Etårs jubilæumsindlæg på Peters Udsigt - en 'commonplace book' på nettet

I dag er det et år siden jeg begyndte at skrive på denne blog. Status er: jeg har offentliggjort 213 indlæg, heraf 30 i denne måned. Visninger har der i alt været 7.447 af, heraf 1.889 den sidste måned. Nogle få af mine venner har kommenteret positivt på Facebook. Næsten ingen kommentarer her på selve bloggen. Af "faste læsere" er der 5.

   Som det fremgår af "hovedet" på bloggen, så har formålet ikke været at generere mange faste læsere, heller ikke at udfordrer til kommentarer eller diskussion. Målet med bloggen har været og er meget egoistisk: egen erkendelse - og egen udvikling gennem denne erkendelse. Og en vag uforpligtende tanke om at noget af det skrevne måske en dag kunne blive  afsættet til kernen i en bog.

Og her har 'Peters Udsigt' fungeret over alt forventning. Det samlede antal indlæg svarer faktisk i omfang til en bog. Og jeg synes jeg er blevet klogere. Og mit blik for såvel bøger, (avis)artikler og afhandlinger som er relevante for temaet kreativitet, er blevet skærpet gennem dette første år.

   Forpligtelsen til at levere noget skrevet til en tænkt offentlighed, "noget" som altså ikke bare er til en arkivmappe på computerens skrivebord, har været stimulerende for produktiviteten. Det forestillede offentlige blik på mine skriverier, har fungeret som et krav om at levere skriftlige indlæg der til en vis men varierende grad er fagligt forpligtende og tankemæssigt udfordrende.

I alle definitnitioner på kreativitet indgår at det er noget der går på tværs af mentale skel, grænser, mure og bokse. Og noget nyt opstår:  en tanke, en ide, en sproglig formulering, en opfindelse. Og for mig har blending-teorien fungeret som en slags befriende eller generativ metafor - en øjeåbner i forhold til avistekster, medier, genrer, oplevelser, bøger, malerier, egne erindringer, faglige erfaringer.

   Fornøjelsen for mig har bla. været at jeg frit og uhæmmet har kunnet pendle på tværs af fagområder og emner: den ene dag noget om hvordan hjernen fungerer kreativt, den næste om kreativitetens psykologi, den tredje om malerkunst og arkitektur, og den fjerede om journalistisk formidling, den femte om kognitiv lingvistik, etc.

   Det har også været sjovt at kunne tillade mig at skrive personligt og hive erindringer frem fra mit konkrete liv, erindringer som er blevet aktiveret som associationer til det upersonlige emne jeg har været igang med at skrive om i et indlæg. På den måde har bloggen fungeret som en "long tail brainstorm" - en langtrukken hjernestorm der har kunnet slå bro over den ellers så dybe mentale kløft mellem privat-personligt på den ene side og offentligt-fagligt på den anden.

   Min konklusion i på denne jubilæumsdag: Jeg fortsætter så længe det er sjovt og jeg føler jeg stadig lærer nyt og kan aflevere det frisk fra fad.

Jeg har så i den forgangne uge - inspireret af en navnebroder og soulmate når det gælder interessen for opfindelser, tankemæssige nyskabelser og kreativitet - begyndt at læse bogen 'Where Good Ideas Come From - A Natural History of Innovation'. Forfatterens navn er Steven Johnson.

   Jeg vender tilbage til den i flere senere indlæg, men vil lige nævne her - i anledning af blog-jubilæet -  noget der gav mig en meget personlig AHA!-oplevelse.

Steven Johnson har i sin bog et kapitel med titlen: "The Slow Hunch" - som betyder noget i retning af "anelsen en ny ide som udvikler sig langsomt".

