Sider

fredag den 17. marts 2017

Om 'bullshit', løgn og det rene digt - i anledning af et ministerstunt med 'guldbryllupslagkage'

Do not duplicate!


Jeg læste igår en videnskabsjournalistisk artikel der sagde at der nu var forskningsmæssigt belæg for at det at spille stærkt voldelige computerspil ikke førte til at børne-spillerne over en længere periode af deres liv, blev mere voldelige af det. 
   Eller noget i den retning. 

Jeg bliver altid mistænksom når forskere laver forskning hvis resultater bekræfter vores ønsketænkning.
   Og jeg tænkte: Hvad med spejlneuronerne, som jo er særlige neuroner i hjernen der aktiveres både når vi ser andre begå en bestemt handling, når vi selv begår den samme handling, og når vi bare tænker på, forestiller os eller verbalt beskriver denne handling?
   
Men det var slet ikke det jeg ville skrive om her. 
   Det var begrebet og fænomenet 'bullshit', som indgik i overskriften til et længere godt analytiisk debatindlæg i dagens Information af fuldmægtig Martin Enevig Clausen. 
   Titlen var: 
Bullshit-mesteren XXX
Manchetten lød:

XXX´s ærinde er ikke at overbevise tilhørerne om noget faktuelt. Målet er alene at tegne et billede af hende selv som den, der forsvarer danskerne mod horder af nassende udlændinge. Derfor er hun ligeglad med sandheden.


I artiklen i Information bruges naturligvis ikke XXX, men ministerens rigtig navn. Og det helt afgørende stikord er formuleringen til sidst:
 "... ligeglad med sandheden."
Artiklen refererer en fremtrædende kvindelig minister i venstre-regeringen for en række 'mediestunts' gennem de sidste par år (som de fleste stadig husker).
   Martin Clausen tager afsæt i den helt aktuelle udgave hvor ministeren har fået utroligt meget gratis PR fordi hun på nettet har vist et foto af sig selv - storsmilende og stående bag en "guldbryllupslagkage" som viser en tekst hvoraf det fremgår at hun 'fejrer rundt' hvad angår antallet af 'stramninger' hun har fået vedtaget i Folketinget inden for sit ressort-område.

Jeg har på Face-book - både på min egen side - og i talrige kommentarspor på nyhedsiden skrevet - om og om igen:
Del ikke dette indlæg! Del ikke dette indlæg! Del ikke dette indlæg!
Fælles har været at kommentarerne - båd mine og i hundredevis af andres - har udtrykt forargelse og moralsk kritik af den pågældende ministers verbale og visuelle fremfærd. Og i alle tilfældene har man først vist præcis det foto som jeg beskrev oven for i let forblommede vendinger. Og derefter delt den kritiske og forargede kommentar, sammen med det foto der var anledningen til den.
  
Det sidste indlæg i den serie var på min egen Facebook-side hvor jeg skrev en advarsel til mine journalistvenner på Facebook:
Kære Venner og gode journalister! En advarsel:
   Det fortsætter. En dansk kvindelig minister som har ansvar for at mobbe flygtninge og genere indvandrere, fejrer sine triumfer med at rundsende et billede af hende selv sammen med en lagkage der fortæller at det har hun nu lykkedes med 50 gange. 

   Det er et effektivt visuelt og emotionelt stimulerende PR-stunt, så lad for pokker være med at dele det smarte men primitive billede fra hendes hjemmeside.

   Det er ligesom med tossen der sidder i det 'Ovale Værelse' i Det hvide hus i USA:

   Han siger 'lort og lagkage'! på nettet. Wau!!!???
Det provokerer velmenende (u)kritiske journalister, så de citerer ham en gang til som en sensationel nyhed. 
   Og så citerer de igen ham når de har fundet en klog modstander som siger at det med "lort og lagkage" er en falsk nyhed, eller en fordom baseret på uverificerede rygter. 
   Og ham tossen der er rundt på gulvet i det Ovale Værelse, han får gratis PR x 3 med sin 'lort og lagkage'-udtalelse hos dem der tror på ham, men ikke har tillid til kloge-Åge-eksperter og arrogante journalister fra New York, Seattle og San Fransisco der tjener kassen og har deres på det tørre.
   Han siger 'lort og lagkage'! på nettet. Wau!!!???
Det provokerer velmenende (u)kritiske journalister, så de citerer ham en gang til som en sensationel nyhed. 
   Og så citerer de igen ham når de har fundet en klog modstander som siger at det med "lort og lagkage" er en falsk nyhed, eller en fordom baseret på uverificerede rygter. 
   Og ham tossen der er rundt på gulvet i det Ovale Værelse, han får gratis PR x 3 med sin 'lort og lagkage'-udtalelse hos dem der tror på ham, men ikke har tillid til kloge-Åge-eksperter og arrogante journalister fra New York, Seattle og San Fransisco der tjener kassen og har deres på det tørre.
   Så lær det nu, venner og gode journalister:
   Del ikke billedet af madammen på V-ministertaburetten og lagkagen. 
Forbigå det helst helt i tavshed. Eller referer og analyser kynismen i dette provokations-stunt. Og stop så.
   Men at dele billedet af madammen og lagkagen og skrive: Se hvor dum og ond hun er, det virker modsat det man ønsker. Og er lige det hun ønsker.

Så jeg er fuldstændig enig med Martin Clausens analyse og de eksempler han giver som dokumentation. Og det famøse billede undgår han at vise, men jo ikke  ... at nævne ministerens navn en masse gange og at repetere hendes effektive mediestunts, som jo ellers burde gå i glemmebogen som de 'stunts' de er og var.

For nogle indlæg tilbage forsøgte jeg mig i flere omgange med en analyse at hvorfor gode journalister i den grad var kommet til kort over for den nu demokratisk valgte leder af det rigeste og mægtigste nation i Vesten. Og det gjaldt for både main-stream-journalister fra seriøse medier og de rigtig  hård afslørende graver-journalister at de simpelt hen ikke havde nogen bare nogenlunde effektiv journalistisk fremgangsmåde over for den verbale strategi som den nyvalgte leder bruget - både mens han førte valgkamp og efter at han var blevet valgt.  

Pointen var den samme som i artiklen i information om den danske  minister: at hvis den der udtaler sig er ligeglad med om det er sandt, løgn eller en eller anden blanding  - eller moralsk forargeligt, og han har en tilhængerskare som er skeptisk eller ligefrem fjendtlig over for de seriøse mediers seriøse journalister, så kan de skriv afslørende, velargumenterede og i detaljer citerende og dokumenterende artikler lige så meget de vil, uden at det har den ønskede "afslørende effekt": nemlig at underminere vedkommende politiske leders troværdighed over for sine beundrende proselytter.

Jeg har personligt taget konsekvensen af min analyse, både her på blokken og på Facebook. Jeg citerer ikke og jeg viser ikke billeder af politikere eller debattører eller eksperter som bruger sprog og billeder til BULLSHIT. 

