Jeg ved ikke hvordan han pludselig dukkede op i mit hoved. Som en maler jeg burde omtale her på min blog. Navnet kunne jeg ikke huske. Jeg har aldrig set en udstilling med ham, men for nogle år siden så jeg et par avisillustrationer til en kort artikel om ham. Og jeg kan husk at jeg "gemte" - og åbenbart også "glemte" ham i en mappe på min computer.
Han gjorde et stærkt indtryk på grund af sine konceptuelt blendede malerier der kombinerede realisme med fantasy og fortid og nutid på en dybt fascinerende måde. Legende. Drillende.
Og så var der noget med hans alder - men hvad?
Og så var der noget med hans alder - men hvad?
Navnet er Otto Frello, fandt jeg ud af da jeg fandt frem til computermappen med billeder og oplysninger.
Måske var det blogindlægget om Martin Bigum for 14 dage siden der satte en ubevidst mental søgning igang, fordi Bigum jo også havde klare associationer i sin kunst til de to gamle mestre Bosch og Breugel.
Og ja, der er noget med alder. Han er født 1924. Og begyndte først at male da han omkring 60. Måske var det det. At man godt kan begynde at male i en sen alder - og være ret god til det.
Men Bigum ligner han nu ikke når man ser Frellos billeder. Her et par af hans særprægede malerier:
 |
| Tilføj billedtekst |
 |
| To kvinder |
Dansk Wikipedia omtaler ham kort, men her er en lidt mere fyldig profil:
Otto Frello var fra barndommen en meget dygtig tegner og arbejdede en årrække som lærer i tegning, maleri og perspektivlære. F. begyndte at male i 1973, og det var først i forbindelse med udstillingen i Varde Museum, da kunstneren var 65 år, at hans malerier blev kendt og omtalt. Hans indgang til maleriet er udpræget intellektuelt betonet og forenet med håndværksmæssig perfektionisme. F.s motivverden er en fantasifuld blanding af fortid og nutid. 1700-tallets københavnermiljø befolkes af nutidige mennesker. Stemningen i F.s billedverden har udspring i hans eget fredede byhus fra 1797, hvor mange af de originale interiører er bevarede. Ved at indsætte nutidens mennesker i fortidens rum skabes en tidsmæssig og oplevelsesmæssig spænding, der yderligere understreges ved brug af fordrejede perspektiviske virkninger, som i To kvinder og Nyheder. I et minutiøst detaljeret billedsprog skaber han en surreel, absurd verden, som Regnvejr og Det sorte hus, der giver mindelser om Bosch og Breughel.
I en engelsksproget net-tekst omtales han som "the Gaudi of Denmark", hvad man godt kan forstå:
 |
| Uhyggelig bygning |
 |
| Nyheder |
 |
| Søjlerne |
Som en interessant sidevinkel kan nævnes at han i mange år levede som en anerkendt men anonym illustrator, blandt andet af en række af Politikens håndbøger som jeg har haft eller har stående i min reol:
- 1969 - Stueplanter i farver.
- 1969 - Husdyr i farver.
- 1972 - Ædelsten i farver.
- 1973 - Balloner og luftskibe i farver.
- 1975 - Stilarternes kavalkade.
- 1976 - Alverdens klædedragter.
Hans malerier sælges til meget høje priser, og det smitter også af på priserne på de gamle Politiken-håndbøger hvis man vil købe dem antikvarisk eller på auktion.
Flere kilder fortæller at han er kontroversiel som kunstner på grund af sin (nærmest sur)realistiske stil og sine ironiske fantacy-motiver. Er det for vulgært, for poppet? Jeg synes det jo ikke.
Men han kan også male nærmest som Hammershøj:
 |
| Hjørnet af Peter Ipsens Allé og Dortheavej. |
Selv kalder han sig "en utidig maler". Det er meget passende. Han har alle outsiderens kendtegn. Mentalt placeret i en forkert tid - eller uden for tiden.
Her en YouTube-video med en del af hans billeder og hans egne ord om hvem han er og hvad han kan.
Der er en permanent udstilling med en stor del af hans værker på Varde Museum.
En næsten komplet samling af Otto Frellos malerier kan ses på denne link-adresse:
http://www.ottofrello.dk/malerier.htm
Enjoy!