   Et eksempel er Darwin hvis teori om arternes oprindelse og udvikling gennem konkurrence, lå i kim i 20 år inden den var så udfoldet i hans bevidsthed at den kunne omsættes i en afklaret teori i en bog. Men teorien lå allerede delvist udfoldet og formuleret rundt omkring i den minutiøse faglige dagbog han skrev under sin berømte årelange studie- og forskningsrejse med det gode skib Beagle. Steven Johnson skriver:

We can see Darwin´s idea evolve because on some basic level the notebook platform creates af cultivating spce for his hunches; iot is not that the notebook is a mere transcription of the ideas which is happening offstage somwhere in Darwins mind. Darwin was constantly rereding his notes, discovering new implications. His ideas emerge as a kind of duet between the present-tense-thinking brain an all thoes past observations recorded on paper. (...) As he reads through his observations a new thought begins to tage shape in his mind, which provokes a whole new set of notes tha wille only make complete sense to Darwin two years later, (...).

I det kapitel fortælle Steve Johnson så om "the commonplace book", som der er tradition for at skrive og holde ved lige af "scholars, amateur scientists, aspiring men of letters - just about anyone whith intellectual ambition in the seventeenth and eighteenth cenutries."

    Denne tradition er den historiske forudsætningen for Darwins arbejde med sine notesbøger fra sin udforsknings- og indsamlingsrejse jorden rundt, fortæller Steve Johnson.

    "Commonplace book" beskrives sådan af Wikipedia:

Commonplace books (or commonplaces) were a way to compile knowledge, usually by writing information into books. They became significant in Early Modern Europe.

   "Commonplace" is a translation of the Latin term locus communis (from Greek tópos koinós, see literary topos) which means "a theme or argument of general application", such as a statement of proverbial wisdom. In this original sense, commonplace books were collections of such sayings, such as John Milton's commonplace book. Scholars have expanded this usage to include any manuscript that collects material along a common theme by an individual.

   Such books were essentially scrapbooks filled with items of every kind: medical recipes, quotes, letters, poems, tables of weights and measures, proverbs, prayers, legal formulas. Commonplaces were used by readers, writers, students, and humanists as an aid for remembering useful concepts or facts they had learned. Each commonplace book was unique to its creator's particular interests.

Steve Johnson gennemgår videre hvordan en lang række kendte engelske forskere og videnskabsmænd igennem disse århundreder har udnyttet deres commonplace books som "et opbevarings- og gemmestedsted for en kæmpe samling af kim til spirende ideer og opfindelser: "a repository for a vast miscellany of hunches".

   For nogle "commonplacing" forfattere, fortæller Johnson, blev det "an aspirational metaphor for one´s mental life".

   AHA! Et match! Det er hvad bloggen 'Peters Udsigt' er: en commonplace book - på nettet: en mulighed for mentalt at blende ideer med sig selv over tid - og med andre som man støder på i bøger, aviser - og repræsenteret ved interessante personer man møder.

Høj IQ smelter kaos om til kreativitet - om betydningen af høj eller lav latent hæmning for kreativiteten

Illustreret Videnskab er begyndt at udgive særligt ambitiøse temahæfter med "fokus" på særligt interessante forskningsområder. Det første nummer fokuserer på hjernen. Og et af kapitlerne handler om intelligens. På det første opslag om intelligens er en interessant grafik som kobler kreativitet og intelligens sammen. Skemaet har jeg ikke har kunnet finde ved at google, så jeg beskriver det kort her:

Vi har et koordinatsystem med en x-akse og en y-akse. Den vandrette x-akse har en pil der går fra "lav IQ" til "høj IQ". Den lodrette y-akse har en pil der går fra "lav grad af kaos (=høj latent hæmning)" til "høj grad af kaos" (=lav latent hæmning)".

