Kreativ udnyttelse af nettets muligheder (2): Ny amerikansk tv-serie - med brug af "manusportal" til tusindvis af medforfattere

Jeg var for et år siden vejleder for to specialestuderende som havde fået den ide at de ville producere tv-dokumentarer til nettet, baseret udelukkende på uploadede video-klip fra brugere/borgere.
   De studerende lavede en netportal til formålet og annoncerede et tema - i det her tilfælde: Grafitti i Storkøbenhavn. Og gennem portalen og via Face Book inviterede de så københavnske borgere og brugere til at gå rundt i byen og optage video: dels af grafitti-kunstnere i aktion, dels eksempler på forskellige former for grafitti-udtrk og "værker", og dels udtalelser fra såvel udøvende "kunstnere, som  tilhængere og modstandere af grafitti.
   De studerende havde valgt en montageform, så deres "arbejde"  udenlukkende bestod i at udvælge, redigere og klippe videoindslagene sammen til en kalejdoskopisk web-tv-dokumentar. De lavede ikke egne interviews, og der var heller ikke nogen voice over-speak.
   Ideen var spændende og kreativ, syntes jeg. Man kunne godt finde web-portaler der lidt var inde på samme spor, men ikke mange - og ikke lige i den version og på den måde.
   Men det lyder også nemmere end det viste sig at være. Først og fremmest havde de problemer med rent faktisk at aktivere tilstrækkeligt mande bruger til at levere video. Det lykkedes dog, der kom en rimeligt seværdig web-tv-dokumentar ud af det, og de to studerende fik faktisk bevist at ideen i princippet var god nok, og eventuelt kunne videreudvikles.

Min interesse for programmer med aktiv involvering af og bidrag fra "almindelige mennesker", er en gammel historie. Helt tilbage fra -68.
   Og mens jeg i 80´erne var konsulent i DR´s uddannelses- og udviklingsafdeling, var jeg meget optaget af det man den gang kaldt public acces-programmer, og jeg skrev også om det i et kursuskompendium: 'Public access og sprog'.
   Det var altså radio- og tv-programmer hvor lyttere og seere var aktive (med) producenter, programtyper som man i DR i 70-erne og 80-erne betragtede som en del af public service-forpligtelsen at give plads for.
   Det var f.eks. brevkasse-programmer som "Hvad er min ret, og hvad er min pligt", og ringeind-programmer som "De ringer, vi spille", "Noget for noget", "Tværs". Og programmer produceret i regi af "Radio-båndværkstedet" og "TV-båndværkstedet".

Alt det kommer jeg i tanker om ved læsning af en artikel i Politikens Kultursektion den 8. marts - på medie-tema-siderne. Rubrikken: "2.000 amatørforfattere bag nyskabende tv-serie". Manchetten: "Tv-serien 'Bar Karma' er skrevet på baggrund af gratis ideer fra 2.000 mennesker på internettet. Et pioner-koncept inden for tv-produktion, mener forsker." Journalist: Anders Hubart Madsen.
   Idemanden Will Wright er computerspilproducent og havde store problemer med at få tv-selskaber til at købe ideen. Han skabte en "manusportal" som brugerne kunne  skrive deres ideer ind i. Via sin Face Book-side fik han 2.000 til gratis at bidrage med forslag til plot, dialoger og karakter. Og til sidst lykkedes det Will Wright at få realiseret konceptet via den kanal 'Current TV' som Al Gore har været med til skabe. Se mere på:

www.current.com/shows/bar-karma/

UCG er forkortelsen for det jeg her har givet eksempler på: User-Generated-Content - en af de kreative muligheder som nettet i den grad har accelereret. Hvad skriver wikipedia om det:

User generated content (UGC) covers a range of media content available in a rnange of modern communications technologies. It entered mainstream usage during 2005 having arisen in web publishing and new media content production circles. Its use for a wide range of applications, including problem processing, news, gossip and research, reflects the expansion of media production through new technologies that are accessible and affordable to the general public. All digital media technologies are included, such as question-answer databases, digital video, blogging, podcasting, forums, review-sites, social networking, mobile phone photography and wikis. In addition to these technologies, user generated content may also employ a combination of open source, free software, and flexible licensing or related agreements to further reduce the barriers to collaboration, skill-building and discovery.