Og så kommer jeg gamle mand med dårlig hukommelse i tanker om at det har jeg da vist selv skrevet om i indtil flere tidligere blogindlæg. 
   Jeg søger på "Peters Udsigt" og "Bullshit". 
   Og BINGO - jeg finder et indlæg fra den 28. november 2013 - med en af mine typiske rodede anti-overskrifter: 
Pussy Riots, Trille, Thomas Lundme, Yahya Hassan - om erfaringssprogets gennemslagskraft - og dets modsætning: 'bullshit'
Så i stedt for at begynde forfra på historien om 'Bullshit' som pragmatisk-sprogvidenskabeligt begreb, egnet til analyse af fx minister XXX's verbale og visuelle 'stunts', så hiver jeg det særlige afsnittet om emnet frem til 2017.
   
Indlæggets pointe den gang den 28/11/13 var at sætte 'erfaringsprog' i modsætning til 'bulshit-sprog'. Og eksemplet jeg fremhævede for sit levende og livgivende videnssprog var en artikel af forfatteren Thomas Ludmes erindringskitse om betydningen af Trilles sange på plade som blev afspillet i hans barndomshjem.

I den her nye sammenhæng er pointen at sætte en ordentlig 'løgn' - som da Poul Schlüter sagde at "der er ikke fejet noget ind under gulvtæpppet" - modsætning 'bullshit-udsagn' som fx Danske Folkepartis forhenværende leder og nuværende formand for Folketinget har levet højt på at seriøse journalister tog for pålydende og alvorligt i mange år.
Sproget i Thomas Lundmes tekst står i lysende kontrast til det sprog som beskrives i Informations hovedavis den samme dag - under rubrikken
En bullshitters bekendelser 
Manchetten lyder:
Et af de mest iøjnefaldende træk ved vores kultur er, at vi er omgivet af så meget bullshit. Det mener professor emeritus i filosof fra Princeton Universitet Harry G. Frankfurt, der har viet en hel bog til at beskrive fænomenet. Han er bekymret – for som han siger: ‘Bullshit er en mere samfundsnedbrydende praksis end løgnen’
En 'faktaboks' fortæller:
Bullshit [ˈbulˌˈsjit] subst. el. verbum
   Sammensat af ordene ’bull’, der betyder tyr og formentlig stammer fra det franske ’boul’, der kan oversættes til ’svig’ eller ’bedrag’ – samt ordet shit, der betyder ’lort’ og er blevet brugt i amerikansk slang siden 1915, om end det først for alvor fandt udbredelse under Anden Verdenskrig.

   I almindelig sprogbrug anvendes ordet bullshit til at udtrykke utilfredshed med udsagn eller personer, der virker overfladiske og uoprigtige. I bogen On Bullshit definerer professor emeritus fra Princeton Universitet Harry G. Frankfurt en bullshitter som en person, der er mere optaget af at imponere publikum, end af at formidle sandheden:    »Det, han siger, kan være sandt eller falsk – han er dybest set ligeglad.«

   De senere år er bullshit gledet ind i det danske sprog, som et supplement til allerede kendte betegnelser som: ’varm luft’, ’tom snak’ eller det mere latrinære (men med ’bullshit’ nærmere beslægtede) ’at lukke lort ud’.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg i den grad er allergisk over for bullshit-sprog, og at jeg får røde knopper af mennesker der bulshitter i tide og utide.
   Jeg ønsker her på bloggen at undgå sprogligt bullshit, og jeg prøver at udnytte erfaringssprogets gennemsigtighed når jeg skriver. Også selv om det jeg skriver om, kan være ret svære sager der indimellem kræver brug af abstrakte begreber.
   Det sprog som jeg har benævnt 'videnssprog', er - i modsætning til erfaringssproget - rigtig velegnet til at bullshittte med, fordi det er abstrakt, billedfattigt, upersonligt og følelsesrenset - og derfor formidler virkeligheden i fugleperspektivets slørede form.
Jeg sætter så i det indlæg Yahyan Hassans digtsamling og Christina Hagens "White Girls" ind som gode eksempler på at erfaringssprog som medie er glimrende at skrive og læse digte igennem. 
   Men jeg må så også i sandhedens interesse skrive at mit så tit berømmede 'erfaringssprog' er glimrende til at bulshitte med: 
   Det forstås af alle, det er billedrigt, det er konkret, det knytter sig til talesproget, det er emotionelt båret. Det går rent hjem hos almindelige mennesker uden højre boglig-akademisk uddannelse.
   
Jeg har via erindringer fra fortiden da jeg stadig var en slag pragmatisk lingvist fremhævet Erhard Jacobsen, Mogens Glistrup, Simon Spies og Preben Møller Hansen, som tidlige pionerer på teknikken at bruge erfaringssprog som effektivt politisk og kommercielt PR. 
   Og vores nuværende udenrigsminister hvis navn jeg ikke vil nævne, har også lært lektien har man kunnet konstaterer: 
»Jeg sætter mig som den måske fagligt mest kompetente i udenrigsministerstolen«
Om nogle af ovennævnte gamle koryfæer alle var bullshittere, det ved jeg ikke. Det må komme an på en konkret analyse af deres udtalelser i datidens politiske kontekst. 
   Men Glistrup var det i hvert fald - og Spies. På hver sin måde. 
Netop derfor kan man også lave en populær dansk film om dem.

Og hvis man altså er fuldstændig ligeglad med om det er sandt eller falsk det man siger eller viser, bare det giver omtale til afsenderen og citeres om og om igen af journalister i medierne, så er det hermed bevist at 'bullshit-erfaringssprog' er endnu mere effektivt end 'bullshit-videnssprog'. 

Det er nok lige noget jeg må skrive lidt mere om i et senere indlæg.

Her et link til det gamle indlæg jeg har citeret fra:
http://petersudsigt.blogspot.dk/2013/11/pussy-riots-trille-thomas-lundme-yahya.html
De hvide firkanter og rektangler skyldes at jeg ikke den gang var klar over hvordan man skulle citere andres tekster og billeder. 
   Det ved jeg nu: Man skal downloade dem til egen computer først - inden man fører dem ind i blokkens tekst. 
   Så bliver de stående i indlægget som tænkt dokumentation.

mandag den 13. marts 2017

Helbredelse af sygdom gennem fantasi og visualisering - med CML som case


Sådan set er det underligt at jeg først nu - ca. et år efter jeg fik konstateret at jeg havde blodkræftsygdommen leukæmi - varianten hedder CML - at jeg er begyndt at researche på 'alternative behandlinger' af sygdommen. 
   
Det har nemlig sådan indirekte ligget i baghovedet - Hvad er der af alternativer og supplerende behandlinger? Skal man bare passivt acceptere hvad overlægen med sin medicinske fagkundskab kan tilbyde - eller er der ikke noget man selv kan gøre?
 
