i Politikens artikel:
"Lagercrantz deltager i litteraturfestivalen, fordi han har skrevet det fjerde bind i Millenium-trilogien. Han vil gerne have, at vi snakker om ham. Han vil have opmærksomhed på sin nye Lisbeth Salander-bog. David Lagercrantz er kunstværket. Han er hovedpersonen. Og lige nu medvirker vi i hans smarte selviscenesættelse", siger Klaus Rothstein og tilføjer,"Jeg synes, at han er for fed".
Det synes jeg også!
Og jeg glæde mig til at læse det fjerde bind i 'Lisbeth Salander-trilogien'!
Og jeg glæde mig til at læse det fjerde bind i 'Lisbeth Salander-trilogien'!
I øvrigt er det med bogstave 'Z' i navnene naturligvis ikke en tilfældighed:
LagercrantZ, Zlatan, Zalachenko
Lisbeths rigtige efternavn er nemlig ikke Salander, men hendes biologiske forbryderfars efternavn Zalachenko!