Brugerinvolvering i lystet af kreativitetsteorien vil jeg komme ind på igen senere. Der er jo tale om blending af to konceptuelle rum: brugergeneret indhold med professionel redigering,

Kreativ udnyttelse af nettets muligheder (1): Forfatter publicerer og sælger egne e-bøger på nettet - med kæmpesucces

Information havde i onsdags en artikel med rubrikken: "Solgte 900.000 romaner via nettet på et år". Underrubrikken fortæller: "E-bogs-revolutionen i USA har givet nye indie-forfattere mulighed for at tjene styrtende med penge uden om de sædvanlige pengeslugende nåleøjer, som agenter og forlag er."
   Forfatteren hedder Amanda Hocking, og ifølge artiklen er hun blevet millionær i dollars ved at sælge selvproducerede e-bøger på nettet. Artiklen fortæller:

Amanda Hocking har altid haft en drøm om at blive forfatter, og hun har også skrevet på livet løs, men ingen forlag har været interesseret i hendes ungdomsbøger, der er romancer og fantsy-historier om vampyrer og zombier. (/) I otte år forsøgte hun at få udgivet nogle af dem via de traditionelle kanaler, fordi hun troede, det var den eneste vej for en kommende forfatter. Men så læste hun en artikel om to forfattere der tjente godt ved at udgive deres bøger som e-bøger. (...)
"Jeg tænkte det ville være bedre, end at de lå på min computer. Det værste der kunne ske, var at ingen ville læse dem, og sådan var det jo allerede," siger hun.

Det e-bogsformat hun udgiver i, er det der hedder Kindle, og som er udviklet af webboghandlen Amazon til deres  e-bogsreader.
   Hemmeligheden er kombinationen af målgruppe (unge piger), genren (fantacy) og prisen (mellem en og tre dollars pr. bog). Og Amanda beholder 70 procent af indtægterne.
   Se øvrigt hendes blog:

http://amandahocking.blogspot.com/

Det er i øvrigt på inspiration fra artiklen om hende at jeg nu er begyndt i regi af min blog at publicere mine "noter til en web-tv-dramaturgi". Hvorfor skulle de bare ligge "døde" på min computer?

Bidrag til en web-tv-dramaturgi (1): 48 teser

For et par år siden opfandt jeg begrebet web-tv-dramaturgi. Det kunne også kaldes principperne for visual storytelling på nettet.
   Tankegangen bag var følgende: Det at producere et tv-indslag som skulle indgå i kontekst af en net-side og afspilles i en player, burde indebære ændringer af de dramaturgiske principper, udtryks- og fortælleformer som jeg havde beskrevet i min bog 'De levende billeders dramaturgi, bind 2, TV'.
   Ideen førte til et samarbejde med en kollega der vidste meget mere om web-tv i praksis end jeg gjorde. Og mundede ud i et UPDATE-efteruddannelseskursus hvor vi i gennemgangen pendlede mellem broadcast-tv og web-tv.
   Som udspil og oplæg til kurset udarbejdede jeg nogle "noter"  som indeholdt hvad jeg på det tidspunkt kunne levere via kreativ tænkning og research. Siden har jeg flere gange brugt disse "noter" i min vejledning af specalestuderende i journalistik på RUC, som ville lave såkaldte produktionsspecialer med det mål at udvikle et nyt web-tv-koncept eller en web-portal med web-tv som en central feature.
   Men der er egentlig ingen grund til ikke også at dele disse "noter" med andre.
   Så her kommer første portion:

1)     Et tv-indslag på nettet er meget mere afhængigt af net-konteksten end et broadcast-indslag – i princippet nærmest som et pressebillede i avisen er afhængigt af hvad der ellers står på siden – for at fungere optimalt og fortælle det som er meningen; pointen i traditionel film- og tv-dramaturgisk tænkning er at nødvendige informationer for at seerne kan få udbytte og oplevelse af historien, skal være indlejret i fortællingen – f.eks. som speak i fakta – eller forklarende scener i fiktion. 