Siden jeg begyndte på bloggen marts 2010 - om: mig, kreativitet, forskning og virkelighed, så har tanken om at man med effekt kunne gå fra hjernen - tænkning og forestillinger -  til kroppen, ligget lige for. 
   Jeg har ofte skrevet om 'helende arkitektur', 'helende kunst', 'helende musik' - med afsæt i hvad jeg kunne finde af seriøs forskning om det i den internationale videnskabelige (og afledet: videnskabsjournalistiske) litteratur.
   Men faktisk tror jeg ikke at jeg har skrevet om 'helende fantasier', 'helende visualiseringer', 'helende billeder' - altså dette at hjerne gennem sine muligheder for at forstille sig ting og sager på den indre skærm (eller for det indre øre), kan påvirke en alvorlig sygdom som man har pådraget sig - som en del af det at blive gammel. 
   
Hvorfor, ved jeg ikke.
   Men nu  idag - stort se på årsdagen for at det danske sygehusvæsen begyndte at investere sygehus-indlæggelses- og behandlings-timer og rigtig mange penge til medicin i min særlige leukæmi-variant - så tager jeg mig sammen og går på jagt på nettet.
   Det handler dette indlæg om. Og de fleste citater er altså - desværre for læsere der ikke læser engelsk - netop på det sprog. Og jeg orker ikke at oversætte.

Spørgsmålet er simpelthen dette: 
   Er det muligt at bekæmpe, begrænse, nedkæmpe den kræftsygdom som jeg har fået konstateret for et år siden - CML - Chronic Myeloid Leukemia - med mentale 'ikke-medicinske visualiseringsteknikker', 'teknikker' som på engelsk omtales som 'visualization' - og som altså IKKE består af fysiske piller eller indsprøjtninger med mere eller mindre veldokumenterede og -kontrollerede effekter og med mere eller mindre alvorlige fysiske bivirkninger og 'sideeffekter'? 
   Men som nogen - på trods - siger og har erfaret: DET VIRKER!? Og som tror på at sind og krop hænger sammen!
   Godt spørgsmål, når man er mig.

Jeg går på jagt i internet-junglen - med Google som gevær:
WHAT IS VISUALIZATION?
Visualization (also called guided imagery or creative visualization) is the technique of focusing your imagination on behaviors or events you’d like to have occur in your life. Advocates suggest creating a detailed schema of what one desires and then visualizing it over and over again, using all of your senses. What do you see? What do you feel? What do you hear? What does it smell like?
   The practice is based on the idea that your body and mind are connected. By providing positive pictures, creative imagery and self-suggestion, visualization can change emotions that subsequently have a physical effect on the body, proponents say.
   Psychologist and author Gay Hendricks, Ph.D., believes that visualization is one of the most powerful tools for change. “Many people are propelled by events of the past, but visualization is an act of projecting the present into the future,” says Hendricks. “Visualization changes the dynamics of personal change by pulling the person toward a visualized healthier future.”
http://www.gaiam.com/discover/438/article/use-visualization-heal-physically-emotionally/

Professionelt taler terapi-orienterede konsulenter, mindfulness-healere og outsider-medicinere altså om 'guided visualization' eller 'guided imagery'. 
   Pointen er at man/du - for at få teknikken til at virke - skal gennemløbe bestemte mentale faser, mentalt fremtvinge bestemte billeder på den indre skærm - og tegne dem på papir - og besvare bestemte konkrete spørgsmål undervejs i forløbet.
   Og for at det kan ske i god ro og orden (='guided'), så skal du finde dig en personlig instruktør eller mentor som kan fører dig igennem - eller følge en CD- eller DVD-fortælling som en slags 'fjerninstruktør' - evt. ledsaget af mentalt afslappende musik - eller af en version af mindfulness-meditation:
What is Guided Visualization?
   Guided visualization, or guided imagery are the same thing. It can be very much like guided meditation or even hypnosis, when visualizing is included.
  In a healing visualization, you are led through a process for a particular purpose from beginning to end. It is commonly used for relaxation, coping with chemotherapy, general wellness, light healing or energy healing.
   Like hypnosis, a guided imagery healing session has three stages.     These stages are usually more obvious in hypnosis.
   The first stage might be as simple as saying "Close your eyes, take a few deep breaths and imagine..." Often this first step consists of a progressive relaxation technique or imagining a relaxing scene.
   The second stage makes up most of the audio. It often includes visualizing passive scenes for relaxation or images related to the theme. Verbal affirmations and visualization instructions may also be included.
   The last stage may be a refocusing on your body, giving gratitude or other ending to the practice. There may even be a counting up as in hypnosis.
   During a session, you relax and go with the flow. Soothing music and a relaxing pace make it easy for you to vividly and deliberately imagine what you want. A video may even have images you can watch. The more you relax, daydream, and engage your senses and emotion, the better. Your subconscious mind will believe it to be true, and will work to make it so.
http://www.holistic-mindbody-healing.com/guided-visualization.html
Når man prøver ved tankens og forestillingsevnens kraft at 'kurere' sin sygdom - eller at 'heale' den (to forskellige ord for at 'helberede' med forskellige konnotationer), så sammenfattes det på engelsk med betegnelsen "mind-body medicine techniques", som introduceres sådan: 
Mind-body medicine techniques have often relied upon visualization techniques, especially for cancer victims, (Naparstek 1995, Warren 1995, updated 2002, and Natural Health Journals). There are websites where people offer various testimonies to its use for cancer as well as descriptions of the types of visualizations they used (e.g. Healing Cancer Naturally). In the past, many doctors gave pictures of cancers or damaged tissue to the patients to use to help them visualize what is wrong with them, so that they could call upon their own brains to help heal them. One helpful such guide is On Beyond: Cancer Visualization Vehicle Safety.
Den dokumentar kommer så her i sin fulde længde (og ærligt talt: Jeg har ikke lige nu haft tid til at se den igennem i sin helhed):

Discover a mechanism of immune response which also affects the behavior of cancer cells, real-time rendering of scientific data, and engineering a safer driver environment on this episode of OnBeyond. Series: "On Beyond" [7/2002] [Science] [Show ID: 6152]
https://marthalhyde.wordpress.com/2011/04/23/visualization-techniques/
Så er der også nogle hjemmesider som simpelt hen samler på mentale 'billeder' (= 'visualizations') fra mennesker der har prøvet at 'visualize' deres krops kamp for helbredelse på den indre skærm som en del af behandlingen - og dermed bekæmpe deres kræftsygdom og på den måde 'heale' deres krop.
   Og som har brugt disse helbredende 'visualiseringer' af 'kræftsygdommens før og efter' med større eller mindre succes. 
   Her følger nogle eksempler på sådanne mentalt healende 'images':
Favorite Cancer-Healing Visualizations
by Leonard (leonardleonard1 at earthlink.net) 
"An army of white blood cells coming, attacking, and overcoming the cancer." (Simonton) 
"A white light entering the body, bringing in energy, coursing through the body, then leaving the body and taking with it the `bad stuff'--pain, tension, discomfort, or cancer cells. Or...white blood cells as ‘knights on white horses' riding through the body attacking and destroying cancer cells." (Altman & Sarg, 2000, p. 141) 
"Cancer as small, easily squashed creatures being lanced by white [blood cells] knights on horses. [Imagine] goodness and purity of the immune system." (Jeanne Achterberg) 
"Cancer as a very dark color slowly turning paler until it’s the same color as the surrounding body. Cancer being attacked by tiny bullets of energy. Weakened and dying cancer cells being flushed out through the liver and kidney by your white blood cells." 
"Visualizing the tissue normalizing, being embraced by all the normal cells around it and counselled lovingly to change, to lose the prickles and the hostility." 
"Take a sick limp cancer cell and gently carry it in my arms. I walk through the meadow where the wildflowers are blooming. Birds are chirping and Bambi is leaping along side at the edge of the forest clearing. We come to the edge of a cliff, where...I drop [it]." 
"Cancer cells as misfits who do not belong, always fighting for more power because they are aberrations and they don't know love and they are lonely. So any decision I make about treatment I must temper with love, love for them no matter what they try to do to me. I envision little angels stroking them, blowing on them sweet baby's breath to cool their fire." (Linda Lewandowski) 
The film "Question of Faith" (true story of cancer recovery) contains visualizations.
http://www.healingcancernaturally.com/cancer-healing-visualizations.html
Jeg har jævnligt, i helt andre faglige sammenhænge, stødt på - og skrevet om - forskningsmæssig dokumentation for at der er overraskende neurologiske forbindelser mellem hvad man som person tænker og forestiller sig, og hvordan resten af hjernen og kroppen rent fysiologisk reagerer på det. Og at det er de samme områder i hjernen som er aktive både når man udfører en handling, og når man tænker på eller forestiller sig at man gør det.
 
