Sider

tirsdag den 21. februar 2012

Dine forestillinger om dig selv er et produkt af samarbejdet mellem default netværket og spejlneuronetværket

Også i en kladde fandt jeg et citat som refererede til "simulation", "default network" og "mirrorneurons". Og som fremførte en teori om at de to neurale systemer interagerer og abejder sammen om at producerer vores selv-identitet gennem simulationsmekanimer. Her kommer det indledende abstract:  
Searching for an integrated self-representation

Recent inquiries into the nature of self-representation have put forward a new and interesting conceptualization of the self, as a “center of gravity” of one's private and social behavior. We review recent neuroimaging work that has suggested interactions among brain regions comprising the default state network, including medial and temporo-parietal cortical regions and the mirror neuron system including lateral fronto-parietal regions as two interacting neural systems that work in concert to produce a cohesive self-representation through simulation. Simulation processes—broadly construed here as using existing representations as templates for understanding novel information—are instantiated by these brain systems across a wide range of domains including time, space, physical and social, giving rise to the multifaceted Self that we all are. Accumulating evidence also suggests, that these simulation processes are used in a multitude of cognitions that constitute the self, including autobiographical memory and prospection, perspective taking, understanding other's actions and mental states and embodied self-representation.
Det er en interessant artikel som refererer en stor bunke andre artikler som samlet argumenterer for at vores selv er et produkt af samspillet mellem Derfault mode netværket og spejlneuronnetværket som komplementerer hinanden. Artiklen betrager også simulation som den proces der gør det muligt for os at forstå hinanden og forstå os selv i tænkte situationer. Her et citat fra længere nede i artiklen
Based on the property of mirror neurons to internally simulate actions performed by others, it has been proposed that the MNS may provide the link between the physical representation of the Self as related to the physical representation of others.7,38,39 In fact, the MNS and the default network show opposing patterns of activation during the process of self-other distinction, such that mirror regions show increased activity to “self” relative to “other,” while default network regions deactivate less to “other” relative to “self.”38
Artiklens konklusion er at alle de mentale processer som er afgørende for vores oplevelse af vores selv, har karakter af simulation som er afhængig både af defualt neværket og spjelneuronetværket:
We have attempted to outline a common thread linking aspects of the self across the domains of time, space, physical embodiment and the social world as may be accomplished through a simulation mechanism. In our interpretation of the process of simulation, the self uses available knowledge as a template for processing, representing and understanding new information. Whether simulation involves self-projection in time for the purposes of planning the future, or projection of a perceived image onto the self-image during self-other differentiation; at their core, mental time travel, perspective taking, self-representation and mentalizing are all cogitations that in the broadest sense appear to involve a simulation mechanism. These high-level functions rely on a distributed network of brain structures, including the medial prefrontal cortex, medial temporal lobe, parietal regions and the temporo-parietal junction forming the core of the default mode network, and the posterior inferior frontal gyrus and inferior parietal lobule forming the core of the human mirror neuron system.

Hvad er de kognitive funktioner som default netværket varetager?