2)     Dramaturgi i normale tv-nyheder og også andre  længere tv-indslag, beror delvis på overraskelser der er sat op i starten og får pay off senere i fortællingen; web-tv kan i princippet nøje med at levere set up, så kan pay off-overraskelsen komme gennem et link til en dybere tekst, eller et andet tv-indslag man kan klikke hen på 

3)     Et net-tv-indslag skal vurderes forskelligt afhængigt af om man tænker det i lille rude – eller i full-screen. De færreste net-tv-seere ser det full-screen; ses det i stor rude, så begynder man at ”måle” udtrykkets kvalitet med broad-cast-tv, ser man det i small-screen, så er kravene til udtrykket for at det skal have impact, nogle andre end kravene til film, tv og full-screen-web-vido.

4)     Et net tv-indslag har derfor i højre grad karakter af et delelement i en traditionel tv-fortælling – dvs. det udgør kun en del af fortællingen – f.eks. hvad der svarer til en action-scene i en filmfortælling, eller en enkelt sync eller stand-up i et tv-nyhedsindslag. 

5)     Ser man på en lang række af de seergenererede net-tv-indslag, så er det karakteristisk at de mangler speak, men har musik som underlægning, eller viser action-reportage med reallyd – evt. indledt med en stand up – men uden en kommenterende voice over-speak. 

6)     Formentlig vil man også se ”mere web-vært – mindre voice over”… 

7)     Et net-tv-indslag inviterer til plot med tilrettelæggeren som bærende karakter: stand up med action, subjektiv POV-reportage, rundvisning i eget univers, direkte konfrontation, afprøvninger af virkelighedens tilbud; dette fordi fortælleren på nettet i en nyheds-hypertekst er meget tilbagetrukket. 

8)     På grund af at meget af det nuværende net-tv – Utube mv. – er så udtryksmæssigt forskellige i kvalitet, og seerne dermed er vænnet til at ”content is king” – så er der i høj grad frit slag mht. at eksperimentere. 

9)     Net-tv-indslag hvor action demonstreres og beskrives – eller hvor fakta illustreres – f.eks. også med stil-billeder, er de to mest nærliggende genre-typer; dvs. hvis man ser på de traditionelle tv-genrer, så er det de demonstrerende, de illustrerende og de afprøvende som er nemmest og mest egnede at overføre til web-tv. De afdækkende er i højere grad af at interessen ligge i at følge et længere følg processen-plot. 

10) Vi vil også finde meget ”Se det ske”-tv – altså direkte på klimaks, fordi man kan bruge konteksten (tekst/ rubrik/ grafik) som oplæg… 

11) Hvis net-tv-indslaget tænkes i den lille rude, så er der nogle særlige krav/muligheder som har med udtryk at gøre – for at gøre det muligt at afkode optimalt for seerne
a)     Keep it simple
b)     Gå tæt på
c)     Gør det kort
d)     Få klip
e)     Udnyt den omgivende plads 

12) Det skal være billederne der driver historien (billeder kan også være prægnante interviews eller stand-upper); ordene har det jo fint som skreven tekst på nettet. Og at redigere en speak ind, kosterr tid og penge. 

13) Rækkefølgen af tv-nyheder og indslag i tv-magasiner i broadcast-tv er bestemt på forhånd, og principperne for rækkefølgen er bestemt af dramaturgiske principper. I et nyhedsprogram er væsentlighed og sensation argumenter for høj prioritering, bløde historier hvor humor og identifikation er væsentlige træk, placeres i bunden. På nyhedsredaktioner går der en del ressourcer med  på dagen at sørge for at der er både er historier til toppen, til midten og til bunden, og prioriteringsdiskussioner. Web-tv-nyheder er i princippet uprioriterede fordi de kan ses uafhængigt af de andre, som net-bruger kan man gå lige ind og tage frit fra hylden. 

14) Net-tv skal være billigt at producere – meget billigere end broadcast-tv, fordi brug af nettet skal være gratis; derfor er mobiltelefon-optagelser eller optagelser med almindelige digitale kameraer med video-mulighed en god ide; og redigeringen kan for mobilens vedkommende foregå i selve telefonen; for kameraets ved­kommende kan et meget billigt redigeringsprogram downloades til computeren. 

15) I kraft af at nettet i den grad er interaktivt i sin kommunikationsform, så inviterer det til overvejelser om ”amputerede” eller ufærdige net-tv-fortællinger, hvor manglerne eller hullerne, så skal udfyldes at brugerne; slut den her historie, find lignende eksempler, er der andre der har det ligesådan, gæt slutningen, hvor foregår det? 