Her endnu et eksempel: Neuropeptiderne i kroppen bliver påvirket af det der foregår i hjernen - dens følelser og tanker:
Jeanne Achterberg, author of Imagery and Healing, believes that the image can alter cellular mechanisms and the intelligence of the cell.   Bruce Lipton (author of The Biology of Belief) and Candice Pert (author of Molecules of Emotion) have demonstrated that neuropeptides located on cell membranes throughout the body direct the DNA within our cells, and these neuropeptides are strongly influenced by our thoughts and feelings. We think in images which can shift the cellular machinery so that it performs unnatural functions, or conversely, a healing response. What we imagine in our minds has a direct correlation to how our body responds to life.
Jeanne Achterberg's work reinforces the fact that what we believe and imagine about our bodies has an incredible bearing on how we deal with an illness. Our minds create the most powerful drugs during the healing process. We can believe in our body's innate capacity to heal. We can familiarize ourselves with our immune system and visualize its components doing their jobs efficiently and perfectly. 
GUIDELINES FOR CREATING HEALING IMAGERY
   1) Portray the cancer cells as being few in number, small in size,weak in strength, and lacking vividness.
   2) Portray the white blood cells as being vivid, very active, strong and powerful, large and abundant, and overwhelming the cancer cells.   Believe more in the potency of your body's ability to heal than in the disease process, and understand that nothing is fixed — it is a process than can go either way.
   3) Portray the naturopathic and medical treatments with vividness and effectiveness.
   4) Choose strong, powerful, active imagery that is well integrated yet personal.
   5) Practice the imagery frequently, at least twice daily. Keep drawing, over and over, until it's as powerful as it can be for a healing response. Draw so that you believe it.
   6) Visualize that your body's healthy cells are easily able to repair any slight damage the treatment might cause; that the dead cancer cells are flushed from the body easily and completely; and that at the end of the imagery, you are healthy and cancer-free.
   7) See yourself accomplishing your goals and fulfilling your life's purpose — relate to your future rather than your past. Explore what your ideal future might be and shift your life in that direction so that your immune system responds with you. Draw one or several of your long term goals that you are moving towards achieving.
http://vitalitymagazine.com/article/healing-cancer-with-imagery-and-visualization/
Jeg er ikke mystiker. Jeg har ikke nogen forestilling om en særlig spirituel verden der ligger over eller under eller ved siden af den verden der omgiver mig, og som jeg sanser, erfarer, taler og lever i.
    Jeg tror altså ikke på der er en para-verden uden for vores ydre sansede og /eller indre mentale verden. Den vi lever i, klarer sig fint - eller ad Helvede til - helt uden den slags tankemæssige hjælpeforanstaltninger.
   Jeg tror ikke på Jesus, Helligånden - eller på Himmel og Helvede - og på hvad mine religiøse og troende medmennesker ellers fabler om. 
   Og at der skulle eksisterer et altdominerende, altseende, altskabende væsen som har ansvar for hele molevitten? Den/det/han/hun som nogen kalder Gud, Allah, Jahve - det er der ingen som helst seriøs dokumentation for. 
   Men en masse gode historier - myter, fabler anekdoter og deslige - det har vi alle fået med i vores mentale bagage via Biblen - både dens gamle og nyere fortællinger. 
   Og godt for dem og os.
   Og godt at næsten ingen herhjemme tager de bøger alvorligt, sådan som nogle nulevende mennesker i mange lande tager Koranen alvorligt. Og sådan som fx mange amerikanere tager Biblens ord for pålydende.
   
Så det koster sådan set ikke noget at prøve en eller flere varianter af de mentale visualiserings-teknikker som - måske, måske ikke - kan have helende og helbredende effekt på netop din (og min) version af kræften:
Whether you're convinced of the effects of visualization or not, Northrup says there's no harm in trying them, as long as you realize that like any other treatment, visualization might not work.
   There's no definitive guide to visualization, but Siegel, who's instructed his patients in imaging for many years, has a few suggestions.
   First, he says to draw a picture of four things: yourself, your health problem, your treatment and your body eliminating your problem. These pictures might tell you what sort of imagery would work best for you. 
   For example, when one of Siegel's patients drew her disease as 10 cancer cells next to one white blood cell, he suggested she visualize her body making more white blood cells.
   Second, he says to know yourself. One religious patient of his had been visualizing dogs attacking and eating up her cancer, which didn't work, so instead she pictured her tumor as a block of ice and God's light melting it away, which he says was more effective.
    Third, he suggests not visualizing anything violent, since most of us aren't violent by nature.
   "Children don't mind being violent, and they'll visualize blasting away cancer, and that's fine, but most adults don't like to kill, so that's not an image they're comfortable with," he says.
   He remembers one patient who was a Quaker and a pacifist, and quickly rejected any notion of "killing" or "beating" cancer. Instead, he pictured white blood cells carrying cancer cells away, and he beat his cancer.
http://edition.cnn.com/2011/HEALTH/03/03/ep.seidler.cancer.mind.body/
Det vrimler med case-historier på nettet med bloggere der fortæller om deres CML-sygdom og erfaringer med behandlingen af den  - som regel ret så negative. Og altid bekymrede.
   Men der er også mange case-historier om  erfaringer med visualiseringens helbredende effekter i forhold til andre sygdomme. 
  Her et typiske eksempel:
Because so many people have asked what I am doing to continue living with my cancer, I am going to write a weekly blog, sharing some of my “treatments.”  
    Since visualization has been part of my plan with most of my cancer diagnoses and recurrences (I quit counting at ten — three primary cancers and many recurrences), I will start with telling you about my current imagery.
    I saw a PET scan of the tumor in my lung, that measured about 1.5 cm. last November. On the PET scan it looks like a bright circle of light. In my imagery, I see that circle of light. When I exhale, it gets smaller around the perimeter. When I inhale, some of it gets sucked out of the middle, into a transforming machine that allows it to become part of the courage and strength I need to shine my light brighter. As I inhale and exhale, I allow this tumor to gradually be incorporated into my strength and courage. Matter transformed into energy. This way it can still be part of me without destroying us.
Går man på Youtube og søger på 'healing' og 'CML', så støder men på guruerne som har været frontløbere i den bevægelse som løber ved siden af den mainstream medicinske behandling.
   En af dem hedder Michal Learner, og han skelner - helt berettiget, synes jeg - mellem at 'kurere' en sygdom og at 'heale' det menneske som har den:
Distinction Between Curing and Healing - Michael Lerner, PhD
   Michael Lerner, PhD, will be a speaker at the FREE Cancer as a Turning Point, From Surviving to Thriving conference on June 5-6, 2010 in Charlottesville, VA. For more information on our conferences, please visit http://www.healingjourneys.org.
   This excerpt, talking about the difference between curing and healing, is from the 2006 conference held in San Francisco, CA. Even though there may not be a cure for cancer, healing is always possible.
   Michael Lerner is president and founder of Commonweal, a health and environmental research institute in Bolinas, California. He is co-founder with Rachel Naomi Remen, M.D. of the Commonweal Cancer Help Program, a week-long retreat for people with cancer featured by Bill Moyers in his award winning PBS series "Healing and the Mind."     Lerner is the author of Choices in Healing: Integrating the Best of Conventional and Complementary Approaches to Cancer, (MIT Press), widely considered a seminal book in the field. http://www.commonweal.org
Når min kræftsygdom hedder CML og altså er kronisk, så har jeg naturligvis ingen grund til at tro at den kan blive kureret 'for good'; men til gengæld ha jeg et håb om at den kan gå mere eller mindre i hi vis den bliver udsat for nogle af de helende mentale visualiseringsprocesser - i kombination med en af de målrettede CML-mediciner, som jeg nu har prøvet to af - og som jeg skal igang med den tredje slags af inden for en overskuelig fremtid. 

