Information har i dag den 29. juni på kultur-midteropslaget en anmeldelse af en udstilling af "fynbomaleren" Fritz Sybergs malerier - og af en bog - en biografi - om ham. Navnet på anmelderen er Peter Nielsen. Bogens forfatter: Erlend Porsmose.
Ærligt og redeligt, Fritz Syberg-navnet sagde mig ingenting. Jeg forbinder "fynbomalerne" med navnet Johannes Larsen. Og fascinerende naturidyl. Men jeg blev umiddelbart fanget af de reproduktioner af to af hans malerier som avisen viste som illustration til anmeldelsen. Der var noget særligt over dem, som tiltrak. Og som jeg ikke lige kunne forbinde med idyl.
Tidligt i artiklen beskrives vigtige erfaringer fra Fritz Sybergs barndom, og jeg citerer her et langt afsnit fra anmeldelsen, som trækker på biografien der beskriver...
... en voldsom hård og traumatiserende barndom med en far, der dør tidligt ved en tragisk skoldningsulykke på et brændevinsbrænderi, og en mor, der efter mandens alt for tidlige død, trods tilbud om et nyt godt parti, vælger en fordrukken skomager og dermed fuldender familiens deroute. Måske er det opskriften på et komplekst kunstnersind, hvor mange døre står åbne og sår skal læges. Det er svært ikke efterfølgende at se Fritz Sybergs værk som præget af og en bearbejdning af barndommens traumer og blandede følelser af fortvivlelse og vrede i forhold til moderen. Motivisk er der ikke tvivl om, at moderfiguren i kunstnerens værker undergår voldsomme fremstillinger. Og man skal ikke være specielt subtil for at opdage, at ikke mindst kunstnerens først hustru, Anna Syberg, bliver brugt som model eller substitut for et stærkt opgør med moderen.