16) Net-tv-indslag er i endnu højere grad end almindelige tv-indslag egnede til at vær front-teaser-indslag der vækker ønske om mere information, som så kan opnås ved at klikke videre fra siden; det inviterer også til at man har et indslag på et minut med en sync – hvor man så kan klikke videre til hele/resten af interviewet hvis man har interesse. 

17) Overhovedet gælder det om at udnytte og få mere ud af rå-optagelserne, der normalt ved broadcast-tv går til spilde = bedre økonomi – og mulighed for dybere/ mere specialiseret indhold…   

18) Da ruden er så relativt lille, stiller det helt naturligt krav til at fascinationen ikke primært skabes gennem fortællingen og det visuelle udtryk (redigering med mange klip, set up pay off, etc.) men gennem indholdet og handlingen, dvs. den lille rude inviterer i sig selv til et mere tabloidt indholdsbillede – med basale følelser: ægteskab, mord, fødsler, død, sex, kendte mennesker, trafikulykker, skjult kamera og overvågningskameraer, biljagter, folk der dummer sig og tumler-fumler. 

19) Samtidig kan man hævde at ruden stiller endnu større krav til opsigtsvækkende ”godt tv/ gode billeder” (hvilket ikke nødvendigvis er lig med god journalistik!). 

20) Afsmitningen fra Utube, My Face og lignende netværks-stimulerende og aktiverende net-tv-portaler, betyder at også andre net-tv-indslag vil invitere til mere trafik, hvis de er med en personlig afsender: dette indslag er fra da jeg…. vil oplægget typisk være. 

21) To fortælleformer for hvordan man bygger en historie op, kendes fra almindeligt nyheds- og fakta-tv: berettermodellen og bølgemodellen – begge står i modsætning til ”nyhedstrekanten” – men mest berettermodellen. Et net-tv-indslag kan meget vel tænkes som et hvor man kun viser de emotionelle dele i tv-ruden (anslag-præsentation, klimaks-udtoning), mens den information som give baggrund og perspektiv lægges uden om, altså mere som et pressebillede er – levende ganske vist – i forhold til sin skrevne aviskontekst. Et indslag der er bygget op efter bølgemodellen kan være delt op så man (brugeren) - efter anslag-præsentation - springer bølger over, så man hurtigere hopper hen til klimaks-udtoning, og dermed på egen hånd forkorter indslaget under afspilningen. 

22) Da der ikke er nogen deadline for net-nyheder, heller ikke nyhedsvideoer, så kan man forestille sig at man vil få enekelt-elementerne til en nyhedsberettermodel lagt efter hinanden, efterhånden som de kommer ind, og det vil være muligt for brugerne selv at bestemme hvad der skal være deres personlige ”klimaks”, ”præsentation” og ”anslag”. 

23) En opbygning der gør det muligt bevidst og styret at hoppe i tv-indslaget – og springe dele over, svarer til hvad mange brugere i praksis gør når de ser et net-tv-indslag og synes det går for langsomt. Men der har de ikke nogen mulighed for at springe med omtanke og mål. 

24) Herunder kan man udnytte mulighederne for at kombinere lineær og non-lineær fortælling – og bør så overveje journalistens rolle heri!!! Hvert element skal kunne stå for sig selv, med forskellige kilder/fortællere – og de udfordringer der ligger i det. 

25) Nyhedstrekanten som form kan få nyt liv på net-tv, idet man bygger et net-tv indslag op, men Anslag og klimaks først, og så giver brugeren mulighed for gennem klik at få lidt mere baggrund, lidt mere baggrund endnu, og endnu lidt mere baggrund – efter faldende væsentlighed. Brugeren kan så stå af efter 1 minut, 2 minutter, 3 minutter – ligesom ved en avisartikel. 

26) I nyhedssammenhæng er der stor forskel på om man betragter web-tv-indslaget som  noget i sig selv – en afrundet nyhedshistorie  blot med ”oplæg” fra den omgivende webtekst, eller man betragter indslaget som illustration eller dokumentation til en historie som er skrevet på hjemmesiden med playeren indlejret, og hvor web-tv-indslaget blot er et af flere andre elementer i hyperteksten som har nyhedsteksten som kerne. I første tilfælde er det i princippet traditionelle nyhedsdramaturgiske regler der gælder, i det andet tilfælde gælder regler for bedste illustration eller mest overbevisende dokumentation som det der styrer indslagets indhold, form og udtryk, regler man kender fra avisernes brug af pressebilleder. 