Her et andet video-eksempel på en case-historie om 'mental healing' - fra en kvinde der også er faglig ekspert: Danna Pycher. 
   Historien er fra Holland, et land med et sundhedsystem som ligner vores.
   Det handler her ikke om at bekæmpe kræft, men om at leve med en alvorlig kronisk smerte-tilstand, er hendes fundamentale pointe:
Surviving an accident was the easy part; coping with the chronic pain would prove more difficult. Danna Pycher shares her story about trauma and the transformative insight she gained that allowed her to harness the healing power of the subconscious mind.
   Danna Pycher is a certified Neuro-Linguistic Hypnotherapist specializing in chronic illness and trauma. She is also a motivational speaker and coach.
   Her first book 3rd Generation and Beyond is a beautiful, powerful book of life philosophies according to a third generation Holocaust descendant. "A must read for the young and old who are trying to find an identity or just need a reminder on how to appreciate the little things in life."
   She enjoyed many years in broadcasting as an on-camera host, reporter, and producer working in the fields of health reporting and corporate productions.
   Her curiosity about the nature of human beings is what guides her professional pursuits.
   This talk was given at a TEDx event using the TED conference format but independently organized by a local community. Learn more at http://ted.com/tedx
Sådan set er det spor så slut nu med det her indlæg. 
   
Har man som jeg i min høje alder - fået diagnosen CML - og hvis der - efter den første optimistiske eufori hos lægerne og mig selv - viser sig problemer for lægerne med at få den leukæmi-variant jeg har, under kontrol via diverse velkendte mediciner, indsprøjtninger og transfusioner; og hvis der ydermere er gået et år hvor ens krop nærmest har været en slags biomedicinske eksperimentarium ... 
    ... Ja, så går man/jeg selvfølgelig på jagt efter svar og faglige medicinske indspark fra de nyeste autoriteter og fra alternative kilder. 
   .
Og det her blev godt nok et langt indlæg! 
   Som jeg i øvrigt forestiller mig at jeg vil følge op på inden for den næste måned eller to.

P.S.
Det her er en slags meta-spørgsmål og dermed meta-svar - i forhold til alle de foregående citater som handler om at man ved at tænke og visualisere sig rask, faktisk kan blive rask - eller i hvert fald mindre syg:
   Hvis man skal kunne påvirke fx produktionen af hvide blodlegemer (som er løbet løbsk på grund af en kromosomfejl som det er tilfældet med CML), så skal det jo ske ved at hjernens via sine forestillinger om eller mentale billeder af kroppens og blodets sygdomstilstand sat over for kroppens og blodets raske-tilstand, kan påvirke produktionen af de kromosomhandicappede hvide blodlegemer.
   Så spørgsmålet er: Hvilke dele af hjernen kontrollerer produktionen af blodet - de forskellige slags røde og hvide blodlegemer - og -plader som jo ifølge bøgerne foregår i knoglemarven. 
   Og hvordan - ad hvilke neurologiske og hormonale baner - foregår den kontrol - eller mildere udtrykt - påvirkning?
   Svaret på de spørgsmål ligger inden for det som på engelske kaldes "neural top-down control of physiology".
   Wikipedia forklarer (og med al respekt: Jeg forstår næsten ikke en hujende skid):
Neural top–down control of physiology concerns the direct regulation by the brain of physiological functions (in addition to smooth muscle and glandular ones). Cellular functions include the immune system’s production of T-lymphocytes and antibodies, and nonimmune related homeostatic functions such as liver gluconeogenesissodium reabsorptionosmoregulation, and brown adipose tissue nonshivering thermogenesis. This regulation occurs through the sympathetic and parasympathetic system (the autonomic nervous system), and their direct innervation of body organs and tissues that starts in the brainstem. There is also a noninnervation hormonal control through the hypothalamus and pituitary (HPA). These lower brain areas are under control of cerebral cortex ones. Such cortical regulation differs between its left and right sidesPavlovian conditioning shows that brain control over basic cell level physiological function can be learnt.
Cerebral cortex[edit]Sympathetic and parasympathetic nervous systems and the hypothalamus are regulated by the higher brain.[1][2][3][4] Through them, the higher cerebral cortex areas can control the immune system, and the body’s homeostatic and stress physiology. Areas doing this include the insular cortex,[5][6][7] the orbital, and the medial prefrontal cortices.[8][9] These cerebral areas also control smooth muscle and glandular physiological processes through the sympathetic and parasympathetic nervous system including blood circulation, urogenital, gastrointestinal[10] functions, pancreatic gut secretions,[11] respiration, coughing, vomiting, piloerection, pupil dilation, lacrimation and salivation.[12] 
Lateralization[edit]The sympathetic nervous system is predominantly controlled by the right side of the brain (focused upon the insular cortex), while the left side predominantely controls the parasympathetic nervous system.[4] The cerebral cortex in rodents shows lateral specialization in its regulation of immunity with immunosuppression being controlled by the right hemisphere, and immunopotention by the left one.[9][13] Humans show similar lateral specialized control of the immune system from the evidence of strokes,[14] surgery to control epilepsy,[15] and the application of TMS.[16] 
Brainstem[edit]The higher brain top down control of physiology is mediated by the sympathetic and parasympathetic nervous systems in the brainstem,[1][2][3][4] and the hypothalamus.[1][17][18] The sympathetic nervous system arises in brainstem nuclei that project down into intermediolateral columns of thoracolumbar spinal cord neurons in spinal segments T1–L2. The parasympathetic nervous system in the motor nuclei of cranial nerves III, VII, IX, (control over the pupil and salivary glands) and X (vagus –many functions including immunity) and sacral spinal segments (gastrointestinal and urogenital systems).[12] Another control occurs through top down control by the medial areas of the prefrontal cortex.[1][17][18] upon the hypothalamus which has a nonnerve control of the body through hormonal secretions of the pituitary
https://en.wikipedia.org/wiki/Neural_top%E2%80%93down_control_of_physiology#Metabolism

tirsdag den 28. februar 2017

"Into my mind" - en ny blog med kreativt perspektiv og fuld af 'umpff'