   Inden for dette system placeres og afgrænses så forskellige mentale arealer og relationerne mellem dem når de sættes i forhold til de to akser:

gal, genial, normal, kreativ, klog, enfoldig

• GAL: lav IQ kombineret med høj grad af kaos (=lav latent hæmning)
• GENIAL: høj IQ kombineret med høj grad af kaos (=lav latent hæmning) 
• NORMAL: lille til medium IQ kombineret med medium grad af kaos (=moderat latent hæmning) 
• KREATIV: medium til høj IQ kombineret med medium grad af kaos (=moderat latent hæmning)
• KLOG: medium til høj IQ kombineret med  lav grad af kaos (=høj grad af latent hæmning)
• ENFOLDIG: Lav IQ kombineret med lav grad af kaos (=høj grad af latent hæmning

Teksten omkring grafikken fortæller:

Kreativitet er et samspil mellem intelligens og vores såkaldte latente hæmning. Det er et naturligt filter, der sorterer i de mange informationer, vi bombarderes med. Intelligensen gør os i stand til at bruge de indtryk, der passerer den latente hæmning, til noget fornuftigt.

   Jo højere latent hæmning vi har, jo færre indtryk får vi at forholde os til. Kan påvirkes af psykotisk medicin.

   Lav latent hæmning giver flere indtryk at forholde sig til. Narkotika kan nedsætte den latente hæmning.

   Åbent sind og udfordrende miljøer menes at kunne mindske den latente hæmning.

   Stress eller personlige kriser nedsætter hjernens potentiale. Virker som laver IQ.

Teksten ved siden af uddyber den del af grafikken som dækker forholdet GAL eller GENIAL:

Grænsen mellem gal og genial kan være hårfin. Den afgøres langt hen ad vejen af den såkaldte latente hæmning. Det er en særlig egenskab der gør hjernen i stand til at sortere unyttig information fra.

   Hvis den latente hæmning er høj, formår man at se bort fra det uvæsentlige. Er den lav drukner hjernen i informationer. Men lav latent hæmning kan også være en forudsætning for enorme kreative evner. Det er nemlig den høje intelligens der gør hjernen i stand til at håndtere alle de mange indtryk hjernen bombarderes med.

Der gives i samme opslag et eksempel på en forsker, John Nash, som både var genial og gal. Han udviklede som ung en økonomisk spilteori på matematisk grundlag, som senere gav ham en Nobelpris. Han er således far til begreber som en win-win-situation. Han led af paranoid skizofreni.

   Hans historie fortælles i en fornem spillefilm som jeg så for nogle år siden: 'A Beautifull Mind', med Russel Crowe i rollen som Johan Nash.

Selve kernen er begrebet "lav latent hæmning" som er fælles for nogle genier og for nogle der er sindsyge. På engelsk "low latent inhibition", her forklaret af Wikipedia:

Most people are able to ignore the constant stream of incoming stimuli, but this capability is reduced in those with low latent inhibition. Low latent inhibition seems to cause one person to be more distractible than another. It is hypothesized that a low level of latent inhibition can cause either psychosis or a high level of creative achievement or both, which is usually dependent on the individual's intelligence.

   Those of above average intelligence are thought to be capable of processing this stream effectively, enabling their creativity. Those with less than average intelligence, on the other hand, are less able to cope, and so as a result are more likely to suffer from mental illness and sensory overload.

   High levels of the neurotransmitter dopamine (or its agonists) in the brain have been shown to decrease latent inhibition. Certain dysfunctions of the neurotransmittersglutamate, serotonin and acetylcholine have also been implicated.

   Low latent inhibition is not a mental disorder but an observed personality trait, and a description of how an individual absorbs and assimilates data or stimuli. Furthermore, it does not necessarily lead to mental disorder or creative achievement—this is, like many other factors of life, a case of environmental and predispositional influences, whether these be positive (e.g., education) or negative (e.g., abuse) in nature.

   There is at least some evidence to suggest that one can reduce one's latent inhibition, contributing to more distractibility and sensory overload, through the use of Cannabis.

Heri kan forklaringen ligge på at mange kunstnere kan bevidne at deres kreativitet bedst kommer til udfoldelse hvis de har indtaget alkohol eller andre euforiserende stoffer.