27) Nyheder på nettet spiller på et meget bredere fortælleregister end nyheder i avis eller i tv. Følgende dimensioner er relevante:
a)     Multimedie, altså dette at man kan kombinere tekst, billeder, grafisk, lyd, video frit i hyperteksten
b)     Hurtighed, altså at man kan udkomme når som helst man er nået til et første ”spiseligt” afsnit af en nyhedsversion, en version som så kan uddybes, suppleres, kommenteres, og ikke mindst – opdateres, som tiden går.
c)     Dybde, altså det at der ikke er nogen nedre eller øvre grænse for hvor meget man kan udbygge nyheden: med lange baggrundsartikler, hele interviewet man citerer fra, mange billeder med forskellige vinkler på samme motiv, kildelister, tidligere artikler om det samme, etc. etc.
d)     Mange indgange, altså dette at man som læser kan få tilbudt og frit kan vælge sin vej ind i en nyhedshistorie, ud fra en enkelt slaglinie; aviserne kender til fænomenet ”et opslag” med flere indgange: faktaboks, case, baggrund, portræt, nyhed, bærende billede; men denne mulighed er blevet udvidet mangefold med webbets hypertekst.
e)     Dialog, altså dette at journalisten/redaktionen kan bruge nyheds(hyper)tekstern til at komme i et dialogisk forhold til brugerne: de kan komme med kommentarer, supplerende kildemateriale, deltage i afstemninger, svar på quiz-spørgsmål, øjenvidneberetninger, egne erfaringer, spørgsmål til videre journalistisk arbejde, etablering af brugerfællesskaber omkring en sag (indsamling af underskrifter eller penge).
f)    Handling, altså dette at man som bruger kan handle, og på siden får handlemuligheder stillet til rådighed i forlængelse af historien, som altså – som en reklame eller en forbrugerinformation – bliver afsæt for handling ud fra den ressource/information historien har givet: bestille varer, vælge bedste køb, sende breve med informationen til andre
g)     Mulighederne for uproblematisk re-publicering og re-cirkulation. 

28) Nettets dramaturgiske og ”naturlige” grundformel, og det gælder også web-tv, er ”fragmenter”: begyndelser til fortællinger, eller slutninger på fortællinger, eller vendepunkter/højdepunkter i fortællinger, som brugerne - fordi de er defineret og forstår sig selv som (inter)aktive i forhold til nettet – så mentalt set bliver medfortællere af, og altså f.eks. kan sende videre fordi de som medfortællere har syntes det var sjovt, fantasivækkende, rædselsvækkende, eller hvad som helst – hvilket det så blandet andet er netop fordi det er et fragment. 

29) Derfor er nettets fortællere også mindre synlige, fordi de i højre grad arbejder med montage og collager som en del af en hypertekst, end med færdige og afrundede fortællinger. Fortælleren som rolle flimrer eller bliver ”usynlig” og ”tilbagetrukket” eller med afsenderidentiteter som ”flimrer” ligesom i dramatisk-filmisk-fiktion. 

30) Nettets brugere er utålmodige (lean forward), og vil ofte ikke have tålmodighed nok til at følge en narrativ ”tråd” fra start til slut; det taler for en renæssance for en web-version af nyhedstrekanten. Eller for, som tidligere nævnt, at man i længere narrative forløb bygger dem op så der formmæssigt er indbygget markerede stå-af-pladser undervejs i den narrative struktur; man kan måske sige at man dramaturgisk set skal tænke i episodiske forløb, snarere end i føljetoner med en lineær spændingskurve og plotstruktur. 

31) Mens den traditionelle nyhedsdramaturgi er indrettet på at kontrollere seeren totalt, så han/hun følger med fra start til slut (og til slut har ”konsumeret” pointen), så må afsenderen/fortælleren af web-tv (og alt andet nyhedsstof på tv) være indstillet på at afgive noget af kontrollen, og ikke overvurderer brugerens tålmodighed eller undervurderer brugerens lyst til selv at stykke disparate elementer sammen til sin helt egen version af historien. 