Politiken i dag har en forsideartikel i Kultursektionen af Carsten Andersen. Rubrikken er et citat:
"Hvis jeg fik løst problemet, ville jeg ikke kunne holde min kæft"
Artiklen er en 'case' med en gennemgående person der bliver portræt-interviewet om hvordan han arbejder med at udvikle sig kreativt. Manchetten introducerer ham og fortæller at han er med i avisen for at eksemplificere det der er 'nyhedskrogen', en kort introduktion til et relativt nyt web-magasin:
I fremtiden skal vi leve af kreativitet. Siger vi. Men hvad er kreativitet? Det nye netmagasin Into My Mind samler idérige danskeres erfaringer. En af dem er kunstneren, opfinderen med mere Balder Olrik.
Redaktøren af Politiken.dk har ikke brudt sig om papiravisens overskrift, så den er i web-udgaven ændret til:
Kreativitetens gåde: »Alle de ting, jeg har lavet, har som udgangspunkt været økonomisk ufornuftige«
Om den er mere kreativ, mere fængende og mere stimulerende for ens lyst til at læse videre end den i papiravisen, ved jeg såmænd ikke.
   Den sidste er vel mere forståelig i sammenhængen, mens den første er regulært gådefuld.

Nyhedsartiklen finder vi på side fire i sektionen med rubrikken:
Det kreative medie: Nyt netmagasin kigger ind i sjælen og øger kreativiteten
Med underrubrikken:
Into My Mind er stiftet af ledelsesrådgiver Charlotte Mandrup, som selv led under kreativ tørke.
Det er en god metafor, tænker jeg: 'kreativ tørke'.
   Og underrubrikken siger jo at her er en klog kvinde der har haft (eller har været med i) et prestigefuldt konsulentfirma, og som er blevet træt af det fordi det ikke leverede nok mental næring til hendes kreative tørst.
   Artiklen indledes sådan her:
Som navnet siger, får man her et indblik i, hvordan kreative folk tænker. Magasinet eller bloggen åbnede i sidste måned, og uden at gøre større væsen af sig havde intomymind.org 4.000 besøgende de første par uger.
   På netsiden fortæller kreative mennesker, hvordan de skaber deres værker, og ved siden af kan man se eksempler på, hvad de har lavet.
   »Mit håb er, at mennesker, som måske tøver eller tvivler på, at de selv er kreative, vil få øje på et opslag og tænke: Ja, nu ved jeg, hvad jeg vil lave«, siger Charlotte Mandrup, stifter af intomymind.org.
En god ide, tænker jeg. Men hvor kommercielt er det lige?
   
Historien om Charlotte Mandrup er at hun har været (stadig er?) succesfuld ledelseskonsulent med jobs for store firmaer, har skrevet bøger om ledelse og mindfulness, er blogger på Berlingske Business. Og har to ikke succesfulde romaner med i baggagen. Og så var hun altså 'løbet tør rent kreativt':
»Lav en blog, som Nick Cave tænker og arbejder«, sagde en veninde, som vidste, at Charlotte Mandrup fulgte levende med i sangeren og forfatteren Nick Caves univers på nettet.
   »Nogle gange skal der ikke mere end en enkelt sætning til, før det sætter gang i noget nyt. Lige dér fik jeg ideen om, at jeg kunne skabe en blog, hvor kreative mennesker kunne lægge deres arbejde frem og fortælle om deres kreative proces uden at møde sønderlemmende kritik«, fortæller hun.
Jeg kender ikke Nick Cave, men oplevelsen af at et 'tilfældigt' input fra et andet menneske, kan sætte en kreativ proces igang, husker jeg en del eksempler på. 
   
Det mest tydelige eksempel fra nyere tid er fra en specialevejlednings-session på journalistik på RUC hvor jeg introducerede de studerende til film- og tv-dramaturgiens principper, og én i gruppen så spurgte: "Jamen hvor ved du det egentlig fra - altså at det er sandt, sådan i videnskabelig forstand, alt det du siger virker når vi fortæller vores historie?" 
   OK - nogenlunde sådan husker jeg at meningen var og ordene faldt. Og: Godt spørgsmål, som man siger. 
   Faktisk blev jeg lidt mundlam - og overhørte vel nærmest spørgsmålet. 
   Men det lå og lurede i længere tid i min underbevidsthed - indtil jeg fandt på at starte og skrive indlæg til denne blok i 2010. 
   Derefter har et af de centrale spørgsmål jeg har forfulgt her på blokken, været: 

Hvad ved man med (mere eller mindre) videnskabelig, forsknings- eller erfaringsbaseret sikkerhed og dokumentation: om  kreativitet, om kreative processer, om kreativt sprog, om kreative historiers konstruktion, effekt og produktionsbetingelser, og om den særligt kreative personligheds indretning?

Især har jeg jo noteret mig - for mit eget vedkommende - at når en ny ide bliver sat igang, så drives den frem på en følelsesmæssig baggrund - og bølge - af frustration - det jeg jævnligt har skrevet om under etiketten: "kreativ vrede".
    Ser jeg tilbage - ned ad erindringens snoede og tågede hulvej, så er alle de bøger - og så mange er det jo heller ikke - som jeg selv er glad for at have skrevet (i en tilstand af 'flow', ved jeg nu), blevet til på en baggrund af vrede, konflikt og frustration.
    Fx kom jeg jo i tanker om for et par indlæg siden, at det aller første 'papir' jeg, som nyansat forsker, skrev som fik anerkendelse af akademiske lingvist-kolleger, hed "´Papirer til "Samtalens Grammatik"". 
   Det blev skrevet i en flow-tilstand i januar måned 1974, skabt af frustrationen ved min faglige konfrontation med den mere begavede, belæste og stærkt kreative ældre studerende Harly Sonne på et 2. dels kollokvium som jeg som ekstern lektor afholdt på faget dansk på KU i 1973-74.