Jeg fandt en "kladde" her på min blog som udelukkende bestod af et langt citat fra en videnskabelig artikel om "the default network" og hvad det er for nogle mentale og kognitive processer det tager sig af.
   Jeg kører den lige igennem og "oversætter" lidt undervejs:
The current set of analyses provides converging evidence that DMN regions are engaged with specific cognitive behaviors. These behaviors may not be limited to those observed here, but may also include related processes such as moral decision-making (Greene, Sommerville, Nystrom, Darley, & Cohen, 2001), fictional narrative simulation (Mar & Oatley, 2008; Mar, 2004), or mind-wandering (Christoff, Gordon,Smallwood, Smith, & Schooler, 2009; Mason et al., 2007). 
Altså her nævnes tre specifikke kognitive funktioner som DMN tager sig af:
  • moralsk vurderinger og beslutninger: "Hvad ville være det rigtige at gøre hvis...."
  • simulation af fiktionshistorier: "Vi leger at vi er på vej til månen, du er kaptajn på rumskibet..."
  • dagdrømme og tankeflugt: "Hvad var det egentlig jeg lavede i går, men måske skulle jeg heller tag til stranden, hvem mon kommer med til mødet i aften..."
Men hvad tager Default Mode Nework sig ellers af?
In order to determine the neural (in)dependence of these processes, however, neuropsychological investigations into co-occurring autobiographical and interpersonal deficits with compromised functional integrity of the midline, and lateral parietal and lateral temporal cortex are also necessary. Our analyses were designed to investigate the neural mechanisms underlying autobiographical memory, prospection, and theory-of-mind, and to determine if these domains rely upon a pattern of brain activity operating within the DMN. The results provide the first direct evidence to support previous independent observations that projection of the self into the past, the future, or the minds of others engages a common set of brain regions largely overlapping with the DMN (Spreng et al.,2009; Buckner & Carroll, 2007). 
Altså: deres undersøgelser viser at mental projektion af selvet ind i fortiden, inde i fremtiden eller ind i andres sind, engagere et fælles sæt af hjerneområder som falder sammen med Default Netværket.
Her refereres også til den sevlbiografiske hukommelse, og "theory of mind" og "prospection".
   "Theory of mind" er det mentale fænomen at man har en forestilling om at andre har et sind der er indrettet ligesom ens eget, hvilket betyder at man antager at hvis man selv vil føle og tænke noget i en bestemt situation, så vil en anden i samme situation nok tænke og føle det samme.
    "Prospection" går på det mentale fænomen at man kan forestille sig egne mentale, emotionelle og kognitive processer i en forventet fremtid:
....to have prospection abilities, which permit anticipating future mental processes and motivational and emotional states. For instance, we can evaluate future outcomes in light of the motivational state we expect to have when the outcome is collected, not (only) when we make a decision. Consequently, we can plan for the future and choose to store food to be consumed when we expect to be hungry, not immediately. Furthermore, similarly to any expected outcome, we can assign a value to our anticipated mental processes and emotions.
Pointen er at vi ikke blot kan forestille os hvordan vil f'øle i en given fremtidig situation, men også tillægge de forstillede følelser positiv eller negativ værdi.
Task-related functional connectivity analysis revealed reliable correlations within the core regions of the DMN, and only two nodes in the task-positive network, suggesting that the DMN was engaged during our experimental conditions, but not the task-positive network. The present study does not directly compare the experimental tasks with “rest.” Although preand postscan questionnaires have helped clarify resting state cognition (e.g., Andrews-Hanna, Huang, Reidler, &amp Spreng and Grady 1121Buckner, 2008; Mason et al., 2007), we remain unsure what people do while resting. 
    In order to circumvent this issue, novel techniques and analyses are needed to assess default cognition and its neural associations. For example, one study assessed the overlap between episodic memory and theory-of-mind tasks, and then determined peak activity!s relationship with the DMN using resting state functional connectivity analysis (Andrews-Hanna, Saxe, Poulin, & Buckner, 2007). 
     The present set of analyses provides converging evidence that the neuroanatomical correlates  of autobiographical memory, prospection, and theory-ofmind are shared and that the DMN is involved in the processing necessary to carry out these specific cognitive behaviors. This sharing of neural resources may allow remembering the past and imagining the future to provide a “long view” in decision-making, over and above stimulus–reward driven behavior, thereby facilitating theory-of-mind and promoting social cooperation (Boyer, 2008).
Her har de altså fundet ud af at de tre processer: den selvbiografiske hukommelse, even til at forestille sig selv mentalt i fremtiden, og evnen til at forestille sig andres mentale setup som ens eget, alle udspringer af og er aktive i default-netværket

Erfaringssprog så det lyser... to kreative kronikker af hhv. Marlene Duus og May Johson

De fleste kronikker læser jeg ikke. Det er sproget det er galt med. Det er for abstrakt, for teknisk, for fuld af fagudtryk. Kedeligt.
   Men ind i mellem siger det "flash". Man går i gang med første linie, og så går man i læse-flow. Det skete fx i går. Kronikken var af Marlene Duus. Rubrikken lød:
Får offeret også en chance til?
Sproget er et fortællende erfaringssprog. Alle ord er i "øjenhøjde" med den virkelighed jeg også lever i. Sådan begynder kronikken:
Han maltrakterede min krop og mit ansigt med et tungt vandrør. Dernæst kastede han min bevidstløse krop ud fra tredje sal. Det er tre år siden. Jeg var godt i gang med min karriere i modebranchen, var aktiv og livsglad. Det liv eksisterer nu kun i savn og billeder.
   I dag er jeg 50 procent invalid, og i en alder af 29 er jeg ikke længere i stand til at arbejde. Efter tre år med omfattende operationer kan jeg starte i genoptræning på et hjerneskadecenter. Gerningsmanden er derimod efter samme tre år reelt en fri mand, selvom han fik en dom på seks års fængsel. Hos stjernekokken Claus Meyer får han en læreplads som belønning for at have afsonet halvdelen af en i forvejen alt for kort straf. Claus Meyer er glad og stolt.
    Hvorfor vælger jeg at stå frem og fortælle min historie? Jeg kan ikke tie længere.På trods af, at det indebærer en personlig sikkerhedsrisiko, vælger jeg nu at tale. Nogle ofre må stå frem, for sandheden er, at Danmark – set fra offerets synsvinkel – har udviklet et forfærdeligt retssystem, som i mit tilfælde gør det endnu sværere at komme videre. Problemet er nemlig, at vi fuldstændigt har glemt, hvem vi skal hjælpe. Det burde ellers være let:
   1. Hjælp offeret. 2. Hjælp gerningsmanden. I Danmark er det desværre lige omvendt, og det er min historie et eksempel på. Her er min historie.
Det er en effektiv begyndelse. Et resume af en grusom historie. En skæbne i en grundlæggende uretfærdig verden. Så folder Marlene den ud i en fortælling der zoomer ind på detaljerne, historien går næsten i slow motion
Det er midt i myldretiden en tidlig morgen 19. november 2008. Frederiksberg summer af aktivitet, bilerne fylder vejene, og cyklisterne kører i lange slanger på cykelstierne. Folk er på vej på arbejde, til skole, ud til en ny dag, der for de fleste mennesker er som alle andre. Jeg er i min lejlighed iført nattøj. Min veninde har overnattet og senere samme dag skal jeg hjem. Hjem til min familie. Jeg har fået et par dage fri fra arbejde.
   Jeg står i gangen og tager afsked med min veninde, da lynet slår ned. Min ekskæreste dukker pludseligt og uden varsel op i døråbningen. Han holder et stort, rustent jernrør i hænderne. Med sindssyge øjne begynder han at slå vildt omkring sig.
   Min veninde prøver at stoppe ham. En helt umulig opgave. Han er som besat. Hun slipper ud af lejligheden og flygter ned af de mange trapper, mens hun råber og skriger efter hjælp. Jeg råber og skriger også – for mit liv.
Ja, læs kronikken til ende på adressen:

Det er sproget der gør det. Og selvfølgelig også at Claus Meyer bliver taget som retorisk gidsel fordi han har give voldsmanden en læreplads. Stor debat. Marlene Duus kom også i Aftenshowet.

En anden kronik i Politiken fra den 18/11/0. Jeg klippede den ud og gemte. Og kunne ikke få den ud af hovedet. Det var også sproget. Det sprog der gør et andet menneskes virkelighed til læserens, til din. 
   Den er skrevet af Amy Johnson. Rubrikken lyder:
Jeg føler mig udelukket fra menneskeheden
Selv om jeg har en skizofren i min nærmeste familie, og har læst en del om det. Også for nylig i forbindelse med min jagt på forståelsen af kreative processer i hjernen. Så er det første gang jeg synes jeg for alvor forstår. Det er det med at erfaringssproget er billedrigt, metaforisk og metonymisk. At se er at forstå. At forstå er at kunne simulere. Og det er det kronikken giver læseren mulighed for: Læs bare her:
Det er en forbandelse, denne skizofreni, fordi den får mig til at stille spørgsmål, får mig ud af balance, får mig til at sætte spørgsmålstegn ved hver grundregels grundregel hvert kvarter, igen og igen og så igen.
   Jeg kan aldrig komme nogen steder hen; aldrig komme videre fra at sætte spørgsmålstegn ved grundreglerne. Det ser ud, som om jeg spilder min tid med vilje, som om jeg undgår at blive voksen eller undgår at tage ansvar.
   Jeg ville elske at være i stand til at arbejde som en almindelig person. Jeg elsker at have travlt. Jeg elsker at føle mig nyttig. Jeg ville elske at kunne invitere til middagsselskab, et selskab til at lovprise alle de ting, jeg har opnået, til at fejre mig og min person.
    Jeg er ’paranoid’, fordi jeg ikke tror på det, der er ægte. Alting er en trussel, fordi alting er nyt: Jeg kan ikke huske, at en eller anden ting eller person var ’tryg’ for mig de seneste 200 gange. I stedet bliver jeg nødt til at gå igennem hele proceduren, denne realitetstjekprocedure. Det er, som om jeg har Alzheimers eller noget. Jeg er ikke dum, men jeg formår ikke at huske ting fra 24 timer siden. Dette kommer jeg aldrig til. Jeg bliver ikke fejret eller klappet ad, fordi jeg ingenting har at vise frem for alt det hårde arbejde, jeg gør hver dag. Det er forfærdeligt at føle sig u-værdsat og u-fejret. Jeg er diagnosticeret som ’paranoid skizofren’.
   Du spurgte mig før, hvorfor jeg havde så svært ved at træffe beslutninger. Du bad mig fortælle dig om de interne processer, som gør det så svært for mig at træffe en beslutning.
   Fordi jeg altid sætter spørgsmålstegn ved virkeligheden, kan jeg ikke komme videre. Nogle ting må man have tillid til, og noget må man tage for givet: for at komme videre må jeg stole på, at elektriciteten vil virke, når jeg trykker på stikkontakten.
   Hvis jeg ikke stoler på, at lyset vil tænde, ville jeg pines ved at tænke: Bliver jeg dræbt ved et elektrisk stød? Hvordan ved jeg, om det er sikkert? og Hvad sker der, hvis lyset ikke tænder? Hvad gør jeg så? og Måske skulle jeg ringe til elselskabet bare for at være på den sikre side – og så videre og så videre.
   Men hvis jeg blot stoler på, at det hele nok skal gå, kan jeg trykke på kontakten, gå ind i rummet, sætte mig og skrive ... Kan du se, hvordan tillid er knyttet til læring, til at vokse og til at få ting gjort?
    Dette er et uløseligt dilemma. 
Det er værd at bemærke hvad du-formen betyder. Sprogligt skabes der et fælles kognitivt simulationsrum mellem fortæller og læser, mellem "jeg" og "du". I overført betydning tvinger det læsere til at lægge øre til sproget.
   Læs videre på denne andresse. Og forstå:
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1454202/jeg-foeler-mig-udelukket-fra-menneskeheden/

I kronikken er der en henvisning til endnu en kronik af en scizofreni. Også læsværdig. Med rubrikken 
Nå – skulle jeg have været en abort?