32) Produktion af web-tv: Vi er for øjeblikket i en situation hvor nogle avis-portaler producerer web-tv, som stort set er ligeså dyrt at producere som broad-cast tv. Dog sådan at de med de små DV-kameraer og lette redigeringsprogrammer, stort set nu kan lave mange web-tv-indslag med one-man-bands. Men der er også nogle af de avis-producenter der har video på hjemmesiden, der nu udnytter at de almindelige fastbillede-kameraer og mobiltelefoner også kan optage video-sekvenser – og for de sidstes vedkommende kan maile dem hjem umiddelbart efter optagelser. Man taler nu om MoJo-er, mobile journalister der turer omkring med computer, camera og mulighed for at komme på nettet, eller maile hvor som helst fra hvor der sker noget. ( f.eks. adresseavisen.no). 

33) Denne sidste optageform, altså med mobil-telefon, inviterer til super-aktuelle reportager i små bidder der straks lægges ind på nettet sammen med breaking-news-nyheden; hen over dagen – lad os sige det er en stor ildebrand – kan man så lægge nye små reportager ind der viser udviklingen: kl. 13, kl. 14, kl. 15. Her behøver man ikke som ved skrevne nyheder at udskifte versionerne, man kan lægge dem efter hinanden, og principielt vil de så af brugerne kunne aflæse i en rækkefølge der ligner en berettermodel, en der ligner en bølgemodel og en der ligner en nyhedstrekant!!!! 

34) Denne sidste form – med mobiltelefon og mail-tv hjem til redaktionen – inviterer til subjektive tv-reportager, men få eller ingen klip, eller klip i selve optagelsen.
35) Kravet om korthed og koncentration af fortællingen, hvis den skal være afsluttet, peger på at man dramaturgisk set skal kigge på tv-reklamernes forskellige genrer med deres præsentationer, testimonials og slices of real life. 

36) Dokumentation og ”brugergenereret indhold”: Hvor man normalt ville dokumentere en kritisk eller følsom historie med interviews med den/de bedste cases, som man så klipper til for stærkeste emotionelle ”impact”, så vil man nu kunne bede brugerne om selv at indsende erfarings-tv-klip, hvor de direkte til deres video-mobiltelefon fortæller om deres personlige erfaringer, der så som dokumenterende indslag eller ”klip” kan underbygge en enkelt case med andre vinkler, eller tilsvarende erfaringer (dækker begrebet ”afgørende sync”).Det giver muligheder for en meget bredere og mere mangefacetteret dokumentation, herunder dokumentation af at vinklen i det oprindelige indslag var for skarp eller byggede på for ensidig research. 

37) Lad os forestille os at vi fortæller historien om kloakkernes elendige tilstand i en kommune: Vi beder brugerne sende dokumentation i forme af videoklip (dækker begrebet visual proof) ind fra deres lokalområde der kan dokumentere historien. 

38) Argumentation, videoindslag og ”brugergenereret indhold”: Tv-indslag som argument/bevis for en påstand der har nyhedsværdi, er den dramaturgiske logik bag tv-nyheder, hvor påstanden så typisk formuleres i nyhedsværtens oplægstekst (spib). I princippet kan man levere påstanden i ultraprægnant form – og så bede brugerne underbygge, sandsynliggøre, bevise påstanden med videoindslag de selv producerer og mailer ind”. 

39) Råt er godt, eller ”Make it raw” er ligesom ”content is king” og ”context is queen”, et af slagordene bag tv-dramturgi på nettet, ifølge nogle kilder. Måske netop fordi indslaget er ”råt” i form og udtryk, og sensationelt og ”sexet” i indhold, appellerer det særligt stærkt til interaktivitet, hvad jo et typisk færdigfortalt, velformet, dramaturgisk velkonrstrueret indslag ikke gør. 

40) Et af de mest rå indslag som blev kåret til årets indslag på Utube (eller hvor det nu var) er et indslag der viser en Cheerleader ved en sportskamp i en hal, falde 15 meter ned fra den menneskepyramide af cheergirls som hun stod på toppen af. Indslaget viser faldet, viser at hun ligger bevidstløs, publikum reagerer og er forfærdet, det viser at hun bliver pakket ind på båren af redningsfolk, og båret ud; mens hun bliver båret ud vinker hun til publikum og viser v-tegn, og publikum jubler. Færdig. En ren aktanthistorie, en heltehistorie: livsvilje trods døden nær: på trods af, lykkes det hende at overvinde… Altså: De ”rå” indslag er sandsynligvis indslag med højdramatisk eller lavkomisk indhold, hvor historien er så indlysende at der ikke behøver nogen særlig forklarende kontekst. Dramaturgisk set vil der ofte være tale om højde- og vendepunkter klippet ud af længere fortællende forløb. 