Charlotte Mandrups blog 'Into my mind' er ca. en måned gammel, og har ifølge artiklen haft godt 4000 visninger i løbet af de første uger. 
Charlotte Mandrup kan ikke se, hvor projektet ender, men det fortsætter og bliver måske med tiden brugerdrevet.
   »Jeg kan mærke, at der er umpff i det«.
   Ser du kreativitet som noget, der kan skubbes i gang?
   »Ja, vi har det alle i os i modsætning til talent og kunst. Kreativitet kan stimuleres, selv om nogen har nemmere ved det end andre«.
   Hun har selv udvalgt alt det, der bliver lagt op, og det er en balancegang mellem det mørke og det lyse.
Det kan jeg sådan set også: mærke at der er umpff i det. 
   Her er et link til blokken:
https://intomymind.org/
Der er forskellige genrer for de enkelte indlæg. 
   Der er tale om en redigeret blog hvor Charlotte beslutter om en kreativ person skal hav 'plads' - blive omtalt, have taletid, visningtid - på bloggen, og man skal søge hende om at komme på. 
   Nogle indlæg er rene billedcitater, andre er interviews. 

Det ser ikke ud til at der er penge for Charlotte Mandrup i projektet. 
   Ingen reklamer er knyttet til siderne og indlæggene, og set fra inputternes synsvinkel er det vel grundlæggende god reklame og PR de får ud af at være med. 
   Så det er indtil det modsatte bliver bevist - et ægte con amore-projekt - med et kreativt perspektiv.
   
Hvem har hun så fået til at bidrage? 
   En broget skare, hvor jeg naturligvis gerne ville vide noget om deres frustrerende oplevelser i barndom og ungdom - som kan have tricket deres kreativitet:
En af de første bidragyderne blev fotografen og billedkunstneren Balder Olrik, som fortæller om sine mennesketomme fotografier. 
   Blandt de øvrige bidragydere er journalisten og erhvervsmanden Per Mikael Jensen, som fortæller om, hvordan han fra sit udekontor på cafeer overhører historier, han senere lægger på Facebook. 
    Kollagemesteren Lise Rønnebæk beretter om sine billeder og om, hvordan hun forsøger at holde sit kreative overtryk under kontrol. 
   Nye navne er billedkunstneren Peter Ravn, designeren Josephine Bergsøe og forfatter og journalist Olav Hergel. 
   Radiovært Keith Thomas Lohse deler sine meget personlige opdateringer om en rå opvækst, og senest fortæller Morten Sabroe om arbejdet med sin helt nye roman, ’Love Me Do’.
Til slut i artikel siger Charlotte Mandrup: 
»Fotografen Tim Walker er essensen af, hvad jeg kan lide. Skønhed og æstetik tillagt et fantasiunivers, og oveni er det så fantastisk håndværk«. 
Jeg viser lige nogle af Baldur Olriks fotos af ensomme 'skulpturer' i den virkelige verden, og nogle af Tim Walkers billeder.
   
Her Baldur Olriks fotos - osende af enshed - som jeg jo nemt kan associere til den amerikanske maler Edward Hopper, og for den sags skyld også til Preben Fjederholt som jeg for nylig skrev om. 
   Men hos Baldur Olrik er alle mennesker udraderet - verden efter en atomkrig?


Her nogle af Tim Walkers billeder, også fotografier - men meget iscenesatte, for nu at sige det pænt:


Ligesom jeg ved at jeg blotter mig her på blokken, når jeg afslører de navne på kunstmalere og andre kreative personer som fanger min fascination og fantasi så meget at jeg skriver om dem, så gælder det også Charlotte.
  Og måske er selve afsløringen en del af formålet. 
  Når man erklærer sin kærlighed til fantasy-kunstnere - film, bøger, billeder - så blotter man jo en del af sit - måske halvfortrængte - fantasiliv. Det kan ikke undgås.
  Og det er godt - det er hvad en blok kan der balancerer mellem det private, det personlige og det faktuelle.

Når jeg også lige bliver fanget af case-artiklen i Politiken om Baldur Olrik, så er det fordi jeg så "Kender du typen" på DR1 i går (det program ser jeg og fruen ofte), og den ukendte beboer af lejligheden som vi blev vist rundt i, og hvis navn/identitet skulle gættes, hed også Olrik til efternavn og Jakob til fornavn.
   
Jakob Olrik er selvlært(!) sexolog, iværksætter, debattør, forfatter og foredragsholder. Også en særdeles kreativ personlighed, som rundvisningen i hans hjem dokumenterede.
   Jeg  husker hans navn fra ikke uefne debatartikler på bagsiden af Politikens kultursektion.
   Og en lidt tosset association: Mon Jakob Olrik, hvis han meldte sig på banen hos Charlotte, ville komme med ind i varmen? Og ville han selv have lyst?

Om de to er beslægtede: Balder Olrik, kunstner og iværksætter og kreativ case i Politikens artikel - og Jakob Olrik, sexolog, debattør og iværksætter og bolig-case i 'Kender du typen?' - om de er brødre eller hel-, halv- eller kvart-fætre, det har jeg ikke lige kunnet finde ud af.
    Men Olrik er efternavnet på en af Danmarkshistoriens højborgerlige og socialt synlige slægter gennem århundreder - med to hovegrene - og de har en del kendte navne med i stamtræet, mange kunstnere og mange embedsmænd i høje statslige stillinger.
https://da.wikipedia.org/wiki/Olrik
Jakob Olriks far er kunstmaler og arkitekt Mikael Olrik. 
   Baldur Olriks far er udviklingsingeniør Henrik-Gerner Olrik. Og hans farfar personalhistoriker Henrik Gerner Sneedorff Benedict Olrik.
   
I min studietid var et af de tre bifag jeg studerede intensivt, men aldrig gik til og fik eksamen i: 'Folkemindevidenskab'.  Og i det studie var en af de faglige autoriteter (vel nærmest fagets 'fader' i Danmark) man skulle kende og have læst: Axel Olrik.
   Og Baldur Olriks farfar husker jeg fra mit første bifag jeg ikke fik eksamen i: 'Historie': personalhistorikeren H. G. Olrik.

Når jeg sådan - igen - glider down memory lane, så tænker jeg at jeg med de nye absurde bestemmelser om 'uddannelsesloft', heldigvis ville hav undgået og omgået det - ved ikke at føre mine 'bifagsstudier' frem til eksamen, hvad jeg jo så heller ikke gjorde.
   Men hvor blev jeg dog 'klog' af disse faglige svinkeærinder, som vel sammenlagt tog en tredjedel af min studietid på KU: 1963-70.

Og sådan er der så meget.