41) Net-afstemninger viser at fotos af babyer, hunde og kæledyr, brudekjoler er ekstremt populære; sørg derfor at have historier med i samlingen på netsiden hvori der medvirker babyer, kæledyr og kvinder i brudekjoler, så er den hjemme hos mange seere. 

42) Diverse opgørelser af de mest læste/sete nyheder på nettet peger på at tabloidt indhold dominerer og topper: sex, vold, ulykker, krimi, kendte mennesker, human interest, skøre hændelser og sære begivenheder. I traditionelle aviser og tv-kanaler er man af hensynet til sine kernesegmenter, nød til at dosere præcist, nogle læsere/seere vil stå helt af, andre ønsker næsten kun det. Sådan behøver det ikke at være på nettet. Nettet giver muligheder for en hypertekst der i toppen/yderst har den ”sexede” sensationshistorie som – bogstaveligt talt - blikfang, og så kan man lidt dybere ind – i andet eller tredje lag som man kan linke til, have seriøse baggrundsartikler, historien bag, etc. Med andre ord: man kan lokke husarerne til og så lokke dem til at blive klogere af ren nysgerrighed. Det er ikke som i traditionelle aviser og tv-kanaler mest et enten-eller.

43) Man kan sige at en traditionel nyhedsartikel, hvis den er bygget rigtig op, følger en logik med en nyhedspåstand i toppen, der skal afføde tænkte spørgsmål hos læseren, som besvares i det følgende afsnit, der så tænkes at afføde yderligere spørgsmål, der så besvares i det næste afsnit, etc. Gennem nettet kan man omforme en nyhedsartikel til en quiz hvor man ikke skriver hele artiklen men lader læseren gætte på uddybningen ud fra de spørgsmål som en normal artikel ville forudsætte hos læseren for at læse videre. Sådan vil man også kunne bruge ”uafsluttede” videoindslag. 

44) Nette er mere orienteret mod reotorisk fremstilling end mod dramatisk fremstilling. I princippet er en webside med links et ”retorisk landskab” der foregriber spørgsmål fra forskellige brugergrupper, og tilbyder links til at besvare dem. 

45) Der ligger udforskede og uudnyttede muligheder for at omsætte traditionelle journalistiske historier til interaktive former som ellers kendes fra nettet: spil, games, afprøvninger. Det vil sige: gættelege, konkurrencer, konflikter, udfordringer, gåder. Altså at udnytte de typiske tv-dramaturgiske underholdningsplot interaktivt. Ud over ovennævnte, her et par ideer:
a)     her er to versioner af den samme tv-historie: hvilken en er sand og hvilken en er opdigtet?
b)     her er to udtalelser, hvilken en synes du er mest troværdig? Her er en debat, hvem er vinderen?
c)     her er en optagelse, hvor tror I det er optaget, hvad viser det – altså videooptagelsen som en gåde. 

46) Også de traditionelle journalistiske plot kan gøres interaktive:
a)     journalisten som opdagelsesrejsende: man kan bede seerne gennem videooptagelser være opdagelsesrejsende: nye ukendte sights i dit område,
b)      journalisten som prøveklud; man kan bede seerne om at vise optagelser hvor de tester nye ting af,
c)     journalisten som detektiv: man kan bede seerne dokumentere forbruger-svindel og humbug i forretninger, herunder skjulte optagelser,
d)     journalisten som stand up: man kan bede seerne om at lave en stand up hvor de forklare og viser noget fra deres egen virkelighed (også rundvisning i eget univers). 

47) Man skal medtænke de muligheder som ligger i nettets geografiske forhold og potentialer – f.eks. ”internationale” bilindslag, fordi bilmærker og biler er globale varer og kan få global interesse (GEOtargeting – global >< regional video).¨ 

48) Net-tv kan udnytte brugeradfærd som seerbooster! Seergenererede lister kan få klip til at gå i ”rundhyl”.

                                                       (Fortsættelse følger)