Her er links til de to Olrik'ers hjemmesider:
http://jakobolrik.dk/om-jakob-olrik/
 http://balderolrik.dk/w/
Og her links til artiklerne i Politiken som affødte hele miseren:
http://politiken.dk/kultur/art5850792/%C2%BBAlle-de-ting-jeg-har-lavet-har-som-udgangspunkt-v%C3%A6ret-%C3%B8konomisk-ufornuftige%C2%AB
http://politiken.dk/kultur/medier/art5850975/Nyt-netmagasin-kigger-ind-i-sj%C3%A6len-og-%C3%B8ger-kreativiteten

søndag den 26. februar 2017

Seneste Harald Henriksen-erhvervelser - med motiver fra Kattinge Sø - og andre historier om serieproduktion

En god ting ved at være lidt energisk samler af billeder af en bestem kunstner, er at man bliver kendt som mulig køber "i miljøet". I mit tilfælde altså af Harald Henriksen-træsnit og akvareller.
   Så for ikke så længe siden fik jeg tilbudt disse to - et træsnit og en akvarel - et tilbud som var meget rimeligt, og som jeg tog imod:

Harald Henriksen: Forår ved Kattinge Sø. 1946. Farvetrtæsnit
Harald Henriksen: Vinterlandskab med hus og have. Ca. 1935-45

Akvarellens  motiv kunne ifølge sønnen Hans Henriksen også meget vel være lokaliseret ved Kattinge Sø eller evt. Kattinge vig som er en del af Roskilde inderfjord. Søen var i middelalderen en del af fjorden, men blev afskåret med en dæmning af Hvideslægten i 1300-tallet.
   Måske er tårnet som ses på den anden søbred, fra Herslev kirke.

Harald Henriksen var altid dygtig til at finde og indlægge tydelige grafisk markante fikspunkter i sine billeder. 
   I rigtig mange træsnit er det et sort træ eller en række træer der giver billedets forgrund karakter. Men tit er det også landbrugsredskaber som tilsyneladende er efterladt udendørs af bondemanden der ejer markerne (historien fortæller at han ofte fik bondemanden til at hive sine gamle rustne redskaber ud af laden og stille dem op som rekvisitter i billedet):


I det nye træsnit med motiv fra Kattinge Sø ser man fiskenet hængt op på søbredden og profilen af et typisk Harald Henriksen træ i højre side.
   Men hvad er den sorte runde container midt i billedet? Det er nok ikke noget Harald Henriksen selv har fået placeret derude ved søbredden for at give billedet karakter. Den må have været der i forvejen, ligesom træet og fiskenettet der er hængt op på pæle. 
   Ved at aktivere mit facebook-netværk og søgninger på nettet  er det blevet klart at der er tale om en såkaldt tjæregryde som fiskere typisk brugte til at koge tjære i til at tjære deres net med. Ofte var det en udtjent gruekedel som blev anvendt til formålet, og det nok det vi ser her.
   Hele lokaliteten er det som fiskerne selv kalder en stejleplads, idet stejler er det gamle ord for pæle, som man altså brugte at hænge fiskenet op på.
   Samme lokalitet, men  set fra en anden position, er brugt som motiv for dette samtidige træsnit (som jeg ikke har (endnu)):

Harald Henriksen: Forår ved Kattinge sø, 2. 1946

Også et markant visuelt element i akvarellen udgør lidt af et mysterium. Den grønne ring til højre i forgrunden. Man ser en lille del af en tilsvarende i nederste venstre hjørne.
   Også her gav de samlede anstrengelser af netværkets og fruens viden fra sin barndom, bonus. Der er efter al sandsynlighed tale om en meget lav tætklippet og rund buksbomhæk som man brugte i bondehaver til at omkranse staudebede. 
   Billedet her er jo et vinterbillede med klatter og områder af sne, så det er ikke helt tydeligt at det er en have vi ser.
   Her fotos af tilsvarende moderne buksbomhække:


Akvarellen er - som mange af Harald Henriksens akvareller - meget gulnet fordi de er malet på relativt tyndt papir der ikke er syrefrit (idag ville man som akvarelmaler altid bruge tykt syrefrit papir), så den lægges i arkiv.
   Træsnittet er nu indrammet og viser Harald Henriksens farvetræsnitkunst fra sin bedste side.

Harald Henriksen havde det med i perioder at dyrke de samme motiver - ofte i flere teknikker, ofte set fra flere forskellig positioner, og ofte i hhv. sommer- og vinter-udgaver, eller forår- og efterår-udgaver.
   En række billeder - de fleste akvareller - har motiver fra 'Bjergene', Vindekilde strandvej og udsigt over Nekseløbugten - land- og vandskabet omkring Vejrhøj syd for Ordrup Næs i Odsherred (og ikke langt fra vores sommerhus):

Harald Henriksen: Stående kvinde ved Orehøj. 1917. Akvarel
Harald Henriksen: Bjergene, vinter. 1919. Akvarel
Harald Henriksen: Nekseløbugten. 1919. Akvarel
Harald Henriksen: Vej ved Nekseløbugten. 1930. Akvarel
Harald Henriksen: Vindekilde Strandvej. 1930. Akvarel
Harald Henriksen: Huse ved Vindekilde strand. 1934. Akvarel
Harald Henriksen: Kildegården, Bjergene. 1935. Akvarel
Harald Henriksen: Bjerggården, Bjergene. 1940. Akvarel
Harald Henriksen: Vindekilde Strandvej. 1942. Akvarel
Harald Henriksen: Plov, bjergene. 1940. Akvarel
Harald Henriksen: Nekselø set fra Bjerggårde. 1942. Akvarel
Harald Henriksen: Gudruns Hus, Bjergene. 1948. Træsnit

Andre serier af hans billeder dyrker land- og vandskaberne omkring Bramsnæs Vig som eksemplificeres af træsnittet ovenfor med hesterive, høstak og træet i forgrunden. 
   Hvordan han boede og arbejdede på gården Krabbelund ved vigen, fortæller denne artikel om - illustreret med flere af hans træsnit og en enekelt akvarel:
https://anettetonnp.files.wordpress.com/2013/08/harald_henriksen_-_med_billeder.pdf
Atter andre HH-træsnit og -akvareller har Roskilde Domkirke som en dekorativ del - som regel af baggrunden - af motivet, som de træsnit her (hvor jeg har de to første, og jo med glæde ville tage mod tilbud om de andre):


Harald Henriksen udnyttede næsten altid mulighederne for at producere flere billeder fra samme location, når han nu alligevel var på stedet. 
   Eller han vendte tilbage senere som en elsker der bare må gense den elskede.
   
Dog arbejde han ikke som Monet med serier af samme motiv, fra samme synsvinkel, men på forskellige tidspunkter af dagen og i forskelig belysning, som man ser fx i hans Høstak-serie eller Katedralen i Rouen-serien. 

Et af de landskaber som Harald Henriksen tilbagevendene hentede motiver til flere billeder fra - men ikke så mange - var netop området omkring Kattinge sø, som de to nyerhvervede jo også har som motiv. 
  En af min andre erhvervede HH-akvareller viser ligeledes et motiv derfra:

Harald Henriksen: Forår ved Kattinge sø. 1945. Akvarel

Her er en serie på tre akvareller - også med motiver fra Kattinge Sø, og årstiden er her nok meget tidligt forår. De er alle fra 1950, og som man ser, har de som karakteristiske forgrundsfigurer stynede popler i forskellige udgaver :


Her endnu en akvarel, og motivet er ligeledes landskabet ved Kattinge sø, nu i vinterudgave, og fra 1951, men stadig med de stynede popler som grafisk fremtrædende signatur:


Så har jeg ikke lige mere at fortælle i denne udgave af mine Harald Henriksen-skriverier.